SPROGLIGE NYDANNELSER

 

Eksempler på mere eller mindre forkerte nydannelser i det danske sprog

 

Bent Christensen

 

 

Denne side er oprettet 18.02.21.

 

Senest opdateret 20.02.21. - Liste med eksempler på mere eller mindre forkerte nydannelser i det danske sprog. Opdateres løbende.

 

Medmindre andet er angivet, støtter jeg mig til Den Danske Ordbog (DDO). Og mange af de eksempler, jeg anfører, er uden videre taget direkte derfra. Men jeg konsulterer også Ordbog over det Danske Sprog (ODS).

 

 

-

 

bjørnetjeneste - En bjørnetjeneste er egentlig en handling som er velment, men som gør mere skade end gavn. Men DDO har nu også denne - modsatte! - betydning 2 med: "handling som er til stor hjælp for nogen; stor tjeneste". Dette angives som kendt fra 1988. Men det tilføjes dog, at "denne brug regnes af mange for ukorrekt". - Misforståelsen kommer selvfølgelig af, at hvis en stor og stærk bjørn gør nogen en tjeneste, må det være en virkelig stor tjeneste. Men DDO oplyser, at den oprindelige betydning stammer fra en fabel af La Fontaine om bjørnen, der kom til at slå sin sovende herre ihjel da den ville jage en flue på hans pande væk med en sten.

data - Det har generet mig, at mange opfatter dette som et ord i intetkøn, ental og altså fx siger "et data". Det er jo egentlig flertal af det latinske intetkønsord datum. Men jeg ser, at DDO har dette i sit opslag: "data substantiv, intetkøn / Bøjning -et, -, -ene". Men man oplyser dog: "Oprindelse pluralis af latin datum 'det givne', perfektum participium af dare 'give'".

Er og har som hjælpeverber - Der er en del eksempler på usikkerhed eller ny brug. Fx så jeg forbindelse med Mars-roveren Perseverance's landing 18.02.21, at der i båndet nederst på skærmen stod, at den "har landet". Der er selvfølgelig også tale om påvirkning fra engelsk. Da Apollo 11's landingsfartøj var landet på Månen i 1969, sagde Neil Armstrong: "The Eagle has landed". - Man kan sige, at noget har gået sin sejrsgang. Her er der tale om et længere forløb. Men når man vil oplyse, at man er på vej ud af døren, siger mand: "Jeg er gået". Det hedder også "Han er gået bort". Her er der tale om et bestemt tidspunkt.

fordi og fordi at - DDO: "ofte, især i talesprog, sammen med at, men konstruktionen regnes af nogle for ukorrekt) nogle gange så bliver vores lærerinde lidt sur, fordi at vi kommer til at lave lidt for meget ballade". - Jeg siger ikke selv "fordi at", men jeg husker fra oldislandsk under danskstudiet, at det det dengang hed "fyrir þ at"!

forholde og foreholde - Mange tager fejl af disse ord. Men at forholde en noget vil sige at hindre nogen i at få eller opnå noget, medens at foreholde en noget vil sige at fremføre eller gøre opmærksom på noget.

forteelse i stedet for foreteelse - Det hører man ofte nu.

frem for og fremfor - Mange skelner ikke. Og jeg ser nu, at det gør DDO heller ikke! Men i gamle dage var "frem for" (mere eller mindre) bogstaveligt rumligt: "To mand frem for en enke".  Og "fremfor" betød "snarere end; i stedet for". DDO-eksemplet: "Når der er dårlige arbejdsforhold på arbejdspladsen, vælger flertallet at gå direkte til chefen fremfor at tale med fagforeningen".

gudsbenådet - I gamle dage hed det "gudbenådet", men nu har DDO også denne form med. - Se også (til) "tidsløst". Og der findes flere andre tilsvarende eksempler.

inklusive - Sådan hedder det - med den latinske biordsendelse. Og kun den form er (endnu?) i DDO. Men mange siger "inklusiv", når ordet optræder som biord (adverbium). - Men tillægsordet er i grundformen "inklusiv". I intetkøn hedder det "inklusivt". Noget kan være inklusivt, dvs. "inddragende i fællesskabet". Og man taler om "den inklusive skole" - dvs. den skole, der er inklusiv!

i stikken - Man kan lade en i stikken, dvs. efterlade i en vanskelig eller farlig situation. Men i februar 2021 har jeg hørt nogen sige "efterlade ham i stikken". ODS henviser til tysk "im Stiche lassen" og en søgning på dette udtryk har ført frem til den forklaring, at hvis en ridder under en af middelalderens turneringer faldt af hesten og ingen kom og hjælp ham op igen, var han overladt til den skæbne, at modstanderen kunne komme og stikke ham ihjel. - At sige "efterlade i stikken" svarer måske meget godt til "lade i stikken", men da der er tale om et gammelt fast udtryk, der ligefrem går tilbage til tysk, er det alligevel lidt historieløst, og der er også en nuanceforskel; "efterlade i stikken" lyder mere rumligt, "lade i stikken" går mere på den pågældende situation som situation betragtet. Vil jeg mene.

omgå og omgås - Disse ord blandes sammen, så man fx siger at "omgås loven" i stedet for at "omgå" loven (undgå at overholde eller rette sig efter). At man omgås nogle, vil sige at man ofte er sammen med dem, jf. "pleje omgang med".

pointe udtalt som engelsk i stedet for som fransk [poˈεŋdə] - Jeg forestiller mig, at der oprindelig har været tale om påvirkning fra engelsk. Der er jo i det hele taget en tendens til at alt udenlandsk bliver udtalt som engelsk, fx den tyske forbundskansler Angela Merkels fornavn. Og møntnavnet Euro må selvfølgelig i dansk sammenhæng skulle udtales på samme måde som Europa, alligevel udtaler mange det som engelsk. - Men hvad "pointe" udtalt som engelsk angår, har jeg efterhånden en fornemmelse af, at folk, der ved bedre, bruger denne udtale som en slags spøg.

Sammensatte ord bliver til to ord - Denne uskik er nu meget almindelig. Måske har det noget med sms at gøre. Men der er utvivlsomt under alle omstændigheder tale om en påvirkning fra engelsk, hvor det første ord imidlertid har karakter af adjektivisk substantiv. Dette fænomen kan næppe udryddes, og i en del tilfælde kan det måske også være lige meget, men i nogle tilfælde går muligheden for at udtrykke en forskel tabt. -

sejle sin egen sø - dvs. være overladt til sig selv; klare sine egne problemer evt. som velfortjent straf. - Jeg har hørt flere sige "sejle i sin egen sø". Og DDO tilføjer da også: "især blandt unge i formen sejle i sin egen sø". - Ifølge ODS betyder "sø" her "hav" (m. tanke paa havet som omraade for skibsfart, fiskeri olgn.). Jf. Østersøen og Nordsøen. "Sejle sin egen sø" svarer altså til "gå sine egne veje". Og man siger jo ikke "gå sine egne veje" eller tilsvarende.

som og der i relativsætninger - Der er en tilbøjelighed til at bruge "som", hvor "der" i hvert fald i mine ører ville være mere naturligt. Jeg har en mistanke om, at brugen af det "tungere" "som" skyldes en lyst til at få det, man siger, til at lyde af mere. Der er også andre eksempler på, at nutidens mennesker fylder på for selv at komme til at fylde mere. - Man kan fx sige: "Der er mange, som overtræder reglerne". Her er "som" for tungt til mig. Jeg ville sige: "Der er mange, der overtræder reglerne". At "som" er "tungere" viser sig også derved, at det kun er det, der kan bruges, når relativpronominet er genstandsled, fx: "Jeg fik pludselig brev fra min far, som jeg aldrig havde set". Eller styrelse i en forholdsordsforbindelse: "Det er en stor udfordring, som jeg ser meget frem til". Men selv dette som kan ofte med fordel udelades, gøre underforstået. Man kan fx fint sige: "De mange ting, han ville". Og "De ting, dataene pegede på".

tidløst - Mange siger "tidsløst" med s. Men den form er (trods alt!) ikke i DDO. Der er også andre eksempel på, at man sætter sådanne s'er ind. Fx i gudsbenådet (som nu er ikke DDO!).

tjenestgørende eller tjenestegørende - Jeg har altid sagt og skrevet det første - og er blevet irriteret, når jeg har mødt det andet. ODS har dog: "tjenstgørende eller tjenestegørende", men "tjenstgørende" først.

virak - Trykket skal ligge på første stavelse, men mange lægger det på sidste.