MIT TEOLOGISKE TESTAMENTE

 

eller

 

En slags lille dogmatik

 

Bent Christensen

 

 

Denne side er oprettet 20.11.14.

 

Senest opdateret 16.10.15.  Her lige nedenfor om den planlagte bogudgivelse. - FORRIGE: Den første, almindelige, del af indledningen. Det næste bliver de meget beskedne prolegomena.

 

Se også "Kirke og teologi", "Grundtvig", "Poetik" og "Salmer".

 

MEN se også dette:

 

I august 2015 begyndte jeg at udgive mine forskellige ting. Som selvudgiver. På mit eget Forlaget Luskebakken, men på

 

http://gopubli.sh

 

Her kan man nu (16.10.15), som ved almindelig internethandel, og som print on demand (POD) med en leveringstid på nogle uger, købe

 

Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Udgivet af mig og med mig som oversætter af de 14 af 19 sonetter. De øvrige fem bringes i Knud Berlins oversættelse fra 1888.

 

Bent Christensen: Lollandsonetter. - Min alvor-i-spøg-opfølgning af Krimsonetter!

 

Og om et par uger vil man kunne købe:

 

Bent Christensen: Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - Det er blevet en bog på 320 sider med ikke alene de mange salmer og vers, men også de udførlige Bemærkninger og Noter, som gør bogen til også en lille lærebog i salmen, gudstjenesten og kirkeåret. - Jeg mener selv, der er tale om et vigtigt bidrag til dansk kirkeliv netop nu.

 

Jeg vil derfor ikke fortsætte fremstillingen her, men højst sætte nogle appetitvækkere på. Der sker noget med en, når man begynder at udgive bøger. Så vil man have solgt dem!

 

 

-

 

 

Bemærkninger ved sidens oprettelse

 

Denne underside er oprettet den 20. november 2014, efter at jeg i længere tid havde overvejet at samle, hvad jeg gennem et langt liv som præst og teolog var nået frem til af måske lidt særlige vinkler på og formuleringer af den kristne troslære. Bemærk altså, at der hverken i mit hidtidige virke eller i denne fremstilling er tale om et ønske om at komme med noget nyt. Hvad man jo heller ikke kan. Både verden/tilværelsen og frelseshistorien foreligger på forhånd som det givne. Desuden har såvel den måde, jeg i sin tid blev præst på, som mit temperament betydet, at jeg hele tiden helt overordnet simpelt hen har forsøgt at forvalte, hvad jeg måtte anse for at være evangelisk-luthersk tradition. Men enhver ved jo, at en sådan forvaltning i høj grad vil være præget af såvel tiden som personen, og at der i det hele taget er mange måder at forstå tingene på. For mig kom det tidligt (1972) til at betyde, at jeg gav mig til at studere Grundtvig, hvilket endte med, at jeg fik først en licentiatgrad, så en doktorgrad i ham. I 2002 betragtede jeg dog mit Grundtvig-studium som afsluttet, og at jeg har bidraget med nogle ting i Grundtvig-Studier 2011, 2012 og 2013, ændrer intet ved det. Nærværende "teologiske testamente" skal derfor virkelig ses som et forsøg på at give en almindelig, om end altså personlig, fremstilling af den kristne troslære, i det omfang, og for så vidt angår, de dele og sider af den, der bliver tale om. Det siger sig selv, at der ikke bliver tale om et forsøg på at skrive en dogmatik i den store betydning af dette ord! Det bliver et mindre skrift, og jeg forbeholder mig retten til at nøjes med de områder, hvor jeg (vel at mærke i den ovenfor beskrevne forstand) mener at have noget særligt at bidrage med.

 

 

INDHOLD

 

Kun det med fed markerede er skrevet eller påbegyndt.

 

INDLEDNING

Indledende bemærkninger til den følgende tekst

 

Forsagelsen

 

Første trosartikel

 

Anden trosartikel

 

Tredje trosartikel

 

Forskellige betragtninger og overvejelser

 

 

-

 

 

INDLEDNING

 

Man skal lægge godt mærke til dette skrifts hovedtitel: "Mit teologiske testamente"! Og man skal lægge godt mærke til de tre ord, der i undertitlen står foran ordet "dogmatik", nemlig "En slags" og "lille". Jeg kunne også bare have brugt titlen "Præstetanker". For det er sådan set hverken mere eller mindre end det, der er tale om, altså en nedfældning af de tanker om kristendommen og dens forhold til den foreliggende virkelighed, jeg har gjort mig, siden jeg i 1971 blev præst i Folkekirken. At jeg i perioden 1972-2002 også har været "præstegårdsteolog" i den forstand, at jeg ud over det teologiske studium, der er en del af selve præstetjenesten, har drevet Grundtvig-forskning med to bøger og to teologiske grader som resultat (samt en del artikler, ikke mindst i Grundtvig-Studier), er sådan set underordnet, men jeg nævner alligevel, at der for bøgernes vedkommende er tale om den teologiske licentiatafhandling Fra drøm til program (1987) og den teologisk doktordisputats Omkring Grundtvigs Vidskab (1998).

 

NOTE (af internettekniske grunde sætter jeg i første omgang noterne ind på denne måde efter hvert afsnit). - Mine to afhandlinger: Fra drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S. Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825 til Indledningen i 1832 (1987, licentiatafhandling). - Omkring Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement (1998, disputats).

 

Jeg har sådan set aldrig ønsket at lave noget nyt. Jeg er fra første færd gået ydmygt ind i, hvad jeg måtte opfatte som den almindelige danske evangelisk-lutherske tradition. (Hvad jeg også havde den gode grund til, at jeg blev præst på min cand. mag.-eksamen i dansk/russisk (sprogofficer) og en kort supplerende teologisk uddannelse). Man kan jo heller ikke komme med noget nyt! Både verden/tilværelsen og frelseshistorien foreligger på forhånd som det givne. Men nu har jeg alligevel allerede nævnt, hvad jeg betegner som "den almindelige danske evangelisk-lutherske tradition". Det er jo noget særligt. Og dertil kommer, at selv den mest ydmyge og trofaste forvaltning af en tradition i høj grad vil være præget af såvel tiden som personen, og at der i det hele taget er mange måder at forstå tingene på. Nærværende "teologiske testamente" skal derfor virkelig ses som et forsøg på at give en almindelig, om end altså personlig, fremstilling af den kristne troslære, i det omfang, og for så vidt angår, de dele og sider af den, der bliver tale om. Det siger sig selv, at der ikke bliver tale om et forsøg på at skrive en dogmatik i den store betydning af dette ord! Det bliver et mindre skrift, og jeg forbeholder mig retten til at nøjes med de områder, hvor jeg (vel at mærke i den ovenfor beskrevne forstand) mener at have noget særligt at bidrage med.

Jeg kunne godt have sat mig til at skrive lige ud af hovedet - med den apostolske trosbekendelse for øje. Og det gør jeg stort set også. Men jeg har dog lagt Regin Prenters dogmatik Skabelse og Genløsning  (se note) ved siden af computeren og først og fremmest fulgt dens komposition, men jo også mange gange læst i den. Jeg har også set lidt i Rudolph Arendts Tænkning og tro (1967, se note), som var den systematisk-teologiske grundbog under mit korte teologiske studium, idet jeg dog også studerede Prenters dogmatik en hel del allerede dengang. Og jeg kommer nok også undervejs til at se i andre bøger og eventuelt artikler. Men jeg forpligter mig ikke på noget, der bare minder om en dækkende forholden sig til hidtidige systematisk-teologiske eller andre teologiske skrifter. Der er grundlæggende virkelig tale om "præstetanker". Og jeg tilstræber altså heller ikke, at disse "tanker" skal dække hele troslæren, men vil som sagt koncentrere mig om de punkter, hvor jeg mener, jeg har noget særligt at kunne sige. Hvis jeg i ret direkte forstand kommer til at bygge på eller forholde mig til andre skrifter, vil det blive anført. - Resten af denne indledning vil få karakter af en slags prolegomena, dvs. blive noget, der (i yderste korthed) svarer til de mere specielle indledende bemærkninger i en rigtig dogmatik.

 

NOTE - Regin Prenters (1907-1990) dogmatik Skabelse og Genløsning  udkom første gang (første udgave) 1951-1953. Forordet til anden udgave er dateret november 1955. Jeg benytter 5. oplag (1971). - Rudolph Arendts (1917-2012) Tænkning og tro udkom første gang i 1967; forordet er dateret marts 1967. Jeg benytter andet oplag (1968).

 

 

Indledende bemærkninger til den følgende tekst