SALMER og KRISTELIGE DIGTE

 

Bent Christensen

 

 

 

Siden er oprettet den 3. oktober 2008

 

NÆRVÆRENDE UNDERSIDE ER NU KUN EN APPETITVÆKKER!

 

Oplysning indsat her 03.08.17

 

Mine litterære tekster (digte og aforismer) bliver nu (siden 2015) udgivet i bogform. Se listen nedenfor.

 

I øjeblikket arbejder jeg med tre bøger: Adam Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter, oversat og udgivet af mig (forventes udgivet inden jul 2017). - Mit Dannevirke. Betragtninger om allehånde (forventes udgivet inden jul 2018). - Nye digte og aforismer (forventes også udgivet inden jul 2018).

 

Men da alt, hvad jeg udgiver nu og i resten af min tid, udgør én stor sammenhæng - med teologien og salmerne som noget helt særligt og helt overordnet (og det slaviske som en sideaktivitet) - vil jeg slutte denne "oplysning" med at vise, hvad jeg har udgivet af bøger indtil nu (eller planlægger at udgive). Og jeg vil gøre det ved at indsætte den planlagte første trykte side i Mit Dannevirke:

 

TIDLIGERE UDGIVELSER AF SAMME

FORFATTER:

 

På Gads Forlag:

 

Fra drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S. Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825 til Indledningen i 1832. - Licentiatafhandling (ph.d.) 1987.

 

Omkring Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement. - Disputats 1998.

 

På nærværende forlag som oversætter og udgiver:

 

Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Oversat af Knud Berlin

og Bent Christensen, udg. af Bent Christensen. - 2015.

 

Adam Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter. Oversat og udgivet af Bent Christensen. - 2017. *)

 

På nærværende forlag som forfatter:

 

Lollandsonetter. - 2015.

 

Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - 2015.

 

Digte og aforismer 1966-2016. - 2016.

 

Mit teologiske testamente. Dogmatik og betragtninger (2017).

 

PLANLAGTE UDGIVELSER PÅ NÆRVÆRENDE FORLAG:

 

Min poetik.

 

Nye digte og aforismer.

 

(* Jeg regner med, at denne nye Mickiewicz-udgivelse (som jeg for tiden også arbejder på stort set hver dag) når at udkomme inden julen 2017, så at den altså skal stå her, når Mit Dannevirke udgives et års tid senere.

 

Når Mit Dannevirke ikke er nævnt her skyldes det naturligvis, at det er den, disse oplysninger kommer til at stå i!

 

Jeg har selvfølgelig i tidens løb skrevet en lang række artikler af forskellig slags, og jeg vil her især pege på de efterhånden mange artikler på både dansk og polsk (og oversættelser af vers fra polsk), jeg har skrevet i det polsk-danske kvartalsskrift Informator Polski. Men det, jeg helt særligt ønsker at føje til ovenstående liste, er det ejendommelige efterslæt af min virksomhed som Grundtvig-forsker (1972-2002), der udgøres af nedenstående tre artikler i Grundtvig-Studier:

 

"Totaldigteren Grundtvig. En kommenteret forskningshistorisk oversigt som bidrag til bestemmelsen af Grundtvigs egenart som digter" (GS 2011).

 

"Fra Hamann til Fasc. 209.10. Om Grundtvigs forhold til Johann Georg Hamann og dennes samtidige" (GS 2012).

 

"Kirke og menighed i Grundtvigs teologi og kirkepolitik 1806-61" (GS 2013).

 

Med denne "oplysning" (som i tilpasset form også er sat på nogle tilsvarende undersider) har jeg givet en forklaring på, hvorfor nærværende underside ikke længere bliver opdateret, og på, hvorfor jeg i det hele taget ikke længere er så aktiv her på min hjemmeside.

 

Jeg gør dog opmærksom på, at undersiden "Erindringer" stadig indeholder hele den foreliggende version af min selvbiografi, og at det først vil være om nogle år (om overhovedet), den bliver udgivet i bogform.

 

Følgende undersider bliver stadig opdateret, når der er nyt: "Om mig selv", "Erindringer - DAGBOG", "Det særligt danske", "Kirke og teologi", "Prædikener efter 11.05.03", "Internationalt", "Debat" og "POLSKI". - Flere af de undersider, der slet ikke eller meget sjældent vil blive opdateret, vil stadig kunne være af interesse for mine besøgende. Men de undersider, der svarer til allerede udgivne eller kommende bøger, må nu betragtes som appetitvækkere. - Se listen med samtlige undersider i menuen ude til venstre.

 

De, der måtte ønske at følge med i, hvad jeg laver, henvises helt særligt til "Erindringer - DAGBOG". Men man kan også besøge min Facebook-profil: https://www.facebook.com/bent.christensen.505

Her bliver der især slået ny digte eller oversættelser af digte op hver uge. For tiden er det salmer fra min ovenfor anførte salmesamling der hver lørdag sættes på som søndagens salme, men på et tidspunkt kommer der nok også i hvert fald et mindre antal nye salmer.

 

Se også min forlagsside i Facebook:

https://www.facebook.com/forlagetluskebakken

 

-

 

HER ER, HVAD DET NÅEDE AT BLIVE TIL MED NÆRVÆRENDE UNDERSIDE

 

-

 

Senest opdateret 12.11.15: Mange ting er nu fjernet. Men en del smagsprøver er blevet tilbage. Jeg vil jo gerne have, at man køber bogudgaven!- Se lige nedenfor om bogudgivelsen og mine to andre udgivelser i dette efterår.

 

Hvis man læser russisk, kan man også - på undersiden RUSSKIJ - se mine oversættelser til russisk af DDS 99, 147, 227, 290, 321 og 406.

 

MEN se også dette:

 

I august 2015 begyndte jeg at udgive mine forskellige ting. Som selvudgiver. På mit eget Forlaget Luskebakken, men på

 

http://gopubli.sh

 

Her kan man nu, som ved almindelig internethandel, og som print on demand (POD) med en leveringstid på nogle uger, købe

 

Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Udgivet af mig og med mig som oversætter af de 14 af 19 sonetter. De øvrige fem bringes i Knud Berlins oversættelse fra 1888.

 

Bent Christensen: Lollandsonetter. - Min alvor-i-spøg-opfølgning af Krimsonetter!

 

Bent Christensen: Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - Det er blevet en bog på 320 sider med ikke alene de mange salmer og vers, men også de udførlige Bemærkninger og Noter, som gør bogen til også en lille lærebog i salmen, gudstjenesten og kirkeåret. - Jeg mener selv, der er tale om et vigtigt bidrag til dansk kirkeliv netop nu.

 

Jeg vil derfor ikke blive ved at sætte salmer på her, men højst sætte nogle appetitvækkere på. Der sker noget med en, når man begynder at udgive bøger. Så vil man have solgt dem!

 

 

* * *

 

 

INDHOLD A (hovedafsnit)

 

SALMER OG SALME-VERS TIL KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER

 

SALMER OG KRISTELIGE DIGTE I ØVRIGT

 

OVERSÆTTELSER

 

-

 

INDHOLD B (detaljeret)

 

SALMER OG SALME-VERS TIL KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER

 

Nedenfor er angivet denne sides oprindelige indhold. Men da det hele (og mere til) nu foreligger i bogform, og da jeg naturligvis gerne vil have solgt bogen, har jeg nu slettet de fleste salmer og kun ladet nogle smagsprøver blive tilbage. - Bogen kan købes som print on demand (POD) på den ovf. angivne gopubli.sh-adresse eller i boghandlerne. - POD-udgaven koster 169 kr.

 

Selv om jeg har ladet alle dages navne og de pågældende salmers art stå, er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem det, der nu står på denne side. De fleste af de enkeltvers, der har stået her på siden, er fx udvidet til hele salmer, hvad der kun i enkelte tilfælde er angivet her. Der er også andre former for opsupplering i den trykte udgave. Og noterne er samlet bagi - efter Bemærkninger.

 

 

FØRSTE TEKSTRÆKKE

1. søndag i advent. - Matt 21,1-9. - Halleluja-vers.

2. søndag i advent. - Luk 21,25-36. - Halleluja-vers.

3. søndag i advent. - Matt 11,2-10.

         Evangelievers (2010).

         Evangeliesalme (2014).

4. søndag i advent. - Joh 1,19-28. - Halleluja-vers.

Juleaften. - Matt 1,18-25. - Evangeliesalme.

Kristi fødsels dag. - Luk 2,1-14.

         Evangelievers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Sankt Stefans dag. - Matt 23,34-39.

         To evangelievers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Julesøndag. - Luk 2,25-40 (vers 36-38).

         To evangelievers (2012).

         Evangeliesalme til Luk 2,22-40 (2014).

Nytårsdag (Herrens omskærelse, julens ottendedag). - Luk 2,21.

         Indgangssalme uanset tekstrække (skrevet til 2012).

         Evangelievers (2011).

Helligtrekongers søndag. - Matt 2,1-12 - Indgangssalme.

1. søndag efter helligtrekonger. - Luk 2,41-52. - Halleluja-vers.

2. søndag efter helligtrekonger. - Joh 2,1-11.

         Evangelievers (2010).

         Evangeliesalme (2015).

3. søndag efter helligtrekonger. - Matt 8,1-13.

4. søndag efter helligtrekonger. - Matt 8,23-27. - Halleluja-vers.

5. søndag efter helligtrekonger. - Matt 13,24-30. - Halleluja-vers.

Sidste søndag efter helligtrekonger. - Matt 17,1-9. - Halleluja-vers.

Kyndelmisse. 2. februar. - Luk 2,22-40.

         Denne dag er ikke forordnet i Folkekirken, men den fejres efterhånden mange steder. Se overvejelserne i kommentaren til 2014-salmen.

         To evangelievers (2012).

         Evangeliesalme (2014).

Søndag septuagesima. - Matt 20,1-16. - Halleluja-vers.

Søndag seksagesima. - Mark 4,1-20. - Halleluja-vers.

Fastelavns søndag. - Matt 3,13-17. - Halleluja-vers.

Askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.

         Evangelie-vers + udgangssalme-vers (2011).

         Evangeliesalme (2013).

1. søndag i fasten. - Matt 4,1-11. - Evangeliesalme.

2. søndag i fasten. - Matt 15,21-28. - Faste-lovprisning (Tractus).

3. søndag i fasten. - Luk 11,14-28. - Faste-lovprisning (Tractus).

Midfaste søndag. - Joh 6,1-15. - To evangelie-vers.

Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,26-38. - Faste-lovprisning (Tractus).

Palmesøndag. - Matt 21,1-9.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2013).

Skærtorsdag. - Matt 26,17-30.

         To evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2013).

Langfredag. - Matt 27,31-56. - Evangeliesalme.

Påskedag. - Sl. 118,19-29. - Salme efter gammeltestamentlig læsning.

Anden påskedag. - Sl. 118,19-29. - Salme efter gammeltestamentlig læsning.

1. søndag efter påske. - Sl. 30. - Salme efter gammeltestamentlig læsning.

2. søndag efter påske. - Joh 10,11-16.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (to vers) (2013).

3. søndag efter påske. - Joh16,16-22. - Evangeliesalme.

Bededag. - Matt 3,1-10. - Evangeliesalme.

4. søndag efter påske. - Joh 16,5-15. - Evangelie-vers.

5. søndag efter påske. - Joh 16,23b-28.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2015).

Kristi himmelfarts dag. - Sl, 110,1-4. - Salme-vers til efter gammeltestamentlig læsning.

6. søndag efter påske. - Joh 15,26-16,4.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2015).

Pinsedag. - Joh 14,22-31.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2015).

Anden pinsedag. - Joh 3,16-21.

         Evangelie-vers (2011).

         Evangeliesalme (2015).

Trinitatis søndag.

         Trosbekendelsen versificeret ().

         Halleluja-vers (2015).

1. søndag efter trinitatis.

         Indgangssalme til denne og andre søndage efter trinitatis (2002).

         Evangeliesalme til 1. søndag efter trinitatis (2015).

2. søndag efter trinitatis. - Et helt "højmessesæt".

3. søndag efter trinitatis. - Luk 15,1-10. - Evangeliesalme.

4. søndag efter trinitatis. - Luk 6,36-42. - Evangeliesalme.

5. søndag efter trinitatis. - Es 6,1-8 og Luk 5,1-11.

- Oversættelse til russisk af DDS 147.

- Salme-vers til efter den gammeltestamentlige læsning, Es 6,1-8.

6. søndag efter trinitatis. - Matt 5,20-26. - Evangeliesalme.

7. søndag efter trinitatis. - Luk 19,1-10. - Evangeliesalme.

8. søndag efter trinitatis.

         Jer. 23,16-24. - Salme til efter gammeltestamentlig læsning.

         Matt 7,15-21. - Evangelie-vers.

9. søndag efter trinitatis. - Luk 16,1-9. - Evangeliesalme.

10. søndag efter trinitatis. - Luk 19,41-48. - Evangeliesalme.

11. søndag efter trinitatis. - Luk 18,9-14. - Evangeliesalme.

12. søndag efter trinitatis. - Mark 7,31-37.

         Halleluja-vers.

         Indgangssalme.

13. søndag efter trinitatis. - Luk 10,23-37. - Evangeliesalme.

14. søndag efter trinitatis. - Luk 17,11-19. - Evangeliesalme.

15. søndag efter trinitatis. - Matt 6,24-34. - Salme til dagen eller til høstgudstjeneste på også andre dage. Fx indgangssalme eller salme efter gammeltestamentlig læsning.

16. søndag efter trinitatis. - Luk 7,11-17.

         Halleluja-vers.

         Salme til dagen som sådan, mere eller mindre direkte på grundlag af alle tre tekster.

17. søndag efter trinitatis. - Luk 14,1-11. - Evangeliesalme.

18. søndag efter trinitatis. - Matt 22,34-46 (+ 22,23-33). - Evangeliesalme.

19. søndag efter trinitatis. - Mark 2,1-12. - Evangeliesalme.

20. søndag efter trinitatis. - Matt 22,1-14. - Halleluja-vers.

21. søndag efter trinitatis. - Joh 4,46-53. - Evangeliesalme.

22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,21-35. - Evangeliesalme.

Alle helgens dag (allehelgens søndag). - Matt 5,1-12. - Evangeliesalme.

Sidste søndag i kirkeåret. - Matt 25,31-46. - Evangeliesalme.

 

 

ANDEN TEKSTRÆKKE

 

Rækken af salmer og salme-vers til opslag på min Facebook-væg begyndte med salme-versene til søndag seksagesima 2010.

 

1. søndag i advent. - Luk 4,16-30. - Halleluja-vers.

2. søndag i advent. - Matt 25,1-13. - Halleluja-vers.

3. søndag i advent. - Luk 1,67-80. - Halleluja-vers.

4. søndag i advent. - Joh 3,25-36. - Evangeliesalme.

Juleaften. - Matt 1,18-25. - Evangeliesalme.

Kristi fødsels dag. - Joh 1,1-14. - Evangeliesalme.

Sankt Stefans dag. - Matt 10,32-42. - Evangeliesalme.

Nytårsdag / Herrens omskærelse. - Indgangssalme uanset tekstrække.

Helligtrekonger. - Es 60,1-6 og Matt 2,1-12 (altså egl. 1.tkstrk.). - Indgangssalme.

1. søndag efter helligtrekonger. - Mark 10,13-16. - Halleluja-vers.

2. søndag efter helligtrekonger. - Joh 4,5-26(30). - Evangeliesalme.

3. søndag efter helligtrekonger. - Luk 17,5-10. - Evangeliesalme.

4. søndag efter helligtrekonger. - Matt 14,22-33. - Evangeliesalme.

Sidste søndag efter helligtrekonger. - Joh 12,23-33. - Evangeliesalme.

Kyndelmisse. 2. februar. - Luk 2,22-40.

         Denne dag er ikke forordnet i Folkekirken, men den fejres efterhånden mange steder. Se overvejelserne i kommentaren til 2014-salmen.

         To evangelievers (2012).

         Evangeliesalme (2014).

Søndag septuagesima. - Matt 25,14-30. - Evangeliesalme.

Søndag seksagesima. - Mark 4,26-32.

         To vers til evangeliet (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Fastelavns søndag. - Luk 18,31-43.

         To vers til evangeliet (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.

         Indgangssalme-vers (2010).

         Indgangssalme (2012).

1. søndag i fasten. - Luk 22,24-32.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

2. søndag i fasten. - Mark 9,14-29.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

3. søndag i fasten. - Joh 8,42-51.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Midfaste søndag. - Joh 6,24-37.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,46-55.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Palmesøndag. - Mark 14,3-9.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Skærtorsdag. - Joh 13,1-15.

         To vers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Langfredag. - Lidelseshistorien.

         Enkeltvers (2010).

Påskedag. - Matt 28,1-8.

         Enkeltvers (2010).

         Enkeltvers (2010-verset med lille ændring i første linje 2012).

Anden påskedag. - Joh 20,1-18.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

1. søndag efter påske. - Joh 21,15-19.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

2. søndag efter påske. - Joh 10,22-30.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

3. søndag efter påske. - Joh 14,1-11.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Bededag. - Matt 7,7-14.

4. søndag efter påske. - Joh 8,28-36. - Evangeliesalme.

         To 2010-vers + et 2012-vers

5. søndag efter påske. - Joh 17,1-11

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Kristi himmelfarts dag. - Luk 24,46-53. - Enkeltvers.

6. søndag efter påske. - Joh 17,20-26.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Pinsedag. - Joh 14,15-21.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme på to vers (2012).

         Evangeliesalme på tre vers (2012 plus nyt 2014-vers).

Anden pinsedag. - Joh 6,44-51.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme på tre vers (2012).

Trinitatis søndag. - Matt 28,16-20.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelie-vers (2010-verset plus et nyt 2012-vers).

         Evangeliesalme (2010-verset, nyt 2014-vers og 2012-verset).

1. søndag efter trinitatis. - Luk 12,13-21.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

2. søndag efter trinitatis. - Luk 14,25-35.

3. søndag efter trinitatis. - Luk 15,11-32.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

4. søndag efter trinitatis. - Matt 5,43-48.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelievers (2012).

5. søndag efter trinitatis. - Matt 16,13-26.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

6. søndag efter trinitatis. - Matt 19,16-26.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

7. søndag efter trinitatis. - Matt 10,24-31.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

8. søndag efter trinitatis. - Matt 7,22-29.

9. søndag efter trinitatis. - Luk 12,23-48.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

10. søndag efter trinitatis. - Matt 11,16-24.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

11. søndag efter trinitatis. - Da DDS 151 foreligger, er verset til denne dag et Halleluja-vers over Joh 4,10b.

12. søndag efter trinitatis. - Matt 12,31-42.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

13. søndag efter trinitatis. - Matt 20,20-28.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

14. søndag efter trinitatis. - Joh 5,1-15.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

15. søndag efter trinitatis. - Luk 10,38-42.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

         1. tekstrække-høstsalmen fra 2011

16. søndag efter trinitatis. - Joh 11,19-45.

         Enkeltvers (2010).

         Halleluja-vers (2012).

17. søndag efter trinitatis. - Mark 2,14-22.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelievers (2012).

18. søndag efter trinitatis. - Joh 15,1-1. - Halleluja-vers.

19. søndag efter trinitatis. - Joh 1,35-51.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelievers (2012).

20. søndag efter trinitatis. - Matt 21,28-44.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelievers (2012).

21. søndag efter trinitatis. - Luk 13,1-9.

         Enkeltvers (2010).

         Tre evangelievers (2012).

         Evangelisalmer (2014).

Alle helgens dag (allehelgens søndag). - Matt 5,13-16.

         Evangeliesalme (2010, 2012 og 2014)

22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,1-14.

         Evangeliesalme (2010 og 2014).

23. søndag efter trinitatis. - Mark 12,38-44. - Evangeliesalme.

24. søndag efter trinitatis. - Joh 5,17-29.

         Enkeltvers (2010).

         Evangeliesalme (2012).

Sidste søndag i kirkeåret. - Matt 11,25-30.

         Enkeltvers (2010).

         To evangelievers (2012).

 

SALMER OG KRISTELIGE DIGTE I ØVRIGT

 

 

Når jeg går ud af kirkedøren / går jeg ind i verden igen

Ugens Facebook-digt, uge 47/2011, skrevet 19.10.11.

 

Kirkedøren bag mig. - Digt - 25.09.00.

 

Jesus har en magt, som drager. - Evangeliesalme til 11. søndag efter trinitatis (A) - Luk 18,9-14 - 15.08.85.

 

Tractus til sexagesima.

 

Gud, vor Skaber, livets giver! - Introitus til temagudstjeneste ”Syndefaldet” - November 1975.

 

Mørke, tomhed, død og kulde - Introitus til temagudstjeneste ”Skabelsen” - November 1975.

 

Mørke, tavshed, død og kulde - En slags salme i 1970.

 

OVERSÆTTELSER

 

Gud, du, som Polen gennem lange tider

(Boże, coś Polskę przez tak liczne wieki)

 

For at vi ét må være

(Abyśmy byli jedno)

 

 

 

*  *  *      *  *  *

 

 

 

SALMER OG SALME-VERS TIL KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER

 

 

FØRSTE TEKSTRÆKKE

 

Halleluja-vers til 1. søndag i advent - Matt 21,1-9

 

Mel.: Op! thi dagen nu frembryder (DDK 444)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må synge højt for Herren,

hylde ham endnu en gang

med vor kirkenytårssang.

Han med os alt ville dele,

vi skal atter se det hele.

Halleluja, halleluja!

 

23.10.10

 

2010-KOMMENTAR:

Husk, at Halleluja er det led i messen, hvor menigheden bryder ud i jublende lovprisning, fordi evangeliet nu skal læses. Vi har det jo hos os også i det "Gud være lovet for sit glædelige budskab", vi synger lige før evangelielæsningen. Men salmen før prædikenen bør også have denne karakter. - NB! Der er præster, der ikke har forstået, hvad det vil sige, at højmessens tre læsninger nu er GT - Epistel - Evangelium, så at anden salme nu er salmen efter den gammeltestamentlige læsning og derfor skal være et svar på den, fx en gendigtet davidssalme. En del præster vælger stadig andensalmen, som om de var i den forrige ordning, hvor epistlen var første læsning og blev fulgt af læsningen fra alteret af det evangelium, hvorover der ikke skulle prædikes.

 

2012-KOMMENTAR ved genbrug at verset på min Facebook-væg: Fra nu af vil der nok ofte blive tale om ren genbrug af ting, der allerede er skrevet til første tekstrække. Her har jeg genbrugt Halleluja-verset fra 2010. - OG JEG GENBRUGER NU OGSÅ 2010-KOMMENTAREN (dog noget revideret): Husk, at Halleluja er det led i messen, hvor menigheden bryder ud i jublende lovprisning, fordi evangeliet nu skal læses. I Den Danske Højmesse vil et vers som dette altså være "salmen før prædikenen". - ("Gud være lovet for sit glædelige budskab" efter "Dette hellige evangelium skriver ..." er menighedens svar på denne "annoncering" og bruges også i den danske katolske kirke, men det svarer til "Gloria tibi, Domine" / "Ære være dig, Herre" i den almindelige katolske messe og er altså noget andet end messeleddet Halleluja; jfr. at menigheden i den katolske messe EFTER læsningen af evangeliet siger "Laus tibi, Christe" / "Priset være du, Kristus"). - NB! Der er præster, der ikke har forstået, hvad det vil sige, at højmessens tre læsninger nu er Gammeltestamentlig læsning  - Epistel - Evangelium, så at anden salme nu er salmen efter den gammeltestamentlige læsning og derfor skal være et svar på den, fx en gendigtet davidssalme. En del præster vælger stadig andensalmen, som om de var i den forrige ordning, hvor epistlen var første læsning og blev fulgt af læsningen fra alteret af det evangelium, hvorover der ikke skulle prædikes.

 

 

*

 

Halleluja-vers til 2. søndag i advent - Luk 21,25-36

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Trods alt, hvad der engang skal ske

for altings fald at vise.

Den gamle verdens undergang

vi venter på med håbets sang:

Pris Herren, halleluja!

 

23.10.10

 

-

 

KOMMENTAR ved 2012-genbrug: I salmebogen er Ingemanns "I verden er ej nød så stor" (DDS 273) direkte skrevet over dette evangelium. Og Grundtvigs "Rejs op dit hoved, al kristenhed" (DDS 274) kan også synges efter det. Jeg tillader mig altså endnu et 2010-genbrug. Og der bliver som sagt i høj grad tale om genbrug her i 1. tekstrække-kirkeåret 2012/13. - Af andre salmer til 2. søndag i advent kan nævnes DDS 268, 269, 278 og 279.

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag i advent - Matt 11,2-10

 

Mel.: Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)

 

Er Jesus nu helt det sidste ord

og ikke én blandt flere?

Hvorfor skulle vi og det, vi tror,

så afgjort triumfere?

Hver tid har sin måde at spørge på,

selv vor tid dog må

hans virkningers kraft notere.

 

Men Jesus forstår og kender os,

som har det svært med troen,

som ofte må hårdt med tvivlen slås

og føle dybt uroen:

Se bare Johannes, som spurgte mig;

han banede vej,

men havde sin sten i skoen!

 

Så kan vi da også spørge frit

i ærligt vilderede;

vi ved, han vil svare mildt og blidt,

helt uden herrevrede.

Han peger på alt, hvad vi kan se

for øjnene ske;

det vil os til troen lede.

 

Ja, Herre og Bror, vi spørger dig,

og føler, at du svarer

og fører os ind på troens vej

igennem alle farer.

Du hjælper os derfor også nu,

og viser, at du

os evigt hos dig bevarer.

 

Første vers 25.10.10.

Andet til fjerde vers 13.11.14 og 13.12.14.

 

*

 

Halleluja-vers til 4. søndag i advent. - Joh 1,19-28.

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Johannes Døber skulle kun

fra sig til Jesus vise

som ikke blot en ny profet,

men noget ellers aldrig set.

Pris Herren, halleluja!

 

03.11.10

 

*

 

Evangeliesalme til juleaften. - Matt 1,18-25.

Dette er hele den til 2011 skrevne salme, som også står i anden tekstrække-afdelingen (med kommentar).

 

Mel.: Mit hjerte altid vanker (DDK 369)

 

Nu Josef stod med skammen;

Maria var gravid.

De lå jo ikke sammen

i deres første tid.

Kan vi de ord nu høre,

som i hans drøm blev sagt?

Vis, Jesus, selv vort øre

al juledrømmens magt!

 

Profeten havde spået

en fødsel underfuld,

og det blev nu forstået

som himmelvækst i muld.

Men ingen kan jo vide,

hvordan den ting gik til.

Vi må med tvivlen stride,

Gud gør alt, som han vil.

 

Og selve hovedsagen,

den fremgår af det navn,

som skulle stille klagen

og dæmpe frygt og savn.

Immanuel betyder,

at nu er Gud med os,

og når det budskab lyder,

da bydes fjenden trods.

 

Så blev det Jesus-navnet,

at Herren, Altings Gud,

er frelse fra grund-savnet,

fra syndens store brud.

Når Jesus-navnet siges,

da er det største sagt,

da tales ind Guds Riges

helt nye fremtidsmagt.

 

Og Josef fulgte drømmen,

Maria blev hans brud,

trods hele tankestrømmen,

hvordan det end så ud.

Han blev Vor Herres fader

af kærlighed og pligt,

så stort på æresskader,

men ikke stort på svigt.

 

Og Josef var nu manden

i dette ægtepar,

der børn fik med hinanden,

som det naturligt var.

Så Jesus blev den første

i deres børneflok,

men skjult den allerstørste;

derom ved troen nok.

 

Velkommen, du, vor broder,

al tanketvivl til trods;

vi ved jo, at din moder

var helt som en af os,

men tror så, at din Fader

er Altings Magt og Gud,

og hvordan alt så lader,

er det vort julebud.

 

10.11.10 / 25.11.11

 

*

 

Evangeliesalme til Kristi fødsels dag. - Luk 2,1-14

 

Mel.: Hjerte, løft din glædes vinger (DDK 219)

 

Hyrderne, de var de første.

Snavs og sår,

lugt af får!

Men de fik det største.

Glæden er for hele folket.

Sådan Gud

fik det ud,

hyrdeklart fortolket.

 

Vi er indtil nu de sidste.

Alt er rent.

Men for sent?

Dagene er triste.

Hvor er hele folket henne?

Hvor er du?

Hvem vil nu

juleglæden kende?

 

Der vil altid være hyrder.

Nu er mark

by og park,

der er andre byrder,

men Guds herlighed vil stråle

fra det blå

om de små,

som den glans vil tåle.

 

Lad i disse sene dage

også os

alt til trods

julens lys modtage.

Lad os vor tids hyrder være,

send din fred

atter ned.

Fyld alt med din ære!

 

Første vers 10.11.10

De øvrige vers 11.12.12

 

*

 

Salme til Sankt Stefans dag. - Matt 23,34-39.

 

*

 

Evangeliesalme til julesøndag. - Luk 2,25(22)-40.

 

*

 

Indgangssalme til nytårsdag / Herrens omskærelse. - Matt 6,5-13.

Skrevet til 2012. Står derfor også i anden tekstrække-afdelingen.

 

Mel.: Vær velkommen, Herrens år (DDK 561)

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Verdens-året er skiftet i nat,

vi føler os nøgent i livet sat.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Navnet Jesus er Frelserens navn,

vor trøst og vort håb gennem frygt og savn.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Ud til året vi går da med ro,

modtager fra Ham alle ting i tro.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Herligheden i livet er stor,

og glæden dog dybest i hjertet bor.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Vær med os i det nysatte år,

hvordan det med alt i vort liv end går!

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Vi skal leve, til tiden er endt

og alt bliver ret i Guds Rige vendt.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

09.12.11

 

KOMMENTAR: I kirkeåret er den 1. januar allerførst julens ottendedag - og dermed Jesu omskærelses- og navnedag (jfr. evangeliet på kun ét vers efter første tekstrække, Luk 2,21 og denne salmes andet vers, hvor der jo er tale om det frelser-navn, Jesus fik ved sin omskærelse otte dage efter sin fødsel). Og det er meget vigtigt, at dagens julekarakter fastholdes, også og ikke mindst i salmevalget. Det gælder ganske særligt, fsva. brugen af "Et barn er født i Betlehem" som gennemgående Halleluja-salme (altså salmen før evangelielæsningen og prædikenen). I mine sidste flere år brugte jeg i 1. tekstrække-år efterhånden vers 1-3 plus vers 6: "Guds kære børn vi blev på ny" (jfr. 1. tekstrækkes epistel: "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus" (Gal. 3,26)). I 2. tekstrække-år brugte jeg enten hele salmen eller kun vers 1-3. - Men selvfølgelig betyder det også meget for os kristne her i verden - og her i vort samfund og fædreland - at vi er på den første dag i et nyt borgerligt år. Så det er jo også virkelig nytårs-dag - hvad evangeliet her efter 2. tekstrække klart viser, idet det handler om vor daglige bøn som Guds børn, frit over for ham, med Fadervor som eksempel. - Sidste gang jeg fejrede nytårsdag i mit embede (det var 2003 i Musse Kirke, og altså 1. tekstrække), sang vi, hvad der svarer til følgende numre i den nye salmebog: 712 - 110 - 104 v 1-3 & 6 -///- 135 - 719. Ved min sidste gudstjeneste efter 2. tekstrække (2002 i Herritslev) sang vi, hvad der svarer til 712 - 713 - 104 -///- 109 - 718. - Hvis man vil synge en salme, der direkte lægger sig til Fadervor-evangeliet, kan man vælge DDS 587 "Guds egen kære Søn / har sagt for for sin bøn". Eller man kan som sagt vælge en julesalme (en af dem, man ikke har fået sunget de andre dage). Så jeg har nu vovet mig ud i noget, der overgår, hvad jeg gjorde med salmen til Johannes-juleevangeliet, nemlig at skrive en ny indgangssalme - på melodien til Grundtvigs "Vær velkommen, Herrens år" (DDS 712)! Jeg mener, vi trænger til en mere tidssvarende udgave - og har i hvert fald nu gjort et forsøg.

 

-

 

Salmevers til nytårsdag (Herrens omskærelse, julens ottendedag). - Luk 2,21.

 

*

 

Indgangssalme til helligtrekonger. - Es 60,1-6 og Matt 2,1-12.

 

Dette er hele den til helligtrekonger 2012 skrevne salme.

Står også i anden tekstrække-afdelingen - med den oprindelige kommentar.

 

Mel.: Julen har bragt velsignet bud (DDK 298)

 

Kongen i krybben, Gud med os,

for Helligånden er fader!

Det synger vi ud i jule-trods

mod alle oplysningsstader.

Hyrderne så Guds herlighed,

de vise mænd julestjernen,

vi mærker hans gåde-særlighed,

i hjertet, langt op i hjernen.

 

Lyset er kommet, Himlens lys,

Guds herlighed åbenbaret,

det skinner trods mørkemagtens fnys,

til alt bliver sandt opklaret.

Gudsfolket rejser sig i glans,

for julelyset at bære

for menneskers dybe hjertesans;

de samles nu til Guds ære.

 

Lyset fra Gud er overalt,

men helt i Betlehemsbarnet,

og det i de vises øje faldt

nu underfuldt juleklarnet.

Fremme ved Betlehem de så,

hvortil det lys skulle lede,

og barnet, som lå i krybbens strå,

de måtte på knæ tilbede.

 

Vi går i dag af julen ud,

til hverdagslivet tilbage.

Lad os få al glæden med os, Gud,

til resten af årets dage!

Send os forbi Herodes' vej,

når vi går ud med det hele,

lad stråle vort julelys fra dig,

lad os det med alle dele!

 

13.12.11

 

2013-KOMMENTAR: Dette er hele den til helligtrekonger 2012 skrevne salme, som altså nu genbruges. Den står også i anden tekstrække-afdelingen på min hjemmeside, undersiden "Salmer og kristelige digte" (med en ret lang kommentar). - Hermed (altså 6/1) er julefesten forbi. Søndag den 13. januar er det 1. søndag efter helligtrekonger (af i år kun to!), hvormed den såkaldte helligtrekongerstid, eller jo egentlig "tid efter helligtrekonger" begynder. Der kan være fra, som i år, kun to og op til seks søndage efter helligtrekonger. Det afhænger af påskens og dermed fastetidens placering, idet påskedag jo er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (en tilnærmelse til påskens placering i den jødiske måne-kalender). - Jeg takker alle for medleven her i juleforløbet, idet jeg udtrykker håbet om, at I har haft en god julefest. Og jeg ønsker alle en god hverdagstid i 2013!

 

*

 

Halleluja-vers til 1. søndag efter helligtrekonger - Luk 2,41-52.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Jesus var tolv år, men klog som de lærde.

Han var jo hjemme i Faderens tempel.

Men skulle vokse endnu. Halleluja!

 

23.11.10

 

KOMMENTAR:

Idet jeg henviser til halleluja-versene til anden tekstrække-dagene og kommentarerne dertil, nøjes jeg her med at konstatere, at der i salmebogen er to salmer til evangeliet om Jesus som tolvårig i templet (DDS 139 og 140). Desuden er det fint at få brugt denne strofe her på den første søndag i den grønne, almindelige helligtrekongerstid, eller rettere: tid mellem helligtrekonger og forfaste eller septuagesimatid. - Forfasten eller septuagesimatiden er en mærkelig tid, som er afskaffet i Den Romersk-Katolske Kirke, men bevaret i Folkekirken. Se nærmere i kommentaren til søndag septuagesima, når vi kommer til den.

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter helligtrekonger. - Joh 2,1-11.

 

Mel.: Op, alle folk på denne jord (DDK 437)

 

En bryllupsfest er løbet tør.

Kan Jesus redde glæden?

Og han vil nødig komme før

sin tid med stærk optræden.

Dog bliver det nu tegnets tid,

som åbner op for tro og strid,

for kærlighed og vrede.

 

Kan Jesus gøre det i dag?

Mod endnu værre farer?

Mod et af livets store slag?

Mon han os dog blot svarer?

De spørgsmål trænger sig hårdt på

og kan mod troen farligt slå.

Hvordan skal de besvares?

 

Hvis Gud er Gud og Jesus Søn,

kan alle love brydes

og straks opfyldes hver en bøn;

af hvem kan det forbydes?

Men sker det faktisk, spørger vi,

og sker det, hvorfor så kun de

så få og skjulte gange?

 

Der gives ikke noget svar,

det hele er en gåde,

det eneste, vi hos os har,

er frelsens skjulte tråde

som håbets tegn at leve på,

at gribe om som gyldne strå

i verdens grumme mørke.

 

Men giv os så at holde fast

ved tegnet, du har givet,

hjælp os mod hver en tvivlens knast,

som plager os i livet,

du Herre Jesus, vær vort håb,

hør vore stakkels bønneråb,

skænk os din bryllupsglæde!

 

Første vers 29.12.10. Linje 1-3 ændret 13.01.15.

De øvrige vers 13.01.15.

 

KOMMENTAR. I kommentarfelt. På baggrund af min deltagelse i debatten omkring 7/1: Jeg skelner mellem mig selv som borger i Danmark og som kristen præst og salmedigter. Men jeg kunne godt undvære denne dobbeltrolle.

 

*

 

Salme-vers til 3. søndag efter helligtrekonger - Matt 8,1-13

 

*

 

Halleluja-vers til 4. søndag efter helligtrekonger - Matt 8,23-27

 

*

 

Halleluja-vers til 5. søndag efter helligtrekonger - Matt 13,24-30

 

*

 

Halleluja-vers til sidste søndag efter helligtrekonger - Matt 17,1-9

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

De så hans ansigt, der lyste som solen,

de så hans klæder så hvide som lyset.

De så gudsglansen for os. Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR: Igen er der hele to salmer til dagens evangelium, nemlig af Grundtvig (DDS 161) og af Aastrup (DDS 162). - At der allerede findes mindst én evangeliesalme, vil ofte være tilfældet, når vi er i 1. tekstrække. Før 1895, hvor den nye anden tekstrække blev taget i brug, havde man kun denne ene tekstrække - hvis evangelietekster de gamle salmedigtere derfor som regel har skrevet deres evangeliesalmer over. - Bemærk desuden, at ”helligtrekongerstiden” (tiden mellem helligtrekonger og søndag septuagesima) nu, dvs. efter den seneste alterbogsreform i 1992, altid slutter med denne ”sidste søndag efter helligtrekonger”, uanset hvornår påsken falder og dermed uanset antallet af søndage efter helligtrekonger. - Tilføjelse ved genbrugen 2013: ... som altså i år kun er to, dvs. første og sidste! - Se mere til søndag septuagesima (27/1) og kyndelmisse (2/2), når jeg slår det op.

 

-

 

Evangeliesalme til kyndelmisse (i både første og anden tekstrække-år). - Kyndelmisse er altid på datoen 2. februar. - Luk 2,22-40.

 

NB! Kyndelmisse fejres på datoen 2. februar (40 dage efter Jesu fødsel). Men i år falder 4. søndag efter helligtrekonger også på datoen 2. februar. Jeg slår derfor nedenstående salme op allerede i dag mandag. Den nye evangeliesalme til 4. søndag efter helligtrekonger vil blive slået op på fredag. - Hvordan de, der plejer at fejre kyndelmisse, vil forholde sig i år, ved jeg ikke. Man kunne fejre den en aften i denne uge. - Se i øvrigt de meget vidtløftige kommentarer efter versene!

 

Mel.: Med fred og fryd jeg farer hen (DDK 349)

 

Her fyrre dage efter jul

blev efter loven

han, som var født i staldens skjul

til sang fra oven,

båret frem af mor og far

som andre jødedrenge.

 

Men Simeon tog drengen op

i sine arme

og følte fra den lille krop

gudslivets varme.

Frelsens lys og herlighed

stod for de gamle øjne.

 

Igen blev drengens far og mor

af undren slået,                                     Luk 2,18-19

nu med den gamles livsfred-ord

i hjertet sået.

Frygteligt lød dog til sidst

hans ord om frelsesprisen.

 

Men sådan kom det til at gå;

så låst var verden.

Til sidst Maria måtte stå

med modersmerten,

sjælekløvet ved det kors,

hvor sønnen sprængte låsen.

 

Dog straks kom gamle Anna hen

med sin lovprisning.

De hørte undrende igen

en håbshenvisning.

Hør nu alle, hvad jeg ser:

Jerusalems forløsning!

 

Så også vi må prise Gud

for håb i trængsel,

ja, vi må tale glæden ud

til verdens længsel.

Barnet er vort lille håb,

som vokser stærkt med tiden.

 

15.12.12 / 25.01.14

 

KOMMENTAR I: Denne evangeliesalme udgår fra de to evangelievers til julesøndag 2012 (hvoraf det første nu er udeladt og det sidste let ændret). Og selv om den også (vers 1) bygger på Luk 2,22-24, som ikke er med i selve vort evangeliestykke til julesøndag, men er de første vers i det katolske kyndelmisseevangelium, vil jeg nok bruge den i dens helhed også til julesøndag efter første tekstrække (første gang den 28. december 2014), dog med en ændring af første linje i første vers til fx "En dag i tiden efter jul" (fra kyndelmissesalmens "Her fyrre dage efter jul").

 

KOMMENTAR II: I Den Romersk-Katolske Kirke er evangeliet til kyndelmisse Luk 2,22-40, hvilket godt og vel svarer til vort evangelium til julesøndag efter første tekstrække (Luk 2,25-40). Vi har altså så at sige rykket kyndelmisse ind i selve jule-tiden. Men selv om vi ikke i Folkekirken har nogen forordnet fejring af kyndelmisse den 2. februar, er man alligevel begyndt at fejre denne dag mange steder. I 2013 fik jeg selv lejlighed til at holde en kyndelmissegudstjeneste. Prædikenen står på min hjemmeside, undersiden "Prædikener efter 30.06.03". - I den gamle danske katolske messebog, står der i indledningen til kyndelmisse (jeg bruger her moderne retskrivning og ordlyd): "Ifølge Moseloven var en kvinde uren efter et barns fødsel, 40 dage efter en drengs, 80 dage efter en piges fødsel. Når denne tid var til ende, skulle hun i Templet ofre et lam og en due - eller, hvis hun var fattig, et par duer - hvorefter hun af præsten blev erklæret for ren ... Ganske vist trængte Maria ikke til at renses, og Jesus ikke til at købes fri ... men for at give os et forbillede på ydmyghed og lydighed har de dog underkastet sig Lovens bud, ligesom Jesus senere lod sig døbe af Johannes. Det er da denne dobbelte begivenhed, Marias renselse og Jesu fremstillelse i Templet, kirken mindes i dag, den fyrretyvende dag efter jul. - [Noget om indvielsen af lysene forud for selve messen]. Lyset er jo et billede på Frelseren, Verdens Lys, som den gamle Simeon i dagens evangelium priser som et lys til hedningernes oplysning og til forherligelse for Guds folk Israel. Ordet kyndelmisse betyder lysmesse (missa candelarum), oldnordisk: kyndill = et lys. - Med denne dag ender juletiden i videre forstand". - Denne indledning giver på en stort set fin måde baggrunden for fejringen af kyndelmisse. Og vi skal hverken lade os genere af Moselovens syn på moderens "urenhed" (sådan var det jo) eller det katolske syn på Maria som den, der (i modsætning til alle andre) ikke trængte til renselse. Vi skal optage alt i den bedste evangeliske mening - og se storheden i, at vi fejrer Jesu fremstilling i Templet på (eller i nærheden af) selve dagen.

 

Ekstra 2013-kommentar (med ændringer i 2014). - ET FORSLAG: Jeg beklager, at det kan forekomme ret indviklet, men jeg fremsætter her et efter min egen mening ganske interessant forslag! - Hvis datoen 2. februar er en søndag, må den have navnet kyndelmisse søndag (og ikke som i 2014 være sidste søndag efter helligtrekonger). - Det, jeg kunne tænke mig at foreslå med hensyn til de ting, jeg nu flere steder har talt om, kunne derfor i 2014 (og tilsvarende år) se således ud: Mandag den 6. januar er fortsat helligtrekongers dag, jule-festens sidste dag (uden forordnet gudstjeneste, men som hidtil med mulighed for gudstjeneste efter lokalt valg). Søndag, den 5. januar er fortsat helligtrekongers søndag. Søndagene 12. og 19. januar er fortsat 1. og 2. søndag efter helligtrekonger. Men allerede søndag den 26. januar bliver sidste søndag efter helligtrekonger. Søndag den 2. februar bliver kyndelmisse søndag. Søndagene 9.-23. februar bliver (som noget helt nyt) 3., 2. og sidste søndag før fastelavn. Søndag den 2. marts er fortsat fastelavns søndag. - Men der kan være år, hvor påskedag falder så tidligt som 22. marts, og så kommer fastelavns søndag (7. søndag før påske) til at falde på datoen den 1. februar. Og hvis påskedag falder på den 23. marts, kommer fastelavns søndag til at falde på datoen den 2. februar, altså på den dag, som også er kyndelmissedag. Hvad vil jeg foreslå i disse to tilfælde? Det vil ikke være rigtigt at fejre kyndelmisse efter fastelavns søndag eller at lade fastelavns søndag udgå til fordel for kyndelmisse. Man kunne derfor i disse sjældne år fejre kyndelmisse en hverdag i ugen før fastelavns søndag. Det vil meget sjældent være påske så tidligt, så problemet bliver ikke stort. - En meget sen påske (påskedag kan senest falde på 25. april) skulle, så vidt jeg kan se, ikke kunne give problemer. Der bliver bare et større antal søndage før fastelavn. - Hvad teksterne angår, forestiller jeg mig, at man i første omgang prøver at flytte teksterne fra de søndage efter helligtrekonger, der udgår, hen til de nye tidlige søndage før fastelavn, og at teksterne til de nuværende søndag septuagesima og søndag seksagesima (selvfølgelig) fortsat bruges på de to søndage før fastelavn. Eventuelle særlige problemer vil man kunne løse på den ene eller den anden måde (fx ved videregående omflytninger af tekster).

 

*

 

Halleluja-vers til søndag septuagesima. - Matt 20,1-16.

 

Mel.: Gør døren høj, gør porten vid (DDK 186)

 

Halleluja! Halleluja!

Gud giver livet lige helt

til første og til sidste mand.

Halleluja! Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR (2011): Evangeliesalmen til denne søndag er DDS 170 (Kingo. Ingemann. Bearbejdet 1951).

 

2013-KOMMENTAR (om septuagesimatiden m.m.): Evangeliesalmen til denne søndag er DDS 170 "Fra verdens morgenstund udgår / Guds nådes kald så vide". - Og med denne søndag begynder "septuagesimatiden". Septuagesimatiden eller forfasten er en mærkelig tid, som efter Andet Vatikanerkoncil (1962-1965) er afskaffet i Den Romersk-Katolske Kirke, men bevaret i Folkekirken (der altså på nogle punkter, og på godt og ondt, er "mere konservativ end paven i Rom"; det gælder også forholdet til den gamle 1. tekstrække). - Septuagesima betyder "den halvfjerdsindstyvende (dag)" (dag, "dies", er her hunkøn på latin), og "Dominica in septuagesima" skulle så være "Herrens dag (søndag) på den halvfjerdsindstyvende dag før påske", eller måske "i halvfjerdsdagesperioden". (Det er svært at finde en helt præcis forklaring). - De 70 dage har måske skullet svare til jødernes ca. 70 år i den babyloniske udlændighed; der er altid mange, også mere eller mindre hjemmelavede, forklaringer på den slags. - Men søndag septuagesima ligger jo kun ni uger (63 dage) før påske! Og nu bliver det rigtig indviklet. Forklaringen er måske, at man først betegnede 1. søndag i fasten som "quadragesima" (fyrretyvende) efter de 40 dages faste før påske (efter Jesu 40 dages faste i ørkenen). Men for det første er det jo seks uger, dvs. 42 dage, før påske, og for det andet faster man ikke om søndagen, fordi denne ugedag jo også i fastetiden er opstandelsens glædesdag. Derfor begynder fastetiden onsdagen før (askeonsdag). Og det bliver værre endnu! For når man skulle betegne de tre forudgående søndage, har man "rundet op til ti", for så vidt angår antallet af dage i en uge, så at det er blevet til hhv. quinquagesima, sexagesima og septuagesima, altså den halvtredsindstyvende, tresindstyvende og halvfjerdsindstyvende. - I den gamle katolske messebog (som altså ikke gælder mere) siges følgende om septuagesimatiden (her gengivet i moderne sprogform): "Med søndag septuagesima begynder påskens forberedelsestid, som varer ni uger ... Tiden før påske betyder dette livs trængsler, tiden efter påske den evige salighed, som vi engang skal opnå ... Skønt der nu overalt i den katolske kirke kun fastes de sidste 40 hverdage før påske, har de gamle navne dog holdt sig". Men det sidste gælder altså ikke mere; i den katolske kirke er 1. søndag efter helligtrekonger første almindelige søndag, og så tæller man bare videre, indtil man kommer til den søndag, vi kalder fastelavns søndag (hvorefter følger 1. søndag i fasten). Hvis vi engang også afskaffer septuagesimatiden, kunne vi kalde de tre søndage i denne periode 7., 8. og sidste søndag efter helligtrekonger (eller hvad der nu bliver i det pågældende år; det afhænger jo af påskedags placering, idet påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn). MEN da man nu er begyndt at fejre kyndelmisse (2. februar) mange steder (jeg skal selv holde en sådan gudstjeneste i år, mere senere), er jeg mere og mere tilbøjelig til at foreslå, at man betegner søndagene mellem 6. januar og 2. februar som søndage efter helligtrekonger og de følgende søndage som søndage før fastelavn, idet navnet fastelavns søndag for søndagen før askeonsdag bevares. Med kyndelmisse slutter juletiden i videre forstand jo, så det vil være forkert at sige "efter helligtrekonger" efter den dato. [Se den 04.02.13 indsatte ekstra kommentar nf.] Men se også opslaget af mine to kyndelmissevers (genbrugt fra julesøndag) og kommentarerne dertil. Det bliver nok sat på 1. februar. - Før jeg gik på pension som præst, brugte jeg violet kirkefarve ("liturgisk farve") i septuagesimatiden, men i dag ville jeg bruge grøn. I vejledningen i Alterbogen er det valgfrit, om man vil bruge violet eller grøn kirkefarve i denne periode. - Man kan mene, hvad man vil, om alle disse ting, og det er i hvert fald indviklet! Men jeg ser det som en rigdom, at vi på denne måde har historien levende med os: De 40 dage fra Jesu fødsel til hans fremstilling i Templet. Jesu 40 dages faste i ørkenen. Og påskens placering, der viser helt tilbage til den gamle jødiske månekalender. - Når jeg gerne vil af med begrebet "forfaste", er det, fordi det slører overgangen til selve fastetiden (på grundlag af Jesu 40 dages faste i ørkenen), så jeg går altså nu stærkt ind for, at kirkefarven skal være grøn til og med fastelavns søndag.

 

Se også den ekstra 2013-kommentar til kyndelmisse her ovenfor!

 

*

 

Halleluja-vers til søndag seksagesima. - Mark 4,1-20.

 

*

 

Halleluja-vers til fastelavns søndag. - Matt 3,13-17.

 

*

 

Evangeliesalme til askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Når vi giver, når vi beder,

skal det være rent og skjult.

Hvis vi os for verden breder,

bli'r det hele falsk og hult.

Faste eller mindre mad,

nej til luksus, eller hvad,

ja, hvis det til Gud os vender,

så vi ham i Næsten kender. *)

 

Og at bede helt alene,

fjernt fra al slags publikum,

kun med ord som trangen rene **)

i vort mest private rum,

det er ikke kun et bud,

men vor ret som børn af Gud,

fra de andres mening frie

alting vil til ham kan sige.

 

Askeonsdag vi begynder

fastens vej i Jesu spor

for at angre vore synder,

indrømme, hvad i os bor,

for at bruge denne tid

som vor lille ørkenstrid

mod den endnu stærke fjende,

som kan stadig os forblænde.

 

Lad os, Jesus, med dig vandre

frem mod korsets sejersdag!

Lad os se dig i de andre

og hos dig vor egen sag,

så ved din afskrækningsdød ***)

vi får håb mod angst og nød,

så din magt i mørket glimter

og selv dér vi livslys skimter!

 

Første og sidste vers 17.02.11 (nu med nogle ændringer).

Andet og tredje vers 09.02.13.

 

(* Jfr. Es 58,5-7.

 

(** Kun med ord, der er lige så rene og uden ønske om at tage sig ud som den trang eller nød, der får en til at bede.

 

(*** Afskrækningsdød. Den pinefulde og fornedrende henrettelsesmetode, som korsfæstelsen var, skulle virke afskrækkende på dem, der ønskede at gøre oprør mod romerne.

 

KOMMENTAR 1: Matt 6,1-6.16-18 er Den Romersk-Katolske Kirkes evangelium til askeonsdag (hvor de to første læsninger er Joel 2,12-18 og 2 Kor 5,20-6,2). - Bemærk, at andet og tredje vers er nye her i 2013, og at der er foretaget nogle ændringer i de oprindelige 2011-vers. - Fastetiden er de 40 dage, som udgøres af tiden fra og med askeonsdag til og med påskelørdag - MINUS de 6 søndage (der fastes ikke om søndagen, som altid er Herrens opstandelses fest-dag). De 40 dages faste er til minde om Jesu faste i ørkenen og kamp med Fristeren, lige efter at han var blevet døbt og dermed indviet til sin gerning. - Navnet askeonsdag kommer af, at man i fx Den Romersk-Katolske Kirke, Den Anglikanske Kirke og Svenska Kyrkan på forskellig måde får aske i hovedet ved denne dags gudstjeneste. I Svenska Kyrkan genindførtes askeonsdag i 1983 efter at have været bortfaldet i reformationstiden. Asken er et bodstegn, jfr. "at klæde sig i sæk og aske", og et tegn på menneskets dødelighed. I Den Anglikanske Kirke og i Svenska Kyrkan tegnes gudstjenestedeltagerne med et askekors i panden, idet præsten i sidstnævnte siger for eksempel: "Kom ihåg, o människa, att du är stoft och att du åter skall bli till stoft. Omvänd dig och tro evangelium". - Der er i Folkekirken ingen forordnet askeonsdagsgudstjeneste. Men jeg så gerne, at man begyndte at holde den rundt omkring på eget initiativ. På samme måde, som man altså nu mange steder holder uforordnede kyndelmissegudstjenester (jeg henviser til de tidligere opslag). Askeonsdag er faktisk vigtigere. - Samtidig kunne man så holde op med at blande udklædning og tøndeslagning ind i fejringen af fastelavns søndag!!! Og det vil jeg gerne sige lidt mere om.

 

KOMMENTAR 2: MERE OM FASTELAVN OG KARNEVAL: Selve det, at danske børn klæder sig ud og går rundt og rasler og synger ved folks døre, og selve det at slå katten af tønden er som folkelige skikke betragtet ganske uskyldigt. Det skal bare ikke blandes sammen med den gudstjeneste, hvori vi mindes Jesu dåb. Og selve tankegangen bag karnevalstraditionen (carne vale = "Farvel, kød!"; se nf.) er faktisk direkte ukristelig! Tænk over det! Først indfører man en fastetid til minde om Jesu kamp med Djævelen i ørkenen og som en alvorlig angerens og eftertankens tid frem mod langfredag. Men i noget, der ligner en protest mod denne alvor, slår man sig løs i dagene før askeonsdag. Jeg gentager: Lad bare børnene lege på det folkelige plan, men det skal ikke blandes sammen med vor evangelisk-lutherske fastelavnsgudstjeneste. - Et par sproglige bemærkninger: 1. Ordet fastelavn kommer fra middelnedertysk "vastelavent" (faste-aften) og betegner dagen før fastens begyndelse, altså tirsdagen før askeonsdag. Derfor hedder søndagen før jo også fastelavns SØNDAG. - 2. Hvad ordet karneval angår, er der forskellige forklaringer på, hvad der ligger bag det italienske ord "carnevale", men de fleste går ud på, at det har noget at gøre med, at man nu, altså i den forestående fastetid, skal holde op med at spise kød (latin: carnis). Interesserede kan selv slå op i ordbøger og gå på Nettet (et link nf.). Man skal bare ikke, når det gælder etymologiske forklaringer, tro alt, hvad man ser. - I Den Store Danske oplyses meget om karnevalstraditionen. Der er også en god boks om selve ordet. Her er linket:

 

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Underholdning_og_spil/Forestillinger_og_forlystelser/Karneval

 

Men jeg bringer også lige dette citat fra artiklen: "I de egentlige karnevaler blev fortidige hedenske ritualer optaget i den romersk-katolske kirkes afvikling af fasten. Kirkens inddragelse af de hedenske skikke i religiøse fejringer tyder på, at den fra begyndelsen fandt det vanskeligt at undertrykke de folkelige festligheder og derfor i stedet tilpassede dem kristendommen".

 

*

 

Evangeliesalme til 1. søndag i fasten. - Matt 4,1-11.

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

Fra alles dåb med sønnenavn

må Jesus ud at fristes;

er han nu også søn af gavn,

det skal i ørk'nen testes.

Den Onde får sit frie spil

til dér at se, hvad Jesus vil,

men han bli'r pinligt skuffet.

 

Den første fristelse var blød:

Snyd dig fra denne prøve!

Skaf dig ved sønnemagten brød;

du kan den kunst udøve!

For Jesus var den sande magt

dog hvert et ord, som Gud har sagt;

han ville ikke snyde.

 

Den anden fristelse var led:

Gør det spektakulære!

Styrt dig fra Templets tinde ned,

lad englene dig bære!

Men Jesus afsvor al magi;

hans sønnemagt lå helt deri,

Guds gerninger at gøre.

 

Den tredje gang det alting gjaldt;

nu satsede den Lede:

Jeg vil dig give rent ud alt,

hvis du vil mig tilbede!

Men svaret her på verdens top

var ganske enkelt: Rend og hop!

Kun Gud er altings Herre!

 

Og engle kom og tjente dig,

gav dig den sande ære.

Din sejr var brodersejr for mig,

med dig kan jeg fri være.

Du stod imod, hvor Adam faldt,

og dermed tabte Djævlen alt.

Tak, kære broder Jesus!

 

26.02.11

 

*

 

Lovprisning før evangelielæsningen på 2. søndag i fasten. - Matt 15,21-28.

 

Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Al ære være dig, Guds Ord!

Du så den stakkels moders tro

og gjorde hendes datter rask.

Al ære være dig, Guds Ord!

 

03.03.11

 

KOMMENTAR (revideret 2013): Den allerede foreliggende evangeliesalme er Grundtvigs "Kvindelil! din tro er stor" (DDS 158). - Salme-verset til før evangelielæsningen bliver igen denne lovprisning fra 2011. - I fastetiden synges ikke Halleluja før evangelielæsningen, men en anden lovprisning. I den polske messebog, som er den, jeg mest bruger, betegnes den som "Aklamacja", og i stedet for "Halleluja" synges "Chwała Tobie, Słowo Boże" = "Ære være dig, Guds Ord" (sammen med nogle bibelske ord fra eller som oplæg til evangeliet, ganske svarende til, hvordan det er i Halleluja-leddet). Den gamle latinske betegnelse (som også stadig bruges) er "Tractus", og om dette messeled siger Den Store Danske: "Tractus, (lat. 'udtrukket, langstrakt', perf. part. af trahere 'trække'), propriumsled i den romersk-katolske messe, hvor det på faste- og bodsdage erstatter Halleluja". (Propriumsleddene i messen er de led, der skifter i henhold til ugedag, årstid eller helligdag - i modsætning til ordinariumsleddene, der er de samme i hver messe (Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei). - Hvad angår det at være traditionsbevidst og økumenisk orienteret i valget af salmer i vor evangelisk-lutherske gudstjeneste, henviser jeg til min artikel "Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv". Den stod i Præsteforeningens Blad 2007/13, men kan nu læses på min hjemmeside, undersiden "Kirke og teologi".

*

 

Lovprisning før evangelielæsningen på 3. søndag i fasten. - Luk 11,14-28

 

*

 

Evangeliesalme til midfaste søndag. - Joh 6,1-15.

 

*

 

Lovprisning før evangelielæsningen på Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,26-38.

 

Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Al ære være dig, Guds Ord!

Du blev som os i moders liv,

vor konge god til evig tid.

Al ære være dig, Guds Ord!

 

11.03.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er "Nu kom der bud fra englekor" (DDS 71). Og vi har også den dejlige salme "Maria hun var en jomfru ren" (DDS 72). - Selve Mariæ bebudelses dag er den 25. marts (ni måneder før Kristi fødsels dag), men i Folkekirken fejrer vi nu bebudelsen søndag før palmesøndag. - Som man ser, betragter jeg denne dag som en søndag i fastetiden, med violet kirkefarve og faste-lovprisning i stedet for Halleluja. Og altså ikke som en "mini-jule-FEST" (men en "mini-jul" er den jo). Det er jeg nok ret ene om, men jeg insisterer på, at det bør være sådan. Kirkeåret skal stå så rent og klart som muligt, hvilket her vil sige, at der ikke før påskedag skal bruges hvid (eller gylden) kirkefarve eller synges Halleluja før evangelielæsningen. Desuden er der så meget "faste", ja, "langfredag" i både bebudelsen og julen, at det også af den grund er godt at fejre bebudelsen som en del af fastetiden. - Nu har jeg prøvet at skrive et fastelovprisningsvers til brug før evangelielæsningen på Mariæ bebudelses dag, men da jeg var præst, brugte jeg "Det hellige kors, vor Herre han bar" (nu "Det hellige kors, vor Herre selv bar", DDS 201) som salme før evangelielæsningen (tredje salme) i hele fastetiden, dvs. fra og med 1. søndag i fasten, til og med netop Mariæ bebudelses dag (se videre under palmesøndag, skærtorsdag og langfredag). Og på Mariæ bebudelses dag står andet vers i denne "evangelisk forvendte" middelalderlige Maria-hymne stærkt og evangelisk godt: "Selv Jomfru Maria, moder til Krist, / med alle Guds helgen hun for vist / blev ikkun salig på samme måde, / for Jesu skyld af Guds Faders nåde".

 

 

*

 

Evangeliesalme til palmesøndag. - Matt 21,1-9.

 

Mel.: Her ser jeg da et lam at gå (DDK 213)

 

Det var et sælsomt indtogsridt,

på æselryg mod magten!

Men du red i dit eget trit,

hinsides verdens tragten.

Og skarerne, hvad vidste de?

Hvad så de, da du red forbi?

Vel lidt af dit det store?

Lad os i dag forstå det helt,

så håbet ikke bliver delt,

når vi ser, hvad du gjorde!

 

Hvad tænkte du, da du red ind?

Var Fristeren til stede,

magtdjævelen lidt i dit sind,

udsigt til kongesæde?

Hvor meget menneske var du,

hvad følte du i dette nu?

Det spørgsmål skal vi stille.

For hvis den mulighed er glemt,

bli'r det, du gjorde, alt for nemt,

en rolle, let at spille.

 

Men selv om vejen endte sort,

så du jo noget større

end det, der kun var djævlestort,

i det, du skulle gøre,

dog ikke i et billigt syn

af hurtig magt ved himmellyn,

men dybt i livets hjerte,

hvor kærligheds og sandheds magt

af livets Gud er sammen lagt

og bryder død og smerte.

 

Her står vi nu på vores sted

ved palmesøndagsvejen.

Du rider frem med ydmyg fred,

den fred, som er din egen,

den fred, du stadig giver os

igennem verdens larm og trods

Så vi vil dig nu hylde

med, hvad vi har af hyldestgrønt,

er det end både blegt og tyndt,

og sangen, den skal fylde!

 

Første vers 12.03.11. De følgende vers 22.03.13.

 

*

 

Evangeliesalme til skærtorsdag. - Matt 26,17-30.

 

*

 

Evangeliesalme til langfredag. - Matt 27,31-56.

 

*

 

Salme til efter gammeltestamentlig læsning anden påskedag. - Sl. 22,22b-32.

 

Mel.: Om alle mine lemmer (DDK 434)

 

Det er nu sket i verden,

det indgreb af Guds hånd,

som skulle bryde smerten

og sprænge dødens bånd.

Det sås i Davids sang

om det, der skulle komme;

nu har det påskeklang.

 

Ja, påskeklangen lyder

nu også her hos os,

men hårdt med tvivlen bryder

vor tro i stakkels trods.

Det er en oplyst tid,

men lyset viser intet,

alt er kun meningsstrid.

 

Dog er midt i det hele

den påstand, at vor Gud

med os alt ville dele

og læge sår og brud.

Der er et andet lys,

med trofasthedens varme,

end intethedens gys.

 

I dette lys er magten

bag alt, hvad der er til,

i dette lys er pragten,

i alt, hvad magten vil.

De døde skal stå op,

men han kan også skabe

nyt liv i Kirkens krop.

 

Så selv når troen falmer

i tidens kolde vind

vi har dog påskens salmer

i vort forpinte sind

og finder et par ord

til dem, som endnu længes

på denne dødens jord.

 

28.03.11

 

KOMMENTAR: Der er allerede to salmer til Luk 24,13-35: DDS 244 (Kingo) og DDS 245 (Johansen). Hvortil kommer Grundtvigs mere indirekte, aktualiserende (DDS 243). Jeg har derfor forsøgt at skrive en salme til at synge efter den gammeltestamentlige læsning. - Som halleluja-salme (salme før evangelielæsningen) anbefaler jeg som sagt, at man fra og med anden påskedag (evt. allerede fra påskedag; se kommentaren dertil) og til og med 3. søndag efter påske bruger DDS 218 "Krist stod op af døde", selvfølgelig på DDK 325, så netop halleluja-slutningen kommer med.

 

-

 

SÆRLIG 2013-PÅSKEHILSEN. - I 2013 blev 2011-verset til påskedag og salmen til anden påskedag genbrugt på min Facebook-væg. Men jeg satte denne påskehilsen i kommentarfeltet lige under opslaget:

 

Med disse 2011-ting ønsker jeg alle mine venner en glædelig påskefest. - Og jeg vil føje til, at der jo bliver sagt mange både gode og dumme ting her i disse dage. Men det afgørende er, at Jesu disciple i hvert fald oplevede noget ufattelig stort påskedag og de følgende dage, nemlig livets sejr over døden, kærlighedens sejr over ondskaben og sandhedens sejr over løgnen. Og det har de vidnet om på en måde, som umuligt kan være en samling svindleres bedrag. De vidnede om, at de havde mødt Jesus som den Opstandne. Og det må vi holde os til. Ingen kan forklare, hvordan det nærmere gik til. Så vi må i vor daglige praksis holde os til evangeliernes påskeberetninger - og til hele påskevidnesbyrdet i resten af Det Nye Testamente (som jo er gennemsyret af dette vidnesbyrd og står og falder med det). - Nogle har let ved at nøjes med det. Andre tænker og grubler videre. Men jeg vil råde alle til, grundlæggende at holde sig til de første disciples vidnesbyrd. Og i hvert fald ikke begynde at lave det om til alt muligt andet, mere eller mindre plat. Fx sådan noget som, at påskeevangeliet skal minde os om, at efter mørke følger lys og efter sorg glæde. - Om man så kun opfatter det som et symbol. Som en klog mand sagde for nogle år siden: Men et symbol er vel et symbol på noget! Vi skal i liv og død holde os til kernen i Påskeevangeliet. Uanset alle tanker og grublerier. Og når dette evangelium har været vort håb i livet, kan det også være vort håb i døden. Kristus er opstanden! På forhånd glædelig påske!

 

*

 

Salme-vers til efter gammeltestamentlig læsning 1. søndag efter påske. - Sl. 30.

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter påske. - Joh 10,11-16.

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter påske. - Joh 16,16-22.

 

Mel.: Du, Herre Krist  (DDK 96)

 

Et barn gør ondt,

men når det sundt

er født til denne verden,

endnu helt vådt,

alt sødt og småt,

da er det godt,

og glemt er fødselssmerten.

 

Den livsværdi

oplever vi

straks efter fødselssorgen,

og Jesus ser

det samme her,

men også mer:

sin egen påskemorgen.

 

Han kom igen,

den døde ven,

og er hos os til stede

i sine ord

og ved sit bord,

til en ny jord

vi ser med evig glæde.

 

En påskesang

med nyfødt klang

vi lader derfor lyde;

vor sørgenat

er nu forladt,

det håb indsat,

som kan al livsvé bryde.

 

05.05.11

 

KOMMENTAR: Der er i salmebogen en Grundtvig-salme over Joh 16,16-22, nemlig "En liden stund / i rosens lund" (DDS 540), men den står jo i afdelingen "Kødets opstandelse og det evige liv", underafdelingen "Døden". Så jeg har prøvet at skrive en Evangeliesalme (til især v 21-22) - men på den samme melodi.

 

I KOMMENTARFELT ved genbrugen i 2013: Genbrug fra 2011. - Men jeg kan ikke lade være at minde om, at det på søndag er 10 kirkeår siden jeg i Døllefjelde Kirke holdt min afskedsgudstjeneste som sognepræst i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat - og 39 år siden jeg blev indsat dér (altså hhv. 2003 og 1974). Jeg havde været sognepræst i Pedersker-Povlsker på Bornholm 1971-1974. - 3. søndag efter påske er altså en helt særlig dag for mig, og jeg havde selvfølgelig nøje planlagt at holde min afskedsgudstjeneste på den samme dag i kirkeåret, som jeg var blevet indsat på! - Jeg kommer i år til at fejre dagen ved at spille orgel i Vesterborg Kirke kl. 9 og i Landet Kirke kl. 10.30 (Lolland vestre Provsti).

 

TILFØJELSE VED GENOPSLAGET PÅ MIN FACEBOOK-VÆG 25.04.15: Jeg kommer i år til at fejre dagen ved at spille orgel i Ryde Kirke kl. 10.30 og i Vesterborg Kirke kl. 14 (Lolland vestre Provsti). - MEN det er først, mens jeg sidder og skriver dette, det går op for mig, at denne 3. søndag efter påske 2015 bliver endnu en afskedsdag for mig! Totalt uplanlagt! Men desto mærkeligere at konstatere. Mig og 3. søndag efter påske! Det er nemlig min sidste dag som fast organistvikar i Vesterborg-Landet-Ryde Pastorat. Det har jeg for længst meddelt menighedsrådene. I maj måned fylder jeg jo 72. Og sidst på måneden vil Anna og jeg fejre vort guldbryllup! Det må derfor være på tide at holde op som i realiteten fast ansat. Og man har ansat min efterfølger. Jeg vil holde ferie i hele maj måned, hvor der også er andre familiefester, ikke mindst et barnebarns konfirmation. Men derefter vil jeg nok være parat til at tage nogle enkeltvikartjenester, hvis nogen beder mig om det.

 

*

 

Evangeliesalme til bededag. - Matt 3,1-10.

 

Mel.: O Gud, du ved og kender (DDK 420)

 

Omvend jer; Riget kommer,

I møder jeres dommer!

Her nytter ingen flugt!

I er en øgleyngel!

Hver af jer er en slyngel!

Omvend jer, og bær frugt!

 

Med denne hårde tale

Johannes vil udmale

i tydelige ord,

at uden om Guds Rige

vil ingen kunne snige

sig ad et hyklerspor.

 

Vi må det også høre

som skyldige at gøre,

hvad her er blevet sagt.

Men der kom jo en anden,

som var gudsrigesmanden

med kærlighedens magt.

 

Man trusler må vel frygte,

men prøver dog at flygte;

de trænger ikke ind.

Men møder vi Guds nåde,

da på en anden måde

det virker i vort sind.

 

For der er ingen sprækker,

når nåden alting dækker

og vi er helt i Gud.

Da må vi alt bekende,

i anger os omvende,

så skylden renses ud.

 

Og da vil frugten komme

af nådens frihedsdomme,

af kærlighedens tugt.

Gud, vi om dette beder,

at du os sådan leder:

Giv os en sådan frugt!

 

06.05.11

 

KOMMENTAR til bededag - vist fra 2012: Jeg hører til dem, der meget gerne så denne bods- og bededag fra 1686 (se nf.) flyttet til fx en fredag i efteråret (den ugedag, Jesus døde, jfr. den nuværende placering) eller måske en onsdag. Det behøvede ikke være en fridag; man kunne udmærket holde gudstjenesten om aftenen. Men man kunne også gøre en søndag til "bede(søn)dag". Dog ikke i påske-pinsefesttiden, som det nu er foreslået. Denne fest-tid bør være ren fest. - I den tyske evangeliske kirke er onsdag før sidste søndag i kirkeåret "Buß- und Bettag", i 2012 onsdag den 21. november. I Norge holdes bededagen søndag før alle helgens dag, altså i 2012 den 28. oktober. Vi kunne overveje ar indføre noget tilsvarende - I Svenska Kyrkan er 5. søndag efter påske "Bönsöndagen (Rogate)". Hvad vi efter min mening ikke bør efterligne. Selv om den har en noget anden karakter end vores "bods- og bededag". Evangelielæsningerne er (i de tre tekstrækker): 1. Luk 18,1-8 (Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer). - 2. Luk 11,1-13 (Fadervor. Om bønhørelse). - 3. Matt 6,5-8 (Fadervor). (Se mere nf.). - Man siger ofte, at "bededag" (tidligere kaldt "almindelig faste-, bods- og bededag") på fjerde fredag efter påske er en særlig dansk opfindelse, og det er i og for sig eller i snævrere forstand også rigtigt. Jeg citerer nu en Wikipedia-artikel: "Den dag, vi i dag kender som "store bededag", blev indført af Hans Bagger (biskop over Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og helligdage i sit stift. Af dem blev den midterste lovfæstet ved kongelig forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele riget". - Videre i den pågældende Wikipedia-artikel: "Det er en populær misforståelse, at det var Christian VII's berømte livlæge Struensee [jfr. filmen "En kongelig affære"!], der indførte store bededag, men dagen er små 100 år ældre. Når den tillægges Struensee, kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede helligdagsreformen af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet". - Men det, at man - også helt bogstavelig talt! - beder om godt vejr om foråret, er en gammel tradition, der selvfølgelig også har været praktiseret allerede i førkristen tid. I Den Romersk-Katolske Kirke var 5. søndag efter påske tidligere "bedesøndag" (jfr. Svenska Kyrkan den dag i dag; se ovf.). En tysk internetside har følgende derom: "Der Sonntag Vocem jucunditatis [BC: Se efter citatet] wird auch Rogate (lat. rogate, „betet/bittet“) oder Bittsonntag genannt. Historisch rührt die Bezeichnung Rogate von den Bittprozessionen für eine gute Ernte her, die an den drei Tagen vor Christi Himmelfahrt als Flurumgänge über die Felder in katholisch geprägten ländlichen Gebieten noch heute üblich sind". - BC: "Vocem jucunditatis annuntiate" ("Fortæl det med jubel", Es 48,20) er de første ord i det gamle latinske Introitus (indgangssang) på 5. søndag efter påske. Og efter gammel skik betegnes søndagene med de første ord i Introitus. Men det er uklart, hvorfor denne dag (også) i flere lutherske kirker (fx Tyskland, Polen, Sverige) betegnes med ordet "Rogate" (bed!). I flere lutherske kirker (fx altså den tyske, den polske og den svenske) kan man altså i det hele taget stadig betegne søndagene med de gamle latinske navne. - En svensk hjemmeside henviser til, at Introitus i middelalderen begyndte med ordet "Rogate". Men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Måske er det bare, fordi dagen jo er en bede-dag. Senest har den på området særdeles kyndige provst emeritus Holger Villadsen, som jeg har mailet med om dette spørgsmål, oplyst: "Rogationes (flertal af rogatio) kan i denne sammenhæng bedst oversættes med litanier. Den bredere betydning af ordet er anmodning eller bøn. Der er mig bekendt ikke nogen sammenhæng med begyndelsesordene på nogen af de tekster eller bønner, der blev brugt de pågældende dage". - Svarende til det tyske internetcitat kan jeg citere følgende fra min gamle (1906) danske katolske messebog: "Mandag, Tirsdag og Onsdag før Christi Himmelfart ere kirkelige Bededage, hvor der i eller fra Sognekirkerne saa vidt muligt afholdes Bønprocessioner ... Nu er Hensigten med disse processioner nærmest at nedbede Guds Velsignelse over Markens Frugter og i det hele at bede om dette Livs Fornødenheder". - Baggrunden for at have en "bededag" om foråret går altså uden tvivl langt tilbage i hedensk tid; det handler om frugtbarhed! Og da det også er underligt at have en så alvorlig dag midt i påske-pinse-festtiden, vil det være virkelig godt at få flyttet denne gudstjenestedag til engang i efteråret (og evt. bevare fjerde fredag efter påske som en verdslig forårsfridag, svarende til den funktion, den jo faktisk har i dag!). - For afskaffes skal den særlige "bedegudstjeneste" vel ikke? Selvfølgelig kunne man undvære den; vi har jo kirkebønnen hver søn- og helligdag. Og fastetiden til anger og bod. Men det er måske alligevel godt at have en særlig dag, hvor vi kan angre vore mere kollektive synder og bede for nogle mere konkrete fælles og samfundsmæssige ting. Jeg vil dog selv foretrække, at "bedegudstjenesten" i givet fald henlægges til en HVERDAGSAFTEN i oktober eller november, så vi ikke skal lade en af søndagene efter trinitatis vige for den. - Jeg har her i høj grad også plukket fra forskellige internetsider. Man vil kunne finde dem ved at google på nogle af de særlige ord.

 

*

 

Evangelie-vers til 4. søndag efter påske. - Joh 16,5-15.

 

*

 

Evangeliesalme til 5. søndag efter påske. - Joh 16,23b-28.

 

*

 

Salme-vers til efter gammeltestamentlig læsning Kristi himmelfarts dag. - Sl. 110,1-4

 

Mel.: Sin vogn gør han af skyer blå (DDK 468)

 

Kong David så den store magt

i ham, som skulle komme,

så alle folk blev underlagt

hans love, bud og domme.

Vi ser ham anderledes stærk,

for det var i sit frelsesværk,

han viste herskermagten.

 

24.05.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen (se nf.) er B.S. Ingemanns "Fuldendt er nådens store værk" (DDS 254). Sådan er det angivet i salmebogen, selv om den jo faktisk snarere svarer til 2. tekstrækkes evangelium (Luk 24,46-53) og dagen i almindelighed. Og jeg har også altid brugt den som særdeles velegnet salme efter prædikenen i begge tekstrækkeår. Men det kan godt være, jeg senere vil prøve at skrive en ny. Der mangler faktisk en salme til specielt Mark 16,14-20. - Som Halleluja-salme Kristi himmelfarts dag, dvs. salmen før evangelielæsningen, har jeg altid brugt "Til Himmels fór den ærens drot" (DDS 252). - I år har jeg derfor forsøgt at skrive et vers til den gammeltestamentlige læsning. Man kan godt nøjes med ét vers dér, men jeg vil måske senere prøve at føje flere til. - Ellers har jeg efter den gammeltestamentlige læsning brugt "Kommer, sjæle, dyrekøbte" (DDS 250). Den oplagte indgangssalme er DDS 257 "Vaj nu, Dannebrog, på voven" (som førstelinjen nu lyder), og som udgangssalme har jeg altid brugt "Jesus, himmelfaren" (DDS 251), svarende til DDS 287 som udgangssalme pinsedag.

 

*

 

Evangeliesalme til 6. søndag efter påske. - Joh 15,26-16,4.

 

Mel.: Talsmand, som på jorderige (DDK 498)

 

Du har sagt farvel to gange

til os, dine små og bange,

senest ved din himmelfart.

Du ser for os megen trængsel,

eksklusion og drab og fængsel,

det har du gjort ganske klart.

Men skal vi end meget lide,

er du stadig ved vor side,

i din Talsmands vidnesbyrd.

 

Du har lovet os, at Ånden

rækker ned som Sandhedshånden

med sit vidnesbyrd om dig.

Du har pålagt os at bære

videre, ja, nu at være

vor tids følge på din vej.

Jesus, du er skjult for øjet,

mange har med tvivlen døjet;

kom i Åndens nærværskraft!

 

Lad os tro på dine løfter,

lad os ikke frygte kløfter

åbnet af vort vidnesbyrd!

Lad os vidne frit og ærligt,

fast og lige ud, men kærligt:

Nåde-gratis, nåde-dyrt!

Sådan er det dig at følge.

Vi kan intet lusket dølge,

i vort livsbudskab om dig.

 

Første vers 24.05.11.

Andet og tredje vers 05.05.15.

 

*

 

Evangeliesalme til pinsedag. - Joh 14,22-31.

 

Mel.: Drag ind ad disse porte (DDK 88)

 

Kend mig i kærligheden,

og Gud i mine ord!

Jeg går, men giver freden

trods verdens krig og mord.

Og Ånden i mit navn

Gud Fader selv vil sende,

så den nyt mod kan tænde

hos jer i frygt og savn.

 

Det sagde du den sidste

dødssvangre påskefest,

hvor vennerne var triste,

men du dog vidste bedst.

Det gjorde du vel nok?

For vi kan ikke vide,

hvordan du måtte lide
i gudssønsmålestok.

 

Ja, Jesus, Bror og Herre,

du var som en af os

og havde det nok værre,

end vi vil tro forlods,

når vi er sikre på,

at du det hele vidste,

ja, helt frem til det sidste,

hvordan alt ville gå.

 

Vi ser jo nu tilbage

ved påskevidners tro

på dine jordlivsdage,

ja, går på pinsens bro

fra nu til denne nat,

hvorfra vi så kan høre

med Helligåndens øre,

hvordan alting var sat.

 

Lad os da høre trøsten

i dine afskedsord,

lad os ved Talsmands-røsten

her i vort fjerne nord

få påske-pinse-mod

i disse sene tider,

hvor alt mod troen strider!

Med dig bli'r enden god!

 

Første vers 27.05.11.

De sidste fire vers 30.04.15.

 

KOMMENTAR: Til pinsedag efter første tekstrække vil jeg vælge: 290 "I al sin glans nu stråler solen" (uundgåelig her). - 285 "Hør himmelsus i tredie time" (uundgåelig pga. både tekst og melodi og er også "evangeliesalme" til første læsning, som jo er "pinseevangeliet"). - 283 "Fra Himlen kom den Helligånd" (hallelujasalme; jfr. Kr. himmelfart og den særlige påskedagsindledning). - 282 "Apostlene sad i Jerusalem" (over lektien fra ApG, første læsning, som jo altså faktisk er pinseevangeliet, og som der under alle omstændigheder også må prædikes over). - 287 "Kraften fra det høje" (jfr. "Jesus, himmelfaren" (251) til Kr. himmelfarts dag). Og hvis man tager 286 efter prædikenen i anden tekstrække-år og 280 som indgangssalme anden pinsedag, får man faktisk brugt alle uundgåelige salmer. Og fyldt op med uundgåelige salmer! - Men jeg har altså nu prøvet at skrive en hel salme til evangeliestykket fra Johannesevangeliet. Hvis den skulle bruges i gudstjenesten pinsedag, skulle det være på fx den måde, at man lejlighedsvis lod være at bruge DDS 285 efter første læsning og flyttede DDS 282 frem dertil, hvorved der, i hvert fald i princippet, ville blive plads til denne salme, som jo faktisk direkte er en evangeliesalme til Joh 14,22-31.

 

*

 

Evangeliesalme til anden pinsedag. - Joh 3,16-21.

 

*

 

I anledning af Trinitatis søndag. - Trosbekendelsen gendigtet (2002).

Er oprindelig sat på her, men bør nok flyttes til et sted med almindelige ting. - Den særlige tekst til Trinitatis søndag (begge tekstrækkeår) er det Halleluja-vers, som står lige herefter.

 

Mel.: Op til Guds hus vi gå (DDK 447).

 

1. Vi vender ryggen til,

hvad Løgne-Magten vil,

og kaster os mod Gud:

Fri os fra ondskab ud!

 

2. Vi tror på Altings Grund

og siger med vor mund

helt barnligt: Kære Far,

fra dig vi livet har!

 

3. Vi tror på Sandheds Magt,

al mening evigt sagt;

du kom og blev vor Bror;

Maria var din mor!

 

4. Du gik den hårde vej,

alt vort tog du på dig,

igennem synd og død

du udvej for os brød!

 

5. Fra døden stod du op

og viste os din krop;

vi håber, det er sandt,

at liv og sandhed vandt!

 

6. Vi ser dig ikke mer,

dog er du stadig her;

for overalt er du,

i evighed og nu!

 

7. Når verden er forbi,

og tiden lukkes i,

da kommer du igen

som dommer og som ven!

 

8. Vi tror på Sandheds Ånd

som Kærlighedens bånd,

som Søn og Fader her,

i ordets kraft os nær!

 

9. Guds legeme er vi,

som Ånden lever i;

det store folk på jord,

der samles af Guds ord!

 

10. For skyld vi kendes fri,

og livet er deri;

når døden lægges ned

er glæden evighed!

 

2002.

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er M.B. Landstads "Hos dig, o Jesus, sent om nat" (DDS 145). Jeg satte derfor først (vel allerede i 2011) dette gamle forsøg på at versificere forsagelsen og trosbekendelsen på. Det gamle danske navn for Trinitatis søndag er jo Hellig Trefoldigheds fest, festen for Den Treenige Gud. Men i 2015 har jeg skrevet et udvidet Halleluja til dagen (står lige her ovenfor fra 30.05.15). - Hvordan man evt. kunne bruge denne trosbekendelsesgendigtning, kan jeg ikke lige sige. Den kan ikke gå i stedet for selve trosbekendelsen ved en rigtig højmesse, og da slet ikke på Trinitatis søndag! Når jeg har brugt den i forbindelse med Trinitatis søndag, skal det forstås som en markering af dagen uden for den gudstjenstlige sammenhæng. Og den bør måske senere flyttes et andet sted hen. - Hvis man skulle bruge denne gendigtning i en gudstjeneste, skulle det være ved en ikke-højmesse (og ikke på en festdag). Det kunne være på trosbekendelsens plads ved en froprædiken eller tilsvarende på en almindelig søndag eller ved en hverdagsgudstjeneste, som evt. også på anden måde kunne have en særlig karakter.

 

*

 

Halleluja til Trinitatis søndag i begge tekstrækker. - Johs 3,1-15 og Matt 28,16-20.

 

Mel. ...  - Venter på komponist!

 

Halleluja! Halleluja! Halleluja!

Faderen. Evig, uendelig og alle steder.

Alt er fra Ham. Omkring alt, bag det hele er Han.

Kærlighed selv er den dybeste grund under alt.

Halleluja!

Sønnen er Ordet hos Gud og er Gud og er evig.

Alt er ved Ham. Han er Sandheden selv under alt.

Han blev som os, dræbte Synden og Døden for os.

Halleluja!

Ånden. Fra evighed Faderens livskraft, og Sønnens.

Han er Gud her, når Han blæser og føder på ny.

Faderen, Sønnen og Ånden er En og hos os.

Halleluja! Halleluja! Halleluja!

 

11.05.15

 

KOMMENTAR 1: Evangeliesalmen er M.B. Landstads "Hos dig, o Jesus, sent om nat" (DDS 145). Jeg har derfor skrevet dette udvidede Halleluja. (Men jeg vil måske senere skrive en indgangssalme og en salme til efter gammeltestamentlig læsning). - Dette er et af de få eksempler på, at jeg ikke har skrevet på en melodi i Den Danske Koralbog. Måske melder der sig en komponist! Men jeg siger med det samme, at jeg pdes. gerne vil høre dette Halleluja i forlængelse af, hvad jeg kender fra især den polske katolske messe, men pdas. også gerne vil have musikken så moderne som muligt, altså moderne i populært sagt klassisk forstand (dvs. svarende til, hvad der er moderne i europæisk koncertmusik og i moderne dertil svarende kirkemusik). Og dette gælder naturligvis både melodien og satsen. Det indledende og det afsluttende trefoldige Halleluja skal være ens og have klart lovprisende, fanfareagtig karakter, gerne med avancerede klange i korversionen. Og tilsvarende de to enkelthalleluja'er. Selve teksten skal have en mere reciterende karakter (jf. også den ortodokse tradition), men gerne på en avanceret måde. Dog så den også vil kunne synges af menigheden. Den kan evt. synges enstemmigt, men akkompagneret af resten af koret og/eller orglet. - Man vil bemærke, at selve teksten er klassisk trinitarisk teologi med lidt præg af Grundtvig, og at der først i de sidste to linjer henvises til de to evangelietekster, først til Joh 3,8 og 3,3-7, dernæst (i stor almindelighed) til Matt 28,19-20. Det er, som angivet i "titlen", meningen, at dette Halleluja skal kunne synges i begge tekstrækkeår.

 

KOMMENTAR 2: Jeg kaldte i opslaget af dette Halleluja på min Facebook-væg Trinitatis søndag "den sidste søndag i det liturgiske festhalvår". Men er det rigtigt? Jeg forskede lidt i det mandag morgen den 1. juni 2015 og fandt ud af, at det i den katolske tradition er lørdag efter pinsedag, der er den sidste dag i "påsketiden" (inkl. pinse), og at Trinitatis søndag / Hellig trefoldigheds fest står som en særskilt fest-dag, hvorpå vi sammenfattende fejrer troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Men det er en FEST, og kirkefarven er hvid. - Trinitatis søndag er netop en sammenfattende fest og bygger ikke (som juledag, påskedag, Kristi himmelfarts dag og pinsedag) på nogen bestemt nytestamentlig begivenhed. Den blev indført engang i midten af 1200-tallet. - Det er nok mest korrekt at opfatte den som en altså senere indført fest, der er placeret på første søndag efter pinse og dermed første søndag efter selve fest-halvåret. Men jeg har selv den fornemmelse, at ligesom vi i Folkekirken fejrer 1. søndag i advent som kirkeårets nytårsdag og nytårs-fest, bør vi også fejre Trinitatis søndag som festhalvårets afsluttende og sammenfattende fest (og altså med kirkefarven hvid) - hvorefter følger alle de almindelige søndage efter trinitatis, hverdagshalvåret, hvor kirkefarven er grøn. Jeg har altid syntes, at det er dejligt at afslutte fest-tiden med denne sammenfattende fest for skabelsen, frelsen og Faderens og Sønnens nærvær i Helligåndens kraft.

 

*

 

Indgangssalme til 1. søndag efter trinitatis. Eller til andre søndage i trinitatistiden.

 

Mel.: Kirken er som himmerige (DDK 306)

 

1. Fjernt på marken, langt fra vejen,

hvid og rød bag grønne træ’r,

tårnets tavse opadpegen;

Kirken findes stadig her.

 

2. Skjult jo nok bag overfladen,

i kultur og adfærd gemt;

gnid kun lidt på skrabepladen,

endnu ikke alt er glemt.

 

3. Er Gud død for vores tanke,

alt opløst i intethed,

dog vi føler længsel banke

efter mer, end tanken ved.

 

4. Og det møder vi i kirken,

nutids sted for ham, som kom,

føler her hans nærværs virken

i det ord, vi samles om.

 

5. I vort liv her nu udfoldes

det, som slog i verden ned;

når gudstjeneste her holdes,

mødes tid og evighed.

 

6. Skaber, Frelser og Opliver,

gådefulde Treheds-Gud,

giv til kende, at du bliver

hos os hele tiden ud!

 

7. Og når så ved tidens ende

alt, hvad tidens er, går ned,

lad os helt dig se og kende,

i din fulde herlighed!

 

2002.

 

KOMMENTAR: Disse strofer var oprindelig tænkt som bare et digt om kirkens og kristendommens tilstedeværelse trods alt. Men måske vil de også kunne bruges som indgangssalme i trinitatistiden. De to sidste strofer har i hvert fald klart salmekarakter.

 

*

 

Evangeliesalme til 1. søndag efter trinitatis. - Luk 16,19-31.

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449)

 

Er jeg mon som den rige mand,

der lever i sit eget,

tilfreds med, hvad jeg har og kan,

om ikke helt så meget?

En Lazarus har også jeg

nødlidende derude,

som venter bare lidt fra mig

derinde bag min rude.

 

Politisk har vi en debat

om vore hjælpepligter;

agendaen af Jesus sat

dybt på det samme sigter.

Han siger jo, at vi skal se,

det, som er for vort øje,

og ikke kræve, der skal ske

mirakler fra det høje.

 

Og når vi så igen går ud

med hans ord i vort øre,

forstår vi, at vi møder Gud,

når vejen os vil føre

til den, som har for hjælp behov,

og som vi hjælp kan give;

det er kun livets egen lov,

som livet selv vil skrive.

 

Lad, Jesus, os det klart forstå,

når vi går ud i verden,

at vi med vore midler må

for andre lindre smerten

helt uden trusler, tvang og frygt,

men styret kun af sagen,

idet med dig vi frit og trygt

går frem mod dommedagen.

 

03.06.15

 

*

 

Salmer til hele højmessen 2. søndag efter trinitatis. - Es 25,6-9. - 1 Joh 3,13-18. - Luk 14,16-24.

 

 

INDGANGSSALME

 

Mel.: Som hønen klukker mindelig (DDK 476).

 

1. Gud er min støtte og mit håb,

med mig i al min færden;

jeg modstår alle trusselsråb

i denne stridens verden

Jeg føres i det åbne land

og frygter ikke afgrunds rand;

af kærlighed jeg bæres.

 

2. Jeg elsker dig! For du er størst,

grundmagten bag det hele,

og dog så jeg dig allerførst

i livets mindste dele.

Og da du kom som bror til mig,

fik jeg det hele nyt af dig,

af dødens magt udrevet.

 

3. Dog står jeg stadig her med skyld,

som en af lovens dømte;

i sindet sidder byld på byld,

det gjorte, det forsømte.

Tilgiv mig dog, hvad jeg har gjort,

om også jeg har syndet stort,

og tag mig i dit Rige!

 

4. Forbarm dig, Fader, hør min bøn

og hjælp mig ud af nøden!

Forbarm dig, Herre Krist, Guds Søn,

før mig frelst ud af døden!

Forbarm dig, Herre Helligånd,

bind mig med kærlighedens bånd

til Faderen og Sønnen!

 

5. Gud Fader, evigt almagts-stor,

dig være pris og ære,

og ligeså din Søn, vor Bror,

som ville hos os være,

og Helligånd, du, nærværs-magt

i ordet, når det bliver sagt!

Og fred til os på jorden!

 

2002. 2011.

 

KOMMENTAR: Bygger på dagens gamle Introitus (Sl. 18,19f.2f) og på de faste messeled Confiteor, Kyrie, Gloria.

 

 

SALME EFTER GAMMELTESTAMENTLIG LÆSNING

 

Mel.: Alt, hvad som fuglevinger fik (DDK 15).

 

1. Al Grund og Magt bag alle ting,

til stede ved hvert kvantespring,

hinsides alle stjerner,

Grund-Væren selv i evighed,

Grund-Mønster for, hvad er lagt ned

som sprog i livets kerner!

 

2. Dog, Gud, med disse tanke-ord

betegnes nok, at du er stor,

ud over alt, vi kender,

men hvad i dig er allerstørst,

det lærer os at kende først

de syn og ord, du sender.

 

3. I syn og ord din nærværs-magt

hos folket i den gamle pagt

var underfuldt til stede;

de sås og sagdes her fra dig,

fordi med dem du ville vej

for Jesu pagt berede.

 

4. Esajas så dit Riges bord,

gav os sit syn med stærke ord

om vin og fede retter;

du lover os en rigtig fest,

og alt, vi kender selv som bedst,

du da på bordet sætter.

 

5. Han så, at Gud med denne mad

vil samle det, som skiltes ad,

vil Djævels-bruddet hele

og folk med folk som ét i Gud

i dejlig samklang sone ud,

med døden intet dele.

 

6. Med døden slugt af egen død,

og dermed smerte, sorg og nød,

den sidste tåre grædes.

Hvert menneske er atter frit;

Gud viser, hvad han vil med sit:

at alt i ham skal glædes.

 

7. Han er vor Gud, han er vort håb,

til ham vi sendte vore råb,

vor hjælp han ville være.

Nu synger vi vor takke-sang

i glædes-kor med jubel-klang,

vor Gud højlydt til ære!

 

2002.

 

 

HALLELUJA-VERS

 

Der findes vist (endnu) ikke nogen melodi, dette vers kan synges på

 

Kærligheden tak og ære,

som kun dybest den kan være;

Jesus gav sit liv for os,

så vi har mod døden trods.

Hállelúja, Hállelúja!

Til dit måltid ved fest-bordet

kalder os Gudsriges-ordet.

Hállelúja, Hállelúja!

 

2002.

 

 

SALME EFTER PRÆDIKENEN

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220).

 

1. En mand var glad og ville se

til fest dem, som han kendte,

og dagen kom: Nu skal det ske!

Indbydelsen han sendte.

Han sagde: Så, nu er jeg klar.

Der er til både bord og bar.

Nu er det, I skal komme.

 

2. Men alle havde andet for

og pinligt afbud meldte

med, hvad de skulle selv og hvor.

Hans plan nu kunne vælte.

Så blev han noget mindre glad,

dog købt var drikkelse og mad;

han måtte holde festen.

 

3. Måske har andre mere trang

til fællesskab og glæde

i ensomhed, med tiden lang,

så trist, at de må græde?

Nu vil jeg finde frem til dem

og byde alle til mig hjem,

så de bli’r mine gæster.

 

4. Som sagt, så gjort. De sagde ja,

og straks det fyldte mere,

men manden så, at der endda

var plads til mange flere,

så han inddrog den sidste kreds,

dem, som hos ingen kunne ses.

Nu kunne de begynde.

 

5. Og vennerne, som ikke kom,

de blev i deres eget;

ifølge deres valg og dom

den fest var dem for meget.

Led de måske af tørst og sult?

Og manden havde huset fuldt

af sine nye venner.

 

6. Gud, lad det ikke være os,

der afbud til dig sender,

lad liv og glæde fremfor trods

gå op hos dine venner,

lad os deltage i din fest,

gør livet højt for hver en gæst

nu og i evigheden!

 

2002.

 

 

UDGANGSSALME

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495).

 

Tak for alt i dette møde

mellem tid og evighed;

så er vi dog ikke døde

og i fald mod Intet ned.

Tak for håbets lyse ord,

tak for glædens stærke bord!

Lad os i dit håbslys blive,

os din glædesmad oplive!

 

Bent Christensen 2002.

 

KOMMENTAR - til hele ovenstående "højmessesæt": Alle salmerne her er skrevet i 2002 - som et forsøg på at lave salmer til en hel gudstjeneste, så de tre første svarer til de pågældende led i den romersk-katolske messe. - Da det er salmer til en hel højmesse, har jeg sat dem på allerede mandag i uge 26, og de bliver stående til mandag i uge 27.

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter trinitatis. - Luk 15,1-10

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag efter trinitatis. -  Luk 6,36-42.

 

*

 

Salme-vers til efter gammeltestamentlig læsning 5. søndag efter trinitatis. - Es 6,1-8.

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 126)

 

Hvordan kan jeg dog tjene Gud

med så urene læber?

Hvordan kan han mig sende ud,

når skylden til mig klæber?

Men han mig renser for min synd

og siger: Gå nu og forkynd;

du skal mit redskab være!

 

07.07.11

 

*

 

Evangeliesalme til 6. søndag efter trinitatis. - Matt 5,20-26

 

*

 

Evangeliesalme til 7. søndag efter trinitatis. - Luk 19,1-10.

 

*

 

8. søndag efter trinitatis. - Salme til efter gammeltestamentlig læsning, Jer. 23,16-24

 

Mel.: Jeg ved, på hvem jeg bygger (DDK 276).

 

Profeterne er mange,

det gælder hver en tid;

hver synger sine sange,

gentager dem med flid.

Man ved, hvad folk vil høre,

og vælger gode ord,

som meningen kan sløre,

så mange på dem tror.

 

Man Gud sig påberåber;

det kan man stadig godt,

for der er stadig tåber,

for hvem dét lyder flot,

men der er meget andet

at bruge i Guds sted,

så det er såre blandet,

hvad der forkyndes ved.

 

Men hvad er så det sande?

Mon netop det, vi har?

En viden bag vor pande,

så helt parat og klar?

Nej, hvis vi det vil sige,

så bliver vi som dem;

vi må om meget tie,

vor tro er ikke nem.

 

Sandheden ejer ingen,

og ingen ta'r den selv,

den er jo selve tingen

og altings dybe væld.

Vi kan kun ydmygt lytte

til kristentroens ord.

Men er der mon et bytte

for dem på denne jord?

 

Her tror vi, at vi møder

sandhedens ord til os,

som ingen sig pånøder,

hvis den bli'r mødt med trods;

den vil sig selv godtgøre,

i livets store sum

og frit sig lade høre

i hjertets dybe rum.

 

Gud, gør det i vort hjerte,

lad os din sandhed se!

Lad ingen sig forhærde,

lad troens under ske!

Du er jo den, der fylder

al virkelighed ud,

hinsides stjerners mylder,

som sandhed, som vor Gud.

 

02.08.11

 

KOMMENTAR: M.B. Landstads "Gud lad dit ord i nåde lykkes" (DDS 390) er skrevet til dagens evangelium og vil være god at synge efter prædikenen. Den klassiske danske evangeliesalme består ellers af "genfortælling", "tilegnelse/anvendelse" og - navnlig til sidst - bøn. DDS 390 er stort set ren bøn. Men sådan kan man jo også svare på evangeliet. - Nu har jeg så prøvet at skrive en salme til at synge efter den gammeltestamentlige læsning.

 

*

 

Evangeliesalme til 9. søndag efter trinitatis. - Luk 16,1-9.

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449).

 

Han var korrupt fra først til sidst,

og da han var afsløret,

han ty'de til en skamløs list

som udvej i uføret.

Hvor kunne dog

en mand så grov

få sådan nærmest ære,

hvad kunne de,

og hvad kan vi

af hans eksempel lære?

 

Men Jesus ofte på en spids

for os vil sætte sagen;

han siger hermed jo, at hvis

det nu står klart som dagen,

at denne mand

betragtes kan

som klog i egen ramme,

kan der så om

vor kristendom

mon siges helt det samme?

 

Lær, Jesus, os nu at forstå,

hvad klogskab her vil sige:

at vi i troen leve må

som børn af lysets rige!

Vi ved jo godt,

alt vort er blot

en del af verdensspillet,

at budet: giv!

er sagt til liv,

som Gud har livet villet.

 

05.08.11

 

KOMMENTAR: Johan Nordahl Bruns "Du skal i denne verden ej / dig af dit guld hovmode" (DDS 692) angives som skrevet til dagens evangelium. Og den svarer da i flere afgørende henseender også til det. Men den går ikke ind i lignelsens særlige hovedpointe. Vi har nemlig her endnu et eksempel på, hvordan Jesus spidser tingene til i særlige, ofte stærkt ironiske pointer. (Jfr. fx lignelsen om skattens mønt, som IKKE er en "lære" om de to regimenter, men hvor pointen jo er: Når I nu har været så dumme at tage kejserens afgudsmønt op af jeres lomme, så indrøm dog, at I har bøjet jer for besættelsesmagten, og lad være med at stille fælde for mig på denne hykleriske måde. Og betal så den skat, når kejseren nu har magten. Men den egentlige magt har jo altid og under alle forhold Gud). - Jeg har, hvad nu dagens evangelium angår, hørt, dog forhåbentlig som en vittighed, at der er præster, der bevidst lægger deres ferie hen over denne søndag, fordi de ikke kan finde ud af at prædike over en tekst, hvori Jesus roser en korrupt forvalter! Men pointen er jo tydeligvis: Når selv sådan en korrupt fyr og skidt karl kunne indse sin egen situation, så er det meget flovt, hvis I, mine kære disciple, ikke kan indse jeres situation som lysets børn. - Denne pointe har jeg prøvet at få frem i ovenstående lille salme.

 

*

 

Evangeliesalme til 10. søndag efter trinitatis. - Luk 19,41-48.

 

*

 

Evangeliesalme til 11. søndag efter trinitatis. - Luk 18,9-14.

 

*

 

Indgangssalme til 12. søndag efter trinitatis.

 

*

 

Halleluja-vers til 12. søndag efter trinitatis. - Mark 7,31-37.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Fingre i ører og spyt på en tunge.

Sådan var kraften fra Himmelen virksom.

Han gjorde alle ting vel. Halleluja!

 

15.08.11

 

KOMMENTAR:

Der er i salmebogen to salmer til dagens evangelium, nemlig den bearbejdede version af Rambachs/Brorsons "Min Jesus, grund til al vor lyst" (DDS 159) og Grundtvigs "Jeg tror det, min genløser" (DDS 160). Jeg har derfor nøjedes med at lave et Halleluja-vers, der ville kunne synges før evangelielæsningen, altså som højmessens tredje salme. Jfr. mine tidligere forsøg med Halleluja-vers. De kan ses i noterne til min Facebook-profil og på min hjemmeside, undersiderne "Litterære tekster" og "Salmer".

 

*

 

Evangeliesalme til 13. søndag efter trinitatis. - Luk 10,23-37

 

*

 

Evangeliesalme til 14. søndag efter trinitatis. - Luk 17,11-19.

 

*

 

Salme til 15. søndag efter trinitatis (eller høstgudstjeneste på andre dage). - Matt 6,24-34

 

Mel.: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDK 93).

 

Vi takker dig, Gud, for at alting er til,

for alt det, som dybt i dig bunder,

vi takker dig for, at du alt dette vil,

for vandet og luften og stjernernes spil,

for jorden - for skabelsens under!

Af intet er alt

ved dit ord fremkaldt,

af kærlighed alting udmunder.

 

Ja, Gud, du er magten bag verden og os,

din væren er under det hele,

i troen på dig bydes tomheden trods,

du er om hver eneste stofbyggeklods,

og du vil dit liv med os dele.

For hvad er det værd,

at alting er her,

hvis vi er i tomgangens sele?

 

Så kan vi da leve som din blomst og fugl,

hvordan end høståret kan ende,

om marken er dejligt først grøn og så gul,

om alt bli'r for vådt til maskinernes hjul,

om solen det hele vil brænde.

Fortvivlelsens råb

har i sig dog håb,

når vi det til dig kan opsende.

 

Vi takker for høsten, om lille, om stor,

men beder om hjælp i vor møje

i verden, hvor alle slags tidsler nu gror,

hvori Syndefaldet har sat sine spor,

så vi har her meget at døje.

For Guds fugl og blomst

er altid adkomst

til hjælp og til håb fra det Høje.

 

26.09.11

Sidste linje i andet vers ændret 14.08.12

 

Denne salme er trykt i september/oktober-nummeret af Errindlev-Olstrup-Tågerup Pastorats "sogneblad" Jarun (23. årgang nr. 8).

 

KOMMENTAR 1 (14.08.12): Sidste linje i andet vers blev 14.08.12 ændret fra " hvis vi er i blindhedens sele." til "hvis vi er i tomgangens sele?".

 

KOMMENTAR 2 (2011): Der findes sådan set to salmer til dagens evangelium. Og det er jo i enhver henseende først og fremmest Grundtvigs "Lille Guds barn, hvad skader dig" (DDS 41). Men til Matt 6,24-25 er der desuden Brorsons "Så skal da mammon vige" (DDS 621). Det afgørende er imidlertid, at "Lille Guds barn, hvad skader dig" er selvskreven som evangeliesalme (normalt salme efter prædikenen) på denne søndag, hvor vi jo også ofte fejrer høstgudstjeneste. Jeg kunne så bare endnu en gang have nøjedes med et Halleluja-vers. Men nu har jeg gjort et forsøg med en høstgudstjenestesalme, som knytter sig lidt til Matt 6,24-34, men ikke mere, end at den i princippet skulle kunne bruges ved høstgudstjeneste på enhver søndag. Den ville - i princippet - kunne bruges som indgangssalme. Men dér har vi jo "Nu falmer skoven trindt om land"! Så en god mulighed ville være efter gammeltestamentlig læsning. Der er jo stadig ingen høstgudstjenestesalmer fra vor tid i salmebogen. Og der er slet ingen høstgudstjenestesalme, der på en helt særlig måde passer til et år som i år, hvor mange landmænd vil have svært ved, bare uden videre at sidde og synge takkesalmer. I hvilken forbindelse jeg dog også vil henvise til "Lille Guds barn, hvad skader dig". Den kan vi også synge i år. Men den er alligevel mere almindelig i sin karakter.

 

*

 

Halleluja-vers til 16. søndag efter trinitatis. - Luk 7,11-17.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Han følte medynk, opvakte den døde.

Gav så den levende søn til hans moder.

I ham var Gud hos sit folk. Halleluja!

 

28.09.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er Grundtvigs "Ånden opgav enkesønnen" (DDS 148). Så jeg nøjes altså med et Halleluja-vers.

 

-

 

Salme til 16. søndag efter trinitatis. - Job 3,11-22, Ef 3,13-21, Luk 7,11-17

 

*

 

Evangeliesalme til 17. søndag efter trinitatis. - Luk 14,1-11.

 

Mel.: Dybt fornedres skal enhver (DDK 108)

 

Jesus gik hos alle ind,

nu en farisæer,

med sit guddomsåbne sind,

skønt man stod på tæer

for i fejl at fange ham,

ja, for på ham at få kram,

vinde overhånden.

 

Dér står nu den syge mand,

her er lejligheden;

hvis nu Jesus hjælpe kan,

brydes sabbatsfreden,

hvis han bare intet gør,

følger loven, som man bør,

har han svigtet manden.

 

Jesus gennemskuer dem,

vender deres fælde.

Sagen klart er ubekvem;

hvad skal her nu gælde?

Budet i den gamle lov

eller denne mands behov?

De vil ikke svare.

 

Jesus lægger hånden på

og helbreder manden,

lader ham så ellers gå,

rask som nogen anden.

Hvad gør man i sabbatsnød,

når det gælder liv og død?

Nu er de helt stumme.

 

Men bagefter viser de,

hvad det hele gælder,

hvad det er de godt kan li',

hvad der for dem tæller,

og det er den første plads,

det at sidde godt tilpas

foran alle andre.

 

Husk, at hovmod står for fald,

Jesus dem advarer,

selvvalgt ære uden kald,

måske kort kun varer.

Sæt jer derfor stille ned

på et mere ydmygt sted;

vent til værten kalder.

 

Og den store vært er Gud,

ene han bestemmer,

hvad der ligger i hans bud,

hvad hans vilje fremmer.

Hellighold min dag, javist,

reglerne dog kommer sidst,

når det livet gælder.

 

Gud, vi beder, at vi må

følge denne lære,

leve her som dine små,

give dig al ære,

så du selv os fører op

til det heles sande top,

pladsen i dit Rige!

 

04.10.11

 

KOMMENTAR: Der er ingen salme til dette evangelium som sådant. "Dybt fornedres skal enhver, / som sig selv ophøjer" (DDS 609) passer dog godt til tekstens anden del (Luk 14,7-11) - men jo også til hele sammenhængen; det at vogte på hinanden er en vigtig del af selvophøjelsen! Jeg har vist mere eller mindre altid valgt "Dybt fornedres skal enhver" som salme efter prædikenen på denne dag. Men nu har jeg prøvet at skrive en salme til hele læsestykket.

 

*

 

Evangeliesalme til 18. søndag efter trinitatis. - Matt 22,34-46 (+ 22,23-33).

 

*

 

Evangeliesalme til 19. søndag efter trinitatis. - Mark 2,1-12.

 

*

 

Halleluja-vers til 20. søndag efter trinitatis, Matt 22,1-14

 

*

 

Evangeliesalme til 21. søndag efter trinitatis. - Joh 4,46-53.

 

*

 

Evangeliesalme til alle helgens dag (allehelgens søndag). - Matt 5,1-12.

 

Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)

 

I er hjertens lykkelige

i enhver slags fattigdom;

alle rum er hyggelige,

som af Gud er bygget om!

 

Sådan Herren saligpriste

sine venner allerførst,

inden han dem også viste

Lovens bud, når de er størst.

 

Lykkelige selv i sorgen,

selv i svaghed, tørst og sult,

foran ligger trøstens morgen,

hunger bli'r af fylde fulgt.

 

Når barmhjertigheden koster,

når den rene findes svag,

Gud vil dække alle poster,

fredens børn ser fredens dag.

 

Ja, når verden med sin vrede

rammer Himmerigets børn,

da skal de i trængslens hede

se sig i en himmeltørn.

 

Herre Jesus, tak for lykken,

som du her har tilsagt os!

Hos dig er gudsrigeshyggen,

verdens sorg og nød til trods!

 

20.10.11

 

KOMMENTAR: Der er i salmebogen ingen salme til dette evangelium. Selv har jeg som salme efter prædikenen brugt fx "Er livet alt lifligt herneden" (DDS 566). Men nu har jeg altså skrevet denne lille salme til de saligprisninger, Jesus indledte Bjergprædikenen med (jfr. vers 1). - I to tilfælde har jeg slækket på kravet om fuld overensstemmelse mellem rimstavelsernes vokaler, nemlig i vers 1: "lykkelige - hyggelige", og i sidste vers: "lykken - gudsrigeshyggen", hvor vokalerne i udtalen jo er henholdsvis ø og y (men i skriften rimer y dog på y). I vers 1 er rimet yderligere afvigende fra det normale derved, at "-lige" og "-lige" er identiske, så at det egentlige rim bliver udgjort af alle fire stavelser i de to ord. Men jeg forbeholder mig i det hele taget retten til at bruge den slags flerstavelsesrim, og her var det for det første meget vigtigt for mig, at få "salige" oversat med "lykkelige", og da rimordet dertil faktisk kun kunne være "hyggelige", greb jeg glad denne mulighed (jfr. "Hyggelig, rolig, / Gud, er din bolig"). I sidste vers fik jeg slået lykke-hygge-sammenhængen yderligere fast. - Og der er mere end bare rim-nød i dette. I mine sidste år som præst brugte jeg altid fænomenet hygge, når jeg skulle forklare mine konfirmander, hvad Helligånden og Guds treenighed betød. Naturligvis under indtryk af islams opdukken på det religiøse marked - med den strenge betoning af Guds enhed (og dermed strenge, kolde fjernhed), jo i udtrykkelig modsætning til den kristne tro på Jesus som Guds Søn og til den kristne treenighedslære med Helligånden som Guds tredje "person". Jeg sagde nemlig til konfirmanderne, at det er netop den Guds nærhed, der kommer til udtryk i disse jo ellers så fornuftstridige forhold, der gør, at vi har det så HYGGELIGT her i det af evangelisk kristendom trods alt så stærkt prægede land Danmark! - Når jeg forklarer alt dette, er det naturligvis, fordi jeg nok her er lidt for langt ude - eller inde?

 

*

 

Evangeliesalme til 22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,21-35.

 

*

 

Evangeliesalme til 23. søndag efter trinitatis.

 

*

 

Evangeliesalme til 24. søndag efter trinitatis. - Matt 9,18-26 (jf. v 14-17).

 

*

 

Evangeliesalme til 25. søndag efter trinitatis. - Matt 24,15-28.

 

Mel.: Dommer over levende og døde (DDK 87)

 

Frygteligt er meget allerede,

smerte, død og gru er overalt,

men det Onde vil sig helt vildt brede,

når der til den sidste kamp bli'r kaldt,

da vil det de sidste skranker sprænge,

ind i selv det helligste sig trænge.

 

Men hvordan kan vi nu dette vide?

Fremtiden er vel en lukket bog?

Hvem kan åbne til den sidste side?

Hvem kan løfte tidens tætte låg?

Kunne Jesus helt til verdens ende

nøje se alt, hvad der skulle hænde?

 

Vi tror, Jesus var Guds Søn i verden,

men jo også menneske som vi.

Uden lige var han i sin færden,

men var han for al begrænsning fri?

Nej, men dybt han havde guddomsviden,

skønt han så og talte her i tiden.

 

Jesus vidste, hvad han skulle gøre,

og han kendte godt det Ondes magt,

men han vidste også, Gud er større,

og at han det sidste ord får sagt.

Her kan vi så stoppe diskussionen

om det sidste af konfrontationen.

 

Vigtigst er, at vi kan Kristus kende,

ikke kun til sidst, men navnlig nu.

Vi skal vente ham ved tidens ende,

se ham dagligt som det store Du.

Allerede nu for hjertesynet

lyser han for os som sandhedslynet.

 

15.11.13

 

*

 

Evangeliesalme til sidste søndag i kirkeåret. - Matt 25,31-46.

 

Mel.: Jeg vil din pris udsjunge (DDK 278 b)

 

Vi ved, du er vor dommer

og har al ret dertil;

når din dag du kommer,

du dømmer, som du vil.

Så er det bare godt,

at du er også broder,

Maria var din moder,

du er i vor hud trådt.

 

Men det igen betyder,

at når vi på vor vej

med næstepligten snyder,

er den, vi svigter, dig.

Det siger du jo her,

så vi må bare høre

og prøve godt at gøre

mod dig, set i enhver.

 

Det skulle bare flyde

af hjertekilden ud

som andet end at lyde

af pligt et pålagt bud.

Men det er os for svært,

ja, simpelt hen for meget,

vi har jo alt vort eget,

vi får det aldrig lært.

 

Lad os dog fortsat prøve

at leve, som vi skal;

lad os god gerning øve

imellem fejl og fald.

Så må vi bede om,

at når til sidst du kommer

som vores broderdommer,

vi får en nådedom.

 

02.11.11

 

 

Her slutter rækken af Facebook-salmevers til søn- og helligdage efter første tekstrække. - Salmerne og versene til søn- og helligdagene efter anden tekstrække står her lige nedenfor. Bemærk, at rækken af salmer og vers til opslag på min Facebook-væg begyndte med versene til søndag seksagesima 2010.

 

 

*  *  *

 

 

ANDEN TEKSTRÆKKE

 

Halleluja-vers til 1. søndag i advent. - Luk 4,16-30.

 

Mel.: Op! thi dagen nu frembryder (DDK 444)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må synge højt for Herren

for endnu et nådeår

med godt bud om frihedskår.

Trods al modstand fra hans fjender

går han ud til nye venner.

Halleluja, halleluja!

 

02.11.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er Jørgen Michaelsens "Velkommen de Jesus / i Nazaret bød (DDS 146). Så det bliver et Halleluja-vers. Med rim i linje 3-4 og 5-6, hvilket blandt andet skyldes strofens størrelse. Ofte lader jeg Halleluja-versene være urimede, og det gælder altid de vers til trinitatistiden, som er skrevet over "Gladelig vil vi halleluja kvæde" (DDK 152). De katolske messeled er jo altid sungen prosa, så jeg forbeholder mig retten til at lade disse ganske korte vers være urimede, med mindre det altså, typisk i længere strofer, kommer til at blive med rim alligevel. - Bemærk i øvrigt, at 1. søndag i advent hos os i Folkekirken er en fest-dag (gylden eller hvid kirkefarve- og evt. Gloria). Se også nf. til 2. søndag i advent.

 

*

 

Halleluja-vers til 2. søndag i advent. - Matt 25,1-13.

 

*

 

Halleluja-vers til 3. søndag i advent. - Luk 1,67-80.

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Med Zakarias synger vi:

Gud har besøgt os med frelse!

Johannes Døber gik foran.

Nu lyser Himlens sol for os.

Pris Herren, halleluja!

 

16.11.11

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme til Luk 1,67-80 har vi nu Johannes Johansens "Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge" (DDS 89), så jeg nøjes igen med et Halleluja-vers. Urimet, se ovenfor til 1. og 2. søndag i advent.

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag i advent. - Johs 3,25-36.

 

*

 

Evangeliesalme til juleaften. - Matt 1,18-25.

 

Se første tekstrække.

 

*

 

Evangeliesalme til Kristi fødsels dag. - Joh 1,1-14.

 

Mel.: Fra himlen højt kom budskab her (DDK 135)

 

Fra evighed, før noget kom,

før selve verdensformen tom,

da var, som evigt sandheds-væld,

Grund-Meningen hos Væren selv.

 

Vi siger: Ordet, Logos, Gud,

men ingen kan det tænke ud,

uendelige evighed,

kun Væren selv og Han det ved.

 

Hans aftryk er dog overalt,

i alt, hvad der er målt og talt,

i alt, hvad der er hørt og set,

i alt, hvad der er hændt og sket.

 

For alt ved Ham er blevet til,

og intet er sit eget spil,

så vi ser Ham i alle ting

fra børneleg til kvantespring.

 

I Ham er liv og livets lys,

urørligt varmt mod mørkets frys,

og den, der ser det, gøres ny

og får hos Gud sit barne-ly.

 

Og Han blev født i krop af kød

og delte med os liv og død;

Hans herlighed dog ses i skjul;

det er derfor, vi holder jul.

 

Velkommen, Livs og Sandheds Magt!

Du afstod fra din himmelpragt,

men med din nådeherlighed

du er vort liv i evighed!

 

30.11.11

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme (salme efter prædikenen) har vi jo faktisk "Lovet være du, Jesus Krist! / at du menneske vorden est" (DDS 108) - selv om den ikke betegnes som skrevet over Joh 1,1-14. Og den har jeg vist også altid brugt - med stor glæde. Men selv om det er med frygt og bæven, jeg så at sige stiller mig mellem pdes. evangelisten Johannes og pdas. både Luther og Grundtvig, har jeg alligevel prøvet at skrive en salme helt direkte til Johannes' juleevangelium.

 

*

 

Evangeliesalme til Sankt Stefans dag. - Matt 10,32-42.

 

*

 

Evangeliesalme til julesøndag. - Matt 2,13-23.

 

Mel.: Fredløs er freden, hvor menneskets veje (DDK 139)

 

Bundløse rædsel, altflængende klage!

Trøst lukkes ude af mødrenes gråd.

Magtvanvid raser i senjuledage.

Hinsides alt er Herodes' udåd.

 

Hvem kan så tro på budskabet om glæde,

englenes sang om Guds fred på vor jord?

Må vi dog ikke som mødrene græde,

hulke nej tak til hvert trøstende ord?

 

Verden fremturer fortsat i det onde,

også i dag bliver mødres børn dræbt.

Grusomhedsgåden kan ingen udgrunde;

her har forgæves man grublet og stræbt.

 

Vi kan så nøjes med gråden og verden,

afvise alt, hvad der ligner et håb,

lære at leve med frygten og smerten,

tanken, at ingen vil høre vort råb.

 

Men vi kan også se gåden i gåden,

se, at den onde Herodes blev snydt,

følge Egypten- og Nazaret-tråden

frem til den morgen, hvor håbet blev nyt.

 

Julebarn! Nazaret-mand! Påske-Herre!

Vis os din vej gennem rædsel og gru,

fjern, hvad der endnu for håbet kan spærre,

kom os som liv-banebryder i hu!

 

14.12.13

 

KOMMENTAR: Dette er, som man kan se, en NY SALME, skrevet i år. - Julesøndag er på flere måder en særlig dag. Den forekom ikke i 2011, hvor Kristi fødsels dag faldt på en søndag. Og den forekommer heller ikke i de år, hvor Sankt Stefans dag (26/12) falder på en søndag. Den forekommer med andre ord kun i de år, hvor en af dagene 27.-31. december er en søndag. Den anden søndag, der kan forekomme i jule-festtiden, er helligtrekongers søndag, altså den søndag, der falder på en af dagene 2.-6. januar. (6. januar er selve helligtrekongers dag, julefestens sidste dag, men er ikke som sådan med i alterbogen. Der holdes dog flere steder ikke-forordnede helligtrekongersgudstjenester på denne dato eller aftenen før). - Men julesøndag er også på andre måder en ejendommelig dag. I den forrige alterbog (hvor den, misvisende, hed "søndag efter jul"; julen varer til 6/1) var første tekstrækkes evangelium Luk 2,33-40 (slutningen af stykket om den gamle Simeon og hele stykket om den gamle Anna) og anden tekstrækkes evangelium Luk 2,25-32 (det første af stykket om den gamle Simeon). Matt 2,13-18 og 19-23 (se nf.) var henholdsvis anden(!) og første(!) tekstrækkes evangelium til den daværende "søndag efter nytårsdag", som nu er erstattet af helligtrekongers søndag. - I vor nuværende alterbog (1992) er første tekstrækkes evangelium til julesøndag Luk 2,25-40 (hele stykket om Simeon og Anna) og anden tekstrækkes evangelium Matt 2,13-23 (flugten til Egypten, barnemordet i Betlehem og hjemkomsten fra Egypten). - I den gamle katolske messebog havde "de uskyldige børn" (barnemordet i Betlehem) sin særlige faste dag, nemlig den 28. december (fjerde juledag) med Matt 2,13-18 som evangelium. Evangeliet til "søndag i juleugen" (julesøndag) var Luk 2,33-40. Luk 2,22-32 var evangeliet til den dag, hvormed "juletiden i videre forstand" sluttede, nemlig den 2. februar, "kyndelmisse eller Marias renselse". - Kyndelmisse er ikke med i vor alterbog, men man er begyndt at fejre den mange steder. - SUMMA SUMMARUM: De to evangelier til vor nuværende julesøndag efter henholdsvis første og anden tekstrække omfatter tilsammen de gamle katolske evangelier til fjerde juledag, søndag i juleugen og kyndelmisse (dog ikke Luk 2,22-24, som kun er med i det katolske kyndelmisseevangelium). - Når jeg har gjort så vidtløftigt rede for disse forhold, er det selvfølgelig, fordi det er vigtigt at forstå, at de to vidt forskellige evangelier til vor nuværende julesøndag først er kommet til at høre til samme gudstjenestedag i vor nuværende alterbog (1992). Denne sene og kunstige sammenbringelse betyder, at vi på julesøndag i første tekstrække-år hører det især for os gamle så trøsterige evangelium om Simeon og Anna (Luk 2,25-40), men i anden tekstrække-år den forfærdelige beretning om barnemordet i Betlehem (Matt 2,16-18). Og det hjælper ikke meget, at den indledes med "flugten til Egypten" (Matt 2,13-15) og afsluttes med "hjemkomsten fra Egypten" (Matt 2,19-23); det bliver det på en måde kun endnu værre af. For mig er dette det værste stykke i hele Bibelen! Uanset hvad man måtte mene om beretningens historiskhed, ved vi, at Herodes og andre dengang gjorde sådanne ting - og at sådanne ting finder sted den dag i dag. Hvor det allermest forfærdelige så er, at vi her har det som del af historien om frelsen ved Jesus Kristus. Men, som jeg skriver i salmen, enten må vi så afvise hele Evangeliet, eller også må vi se "gåden i gåden", altså følge Jesu vej fra landflygtigheden i Egypten og frem til påskemorgen og bede ham fjerne alt, "hvad der endnu for håbet kan spærre" og komme os "som liv-banebryder i hu".

 

*

 

Indgangssalme til nytårsdag / Herrens omskærelse. - Matt 6,5-13.

Står også i første tekstrække-afdelingen.

 

*

 

Indgangssalme til helligtrekonger

 

Til helligtrekongers søndag (forekommer ikke i år), helligtrekongers aften (5/1) eller helligtrekongers dag (6/1). - Es 60,1-6 og Matt 2,1-12. - Står også i første tekstrække-afdelingen.

 

*

 

Halleluja-vers til 1. søndag efter helligtrekonger. - Mark 10,13-16.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Han blev jo vred, da de små børn blev truet.

I skal selv blive så små som de mindste!

Tak ham og pris ham for det! Halleluja!

 

13.12.11

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme (salme efter prædikenen) kan synges Grundtvigs "Kommer hid kun med de små" (DDS 169). Men der burde engang skrives en salme, der direkte og udelukkende forholder sig til netop Mark 10,13-16, altså "børneevangeliet" som sådant, uanset (barne)dåben og diskussionen om den. Foreløbig har jeg dog nøjedes med at skrive et - igen urimet - Halleluja-vers.

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter helligtrekonger. - Joh 4,5-26(30).

 

Mel.: Til dig alene, Herre Krist (DDK 501 b)

 

Ved brønden Jesus tørstig sad,

i dagens værste hede,

så han om vand nu kvinden bad,

trods den foragt og lede,

som jøder ellers følte mod

nordfolkene med blandet blod.

Men det var ikke bare tørst,

brøndvandet først;

en anden sag var for ham størst.

 

Han tilbød hende livets vand,

men hun forstod det ikke:

Du har jo ikke nogen spand

til vand, som jeg kan drikke!

Men hun var ikke bare dum,

og heller ikke døv og stum;

hun vidste godt, at Jesus her

kom hende nær,

og følte, at den sag var svær.

 

Hun ville tale udenom,

og dermed sig beskytte

mod, hvad hun følte som en dom

fra ham, som hun nu mødte.

Hun ville holde fast ved sit,

som mennesker har gjort det tit,

og som de gør den dag i dag,

den samme sag,

den samme modstandsvilje bag.

 

Jakob er vores patriark;

du er vel ikke større!

Jeg undgår gerne denne mark,

med brøndvand i det tørre,

hvis dette kildevand fra dig,

der hvor jeg bor, kan læske mig!

Hun taler stadigvæk forbi,

jo klart, fordi

hun for hans liv vil være fri.

 

Nu Jesus på det ømme sted

med sin befaling rammer:

Gå, hent din mand, og tag ham med!

Det hende næsten lammer;

hun mærker jo den symbolik,

som tegner sig ved næste blik.

De havde Moses' bøger, fem,

forlod dog dem

for anden tro i deres hjem.

 

Jeg ser, at du er en profet,

og jeg vil gerne vide,

hvorfra Gud bliver ret tilbedt,

hvad er den rette side?

Men Jesus svarer ligeud:

I ånd og sandhed dyrkes Gud,

hvad man så ellers har fortalt,

som om det gjaldt;

Gud er til stede overalt!

 

Så prøver hun en sidste gang;

Messias skal jo komme,

og indtil da, nok en tid lang,

udskydes alle domme.

Men vigtigst lige her i dag

er at få fred for denne sag,

som gik for dybt i hjertet ned,

som rev og sved

og hårdt på selvrespekten sled.

 

Da siger Jesus: Det er mig,

med vand fra livets kilde,

som stod og talte her med dig,

hvor nødig du end ville.

Og kvinden gik til byen ind,

nu med et noget andet sind:

Kom ud og se, hvem jeg har mødt,

og hårdt mig stødt;

måske har han livsvandet blødt.

 

Hvor meget bedre er mon vi

end denne Sykar-kvinde?

Vi har en ret teologi,

men hvad med det derinde,

hvor grundforholdet er på spil,

med hvad vi allerdybest vil?

Stød, Jesus, også hårdt til os,

hver egoklods,

opløs med dit livsvand al trods!

 

29.12.11 / 03.01.12

 

KOMMENTAR: Bemærk, at denne salme dækker helt frem til vers 30, skønt evangelielæsestykket i Alterbogen jo slutter med vers 26. Og med i sammenhængen hører også vers 39-42. Som en service for dem, der læser teksten i salmebogens afdeling med "Kirkeårets kollekter og bibelske læsninger", sætter jeg de pågældende vers ind her: - v27  Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. v28  Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: v29  »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« v30  De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham. (...) v39  Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« v40  Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, v41  og på grund af hans ord kom mange flere til tro. v42  Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter helligtrekonger. - Luk 17,5-10.

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag efter helligtrekonger. - Matt 14,22-33.

 

*

 

Evangeliesalme til sidste søndag efter helligtrekonger. - Joh 12,23-33.

 

Mel.: Min død er mig til gode (DDK 357)

 

Nu var din time inde,

forude var din død;

alt det var ved at svinde,

som ellers magt betød.

 

Men din magt var en anden,

det vidste du trods alt,

hvad menneskeforstanden

i dit sted havde valgt.

 

Du var som hvedekornet,

der folder ved at dø;

i jorden djævletornet

dog sejrer frelsens frø.

 

Det gælder også dine,

det kan gå os som dig.

At løbe ud vor line 

med dig er livets vej.

 

Du også selv var bange,

oprørt i sind og sjæl;

du så den gamle slange

med tanden i din hæl.

 

Men du bad til din Fader:

Må det, der nu skal ske,

betyde, at du lader

din herlighed dem se!

 

Og skaren fik at høre

en uforklarlig lyd,

forskellig i hvert øre,

i torden himmel-tyd.

 

Og du så herligheden

dybt i dit nederlag,

lod dine i afskeden

se frem mod sejrens dag.

 

Drag os med til det høje,

når Slangen er mast ud,

lad skue da vort øje

din herlighed hos Gud!

 

10.01.12

 

KOMMENTAR: DDS 476 "Kornet, som dør i jorden" henviser til vers 24, og DDS 255 "Drag, Jesus, mig / dog efter dig" tager udgangspunkt i vers 32, men der er ingen salme til hele evangeliestykket, så jeg har igen måttet prøve at skrive en evangeliesalme. - For at forstå dagens evangeliestykke må man have hele kapitel 12 for øje. Jesus siger disse ting i den tilspidsede situation mellem palmesøndag og skærtorsdag. Den direkte anledning beskrives således i Joh 12, 20-22: "Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus". Og det er lige herefter, dagens evangeliestykke kommer. I selve Johannesevangeliet begynder det således: »Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres"« (vers 23). Meningen er tydeligvis, at Jesus nu ikke kan tage sig af interesserede "grækere".

 

*

 

Evangeliesalme til kyndelmisse (i både første og anden tekstrække-år). - Kyndelmisse er altid på datoen 2. februar. - Luk 2,22-40.

 

 

*

 

Evangeliesalme til søndag septuagesima. - Matt 25,14-30.

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183)

 

Er Jesus nu kapitalist?

Har han rost korruptionen? *)

Var han måske militarist,

da han med divisionen,

som var for lidt mod fjendens to,

advarede mod hurtig tro,

som kan os koste kronen? **)

 

Nej, Jesus bruger, hvad han vil,

når han os skal forklare,

hvordan det kan og bør gå til

i hans discipelskare.

Hans lignelser har hver et punkt,

som står for det, der vejer tungt,

ja, sådan er det bare!

 

Og hvad betyder en talent?

I penge rigtig meget,

vel tyve arbejdsår omtrent,

og vel til guld omvejet.

Men det er ikke punktet her;

det drejer sig om meget mer,

det er ret klart påpeget.

 

Det er sit riges kapital,

os Jesus overdrager,

så den i verden maksimal

gudsrigesrente tager.

Han er i Himlen nogen tid

og ønsker, at vi med al flid

forvalter her hans sager.                     

 

I lignelsen hver tjener blev

betroet efter evne,

og to af dem forretning drev,

som stolt de kunne nævne.

Den tredje, med den mindste kløgt,

lod helt sig styre af en frygt,

som skulle slemt sig hævne.

 

For hvis talenten graves ned,

fordi vi kun er bange,

gør den mistillid Jesus vred;

kun tro vil han forlange.

Han er tilfreds med, hvad vi kan,

hvis bare hver med sin forstand

lidt livsgevinst vil fange.

 

For kapitalen er jo liv,

det ny liv i Hans Rige,

og hans befaling lyder: Giv,

så livsglæden kan stige!

Lad os nu høre dette bud

og tillidsfuldt og trygt for Gud

kun mod livsvæksten hige.

 

(* Luk 16,8

 

(** Luk 14,31-32

 

11.01.12

 

KOMMENTAR: Hermed er ringen sluttet! Der er nu en salme eller et salme-vers til alle de søn- og helligdage, der har været i perioden fra og med søndag seksagesima 2010 til og med nu søndag septuagesima 2012, hvormed begge tekstrækker er dækket - altså bortset fra de dage, der ikke er forekommet i perioden. - 2014-tilføjelse: Og nu er ringen sluttet for anden gang, men jeg venter en uge med jubilæumsbetragtningerne.

 

2014 - ET FORSLAG: Søndagene i tiden fra og med 7. januar til og med 1. februar betegnes som "søndage efter helligtrekonger" og slutter med en "sidste søndag efter helligtrekonger". - Kyndelmisse fejres ved en eftermiddags- eller aftengudstjeneste på eller omkring datoen 2. februar. Fx med Mal 3,1-4, Hebr 2,14-18 og Luk 2,22-40 som tekster. I år, hvor 2. februar er en søndag, betegnes denne som "kyndelmisse søndag", og fx de her nævnte tekster læses. - I de sjældne tilfælde, hvor fastelavns søndag falder så tidligt som 1. eller 2. februar, henlægges fejringen af kyndelmisse til en dag i ugen før. - Søndagene fra og med 3. februar til og med næstsidste søndag før fasten betegnes som søndage før fastelavn. I år med tidlig påske kan der dog blive enten ingen sådanne søndage eller kun én. - Den sidste søndag før fasten (syvende søndag før påske) betegnes fortsat som fastelavns søndag. Og den er sidste søndag før fastelavn (som jo helt bogstaveligt er aftenen den følgende tirsdag, hvide tirsdag). - Hvad teksterne til søndagene før fastelavns søndag angår, kunne man som udgangspunkt sige, at teksterne til den nuværende søndag seksagesima bruges på 2. søndag før fastelavn, teksterne til den nuværende søndag septuagesima på 3. søndag før fastelavn, teksterne til den nuværende 4. søndag efter helligtrekonger på 4. søndag før fastelavn og teksterne til den nuværende 5. søndag efter helligtrekonger (med kun ét sæt tekster) på den sjældne 5. søndag før fastelavn - når de pågældende dage forekommer. - Et helt andet spørgsmål er, hvad man skal gøre ved den nuværende julesøndag, hvor evangeliet i første tekstrække jo (bortset fra de første tre vers) er identisk med kyndelmisseevangeliet (Luk 2,22-40). Man kunne godt bevare disse tekster. De to andre tekster er jo ikke de samme, så det vil svare til, at Matt 21,1-9 læses både 1. søndag i advent og palmesøndag. - Kirkefarven (den liturgiske farve) er grøn fra og med første søndag efter helligtrekonger til og med fastelavns søndag. - Dette forslag er præsenteret i min artikel i Præsteforeningens Blad 2014/7 (14.02.14) "Ind med kyndelmisse, ud med septuagesima". Artiklen kan også læses på undersiden "Kirke og teologi".

 

*

 

Evangeliesalme til søndag seksagesima. - Mark 4,26-32.

2012-version.

 

Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)

 

Automatisk evigheden, *)

uden vores fra og til,

vores gerningstrang fra neden,

kommer frem, som selv den vil.

 

Lad os da i troen vente;

Jesus er vort håb og trøst,

til han kommer for at hente

os i frelsens store høst.

 

Og Guds Rige, skønt det største,

er til stede i det små;

her det sidste i det første

troen ser og håber på.

 

Jesus, giv os troens øje,

så vi kan den storhed se

midt i verdens strid og møje

og al livets angst og ve!

 

Og gør os til dine fugle,

når det lille sennepsfrø

blader ud sin kæmpekugle,

hvori ingen fugl skal dø!

 

(* "Af sig selv" i Mark 4,28 gengiver det græske "automatæ".

 

Det første og det oprindelige sidste vers ca. 04.02.10.

De andre vers tilføjet og sidste vers ændret 07.02.12.

 

KOMMENTAR 2012: Med salmen til i søndags (septuagesima) sluttedes ringen, og med denne salme begyndes en ny periode, for så vidt angår salmer og salme-vers her på min Facebook-væg. Det var jo til søndag seksagesima 2010, jeg satte de første to små salme-vers på. At dette punkt så ligger ca. to måneder inde i kirkeåret, er en anden sag. Det afgørende er, at jeg fra og med denne dag skal skrive salmer eller vers til søn- og helligdage, jeg allerede har skrevet noget til. Nogle gange vil jeg nok - som her - prøve at bruge de oprindelige enkeltvers i hele salmer (i dette tilfælde altså to små vers, som nu er blevet det uændrede vers 1 og det noget ændrede sidste vers i den nye hele salme). Andre gange vil jeg prøve at skrive en salme eller et vers til et andet sted i gudstjenesten; på et tidspunkt er jeg jo gået over til, altid at skrive hele salmer (eller enkeltvers, der SKAL være enkeltvers). Jeg vidste fra begyndelsen af ikke, at det skulle udvikle sig til en så stor salmeproduktion, så jeg nøjedes ret længe med at skrive nogle ting, der var så korte, at de kunne bruges i et direkte vægopslag. Nu er det min plan, først og fremmest at skrive salmer eller vers til de steder i kirkeårets gudstjenester, der ikke lige er noget til i salmebogen.

 

SÆRLIG 2014 FIREÅRS JUBILÆUMSKOMMENTAR (del af den kommentar, jeg allerede1/2 og 3/2 satte på i anledning af mit fireårs jubilæum i Facebook overhovedet): Jeg benytter lejligheden til at takke alle, der trofast har fulgt mig i mine forsøg på at skrive nogle salmer. I har virkelig både glædet og motiveret mig. - I den jubilæumsstemning, jeg nu er i, kan jeg ikke lade være at meddele, at jeg meget snart går i gang med at gøre min salmesamling færdig, så samtlige søn- og helligdage i begge kirkeår bliver repræsenteret (om det så bare er med fx et Halleluja-vers), og dernæst begynder at forberede en udgivelse - om det så skal være "på eget forlag" og som "print on demand". Jeg er ligeglad. Jeg vil efterlade, hvad jeg har lavet. Så kan man se, om man kan bruge det til noget. - Senere vil jeg på tilsvarende måde prøve at udgive mine almindelige digte og min poetik og måske mine "Erindringer".

 

*

 

Evangeliesalme til fastelavns søndag. - Luk 18,31-43.

2012-version

 

 

*

 

Indgangssalme til askeonsdag.

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Fyrre dage i det øde,

Jesus vandt sin første sejr,

og da han på korset døde,

blev det til hans største sejr.

Derfor tager Gud imod

vores anger, vores bod,

uanset på hvilken måde;

i det skjulte er hans nåde. *)

 

Gud barmhjertig er mod alle,

ingen skabning hader han.

Han så alle fra sig falde

og gå ud i dødens land.

Men han henter os igen,

kalder alle til sig hen:

Omvend jer, og genvind livet!

Lev hos mig med alt tilgivet. **)

 

Sådan lyder frelsesordet,

der er ingen anden vej

end tilbage ad livssporet,

uanset vort gamle jeg,

som afviser ordet synd,

vader stolt i verdens dynd,

nægter at erkende nøden,

syndens faderskab til døden.

 

Hvis det hele var mekanisk,

var det ganske ligetil,

om end nok så højt organisk,

var det dog det samme spil,

kun atomers blinde dans

selv i vores sind og sans,

så var liv og død det samme

i fysikkens snævre ramme.

 

Men nu er det hele mere,

godt og ondt er vildt i strid;

det må alle konstatere,

stærkest i vor hverdagstid.

Dødens minuskvalitet

har vi alle følt og set.

Så det nye liv må bunde

i vor frelse fra det onde.

 

Derfor kommer vi med anger

og bekender vores skyld.

Det er, hvad du, Gud, forlanger,

og nu beder vi: Opfyld

vores bøn om renset liv,

syndsforladelse os giv,

så at her og allerede

livsplus-livet er til stede!

 

(* Jfr. Matt 6,16-18.

(** Jfr. Visdommens Bog 11,23-26.

 

Første vers 11.02.10.

De følgende vers 15.02.12. Vers 5 let rettet 12.02.14.

 

KOMMENTAR: Som det fremgår, er første vers skrevet i 2010 og resten af salmen her i 2012. - Andet vers bygger på den romersk-katolske indgangs-antifon til askeonsdag, som igen bygger på den apokryfe (ikke med i vort GT) Visdommens Bog 11,23-26 (i messebogen angives versene 24, 25 og 27). - Og jeg gentager nu stort set den kommentar, der ledsagede 2010-verset: Fastetiden er de 40 dage, som udgøres af tiden fra og med askeonsdag (i år altså 22/2), til og med påskelørdag - MINUS de 6 søndage (der fastes ikke om søndagen, som altid er Herrens opstandelses fest-dag). De 40 dages faste er til minde om Jesu faste i ørkenen og kamp med Fristeren, lige efter at han var blevet døbt og dermed indviet til sin gerning. - Navnet askeonsdag kommer af, at man i fx Den Romersk-Katolske Kirke, Den Anglikanske Kirke og Svenska Kyrkan på forskellig måde får aske i hovedet ved denne dags gudstjeneste. I Svenska Kyrkan genindførtes askeonsdag i 1983 efter at have været bortfaldet i reformationstiden. Asken er et bodstegn, jfr. "at klæde sig i sæk og aske", og et tegn på menneskets dødelighed. I Den Anglikanske Kirke og i Svenska Kyrkan tegnes gudstjenestedeltagerne med et askekors i panden, idet præsten i sidstnævnte siger for eksempel: "Kom ihåg, o människa, att du är stoft [støv] och att du åter skall bli till stoft. Omvänd dig och tro evangelium". - Der er i Folkekirken ingen forordnet askeonsdagsgudstjeneste. Men jeg så gerne, at man begyndte at holde den rundt omkring på eget initiativ. På samme måde, som man nu mange steder holder uforordnede kyndelmissegudstjenester. Askeonsdag er dog langt vigtigere. Samtidig kunne man holde op med at blande udklædning og tøndeslagning ind i fejringen af fastelavns søndag. Det er en direkte hån mod Jesus! - Den Romersk-Katolske Kirkes læsninger ved askeonsdagsmessen er: Joel 2,12-18. - 2. Kor. 5,20-6,2. - Matt 6,1-6.16-18. - 2014-TILFØJELSE: Jeg minder også her om min lille artikel i Præsteforeningens Blad "Ind med kyndelmisse, ud med septuagesima". I den præsenterer jeg mit forslag til den næste Alterbog, for så vidt angår tiden mellem jul og faste, og den slutter med noget om askeonsdag, som jeg også, dvs. ligesom kyndelmisse, foreslår gjort til en forordnet gudstjeneste.

 

*

 

Evangeliesalme til 1. søndag i fasten. - Luk 22,24-32

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Magten virker her i verden,

den gør både godt og ondt,

kun et hjælpemiddel er den,

til at det kan løbe rundt.

Bagved er den sande magt,

selve livets dybe agt.

Jesus viste os dens måde

i sin afmagts stærke gåde.

 

Der er ledelse i kirken;

vi er ikke kun en flok

uden nogen sammenvirken,

hvor enhver sig selv er nok.

Men magtsygen er en skam,

rent forræderi mod ham,

som lod sig for magten dræne *)

og gav afkald for at tjene.

 

Kun med Jesus i afmagten

når vi til det høje bord,

og kun han har styrmandsvagten,

sat ved kirkeskibets ror.

Anden skik er Satans værk,

og kun Jesu bøn gør stærk.

Lad os Jesus-magten dyrke

og i den hinanden styrke!

 

(* Fil. 2,7

 

Uge 7/2010. 15.02.12.

 

KOMMENTAR: I næstsidste linje i næstsidste vers ("som lod sig for magten dræne") henvises der til Fil. 2,7 og dermed til begrebet "kenosis" (gr. udtømmelse). I Fil. 2,7 ("gav afkald") bruges i den græske tekst udsagnsordet "ekenåsen", af "kenoå" = jeg (ud)tømmer. Begrebet "kenosis" er et udtryk for troen på, at Kristus, som fra evighed "var Gud" (Joh 1,1), blev "tømt" for sin guddomsmagt, da han blev menneske.

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag i fasten. - Mark 9,14-29

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag i fasten. - Joh 8,42-51.

 

*

 

Evangeliesalme til midfaste søndag. - Joh 6,26-37.

 

*

 

Evangeliesalme til Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,46-55 (men her fra vers 39).

 

Mel.: Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)

 

Maria kom til Elisabeth;

var dér mon hjælp at hente?

Det var jo for hende ikke let

at gå og bare vente.

Hvad var det, hun havde i synet hørt,

som dybt havde rørt,

så uro i sindet spændte?

 

Johannes, som lå i moders liv,

nu gav dem begge svaret.

Fra starten han var profet-aktiv;

ved ham blev åbenbaret,

at her nu den største var på vej,

et fodsparkepeg

ved Helligånds-hjælp forklaret.

 

Maria brød i lovprisning ud

med ord fra gamle sange,

hun vidste, at Herren, Israels Gud,

som før så mange gange,

nu atter så til sit eget folk,

hun bar på hans tolk,

og nu mere glad end bange.

 

Hvad skete der i hans DNA?

Det kan vi ikke vide.

Vi tror dog, at fra hans fødsel af

er Gud på vores side.

I ham så vi Ordet fra evighed

med livsherlighed

sin gudgrænse overskride.

 

Sidste vers er 2010-verset en del ændret.

De øvrige vers 16.03.12

 

KOMMENTAR: Der er en evangeliesalme i salmebogen, nemlig nr. 73 "Vi synger med Maria". Men jeg har alligevel prøvet at føje nogle nye vers til mit 2010-vers (der mere var et bebudelses-vers i al almindelighed), så den salme, der er kommet ud af det, også vil kunne synges efter evangeliet (og prædikenen).

 

*

 

Evangeliesalme til palmesøndag. - Mark 14,3-9

 

*

 

Evangeliesalme til skærtorsdag. - Joh 13,1-15.

 

Mel.: Vor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Det var din sidste rædselsnat,

og du tog anderledes fat

end hidtil set på denne jord,

med tjenermagt ved livets bord.

 

I Sønnens magt og lydighed

du gav i uhørt ydmyghed

et billede for os at se

og tegn på, hvad der skulle ske.

 

Det er dog ikke rart for os.

Det vækker både skam og trods,

at vi har brug for denne tvæt;

vor stolthed har det ikke let.

 

Men du forklarer os den sag

igennem alt vort ubehag:

Det er umuligt for jer selv

at fjerne jeres snavs og gæld.

 

Giv os nu alt, hvad det betød,

med livets vin og livets brød,

så vi med dig får lod og del

og frelsen bliver ren og hel.

 

Første og sidste (til dels) vers marts 2010.

Det øvrige 02.04.12

 

KOMMENTAR: Jeg nåede at få lavet et eksempel på en evangeliesalme til skærtorsdag efter anden tekstrække - Fodvaskningen. - Men til langfredag har jeg af flere grunde nøjedes med at sætte langfredagsverset fra 2010 på.

 

*

 

Enkeltvers til langfredag. - Lidelseshistorien.

 

I bogudgaven udvidet til hel salme.

 

Mel.: Hil dig, Frelser og Forsoner (DDK 217)

 

Korset er et stridens mærke.

Fjenderne er atter stærke.

Vi kan ikke længer holde

korset bag kulturens volde,

men må ud på Golgata.

 

Marts 2010

 

Dette vers blev også sat på FB-væggen i 2012.

 

*

 

Til påskedag - Matt 28,1-8

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495)

 

Påskedag skal livet leve:

halleluja og hurra!

Kvinders ord, apostles breve

vidner om det store Ja,

livets Ja til hver af os,

til vor lille stakkels trods,

livet, som det er i grunden,

livet rent fra værens-bunden.

 

09.03.10.

Første linje ændret 2012.

 

KOMMENTAR: Jeg har til påskedag 2012 måttet nøjes med dette 2010-enkeltvers til påskedag i almindelighed. Det var i 2010 blot tænkt som et påskedags-vers til min væg. Med den lidt ændrede første linje kunne det vel i princippet bruges som udgangs-salmevers. Måske også i forbindelse med nadveren. Men det er altså stadig først og fremmest en påskehilsen til Facebook-vennerne, som jeg ønsker en glædelig påske: Kristus er opstanden!

 

*

 

Evangeliesalme til anden påskedag. - Joh 20,1-18.

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495)

 

Trofast i den mørke morgen

kom Maria til hans grav,

fulgte i langfredagssorgen

rent hengivenhedens krav.

Og hun graven åben så

uden noget at forstå.

Hvem mon så deri sin nytte

Jesu døde krop at flytte?

 

Men hun skyndte sig at melde,

hvad hun netop havde set,

måtte mændene fortælle,

hvad hun mente der var sket.

Førstemand og bedste ven

skyndte sig til graven hen.

Hvad var der endnu tilbage

her i disse rædselsdage?

 

Peter og Johannes løber,

Peter, tung, bli’r nummer to.

Også deres sind sig røber;

først Johannes ser til tro.

Vi har også hver sit sind,

når vi ser i graven ind.

Herre, lad dig selv os møde;

lad vort påskehjerte gløde!

 

Sidste vers marts 2010.

Første og andet vers 05.04.12.

 

KOMMENTAR: Denne lille, måske endnu ikke færdige, salme svarer stort set kun til Joh 20,1-10. Kun de allersidste to linjer bygger på resten af evangeliestykket, altså beretningen om Maria Magdalenes møde med den Opstandne, men er jo faktisk mindst lige så meget en genklang af første tekstrækkes evangelium, Luk 24,13-35, især 24,32: "Brændte ikke vore hjerter i os, mens han talte til os på vejen".

 

*

 

Evangeliesalme til 1. søndag efter påske. - Joh 21,15-19.

 

Mel.: Kom, lad os tømme et bæger på ny (DDK 316)

 

De var nu i en slags hverdag igen,

som kunne påskens erindring udviske.

Syv af dem ville forsøge at fiske,

men fik dog intet, og natten gik hen.

Hvad lå der for dem? Hvad skulle de gøre?

 

Inde på stranden stod der så en mand,

som ville hjælpe dem med fiskeriet,

og da hans løfte til dem blev indfriet,

kunne de knapt slæbe nettet i land.

Nu så de Herren, med ærefrygt genkendt.

 

Men den Opstandne, med kulilden tændt,

bød dem til måltid som før mange gange,

og de var nu ikke mere så bange,

ærefrygt var til ærbødighed vendt,

som kun afholdt dem fra rent ud at spørge.

 

Alt var jo også en stor symbolik,

maden fra kulilden klart nadverbordet,

fiskene mennesker, fanget ved ordet,

antallet af, hvad i nettet de fik,

samtlige arter, den kommende Kirke. *)

 

De skulle nu fange mennesker ind.

Peter var før blevet indsat som leder,

Jesus tre gange om svar ham dog beder

på, hvad han føler i hjerte og sind,

om han kan sige: Jeg elsker dig, Herre.

 

Det var for Peter en hård symmetri;

netop tre gange han havde fornægtet.

Nu var al selvtillid helt af ham hægtet,

førstemandskækheden, den var forbi.

Jesus dog tog ham nystyrket tilbage.

 

Opstandne Herre, gør også med os,

som du på søbredden gjorde med Peter,

glem alle pinlige realiteter,

tag os, vort svigt og vor fejhed til trods,

Herre, befal os, at vi dig skal følge!

 

Joh 21,1-19.

 

(* Joh 21,11.

 

Næstsidste vers, her noget ændret, marts 2010.

De øvrige vers 11.04.12.

 

KOMMENTAR: De første vers handler om Joh 21,1-14, som ikke er med i Alterbogen, men som til gengæld er et af mine absolutte yndlingsstykker. Og det er godt, at det bliver inddraget i en evangeliesalme som denne. - I salmens fjerde vers henvises der (som angivet under salmen) til evangelietekstens vers 11: "[nettet] var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke". Dette er blevet udlagt på den måde, at 153 skulle være, hvad man mente var samtlige fiskearter, så at denne fangst derved kommer til at pege symbolsk frem mod den Kirke, der rummer disciple fra alle Jordens folkeslag. En udlægning, jeg tilslutter mig. Den er i hvert fald storslået og smuk. Og selv om der desværre sådan set er kommet mange revner i kirkenettet, må vi stadig tro fast på, at selve Jesu Kristi kirkenet i resten af verdens tid vil omslutte alle dem, der hører ham til - uden at revne! Det er kun det synlige net, vi kristne i vore magtkampe river og flår i, der har fået nogle slemme revner. - Jeg har brugt Joh 21,1-14 som evangelielæsning og prædiketekst ved forskellige særlige lejligheder og har vist i hvert fald to gange prædiket over det, når Musse Herreds Konvent (præster og ægtefæller i Lolland østre Provsti, tidligere Musse Herreds Provsti) lige efter påske var til forårskonvent hos os og vi, den gamle tradition tro, begyndte med en særlig lille nadvergudstjeneste i en af pastoratets kirker. Der er nemlig også meget i dette evangelium, det er godt for netop præster at høre. - Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen prædiken over dette evangeliestykke på nogen af prædiken-undersiderne på min hjemmeside. Men hvis jeg finder en eller nogle af dem, vil jeg se at få sat den/dem på. Der er virkelig mange gode ting i dette stykke af Johannesevangeliets allersidste kapitel. Jeg har fx aldrig kunnet stå for, at den Opstandne havde grillen i gang inde på søbredden!

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter påske. - Joh 10,22-30.

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter påske. - Joh 14,1-11.

 

*

 

Til bededag - Matt 7,7-14

 

Mel.: Jeg råber fast, o Herre (DDK 270)

Eller: Befal du dine veje (DDK 24b)

 

Du, Gud, er altings Herre

og yderste instans,

vi ligger dybt, desværre,

i ondskabs falske sans.

Men Jesus taler til os

om livets rette vej

til dig, som alt godt vil os;

hjælp os på den til dig!

 

22.04.10

 

Dette vers (som nu står med de i kommentaren nævnte 2012-ændringer) blev genbrugt ved opslag på min Facebook-væg 02.05.12, men ledsaget af nedenstående to kommentarer:

 

KOMMENTAR 1: Der er en evangeliesalme til dette evangelium, dvs. til vers 7-8, nemlig DDS 584 ("Beder og I skulle få"), så jeg har valgt at genbruge dette 2010-vers, som (især) er til vers 13-14 - med ændring af "Ondskabs" til "ondskabs" og med punktum i stedet for komma efter fjerde linje. - Det vil også være ret vanskeligt at skrive én salme til dette evangeliestykke, som jo består af tre selvstændige stykker: 7-11. Om bønhørelse. - 12. Den gyldne regel. - 13-14. Den snævre port. - Dette har ikke noget at gøre med diskussionen om "bededags" placering. Men da jeg nu ikke har skrevet nogen ny salme, kan jeg i stedet bidrage med lidt oplysninger og bemærkninger til denne mærkelige dag. Se videre i KOMMENTAR 2.

 

KOMMENTAR 2: Jeg hører til dem, der meget gerne så denne bods- og bededag fra 1686 (se nf.) flyttet til fx en fredag i efteråret (den ugedag, Jesus døde, jfr. den nuværende placering) eller måske en onsdag. Det behøvede ikke være en fridag; man kunne udmærket holde gudstjenesten om aftenen. Men man kunne også gøre en søndag til "bede(søn)dag". Dog ikke i påske-pinsefesttiden, som det nu er foreslået. Denne fest-tid bør være ren fest. - I den tyske evangeliske kirke er onsdag før sidste søndag i kirkeåret "Buß- und Bettag", i 2012 onsdag den 21. november. I Norge holdes bededagen søndag før alle helgens dag, altså i 2012 den 28. oktober. Vi kunne overveje ar indføre noget tilsvarende - I Svenska Kyrkan er 5. søndag efter påske "Bönsöndagen (Rogate)". Hvad vi efter min mening ikke bør efterligne. Selv om den har en noget anden karakter end vores "bods- og bededag". Evangelielæsningerne er (i de tre tekstrækker): 1. Luk 18,1-8 (Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer). - 2. Luk 11,1-13 (Fadervor. Om bønhørelse). - 3. Matt 6,5-8 (Fadervor). (Se mere nf.). - Man siger ofte, at "bededag" (tidligere kaldt "almindelig faste-, bods- og bededag") på fjerde fredag efter påske er en særlig dansk opfindelse, og det er i og for sig eller i snævrere forstand også rigtigt. Jeg citerer nu en Wikipedia-artikel: "Den dag, vi i dag kender som "store bededag", blev indført af Hans Bagger (biskop over Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og helligdage i sit stift. Af dem blev den midterste lovfæstet ved kongelig forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele riget". - Videre i den pågældende Wikipedia-artikel: "Det er en populær misforståelse, at det var Christian VII's berømte livlæge Struensee [jfr. filmen "En kongelig affære"!], der indførte store bededag, men dagen er små 100 år ældre. Når den tillægges Struensee, kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede helligdagsreformen af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet". - Men det, at man - også helt bogstavelig talt! - beder om godt vejr om foråret, er en gammel tradition, der selvfølgelig også har været praktiseret allerede i førkristen tid. I Den Romersk-Katolske Kirke var 5. søndag efter påske tidligere "bedesøndag" (jfr. Svenska Kyrkan den dag i dag; se ovf.). En tysk internetside har følgende derom: "Der Sonntag Vocem jucunditatis [BC: Se efter citatet] wird auch Rogate (lat. rogate, „betet/bittet“) oder Bittsonntag genannt. Historisch rührt die Bezeichnung Rogate von den Bittprozessionen für eine gute Ernte her, die an den drei Tagen vor Christi Himmelfahrt als Flurumgänge über die Felder in katholisch geprägten ländlichen Gebieten noch heute üblich sind". - BC: "Vocem jucunditatis annuntiate" ("Fortæl det med jubel", Es 48,20) er de første ord i det gamle latinske Introitus (indgangssang) på 5. søndag efter påske. Og efter gammel skik betegnes søndagene med de første ord i Introitus. Men det er uklart, hvorfor denne dag (også) i flere lutherske kirker (fx Tyskland, Polen, Sverige) betegnes med ordet "Rogate" (bed!). I flere lutherske kirker (fx altså den tyske, den polske og den svenske) kan man altså i det hele taget stadig betegne søndagene med de gamle latinske navne. - En svensk hjemmeside henviser til, at Introitus i middelalderen begyndte med ordet "Rogate". Men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Måske er det bare, fordi dagen jo er en bede-dag. Senest har den på området særdeles kyndige provst emeritus Holger Villadsen, som jeg har mailet med om dette spørgsmål, oplyst: "Rogationes (flertal af rogatio) kan i denne sammenhæng bedst oversættes med litanier. Den bredere betydning af ordet er anmodning eller bøn. Der er mig bekendt ikke nogen sammenhæng med begyndelsesordene på nogen af de tekster eller bønner, der blev brugt de pågældende dage". - Svarende til det tyske internetcitat kan jeg citere følgende fra min gamle (1906) danske katolske messebog: "Mandag, Tirsdag og Onsdag før Christi Himmelfart ere kirkelige Bededage, hvor der i eller fra Sognekirkerne saa vidt muligt afholdes Bønprocessioner ... Nu er Hensigten med disse processioner nærmest at nedbede Guds Velsignelse over Markens Frugter og i det hele at bede om dette Livs Fornødenheder". - Baggrunden for at have en "bededag" om foråret går altså uden tvivl langt tilbage i hedensk tid; det handler om frugtbarhed! Og da det også er underligt at have en så alvorlig dag midt i påske-pinse-festtiden, vil det være virkelig godt at få flyttet denne gudstjenestedag til engang i efteråret (og evt. bevare fjerde fredag efter påske som en verdslig forårsfridag, svarende til den funktion, den jo faktisk har i dag!). - For afskaffes skal den særlige "bedegudstjeneste" vel ikke? Selvfølgelig kunne man undvære den; vi har jo kirkebønnen hver søn- og helligdag. Og fastetiden til anger og bod. Men det er måske alligevel godt at have en særlig dag, hvor vi kan angre vore mere kollektive synder og bede for nogle mere konkrete fælles og samfundsmæssige ting. Jeg vil dog selv foretrække, at "bedegudstjenesten" i givet fald henlægges til en HVERDAGSAFTEN i oktober eller november, så vi ikke skal lade en af søndagene efter trinitatis vige for den. - Jeg har her i høj grad også plukket fra forskellige internetsider. Man vil kunne finde dem ved at google på nogle af de særlige ord.

 

*

 

Til 4. søndag efter påske. - Joh 8,28-36.

 

Mel.: Gud Helligånd! o kom (DDK 162)

 

Hold os nu i dit ord

og dér i sandhed frie;

den frihed er jo falsk,

som vi os selv vil sige.

 

Og send os snart din Ånd,

så den hos os kan være

grundvarmens sandhedskraft

og vores livstro bære.

 

27.04.10

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag efter påske. - Joh 8,28-36.

 

Mel.: Gud Helligånd! o kom (DDK 162)

 

Ophøjet på et kors,

ophøjet ud af døden;

det er sådan, du er,

Guds Søn i morgenrøden!

 

Hold os nu i dit ord

og dér i sandhed frie;

den frihed er jo falsk,

som vi os selv vil sige.

 

Og send os snart din Ånd,

så den hos os kan være

grundvarmens sandhedskraft

og vores livstro bære.

 

De to sidste vers 27.04.10.

Første vers 24.04.12.

 

*

 

Evangeliesalme til 5. søndag efter påske. - Joh 17,1-11.

 

*

 

Til Kristi himmelfarts dag. - Luk 24,46-53.

 

Udvidet til udgangssalme i den trykte udgave.

 

 

Mel.: Vaj nu, Dannebrog, på voven (DDK 521)

 

Talte som den sande jøde,

stiftede den nye pagt,

opstod først af alle døde,

som det nu sås forudsagt,

løftedes til sejrens top

på sin livsmagtstrone op,

strakte over alle hånden

og lod sine vente Ånden.

 

04.05.10

 

-

 

Ovenstående vers blev genbrugt på min Facebook-væg i 2012, men med denne

 

KOMMENTAR: Jeg genbruger 2010-verset, der jo på en helt særlig måde er et enkeltvers til dagen overhovedet og ikke så godt kan suppleres med nye vers. Desuden er der jo også i forvejen flere Kristi himmelfartssalmer i afdelingen DDS 250 - DDS 259, der kan synges efter evangeliet (og prædikenen). Og som Halleluja-salme (salme før evangelielæsningen og prædikenen) har jeg altid, hvad jeg også stærkt vil anbefale alle andre, brugt DDS 252: "Til Himmels fór den ærens drot" (jfr. brugen af de tilsvarende salmer fra påskedag til 3. søndag efter påske og pinsedag og anden pinsedag). Jeg henviser til mine tidligere kommentarer her og til min gamle Præsteforeningens Blad-artikel "Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv" (PfB 2007/13). Den kan læses på min hjemmeside, undersiden "Kirke og teologi".

 

*

 

Evangeliesalme til 6. søndag efter påske. - Joh 17,20-26.

 

*

 

Evangeliesalme til pinsedag. - Joh 14,15-21.

 

Mel.: Vanæret vor drot kom i sin grav (DDK 522).

 

Da Ånden kom til hans menighed,

var Jesus der ikke mere;

han sad nu i Himlens herlighed

og skulle derfra regere,

men kom dog i pinsens ild og kraft

med alt, hvad han havde i sig haft,

til stede i kirke-kroppen.

 

Vi er nu med ham til evig tid

i kærlighedsfællesskabet,

skønt endnu med verden hårdt i strid,

som raser i sandhedstabet.

For lever vi sammen i hans bud,

da er vi i ham som han i Gud,

da er vi i pinselivet.

 

Giv os da at leve sandt med dig

i alle de sidste dage;

lad Talsmanden lede os din vej,

når verden vil slå tilbage!

Og lad os på vejen dag for dag

opleve den store dobbeltsag:

at kende i kærligheden!

 

2010. 2012. Sidste vers 03.06.14.

 

KOMMENTAR: Første vers er blevet skrevet som helt nyt i 2012. Andet vers er det oprindelige 2010-enkeltvers, som allerede i 2012 blev noget ændret, og som i 2014 har fået udskiftet et enkelt ord. Sidste vers er nyskrevet i 2014.

 

-

 

Da jeg slog salmerne eller salme-versene til pinsen 2012 op på min Facebook-væg, var det med denne indledning:

 

EVANGELIESALMER - ELLER I HVERT FALD -VERS - TIL PINSEFESTEN

 

Og jeg ønsker alle en glædelig pinsefest. Det er den vigtigste fest lige nu, hvor vi i den danske folkekirkemenighed virkelig trænger til, at Ånden kommer over os, så vi kan leve som sandt kirke-legeme i verden. Vi skal glemme alle spekulationer over, hvad "ånd" er, og bare glæde os over Guds, vor Faders, og Jesu Kristi, vor Frelsers, levende tilstedeværelse hos os i Åndens nærvær og kraft. Pinse er, at Herrens land er Himmel og jord, hvor kærlighed bor.

 

*

 

Evangeliesalme til anden pinsedag. - Joh 6,44-51.

 

Mel.: O kristelighed (DDK 432b)

 

     Da pinsedag kom,

var Jesus-forsamlingen ventende tom,

men pludselig var der fra himlen en lyd,

med nærvær på ny og opfyldelses-fryd,

nu fyldtes med kraft denne lille fraktion

     til verdensmission.

 

     For Jesus har sagt,

at intet kan opnås ved menneskemagt,

at alle må drages ved Faderens hånd,

oplæres af Gud ved hans Vejlederånd;

kun da får vi del i det levende brød,

    som frelser fra død.

 

     Så drag os da nu;

oplære til Sandheden kan jo kun du!

I pinseordindholdets nærvær og kraft,

med livskornets spise og livsdruens saft,

som Ånden i legemet, bliv her, og giv

     os del i dit liv!

 

Sidste vers 12.05.10

De to første vers 23.05.12

 

*

 

Evangeliesalme til Trinitatis søndag. - Matt 28,16-20.

 

*

 

Evangeliesalme til 1. søndag efter trinitatis. - Luk 12,13-21.

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig

 

Retfærdighed er ikke Gud,

men er Guds krav og gave,

og livet går i intet ud,

hvis vi kun det vil have.

Det sagde Jesus til den mand,

som kom og krævede, at han

hjalp ham i arvesagen.

 

Se bonden med den store høst,

som måtte bygge større

og havde deri al sin lyst,

at alt var på det tørre,

ja, både høstbogstaveligt

og som sin hele livsudsigt;

nu skulle livet nydes.

 

Men selv med mange gode år

var det for lidt at ville,

da livet dog i mer består

end denne flade rille.

Så døden i den næste nat

fra denne tomme livsstils skat

var kun en del af sagen.

 

Vort liv er skabt til herlighed,

til dybt at blive levet

i Gud og for hans evighed,

aldrig fra ham løsrevet.

Hjælp os nu, Jesus, så vi ser,

at allerede nu og her

er vi da himmelrige!

 

31.05.12

I første og sidste vers indgår dele af 2010-verset.

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter trinitatis. - Luk 14,25-35.

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter trinitatis. - Luk 15,11-32.

 

Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde (DDK 225)

 

Den yngste søn vil have arven,

vil have livet for sig selv.

Afskåret grenen holder farven

en tid med blot en smule held,

men visner dog, hvis ikke den

bli'r podet på sit træ igen.

 

Den ældste søn forstår det ikke

og bliver ude, stødt og vred,

ser kun på alt med sure blikke,

optændt af selvretfærdighed.

Men også han bli'r budt med ind;

sådan er jo hans faders sind.

 

Hvis jeg bli’r dig, Gud, svinsk uværdig,

så tag mig hjem til dig igen!

Hvis jeg er udadtil retfærdig,

så lad mig ikke falde hen

i frustrationens ”jeg er bedst”,

men hjælp mit hjerte til din fest!

 

Sidste vers 03.06.10 (med en enkelt ændring).

De to første vers 22.06.12.

Sidste linje i andet vers ændret 11.06.14.

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag efter trinitatis. - Matt 5,43-48.

 

*

 

Evangeliesalme til 5. søndag efter trinitatis. - Matt 16,13-26.

 

*

 

Evangeliesalme til 6. søndag efter trinitatis. - Matt 19,16-26.

 

*

 

Evangeliesalme til 7. søndag efter trinitatis. - Matt 10,24-31.

 

*

 

Evangeliesalme til 8. søndag efter trinitatis. - Matt 7,22-29.

 

2014-version med nogle ændringer.

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

At træet kendes på sin frugt,

er Jesu klare lære.

Men frugt kan sagtens blive brugt

til egen magt og ære.

Derfor har Jesus også sagt,

at vi skal tage os i agt

for gerningsskalkeskjulet.

 

For kristendommen er jo stærk

og kan så nemt misbruges

til fremme af vort eget værk,

når kraft fra den udsuges.

Og vi med skam og undren ser,

at det desværre ofte sker

på mange slemme måder.

 

Misbrug dog lykkes kun en tid

og bli'r til sidst afsløret;

selv her i denne verdens strid

er grænser for uføret,

og ved den endelige dom

afvises den, der falsk og tom

har misbrugt Jesus-navnet.

 

At alt kan være lige godt,

er vor tids falske lære;

man bygger sig sit drømmeslot,

på hvad grund det skal være.

Men allerede nu og her

det kommer an på meget mer;

alting må stå sin prøve.

 

Og på den allersidste dag,

når tiden er til ende,

vil verden sandheds sidste lag

få klart at se og kende.

Når verdenstiden er forbi,

vil alt bedrag og falskneri

i løgnens afgrund falde.

 

Men vi ser Jesu myndighed

midt i al tvivl og tåge;

han har dog mer troværdighed

end denne verdens kloge.

Forundring eller fattig tro;

det giver os i sjælen ro,

at mærke klippegrunden.

 

20.07.12. Nogle ændringer 09.08.14.

 

KOMMENTAR i Facebook-opslaget 09.08.14: Genbrug fra 2012, men altså med nogle ændringer. - Grundtvig har skrevet brudevielsessalmen "Huset, som Gud har bygt" over Matt 7,24-25 og 16,16-18. Men nu har jeg prøvet at skrive en almindelig evangeliesalme til dette evangelium.

 

*

 

Evangeliesalme til 9. søndag efter trinitatis. - Luk 12,32-48.

 

*

 

Evangeliesalme til 10. søndag efter trinitatis. - Matt 11,16-24.

 

Mel.: Dybe, stille, stærke, milde (DDK 107)

 

Dans nu efter vores pibe!

Det er altid tidens krav.

Man vil nødig la’ sig gribe

af en større sandheds drag.

Så er det, så det for meget;

derved sikrer man sit eget.

 

Jesus dertil først blot siger:

I kan kræve, hvad I vil,

visdommen dog sit indfrier,

stemmer med, hvad sandt er til;

det er nemt nok ord at kløve,

gerningen er altings prøve.

 

Men så viser han sin vrede.

Nogle burde dog forstå,

men de er slet ikke rede

til her i sig selv at gå;

hedninger, som så det samme,

ville gøre dem til skamme.

 

Jesus, lad os se det store

i det mindste, du har gjort,

lad os i hver gerning spore,

at alt dit er sandt og stort.

Lad din visdom sig godtgøre,

os til sandhedslivet føre!

 

De første fire linjer af første vers og, let ændret, de to sidste linjer i sidste vers 30.07.10.

De øvrige dele 08.08.12.

 

*

 

Hallelujavers over Joh 4,10b til 11. søndag efter trinitatis. - Luk 7,36-50.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Evige Kærlighed, evigt på forhånd!

Du har i Jesus bortsprængt vore synder.

Glæde og tak vælder frem: Halleluja!

 

31.07.10

 

KOMMENTAR 1 (ved opslaget på min Facebook-væg 17.08.12):

 

Da der, som nævnt nedenfor, allerede er en evangeliesalme til på søndag, tillader jeg mig at genbruge Halleluja-verset fra 2010 - med den ret udførlige kommentar i anledning af, at det var første gang, jeg forsøgte mig i denne salme-genre. Det følgende er 2010-kommentaren (med en tilføjelse, det blev føjet til på min hjemmeside 03.08.12).

 

-

 

KOMMENTAR 2 (den oprindelige 2010-kommentar med en tilføjelse):

 

Den egentlige evangeliesalme til denne søndag ER skrevet: Med sin alabasterkrukke (DDS 151)! Og når det er tilfældet - hvad det jo især ofte vil blive, når vi kommer til næste kirkeår (1. tekstrække) - vil jeg prøve at skrive et eller et par vers til en af de andre ”pladser” i gudstjenesten, især salmen efter den gammeltestamentlige læsning, eller, som her, salmen før evangelielæsningen, altså den salme, der svarer til messeleddet Halleluja, glædesudbruddet i anledning af, at vi nu skal høre det glædelige budskab. Vi har ganske vist allerede et glædesudbrud i ”Gud være lovet for sit glædelige budskab!”, men deri indgår jo ikke ord, der specielt henviser til selve dagens evangelium, så der må under alle omstændigheder på denne plads skulle synges et eller et par vers, der fungerer som en mere specifik lovprisning forud for lige netop dagens evangelium. - Se i øvrigt min artikel ”Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv” på undersiden ”Kirke og teologi” (trykt i Præsteforeningens Blad 2007/13). Adressen er www.bentchristensen.dk. - Forlægget for dette forsøg på at skrive et Halleluja-vers til 11. søndag efter trinitatis efter anden tekstrække er det katolske Halleluja til 11. almindelige søndag efter tredje tekstrække (hvor evangeliet er Luk 7,36-8,3): ”Alleluja, alleluja, alleluja. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som sonoffer for vore synder” (her oversat fra den polske messebog). Og jeg har altså brugt strofen fra Halleluja-salmen i Den Danske Salmebog (DDS 436) på den måde, at jeg begynder og slutter med ”Halleluja” og udfylder resten af første og sidste linje med tilsvarende danske ord, medens jeg i de to midterste linjer prøver at gendigte ordene fra 1 Joh 4,10b. Jeg har afstået fra at anvende rim. - TILFØJELSE 03.08.12: For nogen tid siden hørte jeg i en radiotransmitteret messe i den katolske Sankt Ansgars Kirke i København, hvordan man først sang messeleddet Halleluja og derefter, da præsten (pastor Niels Engelbrecht, tidligere Maribo) havde sagt "Dette hellige evangelium skriver evangelisten ...", sang "Gud være lovet for sit glædelige budskab", nøjagtig som vi gør det i Folkekirken. Og hvad man end kan sige om Den Romersk-Katolske Kirke, så ved de i hvert fald, hvad de gør, når det gælder den slags. Vi vil altså sagtens kunne synge et vers som det, jeg har skrevet her, som tredje salme, og så, lige før evangelielæsningen, synge "Gud være lovet for sit glædelige budskab".

 

*

 

Evangeliesalme til 12. søndag efter trinitatis. - Matt 12,31-42.

 

*

 

Evangeliesalme til 13. søndag efter trinitatis. - Matt 20,20-28.

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed  (DDK 449)

 

Magtdjævlen har fra første færd

sit spil i kirken drevet,

og magten ikke mindre kær

os sidenhen er blevet.

Vi ser os selv i disse to

og deres stærke moder

og ser det samme i os bo,

når vi med magten roder.

 

Det samme med de andre ti,

som straks bli'r vældig vrede;

for det, vi jo kan se deri,

er en retfærdig hede,

som godt kan være li'så slem

som det, de første ville;

de rykker vel to pladser frem,

når det nu går dem ilde.

 

Men, Jesus, lær nu også os

at se din livsmagts væsen

i stedet for så dumt at slås

i magtens tomme ræsen!

Hjælp os mod Djævlen og os selv,

lær os at se det store

i, frit at tjene som en træl,

som du det selv jo gjorde!

 

Første halvdel af første vers og sidste halvdel af sidste vers 12.08.10.

Det øvrige 30.08.12.

 

*

 

Evangeliesalme til 14. søndag efter trinitatis. - Joh 5,1-15 (og 16-18).

 

*

 

Evangeliesalme til 15. søndag efter trinitatis

 

-

 

Salme til 15. søndag efter trinitatis efter første tekstrække (eller høstgudstjeneste på andre dage). - Matt 6,24-34

 

Mel.: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDK 93).

 

Vi takker dig, Gud, for at alting er til,

for alt det, som dybt i dig bunder,

vi takker dig for, at du alt dette vil,

for vandet og luften og stjernernes spil,

for jorden - for skabelsens under!

Af intet er alt

ved dit ord fremkaldt,

af kærlighed alting udmunder.

 

Ja, Gud, du er magten bag verden og os,

din væren er under det hele,

i troen på dig bydes tomheden trods,

du er om hver eneste stofbyggeklods,

og du vil dit liv med os dele.

For hvad er det værd,

at alting er her,

hvis vi er i tomgangens sele?

 

Så kan vi da leve som din blomst og fugl,

hvordan end høståret kan ende,

om marken er dejligt først grøn og så gul,

om alt bli'r for vådt til maskinernes hjul,

om solen det hele vil brænde.

Fortvivlelsens råb

har i sig dog håb,

når vi det til dig kan opsende.

 

Vi takker for høsten, om lille, om stor,

men beder om hjælp i vor møje

i verden, hvor alle slags tidsler nu gror,

hvori Syndefaldet har sat sine spor,

så vi har her meget at døje.

For Guds fugl og blomst

er altid adkomst

til hjælp og til håb fra det Høje.

 

26.09.11

Sidste linje i andet vers ændret 14.08.12

 

Denne salme er trykt i september/oktober-nummeret af Errindlev-Olstrup-Tågerup Pastorats "sogneblad" Jarun (23. årgang nr. 8).

 

KOMMENTAR 1 (14.08.12): Sidste linje i andet vers blev 14.08.12 ændret fra " hvis vi er i blindhedens sele." til "hvis vi er i tomgangens sele?".

 

KOMMENTAR 2 (2011): Der findes sådan set to salmer til dagens evangelium. Og det er jo i enhver henseende først og fremmest Grundtvigs "Lille Guds barn, hvad skader dig" (DDS 41). Men til Matt 6,24-25 er der desuden Brorsons "Så skal da mammon vige" (DDS 621). Det afgørende er imidlertid, at "Lille Guds barn, hvad skader dig" er selvskreven som evangeliesalme (normalt salme efter prædikenen) på denne søndag, hvor vi jo også ofte fejrer høstgudstjeneste. Jeg kunne så bare endnu en gang have nøjedes med et Halleluja-vers. Men nu har jeg gjort et forsøg med en høstgudstjenestesalme, som knytter sig lidt til Matt 6,24-34, men ikke mere, end at den i princippet skulle kunne bruges ved høstgudstjeneste på enhver søndag. Den ville - i princippet - kunne bruges som indgangssalme. Men dér har vi jo "Nu falmer skoven trindt om land"! Så en god mulighed ville være efter gammeltestamentlig læsning. Der er jo stadig ingen høstgudstjenestesalmer fra vor tid i salmebogen. Og der er slet ingen høstgudstjenestesalme, der på en helt særlig måde passer til et år som i år, hvor mange landmænd vil have svært ved, bare uden videre at sidde og synge takkesalmer. I hvilken forbindelse jeg dog også vil henvise til "Lille Guds barn, hvad skader dig". Den kan vi også synge i år. Men den er alligevel mere almindelig i sin karakter.

 

*

 

Evangeliesalme til 16. søndag efter trinitatis. - Joh 11,19-45.

 

Mel.: Ånden opgav enkesønnen (DDK 568).

 

Lazarus er død og rådden,

hvilken rædsel, hvilken gru!

Her har Døden ramt med brodden.

Hvad kan Jesus gøre nu?

Ja, vi hører, hvad han gjorde,

gav os det utroligt store

tegn på herlighedens håb.

 

Ja, vi hører, hvad han gjorde,

i de førstes vidnesbyrd,

men vi mærker tvivlen bore,

troens nære sammenstyrt.

Vi må bare fortsat høre,

selv om tanken må tilsløre,

hvad der virkelig er sket.

 

De har ikke kunnet lyve;

sandheden lå under alt.

Mange lader ønsket flyve;

de har, hvad de så, fortalt,

set igen i påskelyset,

livets magt ind i dødsgyset,

livets nedslag, livets håb.

 

Vi kan os i Martha spejle,

som gik ud, da Jesus kom.

Hendes tanke måtte stejle,

troen var dog ikke tom.

Håbet kunne ikke glippe,

for hun kunne ikke slippe,

hvad hun havde set i ham.

 

Ikke mindre, ikke mere

end en tro på Livet selv;

vi skal ikke selv præstere,

kun modtage fra Hans væld;

for i Ham er evigheden,

gudsnærværet og gudsfreden,

også i det værste Nu.

 

Så om Lazarus vi hører.

Det er hvad de dengang så,

hvad skriftordet med sig fører,

og det må vi lade stå.

Vi må se det som livstegnet,

som af ingen er udregnet,

men i påskelyset set.

 

Livets Herre, du, som græder

for os, når vort håb er dødt,

du, som hen til graven træder,

oprørt og i hjertet stødt,

lad os se dig stå og kalde,

så det gælder for os alle,

ud af graven kalder du!

 

Første vers 02.09.10.

De øvrige vers 27.09.14.

 

KOMMENTAR: Første vers er (med ændring af "med" til "for") fra 2010, men de øvrige er altså nye. - Jeg overså i 2010 Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). Det skyldtes bla., at den ikke var med i salmebogens oversigt over ”Gendigtede stykker af Bibelen”. Men der er jo heller ikke nogen automatik i, at jeg nøjes med at lave et Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen over pågældende tekst, så blandt andet her har jeg nu også lavet en hel evangeliesalme som udvidelse af det evangelie-vers, jeg skrev allerede i 2010. Men i 2012 skrev jeg også et Halleluja-vers (se nf.).

 

-

 

Halleluja-vers til 16. søndag efter trinitatis. - Joh 11,19-45.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Han græd for os og opvakte den døde.

Gav os et livs-tegn til herligheds-troen.

Lad os da synge med tro: Halleluja!

 

14.09.12

 

KOMMENTAR (2012): Til dette evangelium har Johannes Møllehave skrevet salmen ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). - I anden linje har "for" erstattet "med" 01.10.14.

 

*

 

Evangeliesalme til 17. søndag efter trinitatis. - Mark 2,14-22.

 

*

 

Hallelujavers til 18. søndag efter trinitatis. - Joh 15,1-15.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Jesus har sagt: Vær I nu mine grene!

Grene på mig bærer dejlige druer.

Nu er hans glæde hos os. Halleluja!

 

03.09.10

 

KOMMENTAR:

Da vi nu igen (se bemærkning nf.) har en salme til dagens evangelium, nemlig nr. 368 ”Vintræ og grene og frugt hører sammen” (Jørgen Kristensen), vil jeg også her (som til 11. s. e. trin.) nøjes med at lave et Halleluja-vers. Jeg henviser til den ret udførlige kommentar til 11. s. e. trinitatis-verset (i FB-NOTEN ”Digte, aforismer og salme-vers til FB” og på undersiderne ”Litterære tekster” og ”Salmer” på min hjemmeside). - Forlægget for Halleluja-verset her til vor 18. s. e. trin. er det (polske) katolske Halleluja til deres ”5. påskesøndag” = vor 4. søndag efter påske, og det er efter deres tekstrække B (de har jo tre). Evangeliet hos dem er Joh 15,1-8, og Halleluja’et lyder:

 

Alleluja, alleluja, alleluja.

Bliv i mig, og jeg bliver i jer.

Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

Alleluja, alleluja, alleluja.

 

BEMÆRKNING: Jeg havde til 16. s. e. trin. overset Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). Det skyldtes bla., at den ikke var med i salmebogens oversigt over ”Gendigtede stykker af Bibelen”. Men der er jo heller ikke nogen automatik i, at jeg nøjes med at lave et Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen over pågældende tekst.

 

Kommentar ved genbrugen på Facebook-væggen 2012:

 

Der er en salme til dagens evangelium (dog kun til v. 1-11), nemlig DDS 368 ”Vintræ og grene og frugt hører sammen” (Jørgen Kristensen), så jeg nøjes med at sætte Halleluja-verset fra 2010 på også i år.

 

*

 

Evangeliesalme til 19. søndag efter trinitatis. - Joh 1,-35-51.

 

Mel.: Dybe, stille, / stærke milde (DDK 107).

 

Herregud, er du fra Rødby! 1

Nabo-dom er aldrig rar. 2

Nazaret var den tids Dødby,

intet stort kom vel derfra?

Men hos Jesus sås det store

i den mindste ting, han gjorde.

 

Vi må altså til ham komme

for at se og blive set,

høre Sandheds dybe domme,

se langt mer end en profet.

Over vores lille måben

lover han os himlen åben.

 

Vi må se, når nogen peger,

og så følge efter ham,

gå ind i det hus, han ejer,

uden dumt at føle skam;

her er der jo godt at være,

her er der alt godt at lære.

 

Vi må vidne for hinanden

om, hvad vi i ham har mødt,

om, at han er redningsmanden,

for alt vores, tabt og dødt.

Vil til tjeneste han kalde,

må vi lade loddet falde.

 

Ja, fra Nazaret, du kommer,

fra et ydmygt udkantssted,

verden er din fine dommer,

den har nok at dømme med.

Dog er netop det gudsstedet,

jord og Himmel sammenkædet.

 

Lad os da se himmelstigen

som den sande storheds vej,

når vor egen tankehigen

ikke fører os til dig!

Vil du os, må vi dig kende!

Bliv hos os til verdens ende!

 

Første vers (anden linje senere ændret) 23.09.10.

Andet vers 24.09.12.

De følgende vers 02.10.14.

 

1 Dette var i hvert fald tidligere en almindelig bemærkning på Lolland.

2 Nathanael stammede fra Kana knapt 15 km nord for Nazaret (Joh 21,2).

 

KOMMENTAR: Der er altså i 2014 føjet fire nye vers til de oprindelige to evangelie-vers.

 

*

 

To evangelievers til 20. søndag efter trinitatis. - Matt 21,28-44.

 

Mel.: Ak, Fader! lad dit ord og Ånd (DDK 3).

 

De første ender helt til sidst,

de utro meget trist.

Man svigter det, man fint har sagt,

misbruger groft sin magt.

Men nogle vender om

og får en anden dom.

De stiller sig med sind og ben

på sandhedsdybets sten.

 

Så blev dit Rige givet os

på grund af andres trods.

En dejlig vingård fik vi her

i Danmarks gode ler.i Danmarks gode ler. i Danmarks gode ler.

Men hvordan er vor frugt?

Er vi på farlig flugt?

Tag os tilbage på din vej,

frels os fra flugtens Nej!

 

Sidste vers 24.09.10

Første vers 13.10.12

 

*

 

Evangeliesalme til 21. søndag efter trinitatis. - Luk 13,1-9.

 

*

 

Evangeliesalme til alle helgens dag (allehelgens søndag). - Matt 5,13-16.

 

Mel.: Gør dig nu rede, kristenhed (DDK 185).

 

Du siger: I er jordens salt!

Få livet til at smage!

Lad glæden gro, og friskhold alt

for råddenskabens plage!

Men du er i os denne kraft;

vi havde selv slet intet haft.

Bliv hos os, saltets Herre!

 

Du siger: I er verdens lys,

så lys nu over verden!

Frygt ikke mørkets vrede fnys,

men lys ved jeres færden!

Det kan vi godt, når du er med

i selv det værste mørkested.

Lys ved os, lysets Herre!

 

Du siger, at vi ikke må

bekvemt og flovt os dække,

at vi skal åbent stå og gå,

så det kan andre vække

ved gerninger, som kun de ser,

fordi de i dit livslys sker.

Virk ved os, livets Herre!

 

Første vers 12.10.10.

Andet vers 25.10.12.

Tredje vers 23.10.14.

 

Note: Gerninger, "som kun de [andre] ser", er gerninger, vi ikke selv tænker over, fordi de simpelt hen sker i Jesu Kristi livslys, jf. hvad Jesus har sagt om, ikke at lade den ene hånd vide, hvad den anden gør, eller hvad Martin Luther (her citeret efter hukommelsen) har sagt om, at de gode gerninger springer ud af troen på Guds nåde "wie ein freudiges Hervorquellen" (som et glædens kildespring).

 

*

 

Evangeliesalme til 22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,1-14.

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde (DDK 204)

 

Vi vil høre til de store,

Jesus peger på de små

og på storhedstrangens snore,

som de små kan snuble på.

Den, som har den trang opgivet,

med de små går ind til livet.

 

Ikke kun de små og gode

hører til i Jesu fold;

han vil bringe dem på fode,

som er i det ondes vold,

vil tålmodigt på dem vente,

ja, dem selv tilbage hente.

 

Jesus, tak fordi du lover,

at du henter os igen

tak, fordi du alting vover

som vor redningsmand og ven!

Hold os fast i livets kæde,

lad os blive i din glæde!

 

Første vers 11.10.10.

Andet og tredje vers 05.11.14.

 

*

 

Evangeliesalme til 23. søndag efter trinitatis. - Mark 12,38-44.

 

*

 

Evangeliesalme til 24. søndag efter trinitatis. - Joh 5,17-29.

 

*

 

Evangeliesalme til sidste søndag i kirkeåret. - Matt 11,25-30.

 

Mel.: Fuglen har rede, og ræven har grav (DDK 145).

 

Tak, siger Jesus til sin og vor Far,

alt er helt modsat nu drejet,

alt bli'r dem givet, som ingenting har,

blinde står de, som har meget.

Og kun i Jesus vi kender Gud,

Gud er til stede i vores hud.

 

Vi, de umyndige, svage af ånd,

som dog fik stærkt åbenbaret

visdom med frihed for åg og fra bånd,

liv af Guds-lyset opklaret,

takker for åget i godhed lagt,

byrden til hvile for sjælen rakt.

 

Ja, vi dig takker, vor Herre og Bror,

for, hvad du hidtil har givet,

undertegn, glædesbud, plads ved dit bord,

forsmag på gudsrigeslivet!

Og når du kommer i herlighed,

giv os det helt i al evighed!

 

Andet vers 20.10.10 (de to sidste linjer udskiftet 2014).

Første vers 06.11.12.

Sidste vers (og de to nye linjer i andet vers) 06.11.14.

 

KOMMENTAR: Der er i salmebogen en salme til Matt 11,28-30: "O, kommer hid dog til Guds Søn" (DDS 638).

 

 

 

*  *  *      *  *  *

 

 

 

Salmer og kristelige digte m.m. i øvrigt

 

Yngst øverst, ældst nederst.

 

 

SALMER

 

 

Evangeliesalme til 11. søndag efter trinitatis (A)

 

Mel.: Ånden opgav enkesønnen

 

Jesus har en magt, som drager

mennesker af alle slags,

også dem, som fornemt vrager,

hvad de burde gribe straks,

mener deres på det tørre,

føler sig dog endnu større,

når de træder på de små.

 

Men til netop dem han taler

strengt i ordet om de to:

En, der selv i bønnen praler,

en, som dårligt nok tør tro;

en, der er så stærk og sikker,

en, som blot om nåde tigger;

selvstorhed og ydmyghed.

 

Tolderen med bøjet hoved

slog i anger på sit bryst,

selv han mindst af alle tro’de,

han var nærmest liv og lyst.

Dog til netop ham blev givet,

det, som helt betyder livet:

fællesskab med livets Gud.

 

Men hvorfor nu denne tolder

med hans taber-ydmyghed?

Hvorfor op for os mon holder

Jesus, hvordan han fik fred?

Fordi livet er af nåde,

der er ingen anden måde;

det er gave først og sidst.

 

Og fordi retfærdigheden

ikke bare er et ord,

blot et ord om høfligheden

mod den Gud, som er så stor,

men er alt, hvad liv betyder,

når det ikke bare flyder

blindt og tomt i kemisk tvang.

 

Gud, vi beder dig om livet,

livet vendt den rette vej,

fra Begyndelsen os givet

som et fællesskab med dig.

Giv os dette liv tilbage,

det, vi søgte, selv at tage.

Giv os nådens liv igen!

 

Luk 18, 9-14

15.08.85

 

 

*  *

 

 

Første vers af en moderne påskesalme

 

Mel.: Herre Jesus, vi er her

 

Gule lys, hvor alt er gråt,

smerteglimt i døve dage,

alting var jo næsten godt,

førend du kom her tilbage!

Hvorfor skal vi atter høre

det, som ingen magt kan gøre?

 

...  ...  ...

 

1988? 1989?

 

 

*  *

 

 

”TRACTUS”

 

Salmevers mellem epistel og evangelium til søndag seksagesima (vel efter den gamle alterbog).

 

”Tractus” betyder måske ”i ét træk” (jfr. ”traktor”, en der trækker!) - dvs. ”ikke vekselsang”. Bruges (eller brugtes) om det sang-stykke, der i faste- og bodstiderne træder i stedet for Halleluja. - Nedenstående vers er en gendigtning af det gamle messeled over Sl. 60,3-6.

 

[2008: Den Romersk-Katolske Kirke har efter Andet Vatikanerkoncil afskaffet forfasten (septuagesima-tiden), og i vor egen vejledning om kirkefarver angives denne kirke-årstids farve som enten grøn eller violet. Det er derfor et spørgsmål, om der nu bør synges ”Tractus” før evangelielæsningen her i Folkekirken, eller om der skal synges halleluja til og med fastelavns søndag. Jeg er her i oktober 2008 ikke færdig med at gøre min egen stilling op, hverken mht. kirkefarven eller mht. karakteren af salmen før evangelielæsningen. Jeg henviser til min artikel ”Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv”, Præsteforeningens Blad 2007/13. - Står nu på undersiden ”Kirke og teologi”].

 

Den gamle Tractus lyder:

 

Gud, du har forstødt os, du brød løs mod os, du blev vred på os, rejs os igen! Du har bragt landet til at skælve og slå revner, hel dets brud, for det vakler! Du lod dit folk opleve hårde tider ... Dem, der frygter dig, har du givet et banner, som de kan flygte til for buens skud.

 

*

 

Tractus til sexagesima

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde.

 

Gud! Et jordskælv er din vrede,

du har ret, og vi har skyld.

Vores udvej er at bede:

Hel det brudte, kløften fyld,

giv os korsets sted som tilflugt,

og lad nåden bære livsfrugt!

 

Sl. 60,3-6.

1985?

 

 

*  *

 

 

Introitus til temagudstjeneste ”Syndefaldet”

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde

 

Gud, vor Skaber, livets giver!

Du, som gjorde alting godt!

Tvivlen os mod vanvid driver,

når det onde koldt og råt

piner, flænser, knuser, dræber

livet mellem dødens kæber.

 

Hvad er det, at du er Skaber,

mod det ondes frie spil?

Hvis det gode altid taber,

tør vi tro, at du er til?

Tør vi tro, at du bestemmer,

når den Ondes benhånd klemmer?

 

Herre! Vi er små og bange!

Tilgiv os vort tvivlens råb!

Byt det ud med troens sange,

glædeslyd med liv og håb!

Løs vort blik fra ondskabs gåde,

ret det mod din stærke nåde!

 

November 1975

 

 

*  *

 

 

Introitus til temagudstjeneste ”Skabelsen”

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder

 

Mørke, tomhed, død og kulde,

ingen mening, ingen grund.

Alle tanker smertefulde

i en verden uden bund.

Sådan føler vi vort liv,

vindens pust i græs og siv,

korte dage, brat henlevet,

sorte tavle ubeskrevet.

 

Grønne skove. Solen skinner.

Lærker under himmel blå.

Glade børn med røde kinder.

Hvor kan tanken det forstå?

Er det kun et tomt bedrag?

Blomster ved den åbne grav?

Eller stærke livets tråde

gennem død og smertegåde?

 

Hør, vi råber ud af nøden:

Er der mer’ end ingenting?

Nogen, stærkere end døden,

som kan bryde gådens ring?

Tal da til os, giv os svar!

Tænd dit lys, gør dagen klar!

Giv os tro og mod til livet!

Vis, at det af dig er givet!

 

November 1975

 

 

*  *

 

 

En slags salme i 1970

 

Mel.: Hvilestunden er i vente

 

Mørke, tavshed, død og kulde

hersker i det store rum.

Alle føler vi til fulde:

Verden er kun blind og tom.

 

Kærlighed hos mand og kvinde,

børn, som springer glade om;

alle vegne vil vi finde:

Verden er kun blind og tom.

 

Skønhed, sandhed, magt og ære,

alt, vi tror, det gælder om,

kan vi se må intet være:

Verden er jo blind og tom.

 

Men da strømmer liv og varme,

glæde, over verden ud,

sine børn med faderarme

kærligt favner altets Gud.

 

Thi når vi er dybest nede,

råber sorg og smerte ud

eller synker hen i lede,

mærker vi, der er en Gud.

 

Han er liv, og Han er nåde,

i hans ord er glædesbud.

Vi får håb ved korsets gåde.

lad os takke livets Gud!

 

1970

 

 

 

*  *  *

 

 

 

KRISTELIGE DIGTE I ØVRIGT

 

 

Ugens Facebook-digt, uge 47/2011

 

KRISTEN I VERDEN - Et læredigt

 

Når jeg går ud af kirkedøren

går jeg ind i verden igen

og forholder mig til Gud derinde

jeg ved jo at alt er i Ham

og at Han er i alt

men så gælder det ellers om

at se på denne sten og denne blomst

denne hest og disse mennesker

om at se dybt i alt der er og sker

uden videre snak

og jeg skal slet ikke prøve

at destillere Evangeliet ud af verden

ikke nogen evangeliealkymi her

jeg må vente til på søndag!

 

19.10.11

 

-

 

Kirkedøren bag mig

 

Kirkedøren bag mig

skaller lidt i den røde maling

begyndende råd nedefra

mange af murstenene omkring

sat i gennem tiden

men det var derinde

jeg lige var sammen med

den evige Gud

kommet engang

nærværende nu.

 

25.09.00

 

 

 

 

*  *  *

 

 

 

OVERSÆTTELSER

 

(Mine oversættelser af danske salmer til russisk står på undersiden RUSSKIJ).

 

 

-

 

 

Gud, du, som Polen gennem lange tider

 

Ved andagten ved de polske flyveres grav i Slaglille den 14. september 2013 (se billedteksterne "1943 - Slaglille - 2013" på undersiden "Internationalt") sang vi til allersidst den polske "national-salme" "Boże, coś Polskę" (den polske tekst står efter oversættelsen), som jeg på opfordring havde lavet denne oversættelse af, så danskerne kunne synge den:

 

Gud, du, som Polen gennem lange tider

omgav med glansen af din magt og ære!

Du med dit skjold var værn til alle sider,

du lod os fri for tryk og trængsel være.

Velsign os, Herre, hør os, når vi beder;

vort land er frit, når du, vor Gud, os leder!

 

Du led med os, da vi var dybest nede,

og var hos os i vore frihedskampe,

du ville vidt vort kampmods ry udbrede,

vor ære lod du ingen hær nedtrampe.

Velsign os, Herre, hør os, når vi beder;

vort land er frit, når du, vor Gud, os leder!

 

Opstanden som af graven var nu Polen,

genfødt var verdens frihedsfanebærer,

den hvide ørn fløj frit nu under solen,

nu ingen fangelænker folket snærer.

Velsign os, Herre, hør os, når vi beder;

vort land er frit, når du, vor Gud, os leder!

 

Alojzy Feliński og Antoni Gorecki m.fl. 1816 og senere

Dansk oversættelse Bent Christensen 2013

 

-

 

Boże, coś Polskę

 

Boże, coś Polskę przez tak liczne wieki

otaczał blaskiem potęgi i chwały,

coś zasłaniał, tarczą Swej opieki

od nieszczeć, które przygnębić miały 

Przed Twe ołtarze zanosim błaganie: 

Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!

 

Ty, któryś potem, tknięty jej upadkiem,

wspierał walczących za najswiętszą sprawę,

i chcąc świat cały mieć jej męstwa świadkiem,

w nieszczęściach samych pomnażal jej slawę.

Przed Twe ołtarze zanosim błaganie: 

Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!

 

Powstała z grobu na Twe władne słowo

Polska, wolności narodów choraży,

pierzchnęły straże, a ponad jej głową

Znowu swobodnie Orzel Biały krąży! 

Przed Twe ołtarze zanosim błaganie:

Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!

 

 

 

*  *  *

 

 

 

For at vi ét må være

 

Ved et par af gudstjenesterne i ærkebispedømmet Szczecin-Kamień 2012 (se nærmere på undersiden "Internationalt") sang vi, mens vi holdt hinanden i hænderne:

 

Abyśmy byli jedno, podajmy sobie ręce.

Abyśmy byli razem i jedno mieli serce.

Dzielmy się chlebem, dzielmy się niebem;

Niech się odmieni, niech się odmieni

oblicze ziemi, tej ziemi.

 

På opfordring lavede jeg denne danske oversættelse:

 

For at vi ét må være, ræk nu hinanden hånden!

Så at nu i det nære hjertet er ét og ånden.

Vi deler brødet og himmelmødet.

Må Ånden give, må Ånden give,

at ny må blive vor jord her!

 

Polsk original: biskop Józef Zawitkowski.

Dansk endelig version: Bent Christensen

10.10.12.