SPROGLIGE NYDANNELSER

Eksempler på mere eller mindre forkerte nydannelser i det danske sprog

Bent Christensen

Denne side er oprettet 18.02.21.

Senest opdateret 23.03.21. - Liste med eksempler på mere eller mindre forkerte nydannelser i det danske sprog. Opdateres løbende.

Medmindre andet er angivet, støtter jeg mig til Den Danske Ordbog (DDO). Og mange af de eksempler, jeg anfører, er uden videre taget direkte derfra. Men jeg konsulterer også Ordbog over det Danske Sprog (ODS), ikke mindst for at se, hvordan det har forholdt sig før i tiden.

-

almindelige mennesker - såkaldt almindelige mennesker - Det må være vor individualistiske tids menneskers ønske om at være noget særligt, der ligger bag det forhold, at man meget ofte bruger den sidstnævnte betegnelse. Tidligere har man jo altid kunnet sige "almindelige mennesker", fx i modsætning til kongelige eller andre højtstående personer. Eller måske i modsætning til u-almindelige, ja, måske ligefrem unormale, afvigende personer. Men sådanne må man snart heller ikke tale om. Når man nu skal tale om den normale opdeling af menneskene i mænd og kvinder, bruger man jo ordet "binær" eller lignende. Det unormale skal gøres "ligestillet" ved, at man giver det normale eller almindelige én blandt flere betegnelser for alt muligt forskelligt.

bjørnetjeneste - En bjørnetjeneste er egentlig en handling som er velment, men som gør mere skade end gavn. Men DDO har nu også denne - modsatte! - betydning 2 med: "handling som er til stor hjælp for nogen; stor tjeneste". Dette angives som kendt fra 1988. Men det tilføjes dog, at "denne brug regnes af mange for ukorrekt". - Misforståelsen kommer selvfølgelig af, at hvis en stor og stærk bjørn gør nogen en tjeneste, må det være en virkelig stor tjeneste. Men DDO oplyser, at den oprindelige betydning stammer fra en fabel af La Fontaine om bjørnen, der kom til at slå sin sovende herre ihjel da den ville jage en flue på hans pande væk med en sten.

data - Det har generet mig, at mange opfatter dette som et entalsord og altså fx siger "en data" eller "et data". Det er jo egentlig flertal af det latinske intetkønsord datum. Men jeg ser, at DDO i sit opslag skriver: "data substantiv, intetkøn / Bøjning -et, -, -ene". Men man oplyser dog: "Oprindelse pluralis af latin datum 'det givne', perfektum participium af dare 'give'". Og der står ikke noget om "en data"!

de eller dem - Man hører ofte, at man glemmer af bøje "de", når det står efter et forholdsord, fx i "det er nogle af de, der glemmer at betale" i stedet for det korrekte: "det er nogle af dem, der glemmer at betale".

derudad - derudaf - Der er efterhånden en hel del udtryk med "derudad", fx "og så gik det bare derudad". Og når man siger det, kan den sidste konsonant ofte være stum, så der ikke kan høre forskel på "derudad" og "derudaf" (hvor f’et som regel er stumt). Derfor ser man i skrift meget ofte "derudaf" i stedet for "derudad". - "Derudaf" findes i det danske sprog, men så har det lige tryk på alle tre stavelser og betyder ifølge DDO "på grundlag af det netop nævnte; ud fra det netop nævnte", og DDO giver dette eksempel: "Det er sjovt at sidde og sammenligne en masse forskellige udtalelser fra forskellige bøger, og derudaf konkludere et eller andet".

egenrådig udtalt [ˈɑjənˌʁɔˀði] (som i ejendom) - Men DDO angiver kun udtalen [ˈejənˌʁɔˀði]. Der findes dog også sammensatte ord med "egen-", der udtales med den a-agtige lyd, fx "egenkapital". I de eksempler, jeg har undersøgt, er det sådan, at udtalen med "e" bruges i tillægsord, mens den a-agtige udtale bruges i navneord.

endog - enddog - Min Facebook-ven Villy Klit-Johansen (som senere har vist mig andre ting) har i en kommentar til et opslag, hvori jeg henviste til nærværende underside, gjort opmærksom på, at han har hørt "endog" udtalt med d. Mit svar i tråden var: "Hvad endog/enddog angår, er der nok tale om en forkert udtale i det, du har hørt. Men der har faktisk fandtes et ord, der blev stavet og udtalt enddog (men som vist ikke bruges mere). Det er ikke med i Den Danske Ordbog, men det er med i Ordbog over det danske Sprog, hvor det (mest?) betyder det samme som endda. - "Endog" kommer ifølge DDO af end = endnu' + og = også. Og det "bruges for at fremhæve et (yderligere) forhold som er eller opfattes som usædvanligt, overraskende eller ud over det forventelige eller ønskelige". Der gives dette eksempel: "De fleste syge har imidlertid dårlig appetit, måske endog regulær ulyst til mad".

eneste - en/et af de eneste - Man hører meget ofte "en/et af de eneste". Og det lyder sådan set også meget godt, selv om det jo strider mod logikken. "Eneste" kan jo ikke være flertal. Det korrekte må være "en/et af de få". Men igen giver DDO et eksempel på denne sprogbrug (fra 1988): "Hun var en af de eneste kvinder i en adelsverden domineret af mænd". Og opslagsordet "eneste" forklares således: "kun er én eller ét af; som udgør hele den forholdsvis lille mængde eller det forholdsvis lille antal af en given slags". - Og ODS angiver som betydning 2.2 "(efter best. art., især som præd. ell. subj. ved være, blive olgn. verber og i alm. m. flg. bestemmende relativsætn.) for at betegne, at udsagnet kun gælder den ell. det ell. alle de (forholdsvis faa) [fremh. her] nævnte ting". Og dette eksempel anføres (dog som sjældent og med betydningen "få"): "(sj.) han havde fundet et af de eneste (dvs.: faa) Huse . . der var saaledes, som han ønskede det".

er og har som hjælpeverber - Der er en del eksempler på usikkerhed eller ny brug. Fx så jeg forbindelse med Mars-roveren Perseverance's landing 18.02.21, at der i båndet nederst på skærmen stod, at den "har landet". Der er selvfølgelig også tale om påvirkning fra engelsk. Da Apollo 11's landingsfartøj var landet på Månen i 1969, sagde Neil Armstrong: "The Eagle has landed". - Man kan sige, at noget har gået sin sejrsgang. Her er der tale om et længere forløb. Men når man vil oplyse, at man er på vej ud af døren, siger mand: "Jeg er gået". Det hedder også "Han er gået bort". Her er der tale om et bestemt tidspunkt.

fordi og fordi at - DDO: "ofte, især i talesprog, sammen med at, men konstruktionen regnes af nogle for ukorrekt) nogle gange så bliver vores lærerinde lidt sur, fordi at vi kommer til at lave lidt for meget ballade". - Jeg siger ikke selv "fordi at", men jeg husker fra oldislandsk under danskstudiet, at det det dengang hed "fyrir því at"!

forholde og foreholde - Mange tager fejl af disse ord. Men at forholde en noget vil sige at hindre nogen i at få eller opnå noget, medens at foreholde en noget vil sige at fremføre eller gøre opmærksom på noget.

forpligtelse eller forpligtigelse - Mange siger nu det sidste, og DDO har det med som tilladt (ligeså udsagnsordet forpligte/forpligtige). Men -igelse og -ige har altid lydt forkert i mine ører, og DDO oplyser da også, at "forpligte" kommer fra middelnedertysk vorplichten, afledt af pligt, medens "forpligtige" er en senere dannelse, afledt af pligtig.

forteelse i stedet for foreteelse - Det hører man ofte nu.

forvente og forvente sig - Man hører nu meget ofte, at der bliver sagt: "Hvad forventer du dig af denne plan?". Det har altid irriteret mig. Tidligere sagde man altid bare: "Hvad forventer du?". Konstruktionen med "sig" forekommer heller ikke i ODS. - Men for alle tilfældes skyld tjekker jeg næsten altid i DDO, og her blev jeg igen overrasket, ja, skuffet, for i Faste udtryk stod "forvente sig" som det allerførste - med dette eksempel fra BT allerede i 1991: "Hvad forventer du dig af opholdet i USA?". - Ellers har man jo "at vente sig" = at være gravid.

fortrække - fortrække sig - Jeg har hørt nogen sige: "Han fortrak sig". Men der skal ikke være noget "sig" i denne betydning. Det hedder fx: "Det kom ikke til slagsmål, og efter et par timers skubberi og verbal tilsvining af betjentene fortrak [fremh. her ] demonstranterne". Men det hedder jo "de trak sig tilbage". - Når der er "sig" efter "fortrække", er det i udtryk som fx "Statsministerens ansigt fortrak sig i en stram grimasse".

frem for og fremfor - Mange skelner ikke. Og jeg ser nu, at det gør DDO heller ikke! Men i gamle dage var "frem for" (mere eller mindre) bogstaveligt rumligt: "To mand frem for en enke". Og "fremfor" betød "snarere end; i stedet for". DDO-eksemplet: "Når der er dårlige arbejdsforhold på arbejdspladsen, vælger flertallet at gå direkte til chefen fremfor at tale med fagforeningen".

gentagende i stedet for gentagne - altså "gentagende gange" (nutids tillægsmåde, så at der egentlig står "gange, der gentager sig" i stedet for det korrekte "gentagne gange" (datids tillægsmåde, dvs. gange, der er blevet gentaget.). - Villy Klit-Johansen har givet mig dette eksempel.

gudsbenådet - I gamle dage hed det "gudbenådet", men nu har DDO også denne form med. - Se også (til) "tidsløst". Og der findes flere andre tilsvarende eksempler, fx "udslagsgivende".

holdte som datid af at holde, vel oftest i sammensatte ord - Man hører ofte sætninger som fx "Politiet anholdte to personer". Eller: "Han tilbageholdte bilagene". Men datidsformerne er jo "anholdt" og "tilbageholdt".

hvadend ... eller i stedet for hvad enten ... eller - Villy Klit-Johansen har meddelt, at han flere gange har set "Hvadend ... eller" i stedet for det korrekte "hvadenten ... eller" som i dette eksempel fra DDO: "Ingen regering – hvad enten den er konservativ eller venstreorienteret – har til i dag fundet en formel, der kan løse beskæftigelsesproblemerne" (fremhævelserne er mine).

-ig eller -igt - Her hersker der nu stor usikkerhed. I gamle dage var reglen, at biord skulle ende på -igt, når de optrådte som mådesadverbier og på -igen, når de kun var gradsadverbier. Fx "han var frygtelig sulten" (sulten i høj grad), men "det var frygteligt nærværende" (nærværende på en frygtelig måde). Man kan sige, at tʼet kommer frem, når ordet har større vægt, og at det ikke altid er et spørgsmål om grad eller måde. - Der var vist engang en film, der havde en titel, der lød ca. sådan: "Et ualmindeligt dumt svin". Det skulle nok være en gengivelse af lavklassesprog. For når der er t på her bliver ordet enten tillægsord (så "ualmindeligt" og "dumt" står som sideordnede tillægsord, altså et både ualmindeligt og dumt svin) eller mådesadverbium (et dumt svin på en ualmindelig måde), men meningen er selvfølgelig, at den pågældende bare var et dumt svin i usædvanlig grad, så at det korrekte altså ville have været "et ualmindelig dumt svin". - Man kan også finde på at sige "til dagligt" i stedet for "til daglig". Her er der efter min mening tale om endnu et eksempel på vor tids trang til at "fylde på". DDO angiver valgfrihed mellem "vi mødes dagligt" og "vi mødes daglig". - Men der er altså mange eksempler på vaklende sprogbrug eller "fylde på-sprogbrug", når der er tale om ord på -ig/-igt. - Andre eksempler: hovedsagelig/hovedsageligt.

inklusive - Sådan hedder det - med den latinske biordsendelse. Og kun den form er (endnu?) i DDO. Men mange siger "inklusiv", når ordet optræder som biord (adverbium). - Men tillægsordet er i grundformen "inklusiv". I intetkøn hedder det "inklusivt". Noget kan være inklusivt, dvs. "inddragende i fællesskabet". Og man taler om "den inklusive skole" - dvs. den skole, der er inklusiv!

i stikken - Man kan lade en i stikken, dvs. efterlade i en vanskelig eller farlig situation. Men i februar 2021 har jeg hørt nogen sige "efterlade ham i stikken". ODS henviser til tysk "im Stiche lassen" og en søgning på dette udtryk har ført frem til den forklaring, at hvis en ridder under en af middelalderens turneringer faldt af hesten og ingen kom og hjælp ham op igen, var han overladt til den skæbne, at modstanderen kunne komme og stikke ham ihjel. - At sige "efterlade i stikken" svarer måske meget godt til "lade i stikken", men da der er tale om et gammelt fast udtryk, der ligefrem går tilbage til tysk, er det alligevel lidt historieløst, og der er også en nuanceforskel; "efterlade i stikken" lyder mere rumligt, "lade i stikken" går mere på den pågældende situation som situation betragtet. Vil jeg mene.

jeg, hvor det skulle være den bøjede form "mig" - Dette er en gammel form for en slags overkorrekthed, men jeg har taget den med alligevel. Et eksempel: "Han fulgtes med Jens og jeg".

lykkes - lykkedes - Dette udsagnsord hedder i navnemåde at lykkes, i nutid lykkes og i datid lykkedes. Men man hører meget ofte et mere eller mindre tydeligt d i udtryk som fx "Jeg håber, det vil lykkedes". - Denne sammenblanding af navneform og datidsform kan siges at svare til den i hvert fald tidligere almindelige sammenblanding af "synes" og "syntes". Hvor der i øvrigt i moderne dansk er tale om, at den oprindelige konstruktion med det logiske grundled som hensynsled fx "ham synes, at" (det forekom ham, at) er blevet til "han synes, at".

omgå og omgås - Disse ord blandes sammen, så man fx siger at "omgås loven" i stedet for at "omgå" loven (undgå at overholde eller rette sig efter). At man omgås nogle, vil sige at man ofte er sammen med dem, jf. "pleje omgang med".

om - omkring - I gamle dage talte man "om" noget, nu siger man meget ofte "omkring". Nogle gange kan "omkring" selvfølgelig være et dækkende ord, hvis der er tale om, at man næsten bogstavelig talt bevæger sig omkring en sag eller et emne. Fx "Der blev ført lange forhandlinger omkring regeringens forslag". (Der kunne nok have været fundet et bedre eksempel). - Jeg mener, der også her er tale om vor tids trang til at "fylde på" og dermed give sig selv større vægt. - Som personligt kuriosum kan jeg pege på, at min disputats har titlen "Omkring Grundtvigs Vidskab". En anmelder spurgte i anmeldelsen, om også jeg var kommet med på omkring-bølgen, men mente, at når jeg var cand. mag. i dansk, var det nok ikke lige det. Og det var jo rigtigt! Den oprindelige kladdetitel var faktisk "Grundtvigs Vidskab", men jeg satte på et tidspunkt "Omkring" foran, fordi jeg jo ikke beskæftigede mig med Grundtvig som historiker, mytolog og filolog, men netop med hans teologi og øvrige tænkning omkring(!) den menneskelige erkendelsesvirksomhed.

passe på med at / passe på med ikke at - Det hedder fx "Man skal passe på med at overdrive dette ...". Men mange siger fx "Man skal passe på med ikke at overdrive dette ...". Og det betyder jo det modsatte.

pointe udtalt som engelsk i stedet for som fransk [poˈεŋdə] - Jeg forestiller mig, at der oprindelig har været tale om påvirkning fra engelsk. Der er jo i det hele taget en tendens til at alt udenlandsk bliver udtalt som engelsk, fx den tyske forbundskansler Angela Merkels fornavn. Og møntnavnet Euro må selvfølgelig i dansk sammenhæng skulle udtales på samme måde som Europa, alligevel udtaler mange det som engelsk. - Men hvad "pointe" udtalt som engelsk angår, har jeg efterhånden en fornemmelse af, at folk, der ved bedre, bruger denne udtale som en slags spøg.

problem - problemstilling - Den hyppige brug af sidstnævnte ord må ses som endnu et udslag af trangen til at "fylde på".

præcis - præcist - Dette ord kan være både tillægsord og biord. Som tillægsord bøjes det som alle andre tillægsord: en præcis beskrivelse, et præcist ord, flere præcise beskrivelser. Men som biord kan det enten ende på -t eller være uden endelse. 1. Som almindeligt biord: "Han formulerede det meget præcist". 2. DDO "som underordnet bestemmer eller som sætningsadv.": “for præcis 100 år siden” og “jeg ved præcis hvad den koster”. - Jeg tror, jeg har hørt endelsen -t i denne betydning. I så fald er det endnu et eksempel på, at man "fylder på".

salme 430 - I coronatiden 2020/2021 fejrede vi gudstjeneste ved skærmen og højttaleren og hørte ofte, at salmerne blev annoncere fx "Vi synger salme 430". Men det almindelige har altid været, at man sagde "Vi synger nummer 430" (underforstået, eller måske også sagt: i salmebogen. - Traditionelt har "salme plus nummer" altid været en angivelse af en af de gammeltestamentlige davidssalmer.

sammensatte ord bliver til to ord - Denne uskik er nu meget almindelig. Måske har det noget med sms at gøre. Men der er utvivlsomt under alle omstændigheder tale om en påvirkning fra engelsk, hvor det første ord imidlertid har karakter af adjektivisk substantiv. Dette fænomen kan næppe udryddes, og i en del tilfælde kan det måske også være lige meget, men i nogle tilfælde går muligheden for at udtrykke en forskel tabt. - I Præsteforeningens Blad (nu: Præsten) havde et stillingsopslag her i begyndelsen af 2021 denne overskrift: "Migrant præst". Men meningen var selvfølgelig (som det også fremgik af opslagets tekst) "migrantpræst". Igen et eksempel på, at denne toordsuskik får betydningsnuancer til at gå tabt. En "migrant præst" er jo (i bedste fald) en præst, der (selv) er migrant, medens en "migrantpræst" er en præst, der er præst for migranter/indvandrere.

sejle sin egen sø - dvs. være overladt til sig selv; klare sine egne problemer evt. som velfortjent straf. - Jeg har hørt flere sige "sejle i sin egen sø". Og DDO tilføjer da også: "især blandt unge i formen sejle i sin egen sø". - Ifølge ODS betyder "sø" her "hav" (m. tanke paa havet som omraade for skibsfart, fiskeri olgn.). Jf. Østersøen og Nordsøen. "Sejle sin egen sø" svarer altså til "gå sine egne veje". Og man siger jo ikke "gå på sine egne veje" eller tilsvarende.

sig (osv.), hvor der ikke skulle være noget - Der er mange eksempel på, at man i vor tid "fylder på", nogle af dem er med overflødig og ukorrekt brug af ordet "sig". Som et sådant eksempel har jeg indtil nu hørt en sætning som "Hvad forventer du dig af opholdet i USA?". Men nu ser jeg, at DDO anfører netop dette eksempel. Jeg vil dog mene, at der er tale om en registrering af en nyere sprogbrug. Ordbog over det Danske Sprog har, så vidt jeg kan se, ingen tilsvarende eksempler. - En anden slags eksempel (som jeg har hørt) er: "Det kommer ikke til at gå stille af sig". Men der skal ikke være noget "sig" her. Til gengæld har jeg i DDO set, at man kan sige "gå stille for sig".

sig - mig - dig - ham - hende - os - jer - dem - I korrekt dansk bruges "sig" kun, når det henviser til et grundled i tredje person. fx "han slog sig". - Men nu hører man efterhånden "sig" brugt i også andre sammenhænge. Jeg har fx hørt denne: "Nu kan vi jo så glæde sig over". - Jeg kan ikke lade være at henvise til, at der i fx polsk bruges, hvad der svarer til "sig", i alle personer ("się" osv.). Der er dog næppe tale om en påvirkning fra slavisk, men bare om almindelig forvirring. - Se også "sin" osv. nf.

sin/sit/sine - hans - hendes - deres - På dansk bruger man kun "sin", når det henviser til grundleddet i sætningen, ellers hedder det hans, hendes eller deres. Et gammelt eksempel er (vel fra jysk): "Han tog hans hat og gik hans vej" i stedet for "Han tog sin hat og gik sin vej". Men der er i dag mange eksempler på, at man ikke forstår at skelne. - Jeg kan ikke lade være at henvise til, at der i fx polsk bruges, hvad der svarer til "sin", i alle personer (swój" osv.). Der er dog næppe tale om en påvirkning fra slavisk, men bare om almindelig forvirring. - Se også "sig" osv. ovf.

skrald - med fuld skrald på - Hørt i marts 2021. Nomalt siger man "med fuld knald på" eller "for fuld knald". Men der er jo fx ikke langt fra "tordenknald" til "tordenskrald". Der kan vel ikke være tale om en sammenblanding med et andet udtryk med "skrald"?

som og der i relativsætninger - Der er en tilbøjelighed til at bruge "som", hvor "der" i hvert fald i mine ører ville være mere naturligt. Jeg har en mistanke om, at brugen af det "tungere" "som" skyldes en lyst til at få det, man siger, til at lyde af mere. Der er også andre eksempler på, at nutidens mennesker fylder på for selv at komme til at fylde mere. - Man kan fx sige: "Der er mange, som overtræder reglerne". Her er "som" for tungt til mig. Jeg ville sige: "Der er mange, der overtræder reglerne". At "som" er "tungere" viser sig også derved, at det kun er det, der kan bruges, når relativpronominet er genstandsled, fx: "Jeg fik pludselig brev fra min far, som jeg aldrig havde set". Eller styrelse i en forholdsordsforbindelse: "Det er en stor udfordring, som jeg ser meget frem til". Men selv dette som kan ofte med fordel udelades, gøre underforstået. Man kan fx fint sige: "De mange ting, han ville". Og "De ting, dataene pegede på".

tid - ordet er fælleskøn (tid - tiden), men man hører ofte "noget tid" i stedet for "nogen tid". Og vist tilsvarende i forbindelse med andre navneord. Måske er betydningen "en vis mængde af tid" og tilsvarende.

tidløst - Mange siger "tidsløst" med s. Men den form er (trods alt!) ikke i DDO. Der er også andre eksempel på, at man sætter sådanne s'er ind. Fx i gudsbenådet (som nu er ikke DDO!).

tjenestgørende eller tjenestegørende - Jeg har altid sagt og skrevet det første - og er blevet irriteret, når jeg har mødt det andet. ODS har dog: "tjenstgørende eller tjenestegørende", men "tjenstgørende" først.

Trykket i sætningen - Der er i dag mange eksempler på, at man trækker trykket frem og lægger det på et ord, der hidtil har været tryksvagt. Det sker fx ofte med hjælpeverber. - En anden slags eksempel, jeg har hørt, er "stemmer dørklokker" i stedet for det normale "stemmer dørklokker" (hvor det svage tryk på "stemmer" markerer, at det ikke skal forstås bogstaveligt). Hvis man lægger trykket på "stemmer", lyder det, som om dørklokkerne var blevet falske og derfor trængte til at blive stemt.

udfordring = problem - Det irriterer mig, at "udfordring" nu næste som regel bruges som synonym for "problem". Historisk set er der måske tale om, at man engang begyndte at sige "udfordring" i stedet for "problem" for dermed at tilkendegive, at man agtede at forholde sig meget aktivt til den pågældende "problemstilling". Se også brugen af sidstnævnte ord i stedet for "problem".

udslaggivende - udslagsgivende - Jeg har altid sagt "udslaggivende", men ser nu, at DDO har "udslagsgivende" som opslagsform og "udslaggivende" som "nu uofficiel form". Det forstår jeg bare ikke. ODS angiver kun formen "udslaggivende". - Der er mange eksempler på, at man i nyere tid er begyndt at sætte s ind i sådanne sammensætninger, og at DDO angiver disse former. Se fx "tidsløst" og "gudsbenådet". - I mine ører er der nok tale om et betydningsforhold. Jeg tror fx, at "udslaggivende" svarer til, at "udslag" er genstandsled i en sætning som "Det var hans indsats, der gjorde udslaget".

vejre i stedet for vaje - Man kan høre folk sige, at flaget "vejrer" fra flagstangen. Men det hedder jo, at "flaget vajer". - Et rovdyr kan vejre et bytte, eller man kan vejre morgenluft, hvis man ser noget gunstigt for en forude.

virak - Trykket skal ligge på første stavelse, men mange lægger det på sidste.