|
SALMER og KRISTELIGE DIGTE Bent Christensen |
Siden er oprettet den 3.
oktober 2008
NÆRVÆRENDE UNDERSIDE ER NU KUN EN APPETITVÆKKER! - Der kan dog
stadig komme nyt på.
Der kom nyt på 12.03.18:
EVIGHEDEN ER FULD AF SANG. Mit bidrag til Folkekirkens Ungdomskors
sangkonkurrence 2018. - Det står langt nede, nemlig i afdelingen "Salmer
og kristelige digte m.m. i øvrigt", afsnittet "SALMER". Men man
jo søge på "Ungdomskor".
Men ellers gælder stadig denne
Oplysning indsat her
03.08.17
Mine litterære tekster (digte og aforismer) bliver nu
(siden 2015) udgivet i bogform. Se listen nedenfor.
I øjeblikket arbejder jeg med tre bøger: Adam
Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske
sonetter, oversat og udgivet af mig (forventes udgivet inden jul 2017). - Mit Dannevirke. Betragtninger om allehånde
(forventes udgivet inden jul 2018). - Nye
digte og aforismer (forventes også udgivet inden jul 2018).
Men da alt, hvad jeg udgiver nu og i resten af min tid, udgør én stor sammenhæng
- med teologien og salmerne som noget helt særligt og helt overordnet (og det
slaviske som en sideaktivitet) - vil jeg slutte denne "oplysning" med
at vise, hvad jeg har udgivet af bøger indtil nu (eller planlægger at udgive).
Og jeg vil gøre det ved at indsætte den planlagte første trykte side i Mit Dannevirke:
TIDLIGERE UDGIVELSER AF SAMME
FORFATTER:
På Gads Forlag:
Fra
drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S.
Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825
til Indledningen i 1832. - Licentiatafhandling (ph.d.) 1987.
Omkring
Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den
erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement. -
Disputats 1998.
På nærværende forlag som oversætter og udgiver:
Adam
Mickiewicz: Krimsonetter. Oversat af Knud Berlin
og Bent
Christensen, udg. af Bent Christensen. - 2015.
Adam
Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter. Oversat og udgivet af Bent Christensen.
- 2017. *)
På nærværende forlag som forfatter:
Lollandsonetter.
- 2015.
Salmer.
Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - 2015.
Digte
og aforismer 1966-2016. - 2016.
Mit teologiske
testamente. Dogmatik og betragtninger (2017).
PLANLAGTE UDGIVELSER PÅ NÆRVÆRENDE FORLAG:
Min poetik.
Nye digte og aforismer.
(* Jeg regner med, at denne nye
Mickiewicz-udgivelse (som jeg for tiden også arbejder på stort set hver dag)
når at udkomme inden julen 2017, så at den altså skal stå her, når Mit Dannevirke udgives et års tid
senere.
Når Mit Dannevirke ikke er nævnt her skyldes det naturligvis, at det er
den, disse oplysninger kommer til at stå i!
Jeg har selvfølgelig i tidens løb skrevet en lang
række artikler af forskellig slags, og jeg vil her især pege på de efterhånden
mange artikler på både dansk og polsk (og oversættelser af vers fra polsk), jeg
har skrevet i det polsk-danske kvartalsskrift Informator Polski. Men det, jeg helt særligt ønsker at føje til
ovenstående liste, er det ejendommelige efterslæt af min virksomhed som
Grundtvig-forsker (1972-2002), der udgøres af nedenstående tre artikler i Grundtvig-Studier:
"Totaldigteren
Grundtvig. En kommenteret forskningshistorisk oversigt som bidrag til
bestemmelsen af Grundtvigs egenart som digter" (GS 2011).
"Fra Hamann til Fasc.
209.10. Om Grundtvigs forhold til Johann Georg Hamann og dennes samtidige"
(GS 2012).
"Kirke og menighed i
Grundtvigs teologi og kirkepolitik 1806-61" (GS 2013).
Med denne "oplysning" (som i tilpasset
form også er sat på nogle tilsvarende undersider) har jeg givet en forklaring
på, hvorfor nærværende underside ikke længere bliver opdateret, og på, hvorfor
jeg i det hele taget ikke længere er så aktiv her på min hjemmeside.
Jeg gør dog opmærksom på, at undersiden "Erindringer"
stadig indeholder hele den foreliggende version af min selvbiografi, og at det
først vil være om nogle år (om overhovedet), den bliver udgivet i bogform.
Følgende undersider bliver stadig opdateret, når der
er nyt: "Om mig selv", "Erindringer - DAGBOG", "Det
særligt danske", "Kirke og teologi", "Prædikener efter
11.05.03", "Internationalt", "Debat" og
"POLSKI". - Flere af de undersider, der slet ikke eller meget
sjældent vil blive opdateret, vil stadig kunne være af interesse for mine
besøgende. Men de undersider, der svarer til allerede udgivne eller kommende
bøger, må nu betragtes som appetitvækkere. - Se listen med samtlige undersider
i menuen ude til venstre.
De, der måtte ønske at følge med i, hvad jeg laver,
henvises helt særligt til "Erindringer - DAGBOG". Men man kan også
besøge min Facebook-profil: https://www.facebook.com/bent.christensen.505
Her bliver der især slået ny digte eller
oversættelser af digte op hver uge. For tiden er det salmer fra min ovenfor
anførte salmesamling der hver lørdag sættes på som søndagens salme, men på et
tidspunkt kommer der nok også i hvert fald et mindre antal nye salmer.
Se også min forlagsside i Facebook:
https://www.facebook.com/forlagetluskebakken
-
HER ER, HVAD DET NÅEDE AT BLIVE TIL MED NÆRVÆRENDE UNDERSIDE
-
Senest
opdateret 12.11.15: Mange ting er nu fjernet. Men en del smagsprøver er
blevet tilbage. Jeg vil jo gerne have, at man køber bogudgaven!- Se lige
nedenfor om bogudgivelsen og mine to andre udgivelser i dette efterår.
Hvis man læser russisk, kan man også - på
undersiden RUSSKIJ - se mine oversættelser til russisk af DDS 99, 147,
227, 290, 321 og 406.
MEN se også dette:
I august 2015 begyndte jeg at udgive
mine forskellige ting. Som selvudgiver. På mit eget Forlaget Luskebakken, men
på
Her kan man nu, som ved almindelig
internethandel, og som print on demand (POD) med en leveringstid på
nogle uger, købe
Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Udgivet af mig og med mig som oversætter
af de 14 af 19 sonetter. De øvrige fem bringes i Knud Berlins oversættelse fra
1888.
Bent Christensen: Lollandsonetter. - Min alvor-i-spøg-opfølgning
af Krimsonetter!
Bent Christensen: Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og
helligdage. - Det er blevet en bog på 320 sider med ikke alene de mange
salmer og vers, men også de udførlige Bemærkninger og Noter, som gør bogen til
også en lille lærebog i salmen, gudstjenesten og kirkeåret. - Jeg mener selv,
der er tale om et vigtigt bidrag til dansk kirkeliv netop nu.
Jeg vil derfor ikke blive ved at
sætte salmer på her, men højst sætte nogle appetitvækkere på. Der sker noget
med en, når man begynder at udgive bøger. Så vil man have solgt dem!
* * *
INDHOLD A
(hovedafsnit)
SALMER OG SALME-VERS TIL
KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER
SALMER OG KRISTELIGE DIGTE
I ØVRIGT
OVERSÆTTELSER
-
INDHOLD B
(detaljeret)
SALMER OG SALME-VERS TIL
KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER
Nedenfor er
angivet denne sides oprindelige indhold. Men da det hele (og mere til) nu
foreligger i bogform, og da jeg naturligvis gerne vil have solgt bogen, har jeg
nu slettet de fleste salmer og kun ladet nogle smagsprøver blive tilbage. -
Bogen kan købes som print on demand
(POD) på den ovf. angivne gopubli.sh-adresse eller i boghandlerne. -
POD-udgaven koster 169 kr.
Selv om jeg
har ladet alle dages navne og de pågældende salmers art stå, er der ikke
fuldstændig overensstemmelse mellem det, der nu står på denne side. De fleste
af de enkeltvers, der har stået her på siden, er fx udvidet til hele salmer,
hvad der kun i enkelte tilfælde er angivet her. Der er også andre former for
opsupplering i den trykte udgave. Og noterne
er samlet bagi - efter Bemærkninger.
FØRSTE TEKSTRÆKKE
1. søndag i advent. - Matt 21,1-9. -
Halleluja-vers.
2. søndag i advent. - Luk 21,25-36. -
Halleluja-vers.
3. søndag i advent. - Matt 11,2-10.
Evangelievers
(2010).
Evangeliesalme
(2014).
4. søndag i advent. - Joh 1,19-28. -
Halleluja-vers.
Juleaften. - Matt 1,18-25. - Evangeliesalme.
Kristi fødsels dag. - Luk 2,1-14.
Evangelievers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Sankt Stefans dag. - Matt 23,34-39.
To
evangelievers (2010).
Evangeliesalme
(2012).
Julesøndag. - Luk 2,25-40 (vers 36-38).
To
evangelievers (2012).
Evangeliesalme
til Luk 2,22-40 (2014).
Nytårsdag (Herrens omskærelse, julens
ottendedag). - Luk 2,21.
Indgangssalme
uanset tekstrække (skrevet til 2012).
Evangelievers
(2011).
Helligtrekongers søndag. - Matt 2,1-12 -
Indgangssalme.
1. søndag efter helligtrekonger. - Luk
2,41-52. - Halleluja-vers.
2. søndag efter helligtrekonger. - Joh
2,1-11.
Evangelievers
(2010).
Evangeliesalme
(2015).
3. søndag efter helligtrekonger. - Matt
8,1-13.
4. søndag efter helligtrekonger. - Matt 8,23-27.
- Halleluja-vers.
5. søndag efter helligtrekonger. - Matt
13,24-30. - Halleluja-vers.
Sidste søndag efter helligtrekonger. - Matt
17,1-9. - Halleluja-vers.
Kyndelmisse. 2. februar. - Luk 2,22-40.
Denne dag er ikke forordnet
i Folkekirken, men den fejres efterhånden mange steder. Se overvejelserne i
kommentaren til 2014-salmen.
To
evangelievers (2012).
Evangeliesalme
(2014).
Søndag septuagesima. - Matt 20,1-16. -
Halleluja-vers.
Søndag seksagesima. - Mark 4,1-20. -
Halleluja-vers.
Fastelavns søndag. - Matt 3,13-17. -
Halleluja-vers.
Askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.
Evangelie-vers
+ udgangssalme-vers (2011).
Evangeliesalme
(2013).
1. søndag i fasten. - Matt 4,1-11. -
Evangeliesalme.
2. søndag i fasten. - Matt 15,21-28. -
Faste-lovprisning (Tractus).
3. søndag i fasten. - Luk 11,14-28. -
Faste-lovprisning (Tractus).
Midfaste søndag. - Joh 6,1-15. - To
evangelie-vers.
Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,26-38. -
Faste-lovprisning (Tractus).
Palmesøndag. - Matt 21,1-9.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(2013).
Skærtorsdag. - Matt 26,17-30.
To
evangelie-vers (2011).
Evangeliesalme
(2013).
Langfredag. - Matt 27,31-56. -
Evangeliesalme.
Påskedag. - Sl. 118,19-29. - Salme efter
gammeltestamentlig læsning.
Anden påskedag. - Sl. 118,19-29. - Salme efter
gammeltestamentlig læsning.
1. søndag efter påske. - Sl. 30. - Salme
efter gammeltestamentlig læsning.
2. søndag efter påske. - Joh 10,11-16.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(to vers) (2013).
3. søndag efter påske. - Joh16,16-22. -
Evangeliesalme.
Bededag. - Matt 3,1-10. - Evangeliesalme.
4. søndag efter påske. - Joh 16,5-15. -
Evangelie-vers.
5. søndag efter påske. - Joh 16,23b-28.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(2015).
Kristi himmelfarts dag. - Sl, 110,1-4. -
Salme-vers til efter gammeltestamentlig læsning.
6. søndag efter påske. - Joh 15,26-16,4.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(2015).
Pinsedag. - Joh 14,22-31.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(2015).
Anden pinsedag. - Joh 3,16-21.
Evangelie-vers
(2011).
Evangeliesalme
(2015).
Trinitatis søndag.
Trosbekendelsen
versificeret ().
Halleluja-vers
(2015).
1. søndag efter trinitatis.
Indgangssalme
til denne og andre søndage efter trinitatis (2002).
Evangeliesalme
til 1. søndag efter trinitatis (2015).
2. søndag efter trinitatis. - Et helt
"højmessesæt".
3. søndag efter trinitatis. - Luk 15,1-10. -
Evangeliesalme.
4. søndag efter trinitatis. - Luk 6,36-42. -
Evangeliesalme.
5. søndag efter trinitatis. - Es 6,1-8 og
Luk 5,1-11.
- Oversættelse til russisk af DDS 147.
- Salme-vers til efter den
gammeltestamentlige læsning, Es 6,1-8.
6. søndag efter trinitatis. - Matt 5,20-26.
- Evangeliesalme.
7. søndag efter trinitatis. - Luk 19,1-10. -
Evangeliesalme.
8. søndag efter trinitatis.
Jer.
23,16-24. - Salme til efter gammeltestamentlig læsning.
Matt
7,15-21. - Evangelie-vers.
9. søndag efter trinitatis. - Luk 16,1-9. -
Evangeliesalme.
10. søndag efter trinitatis. - Luk 19,41-48.
- Evangeliesalme.
11. søndag efter trinitatis. - Luk 18,9-14.
- Evangeliesalme.
12. søndag efter trinitatis. - Mark 7,31-37.
Halleluja-vers.
Indgangssalme.
13. søndag efter trinitatis. - Luk 10,23-37.
- Evangeliesalme.
14. søndag efter trinitatis. - Luk 17,11-19.
- Evangeliesalme.
15. søndag efter trinitatis. - Matt 6,24-34.
- Salme til dagen eller til høstgudstjeneste på også andre dage. Fx
indgangssalme eller salme efter gammeltestamentlig læsning.
16. søndag efter trinitatis. - Luk 7,11-17.
Halleluja-vers.
Salme
til dagen som sådan, mere eller mindre direkte på grundlag af alle tre tekster.
17. søndag efter trinitatis. - Luk 14,1-11.
- Evangeliesalme.
18. søndag efter trinitatis. - Matt 22,34-46
(+ 22,23-33). - Evangeliesalme.
19. søndag efter trinitatis. - Mark 2,1-12.
- Evangeliesalme.
20. søndag efter trinitatis. - Matt 22,1-14.
- Halleluja-vers.
21. søndag efter trinitatis. - Joh 4,46-53.
- Evangeliesalme.
22. søndag efter trinitatis. - Matt
18,21-35. - Evangeliesalme.
Alle helgens dag (allehelgens søndag). -
Matt 5,1-12. - Evangeliesalme.
Sidste søndag i kirkeåret. - Matt 25,31-46.
- Evangeliesalme.
ANDEN TEKSTRÆKKE
Rækken af salmer og salme-vers til opslag på min
Facebook-væg begyndte med salme-versene til søndag seksagesima 2010.
1. søndag i advent. - Luk 4,16-30. -
Halleluja-vers.
2. søndag i advent. - Matt 25,1-13. -
Halleluja-vers.
3. søndag i advent. - Luk 1,67-80. -
Halleluja-vers.
4. søndag i advent. - Joh 3,25-36. -
Evangeliesalme.
Juleaften. - Matt 1,18-25. - Evangeliesalme.
Kristi fødsels dag. - Joh 1,1-14. -
Evangeliesalme.
Sankt Stefans dag. - Matt 10,32-42. -
Evangeliesalme.
Nytårsdag / Herrens omskærelse. -
Indgangssalme uanset tekstrække.
Helligtrekonger. - Es 60,1-6 og Matt 2,1-12
(altså egl. 1.tkstrk.). - Indgangssalme.
1. søndag efter helligtrekonger. - Mark
10,13-16. - Halleluja-vers.
2. søndag efter helligtrekonger. - Joh
4,5-26(30). - Evangeliesalme.
3. søndag efter helligtrekonger. - Luk
17,5-10. - Evangeliesalme.
4. søndag efter helligtrekonger. - Matt
14,22-33. - Evangeliesalme.
Sidste søndag efter helligtrekonger. - Joh
12,23-33. - Evangeliesalme.
Kyndelmisse. 2. februar. - Luk 2,22-40.
Denne dag er ikke forordnet
i Folkekirken, men den fejres efterhånden mange steder. Se overvejelserne i
kommentaren til 2014-salmen.
To
evangelievers (2012).
Evangeliesalme
(2014).
Søndag septuagesima. - Matt 25,14-30. -
Evangeliesalme.
Søndag seksagesima. - Mark 4,26-32.
To
vers til evangeliet (2010).
Evangeliesalme
(2012).
Fastelavns søndag. - Luk 18,31-43.
To
vers til evangeliet (2010).
Evangeliesalme
(2012).
Askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.
Indgangssalme-vers
(2010).
Indgangssalme
(2012).
1. søndag i fasten. - Luk 22,24-32.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
2. søndag i fasten. - Mark 9,14-29.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
3. søndag i fasten. - Joh 8,42-51.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Midfaste søndag. - Joh 6,24-37.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Mariæ bebudelses dag. - Luk 1,46-55.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Palmesøndag. - Mark 14,3-9.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Skærtorsdag. - Joh 13,1-15.
To
vers (2010).
Evangeliesalme
(2012).
Langfredag. - Lidelseshistorien.
Enkeltvers
(2010).
Påskedag. - Matt 28,1-8.
Enkeltvers
(2010).
Enkeltvers
(2010-verset med lille ændring i første linje 2012).
Anden påskedag. - Joh 20,1-18.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
1. søndag efter påske. - Joh 21,15-19.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
2. søndag efter påske. - Joh 10,22-30.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
3. søndag efter påske. - Joh 14,1-11.
Enkeltvers
(2010).
Evangeliesalme
(2012).
Bededag. - Matt 7,7-14.
4. søndag efter påske. - Joh 8,28-36. -
Evangeliesalme.
To 2010-vers + et 2012-vers
5. søndag efter påske. - Joh 17,1-11
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
Kristi himmelfarts dag. - Luk 24,46-53. - Enkeltvers.
6. søndag efter påske. -
Joh 17,20-26.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
Pinsedag. - Joh 14,15-21.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme på to vers (2012).
Evangeliesalme på tre vers (2012 plus nyt 2014-vers).
Anden pinsedag. - Joh
6,44-51.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme på tre vers (2012).
Trinitatis søndag. - Matt
28,16-20.
Enkeltvers (2010).
To evangelie-vers (2010-verset plus et nyt 2012-vers).
Evangeliesalme (2010-verset, nyt 2014-vers og 2012-verset).
1. søndag efter trinitatis.
- Luk 12,13-21.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
2. søndag efter trinitatis.
- Luk 14,25-35.
3. søndag efter trinitatis.
- Luk 15,11-32.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
4. søndag efter trinitatis.
- Matt 5,43-48.
Enkeltvers (2010).
To evangelievers (2012).
5. søndag efter trinitatis.
- Matt 16,13-26.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
6. søndag efter trinitatis.
- Matt 19,16-26.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
7. søndag efter trinitatis.
- Matt 10,24-31.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
8. søndag efter trinitatis.
- Matt 7,22-29.
9. søndag efter trinitatis.
- Luk 12,23-48.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
10. søndag efter
trinitatis. - Matt 11,16-24.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
11. søndag efter
trinitatis. - Da DDS 151 foreligger, er verset til denne dag et Halleluja-vers
over Joh 4,10b.
12. søndag efter
trinitatis. - Matt 12,31-42.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
13. søndag efter
trinitatis. - Matt 20,20-28.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
14. søndag efter
trinitatis. - Joh 5,1-15.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
15. søndag efter
trinitatis. - Luk 10,38-42.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
1. tekstrække-høstsalmen fra 2011
16. søndag efter
trinitatis. - Joh 11,19-45.
Enkeltvers (2010).
Halleluja-vers (2012).
17. søndag efter trinitatis.
- Mark 2,14-22.
Enkeltvers (2010).
To evangelievers (2012).
18. søndag efter
trinitatis. - Joh 15,1-1. - Halleluja-vers.
19. søndag efter
trinitatis. - Joh 1,35-51.
Enkeltvers (2010).
To evangelievers (2012).
20. søndag efter
trinitatis. - Matt 21,28-44.
Enkeltvers (2010).
To evangelievers (2012).
21. søndag efter
trinitatis. - Luk 13,1-9.
Enkeltvers (2010).
Tre evangelievers (2012).
Evangelisalmer (2014).
Alle helgens dag
(allehelgens søndag). - Matt 5,13-16.
Evangeliesalme (2010, 2012 og 2014)
22. søndag efter
trinitatis. - Matt 18,1-14.
Evangeliesalme (2010 og 2014).
23. søndag efter
trinitatis. - Mark 12,38-44. - Evangeliesalme.
24. søndag efter
trinitatis. - Joh 5,17-29.
Enkeltvers (2010).
Evangeliesalme (2012).
Sidste søndag i kirkeåret. - Matt 11,25-30.
Enkeltvers
(2010).
To
evangelievers (2012).
SALMER OG KRISTELIGE DIGTE
I ØVRIGT
Salmer
EVIGHEDEN ER FULD AF SANG. Mit
bidrag til Folkekirkens Ungdomskors sangkonkurrence 2018. - Sat her på
undersiden 12.03.18.
Kristelige digte
Når jeg går ud af kirkedøren /
går jeg ind i verden igen
Ugens Facebook-digt, uge 47/2011, skrevet 19.10.11.
Kirkedøren bag mig. - Digt - 25.09.00.
Jesus
har en magt, som drager. - Evangeliesalme til 11. søndag efter trinitatis (A) -
Luk 18,9-14 - 15.08.85.
Tractus
til sexagesima.
Gud,
vor Skaber, livets giver! - Introitus til temagudstjeneste ”Syndefaldet” -
November 1975.
Mørke,
tomhed, død og kulde - Introitus til temagudstjeneste ”Skabelsen” - November
1975.
Mørke,
tavshed, død og kulde - En slags salme i 1970.
OVERSÆTTELSER
Gud, du, som Polen gennem lange tider
(Boże,
coś Polskę przez tak liczne
wieki)
For at vi ét må være
(Abyśmy byli jedno)
* *
* * * *
SALMER OG
SALME-VERS TIL KIRKEÅRETS GUDSTJENESTER EFTER BEGGE TEKSTRÆKKER
FØRSTE
TEKSTRÆKKE
Halleluja-vers til 1.
søndag i advent - Matt 21,1-9
Mel.: Op! thi dagen nu frembryder
(DDK 444)
Halleluja,
halleluja!
Vi
må synge højt for Herren,
hylde
ham endnu en gang
med vor kirkenytårssang.
Han
med os alt ville dele,
vi skal atter se det hele.
Halleluja,
halleluja!
23.10.10
2010-KOMMENTAR:
Husk,
at Halleluja er det led i messen, hvor menigheden bryder ud i jublende
lovprisning, fordi evangeliet nu skal læses. Vi har det jo hos os også i det
"Gud være lovet for sit glædelige budskab", vi synger lige før
evangelielæsningen. Men salmen før prædikenen bør også have denne karakter. -
NB! Der er præster, der ikke har forstået, hvad det vil sige, at højmessens tre
læsninger nu er GT - Epistel - Evangelium, så at anden salme nu er salmen efter
den gammeltestamentlige læsning og derfor skal være et svar på den, fx en
gendigtet davidssalme. En del præster vælger stadig andensalmen, som om de var
i den forrige ordning, hvor epistlen var første læsning og blev fulgt af
læsningen fra alteret af det evangelium, hvorover der ikke skulle prædikes.
2012-KOMMENTAR ved genbrug
at verset på min Facebook-væg: Fra nu af vil der nok ofte blive tale om ren
genbrug af ting, der allerede er skrevet til første tekstrække. Her har jeg
genbrugt Halleluja-verset fra 2010. - OG JEG GENBRUGER NU OGSÅ 2010-KOMMENTAREN
(dog noget revideret): Husk, at Halleluja er det led i messen, hvor menigheden
bryder ud i jublende lovprisning, fordi evangeliet nu skal læses. I Den Danske
Højmesse vil et vers som dette altså være "salmen før prædikenen". -
("Gud være lovet for sit glædelige budskab" efter "Dette hellige
evangelium skriver ..." er menighedens svar på denne
"annoncering" og bruges også i den danske katolske kirke, men det
svarer til "Gloria tibi, Domine" / "Ære være dig, Herre" i
den almindelige katolske messe og er altså noget andet end messeleddet
Halleluja; jfr. at menigheden i den katolske messe EFTER læsningen af
evangeliet siger "Laus tibi, Christe" / "Priset være du,
Kristus"). - NB! Der er præster, der ikke har forstået, hvad det vil sige,
at højmessens tre læsninger nu er Gammeltestamentlig læsning - Epistel - Evangelium, så at anden
salme nu er salmen efter den gammeltestamentlige læsning og derfor skal være et
svar på den, fx en gendigtet davidssalme. En del præster vælger stadig
andensalmen, som om de var i den forrige ordning, hvor epistlen var første
læsning og blev fulgt af læsningen fra alteret af det evangelium, hvorover der
ikke skulle prædikes.
*
Halleluja-vers til 2. søndag i advent - Luk
21,25-36
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)
Halleluja,
halleluja!
Vi må vor Gud
lovprise.
Trods alt, hvad der
engang skal ske
for
altings fald at vise.
Den gamle verdens
undergang
vi venter på med
håbets sang:
Pris Herren,
halleluja!
23.10.10
-
KOMMENTAR ved
2012-genbrug: I salmebogen er Ingemanns "I verden er ej nød så stor"
(DDS 273) direkte skrevet over dette evangelium. Og Grundtvigs "Rejs op
dit hoved, al kristenhed" (DDS 274) kan også synges efter det. Jeg
tillader mig altså endnu et 2010-genbrug. Og der bliver som sagt i høj grad
tale om genbrug her i 1. tekstrække-kirkeåret 2012/13. - Af andre salmer til 2.
søndag i advent kan nævnes DDS 268, 269, 278 og 279.
*
Evangeliesalme til 3.
søndag i advent - Matt 11,2-10
Mel.:
Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)
Er Jesus nu helt det sidste ord
og ikke én blandt flere?
Hvorfor skulle vi og det, vi tror,
så afgjort triumfere?
Hver tid har sin måde at spørge på,
selv vor tid dog må
hans virkningers kraft notere.
Men Jesus forstår og kender os,
som har det svært med troen,
som ofte må hårdt med tvivlen slås
og føle dybt uroen:
Se bare Johannes, som spurgte mig;
han banede vej,
men havde sin sten i skoen!
Så kan vi da også spørge frit
i ærligt vilderede;
vi ved, han vil svare mildt og blidt,
helt uden herrevrede.
Han peger på alt, hvad vi kan se
for øjnene ske;
det vil os til troen lede.
Ja, Herre og Bror, vi spørger dig,
og føler, at du svarer
og fører os ind på troens vej
igennem alle farer.
Du hjælper os derfor også nu,
og viser, at du
os evigt hos dig bevarer.
Første
vers 25.10.10.
Andet
til fjerde vers 13.11.14 og 13.12.14.
*
Halleluja-vers til 4. søndag
i advent. - Joh 1,19-28.
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min
(DDK 127)
Halleluja,
halleluja!
Vi
må vor Gud lovprise.
Johannes
Døber skulle kun
fra
sig til Jesus vise
som
ikke blot en ny profet,
men noget ellers aldrig set.
Pris
Herren, halleluja!
03.11.10
*
Evangeliesalme til juleaften. - Matt
1,18-25.
Dette er hele den
til 2011 skrevne salme, som også står i anden
tekstrække-afdelingen (med kommentar).
Mel.: Mit hjerte altid vanker (DDK 369)
Nu Josef stod med
skammen;
Maria var gravid.
De lå jo ikke
sammen
i
deres første tid.
Kan vi de ord nu
høre,
som
i hans drøm blev sagt?
Vis, Jesus, selv
vort øre
al
juledrømmens magt!
Profeten havde
spået
en fødsel
underfuld,
og det blev nu
forstået
som
himmelvækst i muld.
Men ingen kan jo
vide,
hvordan
den ting gik til.
Vi må med tvivlen
stride,
Gud gør alt, som
han vil.
Og selve
hovedsagen,
den fremgår af det
navn,
som skulle stille
klagen
og
dæmpe frygt og savn.
Immanuel betyder,
at nu er Gud med os,
og når det budskab
lyder,
da
bydes fjenden trods.
Så blev det
Jesus-navnet,
at Herren, Altings
Gud,
er frelse fra
grund-savnet,
fra
syndens store brud.
Når Jesus-navnet
siges,
da er det største
sagt,
da tales ind Guds
Riges
helt
nye fremtidsmagt.
Og Josef fulgte
drømmen,
Maria blev hans
brud,
trods hele
tankestrømmen,
hvordan
det end så ud.
Han blev Vor Herres
fader
af kærlighed og
pligt,
så stort på
æresskader,
men
ikke stort på svigt.
Og Josef var nu
manden
i dette ægtepar,
der børn fik med
hinanden,
som
det naturligt var.
Så Jesus blev den første
i deres børneflok,
men skjult den
allerstørste;
derom
ved troen nok.
Velkommen, du, vor
broder,
al tanketvivl til
trods;
vi ved jo, at din
moder
var helt som en af
os,
men tror så, at din
Fader
er Altings Magt og
Gud,
og hvordan alt så
lader,
er
det vort julebud.
10.11.10 / 25.11.11
*
Evangeliesalme til Kristi fødsels dag. - Luk
2,1-14
Mel.: Hjerte, løft din glædes vinger (DDK 219)
Hyrderne, de var de
første.
Snavs og sår,
lugt
af får!
Men de fik det
største.
Glæden er for hele
folket.
Sådan Gud
fik det ud,
hyrdeklart
fortolket.
Vi er indtil nu de sidste.
Alt er rent.
Men for sent?
Dagene er triste.
Hvor er hele folket henne?
Hvor er du?
Hvem vil nu
juleglæden kende?
Der vil altid være hyrder.
Nu er mark
by og park,
der er andre byrder,
men Guds herlighed vil stråle
fra det blå
om de små,
som den glans vil tåle.
Lad i disse sene dage
også os
alt til trods
julens lys modtage.
Lad os vor tids hyrder være,
send din fred
atter ned.
Fyld alt med din ære!
Første
vers 10.11.10
De
øvrige vers 11.12.12
*
Salme til Sankt Stefans dag. - Matt
23,34-39.
*
Evangeliesalme til julesøndag. - Luk
2,25(22)-40.
*
Indgangssalme til nytårsdag / Herrens
omskærelse. - Matt 6,5-13.
Skrevet til 2012.
Står derfor også i anden tekstrække-afdelingen.
Mel.: Vær velkommen,
Herrens år (DDK 561)
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Verdens-året er skiftet i nat,
vi føler os nøgent i livet sat.
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Navnet Jesus er Frelserens navn,
vor trøst og vort håb gennem frygt og savn.
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Ud til året vi går da med ro,
modtager fra Ham alle ting i tro.
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Herligheden i livet er stor,
og glæden dog dybest i hjertet bor.
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Vær med os i det nysatte år,
hvordan det med alt i vort liv end går!
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
Nytårsmorgen, nytårsdag,
al vor tid er i Gud.
Vi skal leve, til tiden er endt
og alt bliver ret i Guds Rige vendt.
Hver dag, hvert år er i Guds evighed.
09.12.11
KOMMENTAR: I kirkeåret er den 1. januar allerførst
julens ottendedag - og dermed Jesu omskærelses- og navnedag (jfr. evangeliet på
kun ét vers efter første tekstrække, Luk 2,21 og denne salmes andet vers, hvor
der jo er tale om det frelser-navn, Jesus fik ved sin omskærelse otte dage
efter sin fødsel). Og det er meget vigtigt, at dagens julekarakter fastholdes,
også og ikke mindst i salmevalget. Det gælder ganske særligt, fsva. brugen af
"Et barn er født i Betlehem" som gennemgående Halleluja-salme (altså
salmen før evangelielæsningen og prædikenen). I mine sidste flere år brugte jeg
i 1. tekstrække-år efterhånden vers 1-3 plus vers 6: "Guds kære børn vi
blev på ny" (jfr. 1. tekstrækkes epistel: "For I er alle Guds børn
ved troen, i Kristus Jesus" (Gal. 3,26)). I 2. tekstrække-år brugte jeg
enten hele salmen eller kun vers 1-3. - Men selvfølgelig betyder det også meget
for os kristne her i verden - og her i vort samfund og fædreland - at vi er på
den første dag i et nyt borgerligt år. Så det er jo også virkelig nytårs-dag -
hvad evangeliet her efter 2. tekstrække klart viser, idet det handler om vor
daglige bøn som Guds børn, frit over for ham, med Fadervor som eksempel. -
Sidste gang jeg fejrede nytårsdag i mit embede (det var 2003 i Musse Kirke, og
altså 1. tekstrække), sang vi, hvad der svarer til følgende numre i den nye
salmebog: 712 - 110 - 104 v 1-3 & 6 -///- 135 -
719. Ved min sidste gudstjeneste efter 2. tekstrække (2002 i Herritslev) sang
vi, hvad der svarer til 712 - 713 - 104 -///- 109 -
718. - Hvis man vil synge en salme, der direkte lægger sig til
Fadervor-evangeliet, kan man vælge DDS 587 "Guds egen kære Søn / har sagt
for for sin
bøn". Eller man kan som sagt vælge en julesalme (en af dem, man ikke har
fået sunget de andre dage). Så jeg har nu vovet mig ud i noget, der overgår,
hvad jeg gjorde med salmen til Johannes-juleevangeliet, nemlig at skrive en ny
indgangssalme - på melodien til Grundtvigs "Vær velkommen, Herrens
år" (DDS 712)! Jeg mener, vi trænger til en mere tidssvarende udgave - og
har i hvert fald nu gjort et forsøg.
-
Salmevers til nytårsdag (Herrens omskærelse,
julens ottendedag). - Luk 2,21.
*
Indgangssalme til helligtrekonger. - Es
60,1-6 og Matt 2,1-12.
Dette
er hele den til helligtrekonger 2012 skrevne salme.
Står
også i anden tekstrække-afdelingen - med den oprindelige
kommentar.
Mel.: Julen har bragt velsignet bud (DDK 298)
Kongen i krybben,
Gud med os,
for Helligånden er
fader!
Det synger vi ud i
jule-trods
mod
alle oplysningsstader.
Hyrderne så Guds
herlighed,
de vise mænd
julestjernen,
vi mærker hans gåde-særlighed,
i hjertet, langt op
i hjernen.
Lyset er kommet, Himlens lys,
Guds herlighed åbenbaret,
det skinner trods mørkemagtens fnys,
til alt bliver sandt opklaret.
Gudsfolket rejser sig i glans,
for julelyset at bære
for menneskers dybe hjertesans;
de samles nu til Guds ære.
Lyset fra Gud er overalt,
men helt i Betlehemsbarnet,
og det i de vises øje faldt
nu underfuldt juleklarnet.
Fremme ved Betlehem de så,
hvortil det lys skulle lede,
og barnet, som lå i krybbens strå,
de måtte på knæ tilbede.
Vi går i dag af julen ud,
til hverdagslivet tilbage.
Lad os få al glæden med os, Gud,
til resten af årets dage!
Send os forbi Herodes' vej,
når vi går ud med det hele,
lad stråle vort julelys fra dig,
lad os det med alle dele!
13.12.11
2013-KOMMENTAR:
Dette er hele den til helligtrekonger 2012 skrevne salme, som altså nu
genbruges. Den står også i anden tekstrække-afdelingen
på min hjemmeside, undersiden "Salmer og kristelige digte" (med en
ret lang kommentar). - Hermed (altså 6/1) er julefesten forbi. Søndag den 13.
januar er det 1. søndag efter helligtrekonger (af i år kun to!), hvormed den
såkaldte helligtrekongerstid, eller jo egentlig "tid efter
helligtrekonger" begynder. Der kan være fra, som i år, kun to og op til
seks søndage efter helligtrekonger. Det afhænger af påskens og dermed
fastetidens placering, idet påskedag jo er første søndag efter første fuldmåne
efter forårsjævndøgn (en tilnærmelse til påskens placering i den jødiske
måne-kalender). - Jeg takker alle for medleven her i juleforløbet, idet jeg
udtrykker håbet om, at I har haft en god julefest. Og jeg ønsker alle en god
hverdagstid i 2013!
*
Halleluja-vers til 1. søndag efter
helligtrekonger - Luk 2,41-52.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
HALLELUJA
Halleluja! Vi må lovsynge
Herren!
Jesus var tolv år,
men klog som de lærde.
Han var jo hjemme i
Faderens tempel.
Men skulle vokse
endnu. Halleluja!
23.11.10
KOMMENTAR:
Idet jeg henviser til halleluja-versene til anden
tekstrække-dagene og kommentarerne dertil, nøjes jeg her med at konstatere, at
der i salmebogen er to salmer til evangeliet om Jesus som tolvårig i templet
(DDS 139 og 140). Desuden er det fint at få brugt denne strofe her på den
første søndag i den grønne, almindelige helligtrekongerstid, eller rettere: tid
mellem helligtrekonger og forfaste eller septuagesimatid. - Forfasten eller
septuagesimatiden er en mærkelig tid, som er afskaffet i Den Romersk-Katolske
Kirke, men bevaret i Folkekirken. Se nærmere i kommentaren til søndag
septuagesima, når vi kommer til den.
*
Evangeliesalme til 2.
søndag efter helligtrekonger. - Joh 2,1-11.
Mel.:
Op, alle folk på denne jord (DDK 437)
En bryllupsfest er løbet tør.
Kan Jesus redde glæden?
Og han vil nødig komme før
sin tid med stærk optræden.
Dog bliver det nu tegnets tid,
som åbner op for tro og strid,
for kærlighed og vrede.
Kan Jesus gøre det i dag?
Mod endnu værre farer?
Mod et af livets store slag?
Mon han os dog blot svarer?
De spørgsmål trænger sig hårdt på
og kan mod troen farligt slå.
Hvordan skal de besvares?
Hvis Gud er Gud og Jesus Søn,
kan alle love brydes
og straks opfyldes hver en bøn;
af hvem kan det forbydes?
Men sker det faktisk, spørger vi,
og sker det, hvorfor så kun de
så få og skjulte gange?
Der gives ikke noget svar,
det hele er en gåde,
det eneste, vi hos os har,
er frelsens skjulte tråde
som håbets tegn at leve på,
at gribe om som gyldne strå
i verdens grumme mørke.
Men giv os så at holde fast
ved tegnet, du har givet,
hjælp os mod hver en tvivlens knast,
som plager os i livet,
du Herre Jesus, vær vort håb,
hør vore stakkels bønneråb,
skænk os din bryllupsglæde!
Første
vers 29.12.10. Linje 1-3 ændret
13.01.15.
De
øvrige vers 13.01.15.
KOMMENTAR. I kommentarfelt. På
baggrund af min deltagelse i debatten omkring 7/1: Jeg skelner mellem mig selv
som borger i Danmark og som kristen præst og salmedigter. Men jeg kunne godt
undvære denne dobbeltrolle.
*
Salme-vers til 3. søndag efter
helligtrekonger - Matt 8,1-13
*
Halleluja-vers til 4. søndag efter
helligtrekonger - Matt 8,23-27
*
Halleluja-vers til 5. søndag efter
helligtrekonger - Matt 13,24-30
*
Halleluja-vers til sidste søndag efter
helligtrekonger - Matt 17,1-9
Mel.:
Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
De så hans ansigt,
der lyste som solen,
de
så hans klæder så hvide som lyset.
De så gudsglansen
for os. Halleluja!
25.01.11
KOMMENTAR: Igen er der hele to salmer til
dagens evangelium, nemlig af Grundtvig (DDS 161) og af Aastrup (DDS 162). - At
der allerede findes mindst én evangeliesalme, vil ofte være tilfældet, når vi
er i 1. tekstrække. Før 1895, hvor den nye anden tekstrække blev taget i brug,
havde man kun denne ene tekstrække - hvis evangelietekster de gamle
salmedigtere derfor som regel har skrevet deres evangeliesalmer over. - Bemærk
desuden, at ”helligtrekongerstiden” (tiden mellem helligtrekonger og søndag
septuagesima) nu, dvs. efter den seneste alterbogsreform i 1992, altid slutter
med denne ”sidste søndag efter helligtrekonger”, uanset hvornår påsken falder
og dermed uanset antallet af søndage efter helligtrekonger. - Tilføjelse ved genbrugen 2013: ... som
altså i år kun er to, dvs. første og sidste! - Se mere til søndag septuagesima
(27/1) og kyndelmisse (2/2), når jeg slår det op.
-
Evangeliesalme til kyndelmisse (i både
første og anden tekstrække-år). - Kyndelmisse er altid på datoen 2. februar. -
Luk 2,22-40.
NB!
Kyndelmisse fejres på datoen 2. februar (40 dage efter Jesu fødsel). Men i år
falder 4. søndag efter helligtrekonger også på datoen 2. februar. Jeg slår
derfor nedenstående salme op allerede i dag mandag. Den nye evangeliesalme til
4. søndag efter helligtrekonger vil blive slået op på fredag. - Hvordan de, der
plejer at fejre kyndelmisse, vil forholde sig i år, ved jeg ikke. Man kunne
fejre den en aften i denne uge. - Se i øvrigt de meget vidtløftige kommentarer
efter versene!
Mel.:
Med fred og fryd jeg farer hen (DDK 349)
Her fyrre dage efter jul
blev efter loven
han, som var født i staldens skjul
til sang fra oven,
båret frem af mor og far
som andre jødedrenge.
Men Simeon tog drengen op
i sine arme
og følte fra den lille krop
gudslivets varme.
Frelsens lys og herlighed
stod for de gamle øjne.
Igen blev drengens far og mor
af undren slået, Luk 2,18-19
nu med den gamles livsfred-ord
i hjertet sået.
Frygteligt lød dog til sidst
hans ord om frelsesprisen.
Men sådan kom det til at gå;
så låst var verden.
Til sidst Maria måtte stå
med modersmerten,
sjælekløvet ved det kors,
hvor sønnen sprængte låsen.
Dog straks kom gamle Anna hen
med sin lovprisning.
De hørte undrende igen
en håbshenvisning.
Hør nu alle, hvad jeg ser:
Jerusalems forløsning!
Så også vi må prise Gud
for håb i trængsel,
ja, vi må tale glæden ud
til verdens længsel.
Barnet er vort lille håb,
som vokser stærkt med tiden.
15.12.12
/ 25.01.14
KOMMENTAR
I: Denne evangeliesalme udgår fra de to evangelievers til julesøndag 2012 (hvoraf
det første nu er udeladt og det sidste let ændret). Og selv om den også (vers
1) bygger på Luk 2,22-24, som ikke er med i selve vort evangeliestykke til
julesøndag, men er de første vers i det katolske kyndelmisseevangelium, vil jeg
nok bruge den i dens helhed også til julesøndag efter første tekstrække (første
gang den 28. december 2014), dog med en ændring af første linje i første vers
til fx "En dag i tiden efter jul" (fra kyndelmissesalmens "Her
fyrre dage efter jul").
KOMMENTAR
II: I Den Romersk-Katolske Kirke er evangeliet til kyndelmisse Luk 2,22-40,
hvilket godt og vel svarer til vort evangelium til julesøndag efter første
tekstrække (Luk 2,25-40). Vi har altså så at sige rykket kyndelmisse ind i
selve jule-tiden. Men selv om vi ikke i Folkekirken har nogen forordnet fejring
af kyndelmisse den 2. februar, er man alligevel begyndt at fejre denne dag
mange steder. I 2013 fik jeg selv lejlighed til at holde en
kyndelmissegudstjeneste. Prædikenen står på min hjemmeside, undersiden
"Prædikener efter 30.06.03". - I den gamle danske katolske messebog,
står der i indledningen til kyndelmisse (jeg bruger her moderne retskrivning og
ordlyd): "Ifølge Moseloven var en kvinde uren efter et barns fødsel, 40
dage efter en drengs, 80 dage efter en piges fødsel. Når denne tid var til
ende, skulle hun i Templet ofre et lam og en due - eller, hvis hun var fattig,
et par duer - hvorefter hun af præsten blev erklæret for ren ... Ganske vist
trængte Maria ikke til at renses, og Jesus ikke til at købes fri ... men for at
give os et forbillede på ydmyghed og lydighed har de dog underkastet sig Lovens
bud, ligesom Jesus senere lod sig døbe af Johannes. Det er da denne dobbelte
begivenhed, Marias renselse og Jesu fremstillelse i Templet, kirken mindes i
dag, den fyrretyvende dag efter jul. - [Noget om indvielsen af lysene forud for
selve messen]. Lyset er jo et billede på Frelseren, Verdens Lys, som den gamle
Simeon i dagens evangelium priser som et lys til hedningernes oplysning og til
forherligelse for Guds folk Israel. Ordet kyndelmisse betyder lysmesse (missa
candelarum), oldnordisk: kyndill = et lys. - Med denne dag ender juletiden i
videre forstand". - Denne indledning giver på en stort set fin måde
baggrunden for fejringen af kyndelmisse. Og vi skal hverken lade os genere af
Moselovens syn på moderens "urenhed" (sådan var det jo) eller det
katolske syn på Maria som den, der (i modsætning til alle andre) ikke trængte
til renselse. Vi skal optage alt i den bedste evangeliske mening - og se
storheden i, at vi fejrer Jesu fremstilling i Templet på (eller i nærheden af)
selve dagen.
Ekstra 2013-kommentar (med
ændringer i 2014). - ET FORSLAG: Jeg beklager, at det kan forekomme ret indviklet,
men jeg fremsætter her et efter min egen mening ganske interessant forslag! - Hvis
datoen 2. februar er en søndag, må den have navnet kyndelmisse søndag (og ikke
som i 2014 være sidste søndag efter helligtrekonger). - Det, jeg kunne tænke
mig at foreslå med hensyn til de ting, jeg nu flere steder har talt om, kunne
derfor i 2014 (og tilsvarende
år) se således ud: Mandag den 6. januar er fortsat helligtrekongers dag,
jule-festens sidste dag (uden forordnet gudstjeneste, men som hidtil med
mulighed for gudstjeneste efter lokalt valg). Søndag, den 5. januar er fortsat
helligtrekongers søndag. Søndagene 12. og 19. januar er fortsat 1. og 2. søndag
efter helligtrekonger. Men allerede søndag den 26. januar bliver sidste søndag
efter helligtrekonger. Søndag den 2. februar bliver kyndelmisse søndag.
Søndagene 9.-23. februar bliver (som noget helt nyt) 3., 2. og sidste søndag før fastelavn. Søndag den 2. marts er
fortsat fastelavns søndag. - Men der kan være år, hvor påskedag falder så
tidligt som 22. marts, og så kommer fastelavns søndag (7. søndag før påske) til
at falde på datoen den 1. februar. Og hvis påskedag falder på den 23. marts,
kommer fastelavns søndag til at falde på datoen den 2. februar, altså på den
dag, som også er kyndelmissedag. Hvad vil jeg foreslå i disse to tilfælde? Det
vil ikke være rigtigt at fejre kyndelmisse efter fastelavns søndag eller at
lade fastelavns søndag udgå til fordel for kyndelmisse. Man kunne derfor i
disse sjældne år fejre kyndelmisse en hverdag i ugen før fastelavns søndag. Det
vil meget sjældent være påske så tidligt, så problemet bliver ikke stort. - En
meget sen påske (påskedag kan senest falde på 25. april) skulle, så vidt jeg
kan se, ikke kunne give problemer. Der bliver bare et større antal søndage før
fastelavn. - Hvad teksterne angår, forestiller jeg mig, at man i første omgang
prøver at flytte teksterne fra de søndage efter helligtrekonger, der udgår, hen
til de nye tidlige søndage før fastelavn, og at teksterne til de nuværende
søndag septuagesima og søndag seksagesima (selvfølgelig) fortsat bruges på de
to søndage før fastelavn. Eventuelle særlige problemer vil man kunne løse på
den ene eller den anden måde (fx ved videregående omflytninger af tekster).
*
Halleluja-vers til søndag septuagesima. -
Matt 20,1-16.
Mel.:
Gør døren høj, gør porten vid (DDK 186)
Halleluja!
Halleluja!
Gud giver livet lige
helt
til
første og til sidste mand.
Halleluja!
Halleluja!
25.01.11
KOMMENTAR (2011): Evangeliesalmen til denne
søndag er DDS 170 (Kingo. Ingemann. Bearbejdet 1951).
2013-KOMMENTAR (om
septuagesimatiden m.m.): Evangeliesalmen til denne søndag er DDS 170 "Fra verdens
morgenstund udgår / Guds nådes kald så vide". - Og med denne søndag
begynder "septuagesimatiden". Septuagesimatiden eller
forfasten er en mærkelig tid, som efter Andet Vatikanerkoncil (1962-1965) er
afskaffet i Den Romersk-Katolske Kirke, men bevaret i Folkekirken (der altså på
nogle punkter, og på godt og ondt, er "mere konservativ end paven i
Rom"; det gælder også forholdet til den gamle 1. tekstrække). -
Septuagesima betyder "den halvfjerdsindstyvende (dag)" (dag, "dies",
er her hunkøn på latin), og "Dominica in septuagesima" skulle så være
"Herrens dag (søndag) på den halvfjerdsindstyvende dag før påske",
eller måske "i halvfjerdsdagesperioden". (Det er svært at finde en
helt præcis forklaring). - De 70 dage har måske skullet svare til jødernes ca.
70 år i den babyloniske udlændighed; der er altid mange, også mere eller mindre
hjemmelavede, forklaringer på den slags. - Men søndag septuagesima ligger jo
kun ni uger (63 dage) før påske! Og nu bliver det rigtig indviklet.
Forklaringen er måske, at man først betegnede 1. søndag i fasten som
"quadragesima" (fyrretyvende) efter de 40 dages faste før påske
(efter Jesu 40 dages faste i ørkenen). Men for det første er det jo seks uger,
dvs. 42 dage, før påske, og for det andet faster man ikke om søndagen, fordi
denne ugedag jo også i fastetiden er opstandelsens glædesdag. Derfor begynder
fastetiden onsdagen før (askeonsdag). Og det bliver værre endnu! For når man
skulle betegne de tre forudgående søndage, har man "rundet op til
ti", for så vidt angår antallet af dage i en uge, så at det er blevet til
hhv. quinquagesima, sexagesima og septuagesima, altså den halvtredsindstyvende,
tresindstyvende og halvfjerdsindstyvende. - I den gamle katolske messebog (som
altså ikke gælder mere) siges følgende om septuagesimatiden (her gengivet i
moderne sprogform): "Med søndag septuagesima begynder påskens
forberedelsestid, som varer ni uger ... Tiden før påske betyder dette livs
trængsler, tiden efter påske den evige salighed, som vi engang skal opnå ... Skønt
der nu overalt i den katolske kirke kun fastes de sidste 40 hverdage før påske,
har de gamle navne dog holdt sig". Men det sidste gælder altså ikke mere;
i den katolske kirke er 1. søndag efter helligtrekonger første almindelige
søndag, og så tæller man bare videre, indtil man kommer til den søndag, vi
kalder fastelavns søndag (hvorefter følger
1. søndag i
fasten). Hvis vi engang også afskaffer septuagesimatiden, kunne vi kalde de tre
søndage i denne periode 7., 8. og sidste søndag efter helligtrekonger (eller
hvad der nu bliver i det pågældende år; det afhænger jo af påskedags placering,
idet påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn). MEN
da man nu er begyndt at fejre kyndelmisse (2. februar) mange steder (jeg skal
selv holde en sådan gudstjeneste i år, mere senere),
er jeg mere og mere tilbøjelig til at foreslå, at man betegner søndagene mellem
6. januar og 2. februar som søndage efter helligtrekonger og de følgende
søndage som søndage før fastelavn, idet navnet fastelavns søndag for søndagen
før askeonsdag bevares. Med kyndelmisse slutter juletiden i videre forstand jo,
så det vil være forkert at sige "efter helligtrekonger" efter den
dato. [Se den 04.02.13 indsatte ekstra kommentar nf.] Men se også opslaget af
mine to kyndelmissevers (genbrugt fra julesøndag) og kommentarerne dertil. Det
bliver nok sat på 1. februar. - Før jeg gik på pension som præst, brugte jeg
violet kirkefarve ("liturgisk farve") i septuagesimatiden, men i dag
ville jeg bruge grøn. I vejledningen i Alterbogen er det valgfrit, om man vil
bruge violet eller grøn kirkefarve i denne periode. - Man kan mene, hvad man
vil, om alle disse ting, og det er i hvert fald indviklet! Men jeg ser det som
en rigdom, at vi på denne måde har historien levende med os: De 40 dage fra
Jesu fødsel til hans fremstilling i Templet. Jesu 40 dages faste i ørkenen. Og
påskens placering, der viser helt tilbage til den gamle jødiske månekalender. -
Når jeg gerne vil af med begrebet "forfaste", er det, fordi det
slører overgangen til selve fastetiden (på grundlag af Jesu 40 dages faste i
ørkenen), så jeg går altså nu stærkt ind for, at kirkefarven skal være grøn til
og med fastelavns søndag.
Se også den ekstra
2013-kommentar til kyndelmisse her ovenfor!
*
Halleluja-vers til søndag seksagesima. -
Mark 4,1-20.
*
Halleluja-vers til fastelavns søndag. - Matt
3,13-17.
*
Evangeliesalme til
askeonsdag. - Matt 6,1-6.16-18.
Mel.:
Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)
Når vi giver, når vi beder,
skal det være rent og skjult.
Hvis vi os for verden breder,
bli'r det hele falsk og hult.
Faste eller mindre mad,
nej til luksus, eller hvad,
ja, hvis det til Gud os vender,
så vi ham i Næsten kender. *)
Og at bede helt alene,
fjernt fra al slags publikum,
kun med ord som trangen rene **)
i vort mest private rum,
det er ikke kun et bud,
men vor ret som børn af Gud,
fra de andres mening frie
alting vil til ham kan sige.
Askeonsdag vi begynder
fastens vej i Jesu spor
for at angre vore synder,
indrømme, hvad i os bor,
for at bruge denne tid
som vor lille ørkenstrid
mod den endnu stærke fjende,
som kan stadig os forblænde.
Lad os, Jesus, med dig vandre
frem mod korsets sejersdag!
Lad os se dig i de andre
og hos dig vor egen sag,
så ved din afskrækningsdød ***)
vi får håb mod angst og nød,
så din magt i mørket glimter
og selv dér vi livslys skimter!
Første
og sidste vers 17.02.11 (nu med nogle ændringer).
Andet
og tredje vers 09.02.13.
(*
Jfr. Es 58,5-7.
(**
Kun med ord, der er lige så rene og uden ønske om at tage sig ud som den trang
eller nød, der får en til at bede.
(***
Afskrækningsdød. Den pinefulde og fornedrende henrettelsesmetode, som
korsfæstelsen var, skulle virke afskrækkende på dem, der ønskede at gøre oprør
mod romerne.
KOMMENTAR 1: Matt 6,1-6.16-18
er Den Romersk-Katolske Kirkes evangelium til askeonsdag (hvor de to første
læsninger er Joel 2,12-18 og 2 Kor 5,20-6,2). - Bemærk, at andet og tredje vers
er nye her i 2013, og at der er foretaget nogle ændringer i de oprindelige
2011-vers. - Fastetiden er de 40 dage, som udgøres af tiden fra og med
askeonsdag til og med påskelørdag - MINUS de 6 søndage (der fastes ikke om
søndagen, som altid er Herrens opstandelses fest-dag). De 40 dages faste er til
minde om Jesu faste i ørkenen og kamp med Fristeren, lige efter at han var
blevet døbt og dermed indviet til sin gerning. - Navnet askeonsdag kommer af,
at man i fx Den Romersk-Katolske Kirke, Den Anglikanske Kirke og Svenska Kyrkan
på forskellig måde får aske i hovedet ved denne dags gudstjeneste. I Svenska Kyrkan
genindførtes askeonsdag i 1983 efter at have været bortfaldet i
reformationstiden. Asken er et bodstegn, jfr. "at klæde sig i sæk og
aske", og et tegn på menneskets dødelighed. I Den Anglikanske Kirke og i
Svenska Kyrkan tegnes gudstjenestedeltagerne med et askekors i panden, idet
præsten i sidstnævnte siger for eksempel: "Kom ihåg,
o människa, att du är stoft och
att du åter skall bli till
stoft. Omvänd dig och tro evangelium". - Der er i Folkekirken ingen
forordnet askeonsdagsgudstjeneste. Men jeg så gerne, at man begyndte at holde
den rundt omkring på eget initiativ. På samme måde, som man altså nu mange
steder holder uforordnede kyndelmissegudstjenester (jeg henviser til de
tidligere opslag). Askeonsdag er faktisk vigtigere. - Samtidig kunne man så
holde op med at blande udklædning og tøndeslagning ind i fejringen af
fastelavns søndag!!! Og det vil jeg gerne sige lidt
mere om.
KOMMENTAR 2: MERE OM
FASTELAVN OG KARNEVAL: Selve det, at danske børn klæder sig ud og går rundt og
rasler og synger ved folks døre, og selve det at slå katten af tønden er som
folkelige skikke betragtet ganske uskyldigt. Det skal bare ikke blandes sammen
med den gudstjeneste, hvori vi mindes Jesu dåb. Og selve tankegangen bag
karnevalstraditionen (carne vale = "Farvel, kød!"; se nf.) er faktisk direkte ukristelig! Tænk over det! Først indfører
man en fastetid til minde om Jesu kamp med Djævelen i ørkenen og som en
alvorlig angerens og eftertankens tid frem mod langfredag. Men i noget, der
ligner en protest mod denne alvor, slår man sig løs i dagene før askeonsdag.
Jeg gentager: Lad bare børnene lege på det folkelige plan, men det skal ikke
blandes sammen med vor evangelisk-lutherske fastelavnsgudstjeneste. - Et par
sproglige bemærkninger: 1. Ordet fastelavn kommer fra middelnedertysk "vastelavent" (faste-aften) og betegner dagen før
fastens begyndelse, altså tirsdagen før askeonsdag. Derfor hedder søndagen før
jo også fastelavns SØNDAG. - 2. Hvad ordet karneval
angår, er der forskellige forklaringer på, hvad der ligger bag det italienske
ord "carnevale", men de fleste går ud på, at det har noget at gøre
med, at man nu, altså i den forestående fastetid, skal holde op med at spise
kød (latin: carnis). Interesserede kan selv slå op i ordbøger og gå på Nettet
(et link nf.). Man skal bare ikke, når det gælder etymologiske forklaringer,
tro alt, hvad man ser. - I Den Store Danske oplyses meget om
karnevalstraditionen. Der er også en god boks om selve ordet. Her er linket:
Men jeg bringer også lige
dette citat fra artiklen: "I de egentlige karnevaler blev fortidige
hedenske ritualer optaget i den romersk-katolske kirkes afvikling af fasten.
Kirkens inddragelse af de hedenske skikke i religiøse fejringer tyder på, at
den fra begyndelsen fandt det vanskeligt at undertrykke de folkelige festligheder
og derfor i stedet tilpassede dem kristendommen".
*
Evangeliesalme til 1. søndag i fasten. -
Matt 4,1-11.
Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)
Fra alles dåb med
sønnenavn
må Jesus ud at
fristes;
er han nu også søn
af gavn,
det skal i ørk'nen
testes.
Den Onde får sit
frie spil
til dér at se, hvad
Jesus vil,
men han bli'r
pinligt skuffet.
Den første
fristelse var blød:
Snyd dig fra denne
prøve!
Skaf dig ved
sønnemagten brød;
du
kan den kunst udøve!
For Jesus var den
sande magt
dog hvert et ord,
som Gud har sagt;
han
ville ikke snyde.
Den anden fristelse
var led:
Gør det
spektakulære!
Styrt dig fra
Templets tinde ned,
lad
englene dig bære!
Men Jesus afsvor al
magi;
hans sønnemagt lå
helt deri,
Guds gerninger at gøre.
Den tredje gang det
alting gjaldt;
nu satsede den
Lede:
Jeg vil dig give
rent ud alt,
hvis
du vil mig tilbede!
Men svaret her på
verdens top
var ganske enkelt:
Rend og hop!
Kun Gud er altings
Herre!
Og engle kom og
tjente dig,
gav
dig den sande ære.
Din sejr var
brodersejr for mig,
med
dig kan jeg fri være.
Du stod imod, hvor
Adam faldt,
og dermed tabte
Djævlen alt.
Tak, kære broder
Jesus!
26.02.11
*
Lovprisning før evangelielæsningen på 2.
søndag i fasten. - Matt 15,21-28.
Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)
Al ære være dig,
Guds Ord!
Du så den stakkels
moders tro
og
gjorde hendes datter rask.
Al ære være dig,
Guds Ord!
03.03.11
KOMMENTAR
(revideret 2013): Den allerede foreliggende evangeliesalme er Grundtvigs "Kvindelil! din tro er stor" (DDS 158). - Salme-verset til før evangelielæsningen bliver igen denne
lovprisning fra 2011. - I fastetiden synges ikke Halleluja før
evangelielæsningen, men en anden lovprisning. I den polske messebog, som er
den, jeg mest bruger, betegnes den som "Aklamacja",
og i stedet for "Halleluja" synges "Chwała
Tobie, Słowo
Boże" = "Ære være dig, Guds Ord" (sammen med nogle bibelske
ord fra eller som oplæg til evangeliet, ganske svarende til, hvordan det er i
Halleluja-leddet). Den gamle latinske betegnelse (som også stadig bruges) er
"Tractus", og om dette messeled siger Den Store Danske: "Tractus, (lat. 'udtrukket,
langstrakt', perf. part. af trahere 'trække'),
propriumsled i den romersk-katolske messe, hvor det på faste- og bodsdage
erstatter Halleluja". (Propriumsleddene i messen er de led, der skifter i
henhold til ugedag, årstid eller helligdag - i modsætning til
ordinariumsleddene, der er de samme i hver messe (Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus
og Agnus Dei). - Hvad angår det at være traditionsbevidst og økumenisk
orienteret i valget af salmer i vor evangelisk-lutherske gudstjeneste, henviser
jeg til min artikel "Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv".
Den stod i Præsteforeningens Blad 2007/13, men kan nu læses på min hjemmeside,
undersiden "Kirke og teologi".
*
Lovprisning før evangelielæsningen på 3.
søndag i fasten. - Luk 11,14-28
*
Evangeliesalme til midfaste søndag. - Joh
6,1-15.
*
Lovprisning før evangelielæsningen på Mariæ
bebudelses dag. - Luk 1,26-38.
Mel.:
Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)
Al ære være dig, Guds
Ord!
Du blev som os i
moders liv,
vor
konge god til evig tid.
Al ære være dig,
Guds Ord!
11.03.11
KOMMENTAR:
Evangeliesalmen er "Nu kom der bud fra englekor" (DDS 71). Og vi har
også den dejlige salme "Maria hun var en jomfru ren" (DDS 72). -
Selve Mariæ bebudelses dag er den 25. marts (ni måneder før Kristi fødsels
dag), men i Folkekirken fejrer vi nu bebudelsen søndag før palmesøndag. - Som
man ser, betragter jeg denne dag som en søndag i fastetiden, med violet
kirkefarve og faste-lovprisning i stedet for Halleluja. Og altså ikke som en
"mini-jule-FEST" (men en "mini-jul" er den jo). Det er jeg
nok ret ene om, men jeg insisterer på, at det bør være sådan. Kirkeåret skal
stå så rent og klart som muligt, hvilket her vil sige, at der ikke før påskedag
skal bruges hvid (eller gylden) kirkefarve eller
synges Halleluja før evangelielæsningen. Desuden er der så meget "faste", ja,
"langfredag" i både bebudelsen og julen, at det også af den grund er
godt at fejre bebudelsen som en del af fastetiden. - Nu har jeg prøvet at
skrive et fastelovprisningsvers til brug før evangelielæsningen på Mariæ
bebudelses dag, men da jeg var præst, brugte jeg "Det hellige kors, vor
Herre han bar" (nu "Det hellige kors, vor Herre selv bar", DDS 201) som salme før evangelielæsningen (tredje
salme) i hele fastetiden, dvs. fra og med 1. søndag i fasten, til og med netop
Mariæ bebudelses dag (se videre under palmesøndag, skærtorsdag og langfredag).
Og på Mariæ bebudelses dag står andet vers i denne "evangelisk
forvendte" middelalderlige Maria-hymne stærkt og evangelisk godt:
"Selv Jomfru Maria, moder til Krist, / med alle
Guds helgen hun for vist / blev ikkun salig på samme måde, / for Jesu skyld af
Guds Faders nåde".
*
Evangeliesalme til palmesøndag. - Matt
21,1-9.
Mel.: Her ser jeg da et lam at gå (DDK 213)
Det var et sælsomt
indtogsridt,
på
æselryg mod magten!
Men du red i dit
eget trit,
hinsides
verdens tragten.
Og skarerne, hvad
vidste de?
Hvad så de, da du
red forbi?
Vel lidt af dit det
store?
Lad os i dag forstå
det helt,
så håbet ikke
bliver delt,
når vi ser, hvad du
gjorde!
Hvad tænkte du, da
du red ind?
Var Fristeren til
stede,
magtdjævelen lidt i
dit sind,
udsigt
til kongesæde?
Hvor meget menneske
var du,
hvad
følte du i dette nu?
Det spørgsmål skal
vi stille.
For hvis den
mulighed er glemt,
bli'r det, du
gjorde, alt for nemt,
en rolle, let at
spille.
Men selv om vejen
endte sort,
så du jo noget
større
end det, der kun
var djævlestort,
i det, du skulle
gøre,
dog ikke i et
billigt syn
af hurtig magt ved
himmellyn,
men dybt i livets
hjerte,
hvor kærligheds og
sandheds magt
af livets Gud er
sammen lagt
og
bryder død og smerte.
Her står vi nu på
vores sted
ved
palmesøndagsvejen.
Du rider frem med
ydmyg fred,
den fred, som er
din egen,
den fred, du stadig
giver os
igennem verdens
larm og trods
Så vi vil dig nu
hylde
med, hvad vi har af
hyldestgrønt,
er det end både
blegt og tyndt,
og sangen, den skal
fylde!
Første vers 12.03.11. De følgende vers 22.03.13.
*
Evangeliesalme til skærtorsdag. - Matt
26,17-30.
*
Evangeliesalme til langfredag. - Matt
27,31-56.
*
Salme til efter gammeltestamentlig læsning
anden påskedag. - Sl. 22,22b-32.
Mel.: Om alle mine lemmer (DDK 434)
Det er nu sket i
verden,
det indgreb af Guds
hånd,
som skulle bryde
smerten
og
sprænge dødens bånd.
Det sås i Davids
sang
om det, der skulle
komme;
nu
har det påskeklang.
Ja, påskeklangen
lyder
nu også her hos os,
men hårdt med
tvivlen bryder
vor
tro i stakkels trods.
Det er en oplyst
tid,
men lyset viser
intet,
alt
er kun meningsstrid.
Dog er midt i det
hele
den påstand, at vor
Gud
med os alt ville
dele
og
læge sår og brud.
Der er et andet
lys,
med trofasthedens
varme,
end
intethedens gys.
I dette lys er
magten
bag alt, hvad der
er til,
i dette lys er
pragten,
i alt, hvad magten
vil.
De døde skal stå
op,
men han kan også
skabe
nyt liv i Kirkens
krop.
Så selv når troen
falmer
i tidens kolde vind
vi har dog påskens
salmer
i vort forpinte
sind
og finder et par
ord
til dem, som endnu
længes
på
denne dødens jord.
28.03.11
KOMMENTAR: Der er allerede to salmer til Luk
24,13-35: DDS 244 (Kingo) og DDS 245 (Johansen). Hvortil kommer Grundtvigs mere
indirekte, aktualiserende (DDS 243). Jeg har derfor
forsøgt at skrive en salme til at synge efter den gammeltestamentlige læsning. -
Som halleluja-salme (salme før evangelielæsningen)
anbefaler jeg som sagt, at man fra og med anden påskedag (evt. allerede fra
påskedag; se kommentaren dertil) og til og med 3. søndag efter påske bruger DDS
218 "Krist stod op af døde", selvfølgelig
på DDK 325, så netop halleluja-slutningen kommer med.
-
SÆRLIG 2013-PÅSKEHILSEN. - I 2013 blev 2011-verset
til påskedag og salmen til anden påskedag genbrugt på min Facebook-væg. Men jeg
satte denne påskehilsen i kommentarfeltet lige under opslaget:
Med
disse 2011-ting ønsker jeg alle mine venner en glædelig påskefest. - Og jeg vil
føje til, at der jo bliver sagt mange både gode og dumme ting her i disse dage.
Men det afgørende er, at Jesu disciple i hvert fald oplevede noget ufattelig
stort påskedag og de følgende dage, nemlig livets sejr over døden, kærlighedens
sejr over ondskaben og sandhedens sejr over løgnen. Og det har de vidnet om på
en måde, som umuligt kan være en samling svindleres bedrag. De vidnede om, at
de havde mødt Jesus som den Opstandne. Og det må vi holde os til. Ingen kan
forklare, hvordan det nærmere gik til. Så vi må i vor daglige praksis holde os
til evangeliernes påskeberetninger - og til hele påskevidnesbyrdet i resten af
Det Nye Testamente (som jo er gennemsyret af dette vidnesbyrd og står og falder
med det). - Nogle har let ved at nøjes med det. Andre tænker og grubler videre.
Men jeg vil råde alle til, grundlæggende at holde sig til de første disciples
vidnesbyrd. Og i hvert fald ikke begynde at lave det
om til alt muligt andet, mere eller mindre plat. Fx sådan noget som, at
påskeevangeliet skal minde os om, at efter mørke følger lys og efter sorg glæde. - Om man så kun
opfatter det som et symbol. Som en klog mand sagde for nogle år siden: Men et
symbol er vel et symbol på noget! Vi skal i liv og død holde os til kernen i
Påskeevangeliet. Uanset alle tanker og grublerier. Og når dette evangelium har
været vort håb i livet, kan det også være vort håb i døden. Kristus er
opstanden! På forhånd glædelig påske!
*
Salme-vers til efter gammeltestamentlig
læsning 1. søndag efter påske. - Sl. 30.
*
Evangeliesalme til 2. søndag efter påske. -
Joh 10,11-16.
*
Evangeliesalme til 3. søndag efter påske. -
Joh 16,16-22.
Mel.: Du, Herre Krist (DDK 96)
Et barn gør ondt,
men når det sundt
er født til denne
verden,
endnu helt vådt,
alt sødt og småt,
da er det godt,
og
glemt er fødselssmerten.
Den livsværdi
oplever vi
straks efter
fødselssorgen,
og Jesus ser
det samme her,
men også mer:
sin
egen påskemorgen.
Han kom igen,
den døde ven,
og er hos os til
stede
i sine ord
og ved sit bord,
til en ny jord
vi
ser med evig glæde.
En påskesang
med nyfødt klang
vi lader derfor
lyde;
vor sørgenat
er nu forladt,
det håb indsat,
som
kan al livsvé bryde.
05.05.11
KOMMENTAR: Der er i salmebogen en Grundtvig-salme
over Joh 16,16-22, nemlig "En liden stund / i rosens lund" (DDS 540),
men den står jo i afdelingen "Kødets opstandelse og det evige liv",
underafdelingen "Døden". Så jeg har prøvet at skrive en Evangeliesalme
(til især v 21-22) - men på den samme melodi.
I KOMMENTARFELT ved genbrugen i 2013: Genbrug fra
2011. - Men jeg kan ikke lade være at minde om, at det på søndag er 10 kirkeår
siden jeg i Døllefjelde Kirke holdt min afskedsgudstjeneste som sognepræst i Døllefjelde-Musse-Herritslev
Pastorat - og 39 år siden jeg blev indsat dér (altså hhv. 2003 og 1974). Jeg
havde været sognepræst i Pedersker-Povlsker på Bornholm 1971-1974. - 3. søndag
efter påske er altså en helt særlig dag for mig, og jeg havde selvfølgelig nøje
planlagt at holde min afskedsgudstjeneste på den samme dag i kirkeåret, som jeg
var blevet indsat på! - Jeg kommer i år til at fejre dagen ved at spille orgel
i Vesterborg Kirke kl. 9 og i Landet Kirke kl. 10.30 (Lolland vestre Provsti).
TILFØJELSE VED GENOPSLAGET PÅ MIN FACEBOOK-VÆG
25.04.15: Jeg
kommer i år til at fejre dagen ved at spille orgel i Ryde Kirke kl. 10.30 og i
Vesterborg Kirke kl. 14 (Lolland vestre Provsti). - MEN det er først, mens jeg
sidder og skriver dette, det går op for mig, at denne 3. søndag efter påske
2015 bliver endnu en afskedsdag for mig! Totalt uplanlagt!
Men desto mærkeligere at konstatere. Mig og 3. søndag
efter påske! Det er nemlig min sidste dag som fast organistvikar i
Vesterborg-Landet-Ryde Pastorat. Det har jeg for længst meddelt
menighedsrådene. I maj måned fylder jeg jo 72. Og sidst på måneden vil Anna og
jeg fejre vort guldbryllup! Det må derfor være på tide at holde op som i
realiteten fast ansat. Og man har ansat min efterfølger. Jeg vil holde ferie i
hele maj måned, hvor der også er andre familiefester, ikke mindst et barnebarns
konfirmation. Men derefter vil jeg nok være parat til at tage nogle
enkeltvikartjenester, hvis nogen beder mig om det.
*
Evangeliesalme til bededag. - Matt 3,1-10.
Mel.: O Gud, du ved og kender (DDK 420)
Omvend jer; Riget
kommer,
I møder jeres
dommer!
Her nytter ingen
flugt!
I er en øgleyngel!
Hver af jer er en
slyngel!
Omvend jer, og bær
frugt!
Med denne hårde
tale
Johannes vil udmale
i tydelige ord,
at uden om Guds
Rige
vil ingen kunne
snige
sig
ad et hyklerspor.
Vi må det også høre
som skyldige at
gøre,
hvad
her er blevet sagt.
Men der kom jo en
anden,
som var
gudsrigesmanden
med
kærlighedens magt.
Man trusler må vel
frygte,
men prøver dog at
flygte;
de
trænger ikke ind.
Men møder vi Guds
nåde,
da på en anden måde
det
virker i vort sind.
For der er ingen
sprækker,
når nåden alting
dækker
og vi er helt i
Gud.
Da må vi alt
bekende,
i anger os omvende,
så
skylden renses ud.
Og da vil frugten
komme
af nådens
frihedsdomme,
af
kærlighedens tugt.
Gud, vi om dette
beder,
at du os sådan
leder:
Giv os en sådan
frugt!
06.05.11
KOMMENTAR
til bededag - vist fra 2012: Jeg hører til dem, der meget gerne så denne bods- og
bededag fra 1686 (se nf.) flyttet til fx en fredag i efteråret (den ugedag,
Jesus døde, jfr. den nuværende placering) eller måske en onsdag. Det behøvede
ikke være en fridag; man kunne udmærket holde gudstjenesten om aftenen. Men man
kunne også gøre en søndag til "bede(søn)dag". Dog ikke i
påske-pinsefesttiden, som det nu er foreslået. Denne fest-tid bør være ren
fest. - I den tyske evangeliske kirke er onsdag før sidste søndag i kirkeåret
"Buß- und Bettag",
i 2012 onsdag den 21. november. I Norge holdes bededagen søndag før alle
helgens dag, altså i 2012 den 28. oktober. Vi kunne overveje ar indføre noget
tilsvarende - I Svenska Kyrkan er 5. søndag efter påske "Bönsöndagen (Rogate)". Hvad vi efter min mening ikke
bør efterligne. Selv om den har en noget anden karakter end vores "bods-
og bededag". Evangelielæsningerne er (i de tre tekstrækker): 1. Luk 18,1-8
(Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer). - 2. Luk 11,1-13 (Fadervor. Om bønhørelse). - 3. Matt 6,5-8 (Fadervor). (Se
mere nf.). - Man siger ofte, at "bededag" (tidligere kaldt
"almindelig faste-, bods- og bededag") på fjerde fredag efter påske
er en særlig dansk opfindelse, og det er i og for sig eller i snævrere forstand
også rigtigt. Jeg citerer nu en Wikipedia-artikel: "Den dag, vi i dag kender
som "store bededag", blev indført af Hans Bagger (biskop over
Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført
tre faste- og helligdage i sit stift. Af dem blev den midterste lovfæstet ved
kongelig forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig
bededag" for hele riget". - Videre i den pågældende
Wikipedia-artikel: "Det er en populær misforståelse, at det var Christian
VII's berømte livlæge Struensee [jfr. filmen "En kongelig affære"!],
der indførte store bededag, men dagen er små 100 år ældre. Når den tillægges
Struensee, kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede
helligdagsreformen af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22
helligdage blev afskaffet". - Men det, at man - også helt bogstavelig
talt! - beder om godt vejr om foråret, er en gammel tradition, der selvfølgelig
også har været praktiseret allerede i førkristen tid. I Den Romersk-Katolske
Kirke var 5. søndag efter påske tidligere "bedesøndag" (jfr. Svenska Kyrkan
den dag i dag; se ovf.). En tysk internetside har følgende derom: "Der
Sonntag Vocem jucunditatis
[BC: Se efter citatet] wird auch
Rogate (lat. rogate, „betet/bittet“) oder Bittsonntag genannt. Historisch rührt die Bezeichnung Rogate von
den Bittprozessionen für eine gute Ernte
her, die an den drei Tagen vor Christi Himmelfahrt als Flurumgänge über die Felder
in katholisch geprägten ländlichen Gebieten noch heute üblich
sind". - BC: "Vocem jucunditatis
annuntiate" ("Fortæl det med jubel",
Es 48,20) er de første ord i det gamle latinske Introitus (indgangssang) på 5.
søndag efter påske. Og efter gammel skik betegnes søndagene med de første ord i
Introitus. Men det er uklart, hvorfor denne dag (også) i flere lutherske kirker
(fx Tyskland, Polen, Sverige) betegnes med ordet "Rogate" (bed!). I
flere lutherske kirker (fx altså den tyske, den polske og den svenske) kan man
altså i det hele taget stadig betegne søndagene med de gamle latinske navne. -
En svensk hjemmeside henviser til, at Introitus i middelalderen begyndte med
ordet "Rogate". Men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Måske er
det bare, fordi dagen jo er en bede-dag. Senest har den på området særdeles
kyndige provst emeritus Holger Villadsen, som jeg har mailet med om dette
spørgsmål, oplyst: "Rogationes (flertal af rogatio) kan i denne sammenhæng bedst oversættes med
litanier. Den bredere betydning af ordet er anmodning eller bøn. Der er mig
bekendt ikke nogen sammenhæng med begyndelsesordene på nogen af de tekster
eller bønner, der blev brugt de pågældende dage". - Svarende til det tyske
internetcitat kan jeg citere følgende fra min gamle (1906) danske katolske
messebog: "Mandag, Tirsdag og Onsdag før Christi
Himmelfart ere kirkelige Bededage, hvor der i eller
fra Sognekirkerne saa vidt muligt afholdes Bønprocessioner
... Nu er Hensigten med disse processioner nærmest at nedbede Guds Velsignelse
over Markens Frugter og i det hele at bede om dette Livs Fornødenheder". -
Baggrunden for at have en "bededag" om foråret går altså uden tvivl
langt tilbage i hedensk tid; det handler om frugtbarhed! Og da det også er
underligt at have en så alvorlig dag midt i påske-pinse-festtiden, vil det være
virkelig godt at få flyttet denne gudstjenestedag til engang i efteråret (og
evt. bevare fjerde fredag efter påske som en verdslig forårsfridag, svarende
til den funktion, den jo faktisk har i dag!). - For afskaffes skal den særlige
"bedegudstjeneste" vel ikke? Selvfølgelig kunne man undvære den; vi
har jo kirkebønnen hver søn- og helligdag. Og fastetiden til anger og bod. Men
det er måske alligevel godt at have en særlig dag, hvor vi kan angre vore mere
kollektive synder og bede for nogle mere konkrete fælles og samfundsmæssige
ting. Jeg vil dog selv foretrække, at "bedegudstjenesten" i givet
fald henlægges til en HVERDAGSAFTEN i oktober eller november, så vi ikke skal
lade en af søndagene efter trinitatis vige for den. - Jeg
har her i høj grad også plukket fra forskellige internetsider. Man vil kunne
finde dem ved at google på nogle af de særlige ord.
*
Evangelie-vers til 4. søndag efter påske. -
Joh 16,5-15.
*
Evangeliesalme til 5.
søndag efter påske. - Joh 16,23b-28.
*
Salme-vers til efter gammeltestamentlig
læsning Kristi himmelfarts dag. - Sl. 110,1-4
Mel.: Sin vogn gør han af skyer blå (DDK 468)
Kong David så den store
magt
i ham, som skulle
komme,
så alle folk blev
underlagt
hans love, bud og
domme.
Vi ser ham
anderledes stærk,
for det var i sit
frelsesværk,
han
viste herskermagten.
24.05.11
KOMMENTAR: Evangeliesalmen (se nf.) er B.S.
Ingemanns "Fuldendt er nådens store værk" (DDS 254). Sådan er det
angivet i salmebogen, selv om den jo faktisk snarere svarer til 2. tekstrækkes
evangelium (Luk 24,46-53) og dagen i almindelighed. Og jeg har også altid brugt
den som særdeles velegnet salme efter prædikenen i begge tekstrækkeår. Men det
kan godt være, jeg senere vil prøve at skrive en ny. Der mangler faktisk en
salme til specielt Mark 16,14-20. - Som Halleluja-salme Kristi himmelfarts dag,
dvs. salmen før evangelielæsningen, har jeg altid brugt "Til Himmels fór
den ærens drot" (DDS 252). - I år har jeg derfor forsøgt at skrive et vers
til den gammeltestamentlige læsning. Man kan godt nøjes med ét vers dér, men
jeg vil måske senere prøve at føje flere til. - Ellers har jeg efter den
gammeltestamentlige læsning brugt "Kommer, sjæle, dyrekøbte" (DDS
250). Den oplagte indgangssalme er DDS 257 "Vaj nu, Dannebrog, på
voven" (som førstelinjen nu lyder), og som udgangssalme har jeg altid
brugt "Jesus, himmelfaren" (DDS 251), svarende til DDS 287 som
udgangssalme pinsedag.
*
Evangeliesalme til 6.
søndag efter påske. - Joh 15,26-16,4.
Mel.:
Talsmand, som på jorderige (DDK 498)
Du har sagt farvel to gange
til os, dine små og bange,
senest ved din himmelfart.
Du ser for os megen trængsel,
eksklusion og drab og fængsel,
det har du gjort ganske klart.
Men skal vi end meget lide,
er du stadig ved vor side,
i din Talsmands vidnesbyrd.
Du har lovet os, at Ånden
rækker ned som Sandhedshånden
med sit vidnesbyrd om dig.
Du har pålagt os at bære
videre, ja, nu at være
vor tids følge på din vej.
Jesus, du er skjult for øjet,
mange har med tvivlen døjet;
kom i Åndens nærværskraft!
Lad os tro på dine løfter,
lad os ikke frygte kløfter
åbnet af vort vidnesbyrd!
Lad os vidne frit og ærligt,
fast og lige ud, men kærligt:
Nåde-gratis, nåde-dyrt!
Sådan er det dig at følge.
Vi kan intet lusket dølge,
i vort livsbudskab om dig.
Første
vers 24.05.11.
Andet
og tredje vers 05.05.15.
*
Evangeliesalme til
pinsedag. - Joh 14,22-31.
Mel.:
Drag ind ad disse porte (DDK 88)
Kend mig i kærligheden,
og Gud i mine ord!
Jeg går, men giver freden
trods verdens krig og mord.
Og Ånden i mit navn
Gud Fader selv vil sende,
så den nyt mod kan tænde
hos jer i frygt og savn.
Det sagde du den sidste
dødssvangre påskefest,
hvor vennerne var triste,
men du dog vidste bedst.
Det gjorde du vel nok?
For vi kan ikke vide,
hvordan du måtte lide
i gudssønsmålestok.
Ja, Jesus, Bror og Herre,
du var som en af os
og havde det nok værre,
end vi vil tro forlods,
når vi er sikre på,
at du det hele vidste,
ja, helt frem til det sidste,
hvordan alt ville gå.
Vi ser jo nu tilbage
ved påskevidners tro
på dine jordlivsdage,
ja, går på pinsens bro
fra nu til denne nat,
hvorfra vi så kan høre
med Helligåndens øre,
hvordan alting var sat.
Lad os da høre trøsten
i dine afskedsord,
lad os ved Talsmands-røsten
her i vort fjerne nord
få påske-pinse-mod
i disse sene tider,
hvor alt mod troen strider!
Med dig bli'r enden god!
Første
vers 27.05.11.
De
sidste fire vers 30.04.15.
KOMMENTAR:
Til pinsedag efter første tekstrække vil jeg vælge: 290 "I al sin glans nu
stråler solen" (uundgåelig her). - 285 "Hør himmelsus i tredie time" (uundgåelig pga. både tekst og melodi og
er også "evangeliesalme" til første læsning, som jo er
"pinseevangeliet"). - 283 "Fra Himlen kom den Helligånd"
(hallelujasalme; jfr. Kr. himmelfart og den særlige påskedagsindledning). - 282
"Apostlene sad i Jerusalem" (over lektien fra ApG, første læsning,
som jo altså faktisk er pinseevangeliet, og som der under alle omstændigheder
også må prædikes over). - 287 "Kraften fra det høje" (jfr.
"Jesus, himmelfaren" (251) til Kr. himmelfarts dag). Og hvis man
tager 286 efter prædikenen i anden tekstrække-år og 280 som indgangssalme anden
pinsedag, får man faktisk brugt alle uundgåelige salmer. Og fyldt op med
uundgåelige salmer! - Men jeg har altså nu prøvet at skrive en hel salme til
evangeliestykket fra Johannesevangeliet. Hvis den skulle bruges i gudstjenesten
pinsedag, skulle det være på fx den måde, at man lejlighedsvis lod være at
bruge DDS 285 efter første læsning og flyttede DDS 282 frem dertil, hvorved
der, i hvert fald i princippet, ville blive plads til denne salme, som jo faktisk direkte er en evangeliesalme til Joh
14,22-31.
*
Evangeliesalme til
anden pinsedag. - Joh 3,16-21.
*
I anledning af
Trinitatis søndag. - Trosbekendelsen gendigtet (2002).
Er oprindelig sat
på her, men bør nok flyttes til et sted med almindelige ting. - Den særlige
tekst til Trinitatis søndag (begge tekstrækkeår) er det Halleluja-vers, som står
lige herefter.
Mel.:
Op til Guds hus vi gå (DDK 447).
1. Vi vender ryggen
til,
hvad Løgne-Magten
vil,
og kaster os mod
Gud:
Fri os fra ondskab
ud!
2. Vi tror på
Altings Grund
og siger med vor
mund
helt barnligt: Kære
Far,
fra
dig vi livet har!
3. Vi tror på
Sandheds Magt,
al mening evigt
sagt;
du kom og blev vor
Bror;
Maria var din mor!
4. Du gik den hårde
vej,
alt vort tog du på
dig,
igennem synd og død
du
udvej for os brød!
5. Fra døden stod
du op
og viste os din
krop;
vi håber, det er
sandt,
at
liv og sandhed vandt!
6. Vi ser dig ikke
mer,
dog er du stadig
her;
for overalt er du,
i
evighed og nu!
7. Når verden er
forbi,
og tiden lukkes i,
da kommer du igen
som
dommer og som ven!
8. Vi tror på
Sandheds Ånd
som Kærlighedens
bånd,
som Søn og Fader
her,
i
ordets kraft os nær!
9. Guds legeme er
vi,
som Ånden lever i;
det store folk på
jord,
der samles af Guds
ord!
10. For skyld vi
kendes fri,
og livet er deri;
når døden lægges
ned
er
glæden evighed!
2002.
KOMMENTAR:
Evangeliesalmen er M.B. Landstads "Hos dig, o
Jesus, sent om nat" (DDS 145). Jeg satte derfor først (vel allerede i
2011) dette gamle forsøg på at versificere forsagelsen og trosbekendelsen på.
Det gamle danske navn for Trinitatis søndag er jo Hellig Trefoldigheds fest,
festen for Den Treenige Gud. Men i 2015 har jeg skrevet et udvidet Halleluja
til dagen (står lige her ovenfor fra 30.05.15). - Hvordan man evt. kunne bruge
denne trosbekendelsesgendigtning, kan jeg ikke lige sige. Den kan ikke gå i
stedet for selve trosbekendelsen ved en rigtig højmesse, og da slet ikke på
Trinitatis søndag! Når jeg har brugt den i forbindelse med Trinitatis søndag,
skal det forstås som en markering af dagen uden for den gudstjenstlige
sammenhæng. Og den bør måske senere flyttes et andet sted hen. - Hvis man
skulle bruge denne gendigtning i en gudstjeneste, skulle det være ved en
ikke-højmesse (og ikke på en festdag). Det kunne være på trosbekendelsens plads
ved en froprædiken eller tilsvarende på en almindelig søndag eller ved en
hverdagsgudstjeneste, som evt. også på anden måde kunne have en særlig
karakter.
*
Halleluja til Trinitatis søndag i begge tekstrækker. - Johs 3,1-15 og
Matt 28,16-20.
Mel. ... -
Venter på komponist!
Halleluja! Halleluja! Halleluja!
Faderen. Evig, uendelig og alle steder.
Alt er fra Ham. Omkring alt, bag det hele er Han.
Kærlighed selv er den dybeste grund under alt.
Halleluja!
Sønnen er Ordet hos Gud og er Gud og er evig.
Alt er ved Ham. Han er Sandheden selv under alt.
Han blev som os, dræbte Synden og Døden for os.
Halleluja!
Ånden. Fra evighed Faderens livskraft, og Sønnens.
Han er Gud her, når Han blæser og føder på ny.
Faderen, Sønnen og Ånden er En og hos os.
Halleluja! Halleluja! Halleluja!
11.05.15
KOMMENTAR 1: Evangeliesalmen
er M.B. Landstads "Hos dig, o Jesus, sent om
nat" (DDS 145). Jeg har derfor skrevet dette udvidede Halleluja. (Men jeg
vil måske senere skrive en indgangssalme og en salme til efter
gammeltestamentlig læsning). - Dette er et af de få eksempler på, at jeg ikke
har skrevet på en melodi i Den Danske Koralbog. Måske melder der sig en
komponist! Men jeg siger med det samme, at jeg pdes. gerne vil høre dette
Halleluja i forlængelse af, hvad jeg kender fra især den polske katolske messe,
men pdas. også gerne vil have musikken så moderne som muligt, altså moderne i
populært sagt klassisk forstand (dvs. svarende til, hvad der er moderne i
europæisk koncertmusik og i moderne dertil svarende kirkemusik). Og dette
gælder naturligvis både melodien og satsen. Det indledende og det afsluttende trefoldige
Halleluja skal være ens og have klart lovprisende, fanfareagtig karakter, gerne
med avancerede klange i korversionen. Og tilsvarende de to enkelthalleluja'er.
Selve teksten skal have en mere reciterende karakter (jf. også den ortodokse
tradition), men gerne på en avanceret måde. Dog så den også vil kunne synges af
menigheden. Den kan evt. synges enstemmigt, men akkompagneret af resten af
koret og/eller orglet. - Man vil bemærke, at selve teksten er klassisk
trinitarisk teologi med lidt præg af Grundtvig, og at der først i de sidste to
linjer henvises til de to evangelietekster, først til Joh 3,8 og 3,3-7, dernæst
(i stor almindelighed) til Matt 28,19-20. Det er, som angivet i
"titlen", meningen, at dette Halleluja skal kunne synges i begge
tekstrækkeår.
KOMMENTAR 2: Jeg kaldte i
opslaget af dette Halleluja på min Facebook-væg Trinitatis søndag "den
sidste søndag i det liturgiske festhalvår". Men er det rigtigt? Jeg
forskede lidt i det mandag morgen den 1. juni 2015 og fandt ud af, at det i den
katolske tradition er lørdag efter pinsedag, der er den sidste dag i
"påsketiden" (inkl. pinse), og at Trinitatis søndag / Hellig
trefoldigheds fest står som en særskilt fest-dag, hvorpå vi sammenfattende
fejrer troen på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Men det er en FEST,
og kirkefarven er hvid. - Trinitatis søndag er netop en sammenfattende fest og
bygger ikke (som juledag, påskedag, Kristi himmelfarts dag og pinsedag) på
nogen bestemt nytestamentlig begivenhed. Den blev indført engang i midten af 1200-tallet.
- Det er nok mest korrekt at opfatte den som en altså senere indført fest, der
er placeret på første søndag efter pinse og dermed første søndag efter selve
fest-halvåret. Men jeg har selv den fornemmelse, at ligesom vi i Folkekirken
fejrer 1. søndag i advent som kirkeårets nytårsdag og nytårs-fest, bør vi også
fejre Trinitatis søndag som festhalvårets afsluttende og sammenfattende fest
(og altså med kirkefarven hvid) - hvorefter følger alle de almindelige søndage
efter trinitatis, hverdagshalvåret, hvor kirkefarven er grøn.
Jeg har altid syntes, at det er dejligt at afslutte fest-tiden med denne
sammenfattende fest for skabelsen, frelsen og Faderens og Sønnens nærvær i
Helligåndens kraft.
*
Indgangssalme til 1. søndag efter
trinitatis. Eller til andre søndage i trinitatistiden.
Mel.:
Kirken er som himmerige (DDK 306)
1. Fjernt på
marken, langt fra vejen,
hvid og rød bag
grønne træ’r,
tårnets tavse
opadpegen;
Kirken findes
stadig her.
2. Skjult jo nok
bag overfladen,
i kultur og adfærd
gemt;
gnid kun lidt på
skrabepladen,
endnu
ikke alt er glemt.
3. Er Gud død for
vores tanke,
alt opløst i
intethed,
dog
vi føler længsel banke
efter mer, end
tanken ved.
4. Og det møder vi
i kirken,
nutids sted for
ham, som kom,
føler her hans
nærværs virken
i det ord, vi
samles om.
5. I vort liv her
nu udfoldes
det, som slog i
verden ned;
når gudstjeneste
her holdes,
mødes
tid og evighed.
6. Skaber, Frelser
og Opliver,
gådefulde
Treheds-Gud,
giv til kende, at
du bliver
hos
os hele tiden ud!
7. Og når så ved
tidens ende
alt, hvad tidens
er, går ned,
lad os helt dig se
og kende,
i
din fulde herlighed!
2002.
KOMMENTAR:
Disse strofer var oprindelig tænkt som bare et digt om kirkens og
kristendommens tilstedeværelse trods alt. Men måske vil de også kunne bruges
som indgangssalme i trinitatistiden. De to sidste strofer har i hvert fald
klart salmekarakter.
*
Evangeliesalme til 1. søndag efter trinitatis. - Luk 16,19-31.
Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449)
Er jeg mon som den rige mand,
der lever i sit eget,
tilfreds med, hvad jeg har og kan,
om ikke helt så meget?
En Lazarus har også jeg
nødlidende derude,
som venter bare lidt fra mig
derinde bag min rude.
Politisk har vi en debat
om vore hjælpepligter;
agendaen af Jesus sat
dybt på det samme sigter.
Han siger jo, at vi skal se,
det, som er for vort øje,
og ikke kræve, der skal ske
mirakler fra det høje.
Og når vi så igen går ud
med hans ord i vort øre,
forstår vi, at vi møder Gud,
når vejen os vil føre
til den, som har for hjælp behov,
og som vi hjælp kan give;
det er kun livets egen lov,
som livet selv vil skrive.
Lad, Jesus, os det klart forstå,
når vi går ud i verden,
at vi med vore midler må
for andre lindre smerten
helt uden trusler, tvang og frygt,
men styret kun af sagen,
idet med dig vi frit og trygt
går frem mod dommedagen.
03.06.15
*
Salmer til hele højmessen 2. søndag efter
trinitatis. - Es 25,6-9. - 1 Joh 3,13-18. - Luk 14,16-24.
INDGANGSSALME
Mel.:
Som hønen klukker mindelig (DDK 476).
1. Gud er min
støtte og mit håb,
med mig i al min
færden;
jeg modstår alle
trusselsråb
i denne stridens
verden
Jeg føres i det
åbne land
og frygter ikke
afgrunds rand;
af
kærlighed jeg bæres.
2. Jeg elsker dig!
For du er størst,
grundmagten bag det
hele,
og dog så jeg dig
allerførst
i
livets mindste dele.
Og da du kom som
bror til mig,
fik jeg det hele
nyt af dig,
af
dødens magt udrevet.
3. Dog står jeg
stadig her med skyld,
som en af lovens
dømte;
i sindet sidder
byld på byld,
det gjorte, det
forsømte.
Tilgiv mig dog, hvad
jeg har gjort,
om også jeg har
syndet stort,
og tag mig i dit
Rige!
4. Forbarm dig,
Fader, hør min bøn
og
hjælp mig ud af nøden!
Forbarm dig, Herre Krist, Guds Søn,
før
mig frelst ud af døden!
Forbarm dig, Herre
Helligånd,
bind mig med
kærlighedens bånd
til Faderen og
Sønnen!
5. Gud Fader, evigt
almagts-stor,
dig være pris og
ære,
og ligeså din Søn,
vor Bror,
som ville hos os
være,
og Helligånd, du,
nærværs-magt
i ordet, når det
bliver sagt!
Og fred til os på
jorden!
2002.
2011.
KOMMENTAR:
Bygger på dagens gamle Introitus (Sl. 18,19f.2f) og på de faste messeled
Confiteor, Kyrie, Gloria.
SALME EFTER
GAMMELTESTAMENTLIG LÆSNING
Mel.:
Alt, hvad som fuglevinger fik (DDK 15).
1. Al Grund og Magt
bag alle ting,
til stede ved hvert
kvantespring,
hinsides alle
stjerner,
Grund-Væren selv i
evighed,
Grund-Mønster for, hvad er lagt ned
som
sprog i livets kerner!
2. Dog, Gud, med
disse tanke-ord
betegnes nok, at du
er stor,
ud over alt, vi
kender,
men hvad i dig er
allerstørst,
det lærer os at
kende først
de syn og ord, du
sender.
3. I syn og ord din
nærværs-magt
hos folket i den
gamle pagt
var underfuldt til
stede;
de sås og sagdes
her fra dig,
fordi med dem du ville
vej
for Jesu pagt berede.
4. Esajas så dit
Riges bord,
gav os sit syn med
stærke ord
om vin og fede
retter;
du lover os en
rigtig fest,
og alt, vi kender
selv som bedst,
du
da på bordet sætter.
5. Han så, at Gud
med denne mad
vil samle det, som
skiltes ad,
vil Djævels-bruddet
hele
og folk med folk
som ét i Gud
i dejlig samklang sone ud,
med
døden intet dele.
6. Med døden slugt
af egen død,
og dermed smerte,
sorg og nød,
den
sidste tåre grædes.
Hvert menneske er
atter frit;
Gud viser, hvad han
vil med sit:
at
alt i ham skal glædes.
7. Han er vor Gud,
han er vort håb,
til ham vi sendte vore
råb,
vor
hjælp han ville være.
Nu synger vi vor
takke-sang
i glædes-kor med
jubel-klang,
vor Gud højlydt til
ære!
2002.
HALLELUJA-VERS
Der
findes vist (endnu) ikke nogen melodi, dette vers kan synges på
Kærligheden tak og
ære,
som kun dybest den
kan være;
Jesus gav sit liv
for os,
så
vi har mod døden trods.
Hállelúja, Hállelúja!
Til dit måltid ved
fest-bordet
kalder os
Gudsriges-ordet.
Hállelúja, Hállelúja!
2002.
SALME EFTER
PRÆDIKENEN
Mel.:
Hvad kan os komme til for nød (DDK 220).
1. En mand var glad
og ville se
til fest dem, som
han kendte,
og dagen kom: Nu
skal det ske!
Indbydelsen han
sendte.
Han sagde: Så, nu
er jeg klar.
Der er til både
bord og bar.
Nu er det, I skal
komme.
2. Men alle havde
andet for
og pinligt afbud
meldte
med, hvad de skulle
selv og hvor.
Hans plan nu kunne
vælte.
Så blev han noget
mindre glad,
dog købt var
drikkelse og mad;
han
måtte holde festen.
3. Måske har andre
mere trang
til fællesskab og
glæde
i ensomhed, med
tiden lang,
så trist, at de må
græde?
Nu vil jeg finde
frem til dem
og byde alle til
mig hjem,
så de bli’r mine
gæster.
4. Som sagt, så
gjort. De sagde ja,
og straks det
fyldte mere,
men manden så, at
der endda
var plads til mange
flere,
så han inddrog den
sidste kreds,
dem, som hos ingen
kunne ses.
Nu kunne de
begynde.
5. Og vennerne, som
ikke kom,
de blev i deres
eget;
ifølge deres valg
og dom
den
fest var dem for meget.
Led de måske af
tørst og sult?
Og manden havde
huset fuldt
af
sine nye venner.
6. Gud, lad det
ikke være os,
der afbud til dig
sender,
lad liv og glæde
fremfor trods
gå op hos dine
venner,
lad os deltage i
din fest,
gør livet højt for
hver en gæst
nu
og i evigheden!
2002.
UDGANGSSALME
Mel.:
Tag det sorte kors fra graven (DDK 495).
Tak for alt i dette
møde
mellem tid og
evighed;
så er vi dog ikke
døde
og i fald mod Intet
ned.
Tak for håbets lyse
ord,
tak
for glædens stærke bord!
Lad os i dit
håbslys blive,
os
din glædesmad oplive!
Bent
Christensen 2002.
KOMMENTAR
- til hele ovenstående "højmessesæt": Alle salmerne her er skrevet i
2002 - som et forsøg på at lave salmer til en hel gudstjeneste, så de tre
første svarer til de pågældende led i den romersk-katolske messe. - Da det er
salmer til en hel højmesse, har jeg sat dem på allerede mandag i uge 26, og de
bliver stående til mandag i uge 27.
*
Evangeliesalme til 3. søndag efter
trinitatis. - Luk 15,1-10
*
Evangeliesalme til 4. søndag efter
trinitatis. - Luk
6,36-42.
*
Salme-vers til efter gammeltestamentlig
læsning 5. søndag efter trinitatis. - Es 6,1-8.
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 126)
Hvordan kan jeg dog
tjene Gud
med
så urene læber?
Hvordan kan han mig
sende ud,
når
skylden til mig klæber?
Men han mig renser
for min synd
og siger: Gå nu og
forkynd;
du
skal mit redskab være!
07.07.11
*
Evangeliesalme til 6. søndag efter
trinitatis. - Matt 5,20-26
*
Evangeliesalme til 7. søndag efter
trinitatis. - Luk 19,1-10.
*
8. søndag efter trinitatis. - Salme til
efter gammeltestamentlig læsning, Jer. 23,16-24
Mel.:
Jeg ved, på hvem jeg bygger (DDK 276).
Profeterne er
mange,
det gælder hver en
tid;
hver synger sine
sange,
gentager
dem med flid.
Man ved, hvad folk
vil høre,
og vælger gode ord,
som meningen kan
sløre,
så
mange på dem tror.
Man Gud sig
påberåber;
det kan man stadig
godt,
for der er stadig
tåber,
for hvem dét lyder
flot,
men der er meget
andet
at bruge i Guds
sted,
så det er såre
blandet,
hvad
der forkyndes ved.
Men hvad er så det
sande?
Mon netop det, vi
har?
En viden bag vor
pande,
så
helt parat og klar?
Nej, hvis vi det
vil sige,
så bliver vi som
dem;
vi må om meget tie,
vor
tro er ikke nem.
Sandheden ejer
ingen,
og ingen ta'r den
selv,
den er jo selve
tingen
og
altings dybe væld.
Vi kan kun ydmygt
lytte
til
kristentroens ord.
Men er der mon et
bytte
for
dem på denne jord?
Her tror vi, at vi
møder
sandhedens ord til
os,
som ingen sig
pånøder,
hvis den bli'r mødt
med trods;
den vil sig selv
godtgøre,
i livets store sum
og frit sig lade
høre
i
hjertets dybe rum.
Gud, gør det i vort
hjerte,
lad
os din sandhed se!
Lad ingen sig
forhærde,
lad
troens under ske!
Du er jo den, der
fylder
al virkelighed ud,
hinsides stjerners
mylder,
som sandhed, som
vor Gud.
02.08.11
KOMMENTAR:
M.B. Landstads "Gud lad dit ord i nåde
lykkes" (DDS 390) er skrevet til dagens evangelium og vil være god at
synge efter prædikenen. Den klassiske danske evangeliesalme består ellers af
"genfortælling", "tilegnelse/anvendelse" og - navnlig til
sidst - bøn. DDS 390 er stort set ren bøn. Men sådan kan man jo også svare på
evangeliet. - Nu har jeg så prøvet at skrive en salme til at synge efter den
gammeltestamentlige læsning.
*
Evangeliesalme til 9. søndag efter
trinitatis. - Luk 16,1-9.
Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449).
Han var korrupt fra
først til sidst,
og da han var
afsløret,
han ty'de til en skamløs list
som
udvej i uføret.
Hvor kunne dog
en mand så grov
få sådan nærmest
ære,
hvad kunne de,
og hvad kan vi
af
hans eksempel lære?
Men Jesus ofte på
en spids
for os vil sætte
sagen;
han siger hermed
jo, at hvis
det nu står klart
som dagen,
at denne mand
betragtes kan
som klog i egen
ramme,
kan der så om
vor kristendom
mon
siges helt det samme?
Lær, Jesus, os nu
at forstå,
hvad klogskab her
vil sige:
at vi i troen leve
må
som
børn af lysets rige!
Vi ved jo godt,
alt vort er blot
en del af
verdensspillet,
at budet: giv!
er sagt til liv,
som Gud har livet
villet.
05.08.11
KOMMENTAR: Johan Nordahl Bruns "Du skal i
denne verden ej / dig af dit guld hovmode" (DDS 692) angives som skrevet
til dagens evangelium. Og den svarer da i flere afgørende henseender også til
det. Men den går ikke ind i lignelsens særlige hovedpointe. Vi har nemlig her
endnu et eksempel på, hvordan Jesus spidser tingene til i særlige, ofte stærkt
ironiske pointer. (Jfr. fx lignelsen om skattens mønt, som IKKE er en
"lære" om de to regimenter, men hvor pointen jo er: Når I nu har
været så dumme at tage kejserens afgudsmønt op af jeres lomme, så indrøm dog,
at I har bøjet jer for besættelsesmagten, og lad være med at stille fælde for
mig på denne hykleriske måde. Og betal så den skat, når kejseren nu har magten.
Men den egentlige magt har jo altid og under alle forhold Gud). - Jeg har, hvad
nu dagens evangelium angår, hørt, dog forhåbentlig som en vittighed, at der er
præster, der bevidst lægger deres ferie hen over denne søndag, fordi de ikke
kan finde ud af at prædike over en tekst, hvori Jesus roser en korrupt
forvalter! Men pointen er jo tydeligvis: Når selv sådan en korrupt fyr og skidt
karl kunne indse sin egen situation, så er det meget flovt, hvis I, mine kære
disciple, ikke kan indse jeres situation som lysets børn. - Denne pointe har
jeg prøvet at få frem i ovenstående lille salme.
*
Evangeliesalme til 10. søndag efter
trinitatis. - Luk 19,41-48.
*
Evangeliesalme til 11. søndag efter
trinitatis. - Luk 18,9-14.
*
Indgangssalme til 12.
søndag efter trinitatis.
*
Halleluja-vers til 12. søndag efter
trinitatis. - Mark 7,31-37.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
HALLELUJA
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
Fingre i ører og
spyt på en tunge.
Sådan var kraften
fra Himmelen virksom.
Han gjorde alle
ting vel. Halleluja!
15.08.11
KOMMENTAR:
Der
er i salmebogen to salmer til dagens evangelium, nemlig den bearbejdede version
af Rambachs/Brorsons "Min Jesus, grund til al
vor lyst" (DDS 159) og Grundtvigs "Jeg tror det, min genløser"
(DDS 160). Jeg har derfor nøjedes med at lave et Halleluja-vers, der ville
kunne synges før evangelielæsningen, altså som højmessens tredje salme. Jfr.
mine tidligere forsøg med Halleluja-vers. De kan ses i noterne til min
Facebook-profil og på min hjemmeside, undersiderne "Litterære
tekster" og "Salmer".
*
Evangeliesalme til 13. søndag efter
trinitatis. - Luk 10,23-37
*
Evangeliesalme til 14. søndag efter trinitatis.
- Luk 17,11-19.
*
Salme til 15. søndag efter trinitatis (eller
høstgudstjeneste på andre dage). - Matt 6,24-34
Mel.: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDK
93).
Vi takker dig, Gud,
for at alting er til,
for alt det, som
dybt i dig bunder,
vi takker dig for,
at du alt dette vil,
for vandet og
luften og stjernernes spil,
for jorden - for
skabelsens under!
Af intet er alt
ved dit ord
fremkaldt,
af
kærlighed alting udmunder.
Ja, Gud, du er
magten bag verden og os,
din væren er under
det hele,
i troen på dig
bydes tomheden trods,
du er om hver
eneste stofbyggeklods,
og
du vil dit liv med os dele.
For hvad er det
værd,
at alting er her,
hvis
vi er i tomgangens sele?
Så kan vi da leve
som din blomst og fugl,
hvordan end
høståret kan ende,
om marken er
dejligt først grøn og så gul,
om alt bli'r for
vådt til maskinernes hjul,
om
solen det hele vil brænde.
Fortvivlelsens råb
har i sig dog håb,
når
vi det til dig kan opsende.
Vi takker for
høsten, om lille, om stor,
men beder om hjælp
i vor møje
i verden, hvor alle
slags tidsler nu gror,
hvori Syndefaldet
har sat sine spor,
så
vi har her meget at døje.
For Guds fugl og
blomst
er altid adkomst
til hjælp og til
håb fra det Høje.
26.09.11
Sidste
linje i andet vers ændret 14.08.12
Denne salme er trykt i september/oktober-nummeret
af Errindlev-Olstrup-Tågerup Pastorats "sogneblad" Jarun (23. årgang nr. 8).
KOMMENTAR 1 (14.08.12): Sidste linje i andet vers
blev 14.08.12 ændret fra "
hvis vi er i blindhedens sele." til "hvis vi er i tomgangens
sele?".
KOMMENTAR 2 (2011): Der findes sådan set to salmer
til dagens evangelium. Og det er jo i enhver henseende først og fremmest
Grundtvigs "Lille Guds barn, hvad skader dig" (DDS 41). Men til Matt
6,24-25 er der desuden Brorsons "Så skal da mammon vige" (DDS 621).
Det afgørende er imidlertid, at "Lille Guds barn, hvad skader dig" er
selvskreven som evangeliesalme (normalt salme efter prædikenen) på denne
søndag, hvor vi jo også ofte fejrer høstgudstjeneste. Jeg kunne så bare endnu
en gang have nøjedes med et Halleluja-vers. Men nu har jeg gjort et forsøg med
en høstgudstjenestesalme, som knytter sig lidt til Matt 6,24-34, men ikke mere,
end at den i princippet skulle kunne bruges ved høstgudstjeneste på enhver
søndag. Den ville - i princippet - kunne bruges som indgangssalme. Men dér har
vi jo "Nu falmer skoven trindt om land"! Så en god mulighed ville
være efter gammeltestamentlig læsning. Der er jo stadig ingen
høstgudstjenestesalmer fra vor tid i salmebogen. Og der er slet ingen
høstgudstjenestesalme, der på en helt særlig måde passer til et år som i år,
hvor mange landmænd vil have svært ved, bare uden videre at sidde og synge
takkesalmer. I hvilken forbindelse jeg dog også vil henvise til "Lille
Guds barn, hvad skader dig". Den kan vi også synge i år. Men den er
alligevel mere almindelig i sin karakter.
*
Halleluja-vers til 16. søndag efter
trinitatis. - Luk 7,11-17.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
HALLELUJA
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
Han følte medynk,
opvakte den døde.
Gav så den levende
søn til hans moder.
I ham var Gud hos
sit folk. Halleluja!
28.09.11
KOMMENTAR:
Evangeliesalmen er Grundtvigs "Ånden opgav enkesønnen" (DDS 148). Så
jeg nøjes altså med et Halleluja-vers.
-
Salme til 16. søndag efter trinitatis. - Job 3,11-22, Ef 3,13-21, Luk 7,11-17
*
Evangeliesalme til 17. søndag efter
trinitatis. - Luk 14,1-11.
Mel.: Dybt fornedres skal enhver (DDK 108)
Jesus gik hos alle
ind,
nu en farisæer,
med sit guddomsåbne
sind,
skønt man stod på
tæer
for i fejl at fange
ham,
ja, for på ham at
få kram,
vinde
overhånden.
Dér står nu den
syge mand,
her er lejligheden;
hvis nu Jesus
hjælpe kan,
brydes
sabbatsfreden,
hvis han bare intet
gør,
følger loven, som
man bør,
har
han svigtet manden.
Jesus gennemskuer
dem,
vender
deres fælde.
Sagen klart er
ubekvem;
hvad
skal her nu gælde?
Budet i den gamle lov
eller
denne mands behov?
De vil ikke svare.
Jesus lægger hånden
på
og helbreder
manden,
lader ham så ellers
gå,
rask
som nogen anden.
Hvad gør man i
sabbatsnød,
når
det gælder liv og død?
Nu er de helt
stumme.
Men bagefter viser
de,
hvad det hele
gælder,
hvad det er de godt
kan li',
hvad der for dem
tæller,
og det er den
første plads,
det at sidde godt
tilpas
foran
alle andre.
Husk, at hovmod
står for fald,
Jesus dem advarer,
selvvalgt ære uden
kald,
måske
kort kun varer.
Sæt jer derfor
stille ned
på et mere ydmygt
sted;
vent
til værten kalder.
Og den store vært
er Gud,
ene han bestemmer,
hvad der ligger i
hans bud,
hvad
hans vilje fremmer.
Hellighold min dag,
javist,
reglerne dog kommer
sidst,
når
det livet gælder.
Gud, vi beder, at
vi må
følge denne lære,
leve her som dine
små,
give dig al ære,
så du selv os fører
op
til det heles sande
top,
pladsen i dit Rige!
04.10.11
KOMMENTAR:
Der er ingen salme til dette evangelium som sådant. "Dybt fornedres skal
enhver, / som sig selv ophøjer" (DDS 609) passer dog godt til tekstens
anden del (Luk 14,7-11) - men jo også til hele sammenhængen; det at vogte på
hinanden er en vigtig del af selvophøjelsen! Jeg har vist mere eller mindre
altid valgt "Dybt fornedres skal enhver" som salme efter prædikenen
på denne dag. Men nu har jeg prøvet at skrive en salme til hele læsestykket.
*
Evangeliesalme til 18. søndag efter
trinitatis. - Matt 22,34-46 (+ 22,23-33).
*
Evangeliesalme til 19. søndag
efter trinitatis. - Mark 2,1-12.
*
Halleluja-vers til 20. søndag efter
trinitatis, Matt 22,1-14
*
Evangeliesalme til 21. søndag efter
trinitatis. - Joh 4,46-53.
*
Evangeliesalme til alle helgens dag (allehelgens
søndag). - Matt 5,1-12.
Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)
I er hjertens
lykkelige
i enhver slags
fattigdom;
alle rum er
hyggelige,
som af Gud er
bygget om!
Sådan Herren
saligpriste
sine venner
allerførst,
inden han dem også viste
Lovens bud, når de
er størst.
Lykkelige selv i
sorgen,
selv i svaghed,
tørst og sult,
foran ligger
trøstens morgen,
hunger bli'r af
fylde fulgt.
Når
barmhjertigheden koster,
når den rene findes
svag,
Gud vil dække alle
poster,
fredens
børn ser fredens dag.
Ja, når verden med
sin vrede
rammer Himmerigets
børn,
da skal de i
trængslens hede
se
sig i en himmeltørn.
Herre Jesus, tak
for lykken,
som
du her har tilsagt os!
Hos dig er
gudsrigeshyggen,
verdens
sorg og nød til trods!
20.10.11
KOMMENTAR:
Der er i salmebogen ingen salme til dette evangelium. Selv har jeg som salme
efter prædikenen brugt fx "Er livet alt lifligt herneden"
(DDS 566). Men nu har jeg altså skrevet denne lille salme til de
saligprisninger, Jesus indledte Bjergprædikenen med (jfr. vers 1). - I to
tilfælde har jeg slækket på kravet om fuld overensstemmelse mellem
rimstavelsernes vokaler, nemlig i vers 1: "lykkelige - hyggelige", og
i sidste vers: "lykken - gudsrigeshyggen", hvor vokalerne i udtalen
jo er henholdsvis ø og y (men i skriften rimer y dog på y). I vers 1 er rimet
yderligere afvigende fra det normale derved, at "-lige" og
"-lige" er identiske, så at det egentlige rim bliver udgjort af alle
fire stavelser i de to ord. Men jeg forbeholder mig i det hele taget retten til
at bruge den slags flerstavelsesrim, og her var det for det første meget
vigtigt for mig, at få "salige" oversat med "lykkelige", og
da rimordet dertil faktisk kun kunne være "hyggelige", greb jeg glad
denne mulighed (jfr. "Hyggelig, rolig, / Gud, er din bolig"). I
sidste vers fik jeg slået lykke-hygge-sammenhængen yderligere fast. - Og der er
mere end bare rim-nød i dette. I mine sidste år som præst brugte jeg altid
fænomenet hygge, når jeg skulle forklare mine konfirmander, hvad Helligånden og
Guds treenighed betød. Naturligvis under indtryk af islams opdukken på det
religiøse marked - med den strenge betoning af Guds enhed (og dermed strenge,
kolde fjernhed), jo i udtrykkelig modsætning til den kristne tro på Jesus som
Guds Søn og til den kristne treenighedslære med Helligånden som Guds tredje
"person". Jeg sagde nemlig til konfirmanderne, at det er netop den
Guds nærhed, der kommer til udtryk i disse jo ellers så fornuftstridige
forhold, der gør, at vi har det så HYGGELIGT her i det af evangelisk kristendom
trods alt så stærkt prægede land Danmark! - Når jeg forklarer alt dette, er det
naturligvis, fordi jeg nok her er lidt for langt ude - eller inde?
*
Evangeliesalme til
22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,21-35.
*
Evangeliesalme til 23. søndag efter trinitatis.
*
Evangeliesalme til
24. søndag efter trinitatis. - Matt 9,18-26 (jf. v 14-17).
*
Evangeliesalme til
25. søndag efter trinitatis. - Matt 24,15-28.
Mel.:
Dommer over levende og døde (DDK 87)
Frygteligt er meget allerede,
smerte, død og gru er overalt,
men det Onde vil sig helt vildt brede,
når der til den sidste kamp bli'r kaldt,
da vil det de sidste skranker sprænge,
ind i selv det helligste sig trænge.
Men hvordan kan vi nu dette vide?
Fremtiden er vel en lukket bog?
Hvem kan åbne til den sidste side?
Hvem kan løfte tidens tætte låg?
Kunne Jesus helt til verdens ende
nøje se alt, hvad der skulle hænde?
Vi tror, Jesus var
Guds Søn i verden,
men
jo også menneske som vi.
Uden lige var han i sin færden,
men var han for al begrænsning fri?
Nej, men dybt han havde guddomsviden,
skønt han så og talte her i tiden.
Jesus vidste, hvad han skulle gøre,
og han kendte godt det Ondes magt,
men han vidste også, Gud er større,
og at han det sidste ord får sagt.
Her kan vi så stoppe diskussionen
om det sidste af konfrontationen.
Vigtigst er, at vi kan Kristus kende,
ikke kun til sidst, men navnlig nu.
Vi skal vente ham ved tidens ende,
se ham dagligt som det store Du.
Allerede nu for hjertesynet
lyser han for os som sandhedslynet.
15.11.13
*
Evangeliesalme til sidste søndag i
kirkeåret. - Matt 25,31-46.
Mel.: Jeg vil din pris udsjunge
(DDK 278 b)
Vi ved, du er vor
dommer
og har al ret
dertil;
når på din dag du
kommer,
du dømmer, som du
vil.
Så er det bare
godt,
at du er også broder,
Maria var din
moder,
du
er i vor hud trådt.
Men det igen
betyder,
at når vi på vor
vej
med næstepligten
snyder,
er den, vi svigter,
dig.
Det siger du jo
her,
så vi må bare høre
og prøve godt at
gøre
mod dig, set i
enhver.
Det skulle bare
flyde
af hjertekilden ud
som andet end at
lyde
af
pligt et pålagt bud.
Men det er os for
svært,
ja, simpelt hen for
meget,
vi har jo alt vort
eget,
vi
får det aldrig lært.
Lad os dog fortsat
prøve
at leve, som vi
skal;
lad os god gerning
øve
imellem
fejl og fald.
Så må vi bede om,
at når til sidst du kommer
som vores
broderdommer,
vi
får en nådedom.
02.11.11
Her slutter rækken
af Facebook-salmevers til søn- og helligdage efter første tekstrække. -
Salmerne og versene til søn- og helligdagene efter anden tekstrække står her
lige nedenfor. Bemærk, at rækken af salmer og vers til opslag på min
Facebook-væg begyndte med versene til søndag seksagesima 2010.
*
* *
ANDEN
TEKSTRÆKKE
Halleluja-vers til 1. søndag i advent. - Luk
4,16-30.
Mel.: Op! thi dagen nu frembryder (DDK 444)
Halleluja,
halleluja!
Vi må synge højt
for Herren
for endnu et nådeår
med
godt bud om frihedskår.
Trods al modstand
fra hans fjender
går
han ud til nye venner.
Halleluja,
halleluja!
02.11.11
KOMMENTAR:
Evangeliesalmen er Jørgen Michaelsens "Velkommen de Jesus / i Nazaret bød
(DDS 146). Så det bliver et Halleluja-vers. Med rim i linje 3-4 og 5-6, hvilket
blandt andet skyldes strofens størrelse. Ofte lader jeg Halleluja-versene være
urimede, og det gælder altid de vers til trinitatistiden, som er skrevet over
"Gladelig vil vi halleluja kvæde" (DDK 152). De katolske messeled er
jo altid sungen prosa, så jeg forbeholder mig retten til at lade disse ganske
korte vers være urimede, med mindre det altså, typisk i længere strofer, kommer
til at blive med rim alligevel. - Bemærk i øvrigt, at 1. søndag i advent hos os
i Folkekirken er en fest-dag (gylden eller hvid kirkefarve- og evt. Gloria). Se
også nf. til 2. søndag i advent.
*
Halleluja-vers til 2. søndag i advent. -
Matt 25,1-13.
*
Halleluja-vers til 3. søndag i advent. - Luk
1,67-80.
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)
Halleluja,
halleluja!
Vi må vor Gud
lovprise.
Med Zakarias synger
vi:
Gud har besøgt os
med frelse!
Johannes Døber gik
foran.
Nu lyser Himlens
sol for os.
Pris Herren,
halleluja!
16.11.11
KOMMENTAR:
Som evangeliesalme til Luk 1,67-80 har vi nu Johannes Johansens "Vi sidder
i mørket, i dødsenglens skygge" (DDS 89), så jeg nøjes igen med et
Halleluja-vers. Urimet, se ovenfor til 1. og 2. søndag i advent.
*
Evangeliesalme til 4. søndag i advent. -
Johs 3,25-36.
*
Evangeliesalme til juleaften. - Matt
1,18-25.
Se første
tekstrække.
*
Evangeliesalme til Kristi fødsels dag. - Joh
1,1-14.
Mel.: Fra himlen højt kom
budskab her (DDK 135)
Fra evighed, før noget kom,
før selve verdensformen tom,
da var, som evigt
sandheds-væld,
Grund-Meningen hos Væren selv.
Vi siger: Ordet, Logos, Gud,
men ingen kan det tænke ud,
uendelige evighed,
kun Væren selv og Han det ved.
Hans aftryk er dog overalt,
i alt, hvad der er målt og
talt,
i alt, hvad der er hørt og
set,
i alt, hvad der er hændt og
sket.
For alt ved Ham er blevet til,
og intet er sit eget spil,
så vi ser Ham i alle ting
fra børneleg
til kvantespring.
I Ham er liv og livets lys,
urørligt varmt mod mørkets
frys,
og den, der ser det, gøres ny
og får hos Gud sit barne-ly.
Og Han blev født i krop af kød
og delte med os liv og død;
Hans herlighed dog ses i
skjul;
det er derfor, vi holder jul.
Velkommen, Livs og Sandheds Magt!
Du afstod fra din himmelpragt,
men med din nådeherlighed
du er vort
liv i evighed!
30.11.11
KOMMENTAR: Som
evangeliesalme (salme efter prædikenen) har vi jo faktisk "Lovet være du,
Jesus Krist! / at du menneske vorden est" (DDS 108) - selv om den ikke betegnes som skrevet
over Joh 1,1-14. Og den har jeg vist også altid brugt - med stor glæde. Men
selv om det er med frygt og bæven, jeg så at sige stiller mig mellem pdes.
evangelisten Johannes og pdas. både Luther og Grundtvig, har jeg alligevel prøvet
at skrive en salme helt direkte til Johannes' juleevangelium.
*
Evangeliesalme til Sankt
Stefans dag. - Matt 10,32-42.
*
Evangeliesalme til
julesøndag. - Matt 2,13-23.
Mel.:
Fredløs er freden, hvor menneskets veje (DDK 139)
Bundløse rædsel, altflængende klage!
Trøst lukkes ude af mødrenes gråd.
Magtvanvid raser i senjuledage.
Hinsides alt er Herodes' udåd.
Hvem kan så tro på budskabet om glæde,
englenes sang om Guds fred på vor jord?
Må vi dog ikke som mødrene græde,
hulke nej tak til hvert trøstende ord?
Verden fremturer fortsat i det onde,
også i dag bliver mødres børn dræbt.
Grusomhedsgåden kan ingen udgrunde;
her har forgæves man grublet og stræbt.
Vi kan så nøjes med gråden og verden,
afvise alt, hvad der ligner et håb,
lære at leve med frygten og smerten,
tanken, at ingen vil høre vort råb.
Men vi kan også se gåden i gåden,
se, at den onde Herodes blev snydt,
følge Egypten- og Nazaret-tråden
frem til den morgen, hvor håbet blev nyt.
Julebarn! Nazaret-mand! Påske-Herre!
Vis os din vej gennem rædsel og gru,
fjern, hvad der endnu for håbet kan spærre,
kom os som liv-banebryder i hu!
14.12.13
KOMMENTAR: Dette er, som man
kan se, en NY SALME, skrevet i år. - Julesøndag er på flere måder en særlig dag.
Den forekom ikke i 2011, hvor Kristi fødsels dag faldt på en søndag. Og den
forekommer heller ikke i de år, hvor Sankt Stefans dag (26/12) falder på en
søndag. Den forekommer med andre ord kun i de år, hvor en af dagene 27.-31.
december er en søndag. Den anden søndag, der kan forekomme i jule-festtiden, er
helligtrekongers søndag, altså den søndag, der falder på en af dagene 2.-6.
januar. (6. januar er selve helligtrekongers dag, julefestens sidste dag, men
er ikke som sådan med i alterbogen. Der holdes dog flere steder ikke-forordnede
helligtrekongersgudstjenester på denne dato eller aftenen før). - Men
julesøndag er også på andre måder en ejendommelig dag. I den forrige alterbog
(hvor den, misvisende, hed "søndag efter jul"; julen varer til 6/1)
var første tekstrækkes evangelium Luk 2,33-40 (slutningen af stykket om den
gamle Simeon og hele stykket om den gamle Anna) og anden tekstrækkes evangelium
Luk 2,25-32 (det første af stykket om den gamle Simeon). Matt 2,13-18 og 19-23
(se nf.) var henholdsvis anden(!) og første(!) tekstrækkes evangelium til den
daværende "søndag efter nytårsdag", som nu er erstattet af
helligtrekongers søndag. - I vor nuværende alterbog (1992) er første
tekstrækkes evangelium til julesøndag Luk 2,25-40 (hele stykket om Simeon og
Anna) og anden tekstrækkes evangelium Matt 2,13-23 (flugten til Egypten,
barnemordet i Betlehem og hjemkomsten fra Egypten). - I den gamle katolske
messebog havde "de uskyldige børn" (barnemordet i Betlehem) sin
særlige faste dag, nemlig den 28. december (fjerde juledag) med Matt 2,13-18
som evangelium. Evangeliet til "søndag i juleugen" (julesøndag) var
Luk 2,33-40. Luk 2,22-32 var evangeliet til den dag, hvormed "juletiden i
videre forstand" sluttede, nemlig den 2. februar, "kyndelmisse eller
Marias renselse". - Kyndelmisse er ikke med i vor alterbog, men man er
begyndt at fejre den mange steder. - SUMMA SUMMARUM: De to evangelier til vor
nuværende julesøndag efter henholdsvis første og anden tekstrække omfatter
tilsammen de gamle katolske evangelier til fjerde juledag, søndag i juleugen og
kyndelmisse (dog ikke Luk 2,22-24, som kun er med i det katolske
kyndelmisseevangelium). - Når jeg har gjort så vidtløftigt rede for disse
forhold, er det selvfølgelig, fordi det er vigtigt at forstå, at de to vidt forskellige
evangelier til vor nuværende julesøndag først er kommet til at høre til samme
gudstjenestedag i vor nuværende alterbog (1992). Denne sene og kunstige
sammenbringelse betyder, at vi på julesøndag i første tekstrække-år hører det
især for os gamle så trøsterige evangelium om Simeon og Anna (Luk 2,25-40), men
i anden tekstrække-år den forfærdelige beretning om barnemordet i Betlehem
(Matt 2,16-18). Og det hjælper ikke meget, at den indledes med "flugten
til Egypten" (Matt 2,13-15) og afsluttes med "hjemkomsten fra
Egypten" (Matt 2,19-23); det bliver det på en måde kun endnu værre af. For
mig er dette det værste stykke i hele Bibelen! Uanset hvad man måtte mene om
beretningens historiskhed, ved vi, at Herodes og andre dengang gjorde sådanne
ting - og at sådanne ting finder sted den dag i dag. Hvor det allermest
forfærdelige så er, at vi her har det som del af historien om frelsen ved Jesus
Kristus. Men, som jeg skriver i salmen, enten må vi så afvise hele Evangeliet,
eller også må vi se "gåden i gåden", altså følge Jesu vej fra
landflygtigheden i Egypten og frem til påskemorgen og bede ham fjerne alt,
"hvad der endnu for håbet kan spærre" og komme os "som
liv-banebryder i hu".
*
Indgangssalme til nytårsdag / Herrens
omskærelse. - Matt 6,5-13.
Står også i første
tekstrække-afdelingen.
*
Indgangssalme til helligtrekonger
Til
helligtrekongers søndag (forekommer ikke i år), helligtrekongers aften (5/1)
eller helligtrekongers dag (6/1). - Es 60,1-6 og Matt 2,1-12. - Står også i
første tekstrække-afdelingen.
*
Halleluja-vers til 1. søndag efter
helligtrekonger. - Mark 10,13-16.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
Han blev jo vred,
da de små børn blev truet.
I skal selv blive
så små som de mindste!
Tak ham og pris ham
for det! Halleluja!
13.12.11
KOMMENTAR:
Som evangeliesalme (salme efter prædikenen) kan synges Grundtvigs "Kommer
hid kun med de små" (DDS 169). Men der burde engang skrives en salme, der direkte
og udelukkende forholder sig til netop Mark 10,13-16, altså
"børneevangeliet" som sådant, uanset (barne)dåben og diskussionen om
den. Foreløbig har jeg dog nøjedes med at skrive et - igen urimet -
Halleluja-vers.
*
Evangeliesalme til 2. søndag efter
helligtrekonger. - Joh 4,5-26(30).
Mel.: Til dig alene, Herre Krist
(DDK 501 b)
Ved brønden Jesus
tørstig sad,
i dagens værste
hede,
så han om vand nu
kvinden bad,
trods den foragt og
lede,
som jøder ellers
følte mod
nordfolkene
med blandet blod.
Men det var ikke
bare tørst,
brøndvandet først;
en
anden sag var for ham størst.
Han tilbød hende
livets vand,
men hun forstod det
ikke:
Du har jo ikke
nogen spand
til vand, som jeg
kan drikke!
Men hun var ikke
bare dum,
og heller ikke døv
og stum;
hun vidste godt, at
Jesus her
kom hende nær,
og følte, at den
sag var svær.
Hun ville tale
udenom,
og dermed sig beskytte
mod, hvad hun følte
som en dom
fra ham, som hun nu
mødte.
Hun ville holde
fast ved sit,
som mennesker har
gjort det tit,
og som de gør den dag
i dag,
den samme sag,
den
samme modstandsvilje bag.
Jakob er vores
patriark;
du
er vel ikke større!
Jeg undgår gerne
denne mark,
med brøndvand i det
tørre,
hvis dette
kildevand fra dig,
der hvor jeg bor,
kan læske mig!
Hun taler stadigvæk
forbi,
jo klart, fordi
hun
for hans liv vil være fri.
Nu Jesus på det
ømme sted
med sin befaling
rammer:
Gå, hent din mand,
og tag ham med!
Det hende næsten
lammer;
hun mærker jo den
symbolik,
som
tegner sig ved næste blik.
De havde Moses'
bøger, fem,
forlod dog dem
for
anden tro i deres hjem.
Jeg ser, at du er
en profet,
og jeg vil gerne
vide,
hvorfra Gud bliver
ret tilbedt,
hvad
er den rette side?
Men Jesus svarer
ligeud:
I ånd og sandhed
dyrkes Gud,
hvad man så ellers
har fortalt,
som om det gjaldt;
Gud er til stede
overalt!
Så prøver hun en
sidste gang;
Messias skal jo
komme,
og indtil da, nok
en tid lang,
udskydes
alle domme.
Men vigtigst lige
her i dag
er at få fred for
denne sag,
som gik for dybt i
hjertet ned,
som rev og sved
og
hårdt på selvrespekten sled.
Da siger Jesus: Det
er mig,
med vand fra livets
kilde,
som stod og talte
her med dig,
hvor
nødig du end ville.
Og kvinden gik til
byen ind,
nu med et noget
andet sind:
Kom ud og se, hvem
jeg har mødt,
og hårdt mig stødt;
måske
har han livsvandet blødt.
Hvor meget bedre er
mon vi
end denne
Sykar-kvinde?
Vi har en ret
teologi,
men hvad med det
derinde,
hvor grundforholdet
er på spil,
med
hvad vi allerdybest vil?
Stød, Jesus, også
hårdt til os,
hver egoklods,
opløs
med dit livsvand al trods!
29.12.11
/ 03.01.12
KOMMENTAR: Bemærk, at denne salme dækker helt frem
til vers 30, skønt evangelielæsestykket i Alterbogen jo slutter med vers 26. Og
med i sammenhængen hører også vers 39-42. Som en service for dem, der læser
teksten i salmebogens afdeling med "Kirkeårets kollekter og bibelske
læsninger", sætter jeg de pågældende vers ind her: - v27 Netop da kom hans disciple tilbage, og
de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad
han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. v28 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og
gik ind til byen og sagde til folk: v29
»Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske
er det ham, der er Kristus?« v30 De gik ud af byen og gav sig på vej ud
til ham. (...) v39
Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af
kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.«
v40 Da nu samaritanerne kom ud til ham,
bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, v41 og på grund af hans ord kom mange
flere til tro. v42 Og
til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi
har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«
*
Evangeliesalme til 3. søndag efter
helligtrekonger. - Luk 17,5-10.
*
Evangeliesalme til 4. søndag efter
helligtrekonger. - Matt 14,22-33.
*
Evangeliesalme til sidste søndag efter
helligtrekonger. - Joh 12,23-33.
Mel.: Min død er mig til
gode (DDK 357)
Nu var din time inde,
forude var din død;
alt det var ved at svinde,
som ellers magt betød.
Men din magt var en anden,
det vidste du trods alt,
hvad menneskeforstanden
i dit sted havde valgt.
Du var som hvedekornet,
der folder ved at dø;
i jorden djævletornet
dog sejrer frelsens frø.
Det gælder også dine,
det kan gå os som dig.
At løbe ud vor line
med dig er livets vej.
Du også selv var bange,
oprørt i sind og sjæl;
du så den gamle slange
med tanden i din hæl.
Men du bad til din Fader:
Må det, der nu skal ske,
betyde, at du lader
din herlighed dem se!
Og skaren fik at høre
en uforklarlig lyd,
forskellig i hvert øre,
i torden himmel-tyd.
Og du så herligheden
dybt i dit nederlag,
lod dine i afskeden
se frem mod sejrens dag.
Drag os med til det høje,
når Slangen er mast ud,
lad skue da vort øje
din herlighed hos Gud!
10.01.12
KOMMENTAR: DDS 476
"Kornet, som dør i jorden" henviser til vers 24, og DDS 255
"Drag, Jesus, mig / dog efter dig" tager udgangspunkt i vers 32, men
der er ingen salme til hele evangeliestykket, så jeg har igen måttet prøve at
skrive en evangeliesalme. - For at forstå dagens evangeliestykke må man have
hele kapitel 12 for øje. Jesus siger disse ting i den
tilspidsede situation mellem palmesøndag og skærtorsdag. Den direkte anledning
beskrives således i Joh 12, 20-22: "Blandt dem, der drog op til Jerusalem
for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som
var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.«
Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til
Jesus". Og det er lige herefter, dagens evangeliestykke kommer. I selve
Johannesevangeliet begynder det således: »Men Jesus svarede dem: "Timen er
kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres"« (vers 23). Meningen er
tydeligvis, at Jesus nu ikke kan tage sig af interesserede "grækere".
*
Evangeliesalme til kyndelmisse (i både
første og anden tekstrække-år). - Kyndelmisse er altid på datoen 2. februar. -
Luk 2,22-40.
*
Evangeliesalme til søndag septuagesima. -
Matt 25,14-30.
Mel.: Guds Søn kom ned
fra Himmerig (DDK 183)
Er Jesus nu
kapitalist?
Har han rost
korruptionen?
*)
Var han måske
militarist,
da han med
divisionen,
som var for lidt
mod fjendens to,
advarede mod hurtig
tro,
som
kan os koste kronen? **)
Nej, Jesus bruger,
hvad han vil,
når han os skal
forklare,
hvordan det kan og
bør gå til
i
hans discipelskare.
Hans lignelser har
hver et punkt,
som står for det,
der vejer tungt,
ja, sådan er det
bare!
Og hvad betyder en
talent?
I penge rigtig
meget,
vel tyve arbejdsår omtrent,
og
vel til guld omvejet.
Men det er ikke
punktet her;
det drejer sig om
meget mer,
det
er ret klart påpeget.
Det er sit riges
kapital,
os Jesus
overdrager,
så den i verden
maksimal
gudsrigesrente
tager.
Han er i Himlen
nogen tid
og ønsker, at vi med
al flid
forvalter
her hans sager.
I lignelsen hver
tjener blev
betroet efter evne,
og to af dem
forretning drev,
som
stolt de kunne nævne.
Den tredje, med den
mindste kløgt,
lod helt sig styre
af en frygt,
som
skulle slemt sig hævne.
For hvis talenten
graves ned,
fordi vi kun er
bange,
gør den mistillid
Jesus vred;
kun
tro vil han forlange.
Han er tilfreds
med, hvad vi kan,
hvis bare hver med
sin forstand
lidt
livsgevinst vil fange.
For kapitalen er jo
liv,
det ny liv i Hans
Rige,
og hans befaling lyder:
Giv,
så
livsglæden kan stige!
Lad os nu høre
dette bud
og tillidsfuldt og
trygt for Gud
kun
mod livsvæksten hige.
(*
Luk 16,8
(**
Luk 14,31-32
11.01.12
KOMMENTAR: Hermed er ringen sluttet! Der er nu en
salme eller et salme-vers til alle de søn- og helligdage, der har været i
perioden fra og med søndag seksagesima 2010 til og med nu søndag septuagesima
2012, hvormed begge tekstrækker er dækket - altså bortset fra de dage, der ikke
er forekommet i perioden. - 2014-tilføjelse: Og nu er ringen sluttet
for anden gang, men jeg venter en uge med jubilæumsbetragtningerne.
2014 - ET FORSLAG: Søndagene i tiden fra og med 7. januar til og med 1. februar betegnes
som "søndage efter helligtrekonger" og slutter med en "sidste
søndag efter helligtrekonger". - Kyndelmisse fejres ved en eftermiddags-
eller aftengudstjeneste på eller omkring datoen 2. februar. Fx med Mal 3,1-4, Hebr
2,14-18 og Luk 2,22-40 som tekster. I år, hvor 2. februar er en søndag, betegnes denne som
"kyndelmisse søndag", og fx de her nævnte tekster læses. - I de
sjældne tilfælde, hvor fastelavns søndag falder så tidligt som 1. eller 2.
februar, henlægges fejringen af kyndelmisse til en dag i ugen før. - Søndagene
fra og med 3. februar til og med næstsidste søndag før fasten betegnes som søndage
før fastelavn. I år med tidlig påske kan der dog blive enten ingen sådanne
søndage eller kun én. - Den sidste søndag før fasten (syvende søndag før påske)
betegnes fortsat som fastelavns søndag. Og den er sidste søndag før fastelavn
(som jo helt bogstaveligt er aftenen den følgende tirsdag, hvide tirsdag). -
Hvad teksterne til søndagene før fastelavns søndag angår, kunne man som
udgangspunkt sige, at teksterne til den nuværende søndag seksagesima bruges på
2. søndag før fastelavn, teksterne til den nuværende søndag septuagesima på 3.
søndag før fastelavn, teksterne til den nuværende 4. søndag efter
helligtrekonger på 4. søndag før fastelavn og teksterne til den nuværende 5.
søndag efter helligtrekonger (med kun ét sæt tekster) på den sjældne 5. søndag
før fastelavn - når de pågældende dage forekommer. - Et helt andet spørgsmål
er, hvad man skal gøre ved den nuværende julesøndag, hvor evangeliet i første
tekstrække jo (bortset fra de første tre vers) er identisk med
kyndelmisseevangeliet (Luk 2,22-40). Man kunne godt bevare disse tekster. De
to andre tekster er jo ikke de samme, så det vil svare til, at Matt 21,1-9
læses både 1. søndag i advent og palmesøndag. - Kirkefarven (den liturgiske farve) er
grøn fra og med første søndag efter helligtrekonger til og med fastelavns
søndag. - Dette forslag er præsenteret i min artikel i Præsteforeningens Blad
2014/7 (14.02.14) "Ind med kyndelmisse, ud med septuagesima".
Artiklen kan også læses på undersiden "Kirke og teologi".
*
Evangeliesalme til søndag seksagesima. -
Mark 4,26-32.
2012-version.
Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)
Automatisk
evigheden, *)
uden vores fra og
til,
vores gerningstrang
fra neden,
kommer frem, som
selv den vil.
Lad os da i troen
vente;
Jesus er vort håb
og trøst,
til han kommer for
at hente
os
i frelsens store høst.
Og Guds Rige, skønt
det største,
er til stede i det
små;
her det sidste i
det første
troen
ser og håber på.
Jesus, giv os
troens øje,
så vi kan den
storhed se
midt i verdens
strid og møje
og
al livets angst og ve!
Og gør os til dine
fugle,
når det lille
sennepsfrø
blader ud sin
kæmpekugle,
hvori
ingen fugl skal dø!
(* "Af sig selv" i Mark 4,28
gengiver det græske "automatæ".
Det
første og det oprindelige sidste vers ca. 04.02.10.
De
andre vers tilføjet og sidste vers ændret 07.02.12.
KOMMENTAR 2012: Med salmen til i søndags (septuagesima) sluttedes ringen, og med denne salme begyndes en ny periode, for så vidt angår salmer
og salme-vers her på min Facebook-væg. Det var jo til søndag seksagesima 2010,
jeg satte de første to små salme-vers på. At dette punkt så ligger ca. to
måneder inde i kirkeåret, er en anden sag. Det afgørende er, at jeg fra og med
denne dag skal skrive salmer eller vers til søn- og helligdage, jeg allerede
har skrevet noget til. Nogle gange vil jeg nok - som her - prøve at bruge de
oprindelige enkeltvers i hele salmer (i dette tilfælde altså to små vers, som
nu er blevet det uændrede vers 1 og det noget ændrede sidste vers i den nye
hele salme). Andre gange vil jeg prøve at skrive en salme eller et vers til et
andet sted i gudstjenesten; på et tidspunkt er jeg jo gået over til, altid at
skrive hele salmer (eller enkeltvers, der SKAL være enkeltvers). Jeg vidste fra
begyndelsen af ikke, at det skulle udvikle sig til en så stor salmeproduktion,
så jeg nøjedes ret længe med at skrive nogle ting, der var så korte, at de
kunne bruges i et direkte vægopslag. Nu er det min plan, først og fremmest at
skrive salmer eller vers til de steder i kirkeårets gudstjenester, der ikke lige
er noget til i salmebogen.
SÆRLIG 2014 FIREÅRS JUBILÆUMSKOMMENTAR (del af den
kommentar, jeg allerede1/2 og 3/2 satte på i anledning af mit fireårs jubilæum
i Facebook overhovedet): Jeg benytter lejligheden til at takke alle, der
trofast har fulgt mig i mine forsøg på at skrive nogle salmer. I har virkelig
både glædet og motiveret mig. - I den jubilæumsstemning, jeg nu er i, kan jeg
ikke lade være at meddele, at jeg meget snart går i gang med at gøre min
salmesamling færdig, så samtlige søn- og helligdage i begge kirkeår bliver
repræsenteret (om det så bare er med fx et Halleluja-vers), og dernæst begynder
at forberede en udgivelse - om det så skal være "på eget forlag" og
som "print on demand". Jeg er ligeglad. Jeg vil efterlade, hvad jeg
har lavet. Så kan man se, om man kan bruge det til noget. - Senere vil jeg på
tilsvarende måde prøve at udgive mine almindelige digte og min poetik og måske
mine "Erindringer".
*
Evangeliesalme til fastelavns søndag. - Luk
18,31-43.
2012-version
*
Indgangssalme til
askeonsdag.
Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)
Fyrre dage i det
øde,
Jesus vandt sin
første sejr,
og da han på korset
døde,
blev
det til hans største sejr.
Derfor tager Gud
imod
vores anger, vores
bod,
uanset på hvilken
måde;
i
det skjulte er hans nåde. *)
Gud barmhjertig er
mod alle,
ingen
skabning hader han.
Han så alle fra sig
falde
og
gå ud i dødens land.
Men han henter os
igen,
kalder alle til sig
hen:
Omvend jer, og
genvind livet!
Lev hos mig med alt
tilgivet. **)
Sådan lyder frelsesordet,
der er ingen anden
vej
end tilbage ad
livssporet,
uanset vort gamle
jeg,
som afviser ordet
synd,
vader stolt i
verdens dynd,
nægter at erkende
nøden,
syndens
faderskab til døden.
Hvis det hele var
mekanisk,
var det ganske
ligetil,
om end nok så højt
organisk,
var det dog det
samme spil,
kun atomers blinde
dans
selv i vores sind
og sans,
så var liv og død
det samme
i
fysikkens snævre ramme.
Men nu er det hele
mere,
godt og ondt er
vildt i strid;
det må alle
konstatere,
stærkest
i vor hverdagstid.
Dødens
minuskvalitet
har
vi alle følt og set.
Så det nye liv må
bunde
i
vor frelse fra det onde.
Derfor kommer vi
med anger
og
bekender vores skyld.
Det er, hvad du,
Gud, forlanger,
og nu beder vi:
Opfyld
vores bøn om renset
liv,
syndsforladelse os
giv,
så at her og
allerede
livsplus-livet er
til stede!
(*
Jfr. Matt 6,16-18.
(**
Jfr. Visdommens Bog 11,23-26.
Første vers 11.02.10.
De følgende vers 15.02.12. Vers 5 let rettet
12.02.14.
KOMMENTAR: Som det fremgår, er første vers skrevet i
2010 og resten af salmen her i 2012. - Andet vers bygger på den
romersk-katolske indgangs-antifon til askeonsdag, som igen bygger på den
apokryfe (ikke med i vort GT) Visdommens Bog 11,23-26 (i messebogen angives
versene 24, 25 og 27). - Og jeg gentager nu stort set den kommentar, der
ledsagede 2010-verset: Fastetiden er de 40 dage, som udgøres af tiden
fra og med askeonsdag (i år altså 22/2), til og med påskelørdag - MINUS de 6 søndage (der
fastes ikke om søndagen, som altid er Herrens opstandelses fest-dag). De 40
dages faste er til minde om Jesu faste i ørkenen og kamp med Fristeren, lige
efter at han var blevet døbt og dermed indviet til sin gerning. - Navnet
askeonsdag kommer af, at man i fx Den Romersk-Katolske Kirke, Den Anglikanske
Kirke og Svenska Kyrkan på forskellig måde får aske i hovedet ved denne dags
gudstjeneste. I Svenska Kyrkan genindførtes askeonsdag i 1983 efter at have
været bortfaldet i reformationstiden. Asken er et bodstegn, jfr. "at klæde
sig i sæk og aske", og et tegn på menneskets dødelighed. I Den Anglikanske
Kirke og i Svenska Kyrkan tegnes gudstjenestedeltagerne med et askekors i
panden, idet præsten i sidstnævnte siger for eksempel: "Kom ihåg, o människa, att du är stoft
[støv] och att du åter skall bli
till stoft. Omvänd dig och tro
evangelium". - Der er i Folkekirken ingen forordnet
askeonsdagsgudstjeneste. Men jeg så gerne, at man begyndte at holde den rundt
omkring på eget initiativ. På samme måde, som man nu mange steder holder
uforordnede kyndelmissegudstjenester. Askeonsdag er dog langt vigtigere.
Samtidig kunne man holde op med at blande udklædning og tøndeslagning ind i
fejringen af fastelavns søndag. Det er en direkte hån mod Jesus! - Den
Romersk-Katolske Kirkes læsninger ved askeonsdagsmessen er: Joel 2,12-18. - 2.
Kor. 5,20-6,2. - Matt 6,1-6.16-18. - 2014-TILFØJELSE:
Jeg minder også her om min lille artikel i Præsteforeningens Blad "Ind med
kyndelmisse, ud med septuagesima". I den præsenterer jeg mit forslag til
den næste Alterbog, for så vidt angår tiden mellem jul og faste, og den slutter
med noget om askeonsdag, som jeg også, dvs. ligesom kyndelmisse, foreslår gjort
til en forordnet gudstjeneste.
*
Evangeliesalme til 1. søndag i fasten. - Luk
22,24-32
Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)
Magten virker her i
verden,
den gør både godt
og ondt,
kun et hjælpemiddel
er den,
til
at det kan løbe rundt.
Bagved er den sande
magt,
selve
livets dybe agt.
Jesus viste os dens
måde
i
sin afmagts stærke gåde.
Der er ledelse i
kirken;
vi er ikke kun en
flok
uden nogen sammenvirken,
hvor
enhver sig selv er nok.
Men magtsygen er en
skam,
rent forræderi mod
ham,
som lod sig for
magten dræne *)
og
gav afkald for at tjene.
Kun med Jesus i
afmagten
når vi til det høje
bord,
og kun han har
styrmandsvagten,
sat
ved kirkeskibets ror.
Anden skik er
Satans værk,
og kun Jesu bøn gør
stærk.
Lad os Jesus-magten
dyrke
og
i den hinanden styrke!
(* Fil. 2,7
Uge 7/2010. 15.02.12.
KOMMENTAR: I næstsidste linje i næstsidste vers
("som lod sig for magten dræne") henvises der til Fil. 2,7 og dermed
til begrebet "kenosis" (gr. udtømmelse). I Fil. 2,7 ("gav
afkald") bruges i den græske tekst udsagnsordet "ekenåsen", af
"kenoå" = jeg (ud)tømmer. Begrebet
"kenosis" er et udtryk for troen på, at Kristus, som fra evighed
"var Gud" (Joh 1,1), blev "tømt" for sin guddomsmagt, da
han blev menneske.
*
Evangeliesalme til 2. søndag i fasten. -
Mark 9,14-29
*
Evangeliesalme til 3. søndag i fasten. - Joh
8,42-51.
*
Evangeliesalme til midfaste søndag. - Joh
6,26-37.
*
Evangeliesalme til Mariæ bebudelses dag. -
Luk 1,46-55 (men her fra vers 39).
Mel.: Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)
Maria kom til
Elisabeth;
var
dér mon hjælp at hente?
Det var jo for
hende ikke let
at
gå og bare vente.
Hvad var det, hun havde
i synet hørt,
som dybt havde
rørt,
så
uro i sindet spændte?
Johannes, som lå i
moders liv,
nu
gav dem begge svaret.
Fra starten han var
profet-aktiv;
ved ham blev
åbenbaret,
at her nu den
største var på vej,
et fodsparkepeg
ved
Helligånds-hjælp forklaret.
Maria brød i
lovprisning ud
med ord fra gamle
sange,
hun vidste, at
Herren, Israels Gud,
som før så mange
gange,
nu atter så til sit
eget folk,
hun bar på hans
tolk,
og
nu mere glad end bange.
Hvad skete der i
hans DNA?
Det kan vi ikke
vide.
Vi tror dog, at fra
hans fødsel af
er Gud på vores
side.
I ham så vi Ordet
fra evighed
med livsherlighed
sin
gudgrænse overskride.
Sidste vers er 2010-verset en del ændret.
De øvrige vers 16.03.12
KOMMENTAR: Der er en evangeliesalme
i salmebogen, nemlig nr. 73 "Vi synger med Maria". Men jeg har
alligevel prøvet at føje nogle nye vers til mit 2010-vers (der mere var et
bebudelses-vers i al almindelighed), så den salme, der er kommet ud af det,
også vil kunne synges efter evangeliet (og prædikenen).
*
Evangeliesalme til palmesøndag. - Mark
14,3-9
*
Evangeliesalme til skærtorsdag. - Joh
13,1-15.
Mel.:
Vor Herres Jesu mindefest (DDK 547)
Det var din sidste
rædselsnat,
og du tog
anderledes fat
end hidtil set på
denne jord,
med
tjenermagt ved livets bord.
I Sønnens magt og
lydighed
du gav i uhørt
ydmyghed
et billede for os
at se
og tegn på, hvad
der skulle ske.
Det er dog ikke
rart for os.
Det vækker både
skam og trods,
at vi har brug for
denne tvæt;
vor
stolthed har det ikke let.
Men du forklarer os
den sag
igennem alt vort
ubehag:
Det er umuligt for
jer selv
at
fjerne jeres snavs og gæld.
Giv os nu alt, hvad
det betød,
med livets vin og
livets brød,
så vi med dig får
lod og del
og
frelsen bliver ren og hel.
Første og sidste (til dels) vers marts 2010.
Det øvrige 02.04.12
KOMMENTAR:
Jeg nåede at få lavet et eksempel på en evangeliesalme til skærtorsdag efter
anden tekstrække - Fodvaskningen. - Men til langfredag har jeg af flere grunde
nøjedes med at sætte langfredagsverset fra 2010 på.
*
Enkeltvers til langfredag. -
Lidelseshistorien.
I bogudgaven
udvidet til hel salme.
Mel.:
Hil dig, Frelser og Forsoner (DDK 217)
Korset er et
stridens mærke.
Fjenderne er atter
stærke.
Vi kan ikke længer
holde
korset bag
kulturens volde,
men må ud på
Golgata.
Marts 2010
Dette
vers blev også sat på FB-væggen i 2012.
*
Til påskedag - Matt 28,1-8
Mel.:
Tag det sorte kors fra graven (DDK 495)
Påskedag skal livet
leve:
halleluja
og hurra!
Kvinders ord,
apostles breve
vidner om det store
Ja,
livets Ja til hver
af os,
til vor lille
stakkels trods,
livet, som det er i
grunden,
livet rent fra
værens-bunden.
09.03.10.
Første
linje ændret 2012.
KOMMENTAR:
Jeg har til påskedag 2012 måttet nøjes med dette 2010-enkeltvers til påskedag i
almindelighed. Det var i 2010 blot tænkt som et påskedags-vers til min væg. Med
den lidt ændrede første linje kunne det vel i princippet bruges som
udgangs-salmevers. Måske også i forbindelse med nadveren. Men det er altså
stadig først og fremmest en påskehilsen til Facebook-vennerne, som jeg ønsker
en glædelig påske: Kristus er opstanden!
*
Evangeliesalme til anden påskedag. - Joh
20,1-18.
Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495)
Trofast i den mørke
morgen
kom Maria til hans grav,
fulgte i
langfredagssorgen
rent
hengivenhedens krav.
Og hun graven åben
så
uden
noget at forstå.
Hvem mon så deri
sin nytte
Jesu døde krop at
flytte?
Men hun skyndte sig
at melde,
hvad hun netop
havde set,
måtte mændene
fortælle,
hvad
hun mente der var sket.
Førstemand og
bedste ven
skyndte
sig til graven hen.
Hvad var der endnu
tilbage
her
i disse rædselsdage?
Peter og Johannes
løber,
Peter, tung, bli’r
nummer to.
Også deres sind sig
røber;
først Johannes ser
til tro.
Vi har også hver
sit sind,
når
vi ser i graven ind.
Herre, lad dig selv
os møde;
lad
vort påskehjerte gløde!
Sidste vers marts 2010.
Første og andet vers 05.04.12.
KOMMENTAR: Denne lille, måske endnu ikke færdige,
salme svarer stort set kun til Joh 20,1-10. Kun de allersidste to linjer bygger
på resten af evangeliestykket, altså beretningen om Maria Magdalenes møde med
den Opstandne, men er jo faktisk mindst lige så meget en genklang af første
tekstrækkes evangelium, Luk 24,13-35, især 24,32: "Brændte ikke vore
hjerter i os, mens han talte til os på vejen".
*
Evangeliesalme til 1. søndag efter påske. -
Joh 21,15-19.
Mel.:
Kom, lad os tømme et bæger på ny (DDK 316)
De var nu i en
slags hverdag igen,
som
kunne påskens erindring udviske.
Syv af dem ville
forsøge at fiske,
men fik dog intet,
og natten gik hen.
Hvad lå der for
dem? Hvad skulle de gøre?
Inde på stranden
stod der så en mand,
som ville hjælpe
dem med fiskeriet,
og da hans løfte
til dem blev indfriet,
kunne
de knapt slæbe nettet i land.
Nu så de Herren,
med ærefrygt genkendt.
Men den Opstandne,
med kulilden tændt,
bød dem til måltid
som før mange gange,
og de var nu ikke
mere så bange,
ærefrygt var til
ærbødighed vendt,
som
kun afholdt dem fra rent ud at spørge.
Alt var jo også en
stor symbolik,
maden fra kulilden
klart nadverbordet,
fiskene mennesker,
fanget ved ordet,
antallet af, hvad i
nettet de fik,
samtlige arter, den
kommende Kirke.
*)
De skulle nu fange
mennesker ind.
Peter var før
blevet indsat som leder,
Jesus tre gange om
svar ham dog beder
på, hvad han føler
i hjerte og sind,
om han kan sige:
Jeg elsker dig, Herre.
Det var for Peter
en hård symmetri;
netop
tre gange han havde fornægtet.
Nu var al
selvtillid helt af ham hægtet,
førstemandskækheden,
den var forbi.
Jesus dog tog ham
nystyrket tilbage.
Opstandne Herre,
gør også med os,
som du på søbredden
gjorde med Peter,
glem alle pinlige
realiteter,
tag os, vort svigt
og vor fejhed til trods,
Herre, befal os, at
vi dig skal følge!
Joh 21,1-19.
(* Joh 21,11.
Næstsidste vers, her noget ændret,
marts 2010.
De øvrige vers 11.04.12.
KOMMENTAR: De første vers
handler om Joh 21,1-14, som ikke er med i Alterbogen, men som til gengæld er et
af mine absolutte yndlingsstykker. Og det er godt, at det bliver inddraget i en
evangeliesalme som denne. - I salmens fjerde vers henvises der (som angivet
under salmen) til evangelietekstens vers 11: "[nettet] var fyldt med store
fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke". Dette
er blevet udlagt på den måde, at 153 skulle være, hvad man mente var samtlige
fiskearter, så at denne fangst derved kommer til at pege symbolsk frem mod den
Kirke, der rummer disciple fra alle Jordens folkeslag. En udlægning, jeg
tilslutter mig. Den er i hvert fald storslået og smuk. Og selv om der desværre
sådan set er kommet mange revner i kirkenettet, må vi stadig tro fast på, at
selve Jesu Kristi kirkenet i resten af verdens tid vil omslutte alle dem, der
hører ham til - uden at revne! Det er kun det synlige net, vi kristne i vore magtkampe
river og flår i, der har fået nogle slemme revner. - Jeg har brugt Joh 21,1-14
som evangelielæsning og prædiketekst ved forskellige særlige lejligheder og har
vist i hvert fald to gange prædiket over det, når Musse Herreds Konvent
(præster og ægtefæller i Lolland østre Provsti, tidligere Musse Herreds
Provsti) lige efter påske var til forårskonvent hos os og vi, den gamle
tradition tro, begyndte med en særlig lille nadvergudstjeneste i en af
pastoratets kirker. Der er nemlig også meget i dette evangelium, det er godt
for netop præster at høre. - Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen prædiken
over dette evangeliestykke på nogen af prædiken-undersiderne på min hjemmeside.
Men hvis jeg finder en eller nogle af dem, vil jeg se at få sat den/dem på. Der
er virkelig mange gode ting i dette stykke af Johannesevangeliets allersidste
kapitel. Jeg har fx aldrig kunnet stå for, at den Opstandne havde grillen i
gang inde på søbredden!
*
Evangeliesalme til 2. søndag efter påske. -
Joh 10,22-30.
*
Evangeliesalme til 3. søndag efter påske. -
Joh 14,1-11.
*
Til bededag - Matt 7,7-14
Mel.: Jeg råber fast, o Herre (DDK 270)
Eller: Befal du dine veje (DDK 24b)
Du,
Gud, er altings Herre
og
yderste instans,
vi
ligger dybt, desværre,
i ondskabs falske sans.
Men
Jesus taler til os
om
livets rette vej
til
dig, som alt godt vil os;
hjælp os på den til dig!
22.04.10
Dette vers (som nu står med de i kommentaren
nævnte 2012-ændringer) blev genbrugt ved opslag på min Facebook-væg 02.05.12,
men ledsaget af nedenstående to kommentarer:
KOMMENTAR
1: Der er en evangeliesalme til dette evangelium, dvs. til vers 7-8, nemlig DDS
584 ("Beder og I skulle få"), så jeg har valgt at genbruge dette
2010-vers, som (især) er til vers 13-14 - med ændring af "Ondskabs"
til "ondskabs" og med punktum i stedet for komma efter fjerde linje.
- Det vil også være ret vanskeligt at skrive én salme til dette
evangeliestykke, som jo består af tre selvstændige stykker: 7-11. Om
bønhørelse. - 12. Den gyldne regel. - 13-14. Den snævre port. - Dette har ikke
noget at gøre med diskussionen om "bededags" placering. Men da jeg nu
ikke har skrevet nogen ny salme, kan jeg i stedet bidrage med lidt oplysninger
og bemærkninger til denne mærkelige dag. Se videre i KOMMENTAR 2.
KOMMENTAR
2: Jeg hører til dem, der meget gerne så denne bods- og bededag fra 1686 (se
nf.) flyttet til fx en fredag i efteråret (den ugedag, Jesus døde, jfr. den
nuværende placering) eller måske en onsdag. Det behøvede ikke være en fridag;
man kunne udmærket holde gudstjenesten om aftenen. Men man kunne også gøre en
søndag til "bede(søn)dag". Dog ikke i påske-pinsefesttiden, som det
nu er foreslået. Denne fest-tid bør være ren fest. - I den tyske evangeliske
kirke er onsdag før sidste søndag i kirkeåret "Buß-
und Bettag", i 2012 onsdag den 21. november. I
Norge holdes bededagen søndag før alle helgens dag, altså i 2012 den 28.
oktober. Vi kunne overveje ar indføre noget tilsvarende - I Svenska Kyrkan er
5. søndag efter påske "Bönsöndagen
(Rogate)". Hvad vi efter min mening ikke bør efterligne. Selv om den har
en noget anden karakter end vores "bods- og bededag".
Evangelielæsningerne er (i de tre tekstrækker): 1. Luk 18,1-8 (Lignelsen om
enken og den uretfærdige dommer). - 2. Luk 11,1-13 (Fadervor.
Om bønhørelse). - 3. Matt 6,5-8 (Fadervor). (Se mere nf.). - Man siger ofte, at
"bededag" (tidligere kaldt "almindelig faste-, bods- og
bededag") på fjerde fredag efter påske er en særlig dansk opfindelse, og
det er i og for sig eller i snævrere forstand også rigtigt. Jeg citerer nu en
Wikipedia-artikel: "Den dag, vi i dag kender som "store
bededag", blev indført af Hans Bagger (biskop over Sjælland 1675-1693),
der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og
helligdage i sit stift. Af dem blev den midterste lovfæstet ved kongelig
forordning d. 27 marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig
bededag" for hele riget". - Videre i den pågældende
Wikipedia-artikel: "Det er en populær misforståelse, at det var Christian
VII's berømte livlæge Struensee [jfr. filmen "En kongelig affære"!],
der indførte store bededag, men dagen er små 100 år ældre. Når den tillægges
Struensee, kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede
helligdagsreformen af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22
helligdage blev afskaffet". - Men det, at man - også helt bogstavelig
talt! - beder om godt vejr om foråret, er en gammel tradition, der selvfølgelig
også har været praktiseret allerede i førkristen tid. I Den Romersk-Katolske
Kirke var 5. søndag efter påske tidligere "bedesøndag" (jfr. Svenska
Kyrkan den dag i dag; se ovf.). En tysk internetside har følgende derom:
"Der Sonntag Vocem jucunditatis
[BC: Se efter citatet] wird auch
Rogate (lat. rogate, „betet/bittet“) oder Bittsonntag genannt. Historisch rührt die Bezeichnung Rogate von
den Bittprozessionen für eine gute Ernte
her, die an den drei Tagen vor Christi Himmelfahrt als Flurumgänge über die Felder
in katholisch geprägten ländlichen Gebieten noch heute üblich
sind". - BC: "Vocem jucunditatis
annuntiate" ("Fortæl det med jubel",
Es 48,20) er de første ord i det gamle latinske Introitus (indgangssang) på 5.
søndag efter påske. Og efter gammel skik betegnes søndagene med de første ord i
Introitus. Men det er uklart, hvorfor denne dag (også) i flere lutherske kirker
(fx Tyskland, Polen, Sverige) betegnes med ordet "Rogate" (bed!). I
flere lutherske kirker (fx altså den tyske, den polske og den svenske) kan man
altså i det hele taget stadig betegne søndagene med de gamle latinske navne. -
En svensk hjemmeside henviser til, at Introitus i middelalderen begyndte med
ordet "Rogate". Men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Måske er
det bare, fordi dagen jo er en bede-dag. Senest har den på området særdeles
kyndige provst emeritus Holger Villadsen, som jeg har mailet med om dette
spørgsmål, oplyst: "Rogationes (flertal af rogatio) kan i denne sammenhæng bedst oversættes med
litanier. Den bredere betydning af ordet er anmodning eller bøn. Der er mig
bekendt ikke nogen sammenhæng med begyndelsesordene på nogen af de tekster
eller bønner, der blev brugt de pågældende dage". - Svarende til det tyske
internetcitat kan jeg citere følgende fra min gamle (1906) danske katolske
messebog: "Mandag, Tirsdag og Onsdag før Christi
Himmelfart ere kirkelige Bededage, hvor der i eller
fra Sognekirkerne saa vidt muligt afholdes
Bønprocessioner ... Nu er Hensigten med disse processioner nærmest at nedbede
Guds Velsignelse over Markens Frugter og i det hele at bede om dette Livs
Fornødenheder". - Baggrunden for at have en "bededag" om foråret
går altså uden tvivl langt tilbage i hedensk tid; det handler om frugtbarhed!
Og da det også er underligt at have en så alvorlig dag midt i
påske-pinse-festtiden, vil det være virkelig godt at få flyttet denne
gudstjenestedag til engang i efteråret (og evt. bevare fjerde fredag efter
påske som en verdslig forårsfridag, svarende til den funktion, den jo faktisk
har i dag!). - For afskaffes skal den særlige "bedegudstjeneste" vel
ikke? Selvfølgelig kunne man undvære den; vi har jo kirkebønnen hver søn- og
helligdag. Og fastetiden til anger og bod. Men det er måske alligevel godt at
have en særlig dag, hvor vi kan angre vore mere kollektive synder og bede for
nogle mere konkrete fælles og samfundsmæssige ting. Jeg vil dog selv
foretrække, at "bedegudstjenesten" i givet fald henlægges til en
HVERDAGSAFTEN i oktober eller november, så vi ikke skal lade en af søndagene
efter trinitatis vige for den. - Jeg har her i høj grad
også plukket fra forskellige internetsider. Man vil kunne finde dem ved at
google på nogle af de særlige ord.
*
Til 4. søndag
efter påske. - Joh 8,28-36.
Mel.: Gud Helligånd! o kom (DDK 162)
Hold
os nu i dit ord
og
dér i sandhed frie;
den
frihed er jo falsk,
som vi os selv vil sige.
Og
send os snart din Ånd,
så
den hos os kan være
grundvarmens
sandhedskraft
og
vores livstro bære.
27.04.10
*
Evangeliesalme til 4. søndag efter påske. -
Joh 8,28-36.
Mel.:
Gud Helligånd! o kom (DDK 162)
Ophøjet på et kors,
ophøjet ud af
døden;
det er sådan, du
er,
Guds Søn i
morgenrøden!
Hold os nu i dit
ord
og dér i sandhed
frie;
den frihed er jo
falsk,
som
vi os selv vil sige.
Og send os snart
din Ånd,
så den hos os kan
være
grundvarmens
sandhedskraft
og
vores livstro bære.
De
to sidste vers 27.04.10.
Første
vers 24.04.12.
*
Evangeliesalme til 5. søndag efter påske. -
Joh 17,1-11.
*
Til Kristi himmelfarts dag.
- Luk 24,46-53.
Udvidet
til udgangssalme i den trykte udgave.
Mel.: Vaj nu, Dannebrog, på voven (DDK 521)
Talte
som den sande jøde,
stiftede
den nye pagt,
opstod
først af alle døde,
som
det nu sås forudsagt,
løftedes
til sejrens top
på
sin livsmagtstrone op,
strakte
over alle hånden
og
lod sine vente Ånden.
04.05.10
-
Ovenstående vers blev
genbrugt på min Facebook-væg i 2012, men med denne
KOMMENTAR: Jeg genbruger
2010-verset, der jo på en helt særlig måde er et enkeltvers til dagen
overhovedet og ikke så godt kan suppleres med nye vers. Desuden er der jo også
i forvejen flere Kristi himmelfartssalmer i afdelingen DDS 250 - DDS 259, der
kan synges efter evangeliet (og prædikenen). Og som Halleluja-salme (salme før
evangelielæsningen og prædikenen) har jeg altid, hvad jeg også stærkt vil
anbefale alle andre, brugt DDS 252: "Til Himmels fór den ærens drot"
(jfr. brugen af de tilsvarende salmer fra påskedag til 3. søndag efter påske og
pinsedag og anden pinsedag). Jeg henviser til mine tidligere kommentarer her og
til min gamle Præsteforeningens Blad-artikel "Salmevalg i historisk og
økumenisk perspektiv" (PfB 2007/13). Den kan læses på min hjemmeside, undersiden
"Kirke og teologi".
*
Evangeliesalme til 6. søndag efter påske. -
Joh 17,20-26.
*
Evangeliesalme til
pinsedag. - Joh 14,15-21.
Mel.: Vanæret vor drot kom i sin grav (DDK 522).
Da Ånden kom til hans menighed,
var Jesus der ikke mere;
han sad nu i Himlens herlighed
og skulle derfra regere,
men kom dog i pinsens ild og kraft
med alt, hvad han havde i sig haft,
til stede i kirke-kroppen.
Vi er nu med ham til evig tid
i kærlighedsfællesskabet,
skønt endnu med verden hårdt i strid,
som raser i sandhedstabet.
For lever vi sammen i hans bud,
da er vi i ham som han i Gud,
da er vi i pinselivet.
Giv os da at leve sandt med
dig
i alle de sidste dage;
lad Talsmanden lede os din
vej,
når verden
vil slå tilbage!
Og lad os på vejen dag for
dag
opleve den store dobbeltsag:
at kende i
kærligheden!
2010. 2012. Sidste vers 03.06.14.
KOMMENTAR: Første vers er blevet skrevet som helt nyt i 2012.
Andet vers er det oprindelige 2010-enkeltvers, som allerede i 2012 blev noget
ændret, og som i 2014 har fået udskiftet et enkelt ord. Sidste vers er
nyskrevet i 2014.
-
Da
jeg slog salmerne eller salme-versene til pinsen 2012 op på min Facebook-væg,
var det med denne indledning:
EVANGELIESALMER
- ELLER I HVERT FALD -VERS - TIL PINSEFESTEN
Og
jeg ønsker alle en glædelig pinsefest. Det er den vigtigste fest lige nu, hvor
vi i den danske folkekirkemenighed virkelig trænger til, at Ånden kommer over
os, så vi kan leve som sandt kirke-legeme i verden. Vi skal glemme alle
spekulationer over, hvad "ånd" er, og bare glæde os over Guds, vor
Faders, og Jesu Kristi, vor Frelsers, levende tilstedeværelse hos os i Åndens
nærvær og kraft. Pinse er, at Herrens land er Himmel og jord, hvor kærlighed
bor.
*
Evangeliesalme til anden pinsedag. - Joh
6,44-51.
Mel.: O kristelighed (DDK 432b)
Da pinsedag kom,
var
Jesus-forsamlingen ventende tom,
men pludselig var
der fra himlen en lyd,
med nærvær på ny og
opfyldelses-fryd,
nu fyldtes med
kraft denne lille fraktion
til verdensmission.
For Jesus har sagt,
at intet kan opnås
ved menneskemagt,
at alle må drages
ved Faderens hånd,
oplæres af Gud ved
hans Vejlederånd;
kun da får vi del i
det levende brød,
som frelser fra død.
Så drag os da nu;
oplære til
Sandheden kan jo kun du!
I
pinseordindholdets nærvær og kraft,
med livskornets
spise og livsdruens saft,
som Ånden i
legemet, bliv her, og giv
os del i dit liv!
Sidste vers 12.05.10
De to første vers 23.05.12
*
Evangeliesalme til
Trinitatis søndag. - Matt 28,16-20.
*
Evangeliesalme til 1. søndag efter
trinitatis. - Luk 12,13-21.
Mel.:
Guds Søn kom ned fra Himmerig
Retfærdighed er
ikke Gud,
men er Guds krav og
gave,
og livet går i
intet ud,
hvis
vi kun det vil have.
Det sagde Jesus til
den mand,
som kom og krævede,
at han
hjalp
ham i arvesagen.
Se bonden med den
store høst,
som måtte bygge
større
og havde deri al
sin lyst,
at alt var på det
tørre,
ja, både
høstbogstaveligt
og som sin hele
livsudsigt;
nu
skulle livet nydes.
Men selv med mange
gode år
var det for lidt at
ville,
da livet dog i mer
består
end
denne flade rille.
Så døden i den
næste nat
fra denne tomme
livsstils skat
var
kun en del af sagen.
Vort liv er skabt
til herlighed,
til dybt at blive
levet
i Gud og for hans
evighed,
aldrig
fra ham løsrevet.
Hjælp os nu, Jesus,
så vi ser,
at allerede nu og
her
er
vi da himmelrige!
31.05.12
I første og sidste vers indgår dele af 2010-verset.
*
Evangeliesalme til 2.
søndag efter trinitatis. - Luk 14,25-35.
*
Evangeliesalme til 3. søndag efter
trinitatis. - Luk 15,11-32.
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde (DDK 225)
Den yngste søn vil
have arven,
vil
have livet for sig selv.
Afskåret grenen
holder farven
en tid med blot en
smule held,
men visner dog,
hvis ikke den
bli'r podet på sit
træ igen.
Den ældste søn
forstår det ikke
og bliver ude,
stødt og vred,
ser kun på alt med
sure blikke,
optændt
af selvretfærdighed.
Men også han bli'r
budt med ind;
sådan er jo hans faders sind.
Hvis jeg bli’r dig,
Gud, svinsk uværdig,
så
tag mig hjem til dig igen!
Hvis jeg er udadtil
retfærdig,
så lad mig ikke
falde hen
i frustrationens
”jeg er bedst”,
men
hjælp mit hjerte til din fest!
Sidste vers 03.06.10 (med en enkelt ændring).
De to første vers 22.06.12.
Sidste
linje i andet vers ændret 11.06.14.
*
Evangeliesalme til 4.
søndag efter trinitatis. - Matt 5,43-48.
*
Evangeliesalme til 5. søndag efter
trinitatis. - Matt 16,13-26.
*
Evangeliesalme til 6. søndag efter
trinitatis. - Matt 19,16-26.
*
Evangeliesalme til 7. søndag efter trinitatis.
- Matt 10,24-31.
*
Evangeliesalme til 8. søndag efter
trinitatis. - Matt 7,22-29.
2014-version med nogle
ændringer.
Mel.:
Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)
At træet kendes på sin frugt,
er Jesu klare lære.
Men frugt kan sagtens blive brugt
til egen magt og ære.
Derfor har Jesus også sagt,
at vi skal tage os i agt
for gerningsskalkeskjulet.
For kristendommen er jo stærk
og kan så nemt misbruges
til fremme af vort eget værk,
når kraft fra den udsuges.
Og vi med skam og undren ser,
at det desværre ofte sker
på mange slemme måder.
Misbrug dog lykkes kun en tid
og bli'r til sidst afsløret;
selv her i denne verdens strid
er grænser for uføret,
og ved den endelige dom
afvises den, der falsk og tom
har misbrugt Jesus-navnet.
At alt kan være lige godt,
er vor tids falske lære;
man bygger sig sit drømmeslot,
på hvad grund det skal være.
Men allerede nu og her
det kommer an på meget mer;
alting må stå sin prøve.
Og på den allersidste dag,
når tiden er til ende,
vil verden sandheds sidste lag
få klart at se og kende.
Når verdenstiden er forbi,
vil alt bedrag og falskneri
i løgnens afgrund falde.
Men vi ser Jesu myndighed
midt i al tvivl og tåge;
han har dog mer troværdighed
end denne verdens kloge.
Forundring eller fattig tro;
det giver os i sjælen ro,
at mærke klippegrunden.
20.07.12.
Nogle ændringer 09.08.14.
KOMMENTAR i Facebook-opslaget
09.08.14: Genbrug fra 2012, men altså med nogle ændringer. - Grundtvig har
skrevet brudevielsessalmen "Huset, som Gud har bygt"
over Matt 7,24-25 og 16,16-18. Men nu har jeg prøvet at skrive en almindelig
evangeliesalme til dette evangelium.
*
Evangeliesalme til 9. søndag efter
trinitatis. - Luk 12,32-48.
*
Evangeliesalme til 10. søndag efter
trinitatis. - Matt 11,16-24.
Mel.: Dybe, stille, stærke, milde (DDK 107)
Dans nu efter vores
pibe!
Det er altid tidens
krav.
Man vil nødig la’
sig gribe
af
en større sandheds drag.
Så er det, så det
for meget;
derved
sikrer man sit eget.
Jesus dertil først
blot siger:
I kan kræve, hvad I
vil,
visdommen dog sit
indfrier,
stemmer med, hvad
sandt er til;
det er nemt nok ord
at kløve,
gerningen
er altings prøve.
Men så viser han
sin vrede.
Nogle burde dog
forstå,
men de er slet ikke
rede
til her i sig selv
at gå;
hedninger, som så
det samme,
ville
gøre dem til skamme.
Jesus, lad os se
det store
i det mindste, du
har gjort,
lad os i hver
gerning spore,
at
alt dit er sandt og stort.
Lad din visdom sig
godtgøre,
os
til sandhedslivet føre!
De første fire linjer af første vers og, let
ændret, de to sidste linjer i sidste vers 30.07.10.
De øvrige dele 08.08.12.
*
Hallelujavers over Joh
4,10b til 11. søndag efter trinitatis. - Luk 7,36-50.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja
kvæde (DDK 152)
HALLELUJA
Halleluja!
Vi må lovsynge Herren!
Evige
Kærlighed, evigt på forhånd!
Du
har i Jesus bortsprængt vore synder.
Glæde
og tak vælder frem: Halleluja!
31.07.10
KOMMENTAR
1 (ved opslaget på min Facebook-væg 17.08.12):
Da der, som nævnt nedenfor, allerede er en
evangeliesalme til på søndag, tillader jeg mig at genbruge Halleluja-verset fra
2010 - med den ret udførlige kommentar i anledning af, at det var første gang,
jeg forsøgte mig i denne salme-genre. Det følgende er 2010-kommentaren (med en
tilføjelse, det blev føjet til på min hjemmeside 03.08.12).
-
KOMMENTAR
2 (den oprindelige 2010-kommentar med en tilføjelse):
Den egentlige evangeliesalme til
denne søndag ER skrevet: Med sin alabasterkrukke (DDS 151)! Og når det er
tilfældet - hvad det jo især ofte vil blive, når vi kommer til næste kirkeår
(1. tekstrække) - vil jeg prøve at skrive et eller et par vers til en af de
andre ”pladser” i gudstjenesten, især salmen efter den gammeltestamentlige
læsning, eller, som her, salmen før evangelielæsningen, altså den salme, der
svarer til messeleddet Halleluja, glædesudbruddet i anledning af, at vi nu skal
høre det glædelige budskab. Vi har ganske vist allerede et glædesudbrud i ”Gud
være lovet for sit glædelige budskab!”, men deri indgår jo ikke ord, der
specielt henviser til selve dagens evangelium, så der må under alle
omstændigheder på denne plads skulle synges et eller et par vers, der fungerer
som en mere specifik lovprisning forud for lige netop dagens evangelium. - Se i
øvrigt min artikel ”Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv” på
undersiden ”Kirke og teologi” (trykt i Præsteforeningens Blad 2007/13).
Adressen er www.bentchristensen.dk.
- Forlægget for dette forsøg på at skrive et Halleluja-vers til 11. søndag
efter trinitatis efter anden tekstrække er det katolske Halleluja til 11.
almindelige søndag efter tredje tekstrække (hvor evangeliet er Luk 7,36-8,3):
”Alleluja, alleluja, alleluja. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som
sonoffer for vore synder” (her oversat fra den polske messebog). Og jeg har
altså brugt strofen fra Halleluja-salmen i Den Danske
Salmebog (DDS 436) på den måde, at jeg begynder og slutter med ”Halleluja” og
udfylder resten af første og sidste linje med tilsvarende danske ord, medens
jeg i de to midterste linjer prøver at gendigte ordene fra 1 Joh 4,10b. Jeg har
afstået fra at anvende rim. - TILFØJELSE
03.08.12: For nogen tid siden hørte jeg i en radiotransmitteret messe i den
katolske Sankt Ansgars Kirke i København, hvordan man først sang messeleddet
Halleluja og derefter, da præsten (pastor Niels Engelbrecht, tidligere Maribo)
havde sagt "Dette hellige evangelium skriver evangelisten ...", sang
"Gud være lovet for sit glædelige budskab", nøjagtig som vi gør det i
Folkekirken. Og hvad man end kan sige om Den Romersk-Katolske Kirke, så ved de
i hvert fald, hvad de gør, når det gælder den slags. Vi vil altså sagtens kunne
synge et vers som det, jeg har skrevet her, som tredje salme, og så, lige før
evangelielæsningen, synge "Gud være lovet for sit glædelige budskab".
*
Evangeliesalme til 12. søndag efter
trinitatis. - Matt 12,31-42.
*
Evangeliesalme til 13. søndag efter
trinitatis. - Matt 20,20-28.
Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449)
Magtdjævlen har fra første færd
sit spil i kirken drevet,
og magten ikke mindre kær
os sidenhen er blevet.
Vi ser os selv i disse to
og deres stærke moder
og ser det samme i os bo,
når vi med magten roder.
Det samme med de andre ti,
som straks bli'r vældig vrede;
for det, vi jo kan se deri,
er en retfærdig hede,
som godt kan være li'så slem
som det, de første ville;
de rykker vel to pladser frem,
når det nu går dem ilde.
Men, Jesus, lær nu også os
at se din livsmagts væsen
i stedet for så dumt at slås
i magtens tomme ræsen!
Hjælp os mod Djævlen og os selv,
lær os at se det store
i, frit at tjene som en træl,
som du det selv jo gjorde!
Første halvdel af første
vers og sidste halvdel af sidste vers 12.08.10.
Det øvrige 30.08.12.
*
Evangeliesalme til 14. søndag efter
trinitatis. - Joh 5,1-15 (og 16-18).
*
Evangeliesalme til 15. søndag efter
trinitatis
-
Salme til 15. søndag efter trinitatis efter
første tekstrække (eller høstgudstjeneste på andre dage). - Matt 6,24-34
Mel.: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDK
93).
Vi takker dig, Gud,
for at alting er til,
for alt det, som
dybt i dig bunder,
vi takker dig for,
at du alt dette vil,
for vandet og
luften og stjernernes spil,
for jorden - for
skabelsens under!
Af intet er alt
ved dit ord
fremkaldt,
af
kærlighed alting udmunder.
Ja, Gud, du er
magten bag verden og os,
din væren er under
det hele,
i troen på dig
bydes tomheden trods,
du er om hver
eneste stofbyggeklods,
og
du vil dit liv med os dele.
For hvad er det
værd,
at alting er her,
hvis
vi er i tomgangens sele?
Så kan vi da leve
som din blomst og fugl,
hvordan end
høståret kan ende,
om marken er
dejligt først grøn og så gul,
om alt bli'r for
vådt til maskinernes hjul,
om
solen det hele vil brænde.
Fortvivlelsens råb
har i sig dog håb,
når
vi det til dig kan opsende.
Vi takker for
høsten, om lille, om stor,
men beder om hjælp
i vor møje
i verden, hvor alle
slags tidsler nu gror,
hvori Syndefaldet
har sat sine spor,
så
vi har her meget at døje.
For Guds fugl og
blomst
er altid adkomst
til hjælp og til
håb fra det Høje.
26.09.11
Sidste
linje i andet vers ændret 14.08.12
Denne salme er trykt i september/oktober-nummeret
af Errindlev-Olstrup-Tågerup Pastorats "sogneblad" Jarun (23. årgang nr. 8).
KOMMENTAR 1 (14.08.12): Sidste linje i andet vers blev
14.08.12 ændret fra " hvis
vi er i blindhedens sele." til "hvis vi er i tomgangens sele?".
KOMMENTAR 2 (2011): Der findes sådan set to salmer
til dagens evangelium. Og det er jo i enhver henseende først og fremmest
Grundtvigs "Lille Guds barn, hvad skader dig" (DDS 41). Men til Matt
6,24-25 er der desuden Brorsons "Så skal da mammon vige" (DDS 621).
Det afgørende er imidlertid, at "Lille Guds barn, hvad skader dig" er
selvskreven som evangeliesalme (normalt salme efter prædikenen) på denne
søndag, hvor vi jo også ofte fejrer høstgudstjeneste. Jeg kunne så bare endnu
en gang have nøjedes med et Halleluja-vers. Men nu har jeg gjort et forsøg med
en høstgudstjenestesalme, som knytter sig lidt til Matt 6,24-34, men ikke mere,
end at den i princippet skulle kunne bruges ved høstgudstjeneste på enhver
søndag. Den ville - i princippet - kunne bruges som indgangssalme. Men dér har
vi jo "Nu falmer skoven trindt om land"! Så en god mulighed ville
være efter gammeltestamentlig læsning. Der er jo stadig ingen høstgudstjenestesalmer
fra vor tid i salmebogen. Og der er slet ingen høstgudstjenestesalme, der på en
helt særlig måde passer til et år som i år, hvor mange landmænd vil have svært
ved, bare uden videre at sidde og synge takkesalmer. I hvilken forbindelse jeg
dog også vil henvise til "Lille Guds barn, hvad skader dig". Den kan
vi også synge i år. Men den er alligevel mere almindelig i sin karakter.
*
Evangeliesalme til
16. søndag efter trinitatis. - Joh 11,19-45.
Mel.: Ånden opgav enkesønnen
(DDK 568).
Lazarus er død og rådden,
hvilken rædsel, hvilken gru!
Her har Døden ramt med brodden.
Hvad kan Jesus gøre nu?
Ja, vi hører, hvad han gjorde,
gav os det utroligt store
tegn på herlighedens håb.
Ja, vi hører, hvad han gjorde,
i de førstes vidnesbyrd,
men vi mærker tvivlen bore,
troens nære sammenstyrt.
Vi må bare fortsat høre,
selv om tanken må tilsløre,
hvad der virkelig er sket.
De har ikke kunnet lyve;
sandheden lå under alt.
Mange lader ønsket flyve;
de har, hvad de så, fortalt,
set igen i påskelyset,
livets magt ind i dødsgyset,
livets nedslag, livets håb.
Vi kan os i Martha spejle,
som gik ud, da Jesus kom.
Hendes tanke måtte stejle,
troen var dog ikke tom.
Håbet kunne ikke glippe,
for hun kunne ikke slippe,
hvad hun havde set i ham.
Ikke mindre, ikke mere
end en tro på Livet selv;
vi skal ikke selv præstere,
kun modtage fra Hans væld;
for i Ham er evigheden,
gudsnærværet og gudsfreden,
også i det værste Nu.
Så om Lazarus vi hører.
Det er hvad de dengang så,
hvad skriftordet med sig fører,
og det må vi lade stå.
Vi må se det som livstegnet,
som af ingen er udregnet,
men i påskelyset set.
Livets Herre, du, som græder
for os, når vort håb er dødt,
du, som hen til graven træder,
oprørt og i hjertet stødt,
lad os se dig stå og kalde,
så det gælder for os alle,
ud af graven kalder du!
Første vers 02.09.10.
De øvrige vers 27.09.14.
KOMMENTAR: Første vers er
(med ændring af "med" til "for") fra 2010, men de øvrige er
altså nye. - Jeg overså i 2010 Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS
171). Det skyldtes bla., at den ikke var med i salmebogens oversigt over
”Gendigtede stykker af Bibelen”. Men der er jo heller ikke nogen automatik i,
at jeg nøjes med at lave et Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen
over pågældende tekst, så blandt andet her har jeg nu også lavet en hel
evangeliesalme som udvidelse af det evangelie-vers, jeg skrev allerede i 2010.
Men i 2012 skrev jeg også et Halleluja-vers (se nf.).
-
Halleluja-vers til 16. søndag efter
trinitatis. - Joh 11,19-45.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
Han græd for os og
opvakte den døde.
Gav os et livs-tegn
til herligheds-troen.
Lad os da synge med
tro: Halleluja!
14.09.12
KOMMENTAR (2012): Til dette evangelium har Johannes
Møllehave skrevet salmen ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). - I anden linje har
"for" erstattet "med" 01.10.14.
*
Evangeliesalme til
17. søndag efter trinitatis. - Mark 2,14-22.
*
Hallelujavers til 18. søndag efter
trinitatis. - Joh 15,1-15.
Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)
HALLELUJA
Halleluja! Vi må
lovsynge Herren!
Jesus har sagt: Vær
I nu mine grene!
Grene på mig bærer
dejlige druer.
Nu er hans glæde
hos os. Halleluja!
03.09.10
KOMMENTAR:
Da vi nu igen (se bemærkning nf.) har en salme til
dagens evangelium, nemlig nr. 368 ”Vintræ og grene og frugt hører sammen”
(Jørgen Kristensen), vil jeg også her (som til 11. s. e. trin.) nøjes med at
lave et Halleluja-vers. Jeg henviser til den ret udførlige kommentar til 11. s.
e. trinitatis-verset (i FB-NOTEN ”Digte, aforismer og salme-vers til FB” og på
undersiderne ”Litterære tekster” og ”Salmer” på min hjemmeside). - Forlægget
for Halleluja-verset her til vor 18. s. e. trin. er det (polske) katolske
Halleluja til deres ”5. påskesøndag” = vor 4. søndag efter påske, og det er
efter deres tekstrække B (de har jo tre). Evangeliet hos dem er Joh 15,1-8, og
Halleluja’et lyder:
Alleluja, alleluja, alleluja.
Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.
Alleluja, alleluja, alleluja.
BEMÆRKNING: Jeg havde til 16. s. e. trin. overset
Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). Det skyldtes bla., at
den ikke var med i salmebogens oversigt over ”Gendigtede stykker af Bibelen”.
Men der er jo heller ikke nogen automatik i, at jeg nøjes med at lave et
Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen over pågældende tekst.
Kommentar
ved genbrugen på Facebook-væggen 2012:
Der er en salme til dagens evangelium (dog kun til
v. 1-11), nemlig DDS 368 ”Vintræ og grene og frugt hører sammen” (Jørgen
Kristensen), så jeg nøjes med at sætte Halleluja-verset fra 2010 på også i år.
*
Evangeliesalme til
19. søndag efter trinitatis. - Joh 1,-35-51.
Mel.:
Dybe, stille, / stærke milde (DDK 107).
Herregud, er du fra Rødby! 1
Nabo-dom er aldrig rar. 2
Nazaret var den tids Dødby,
intet stort kom vel derfra?
Men hos Jesus sås det store
i den mindste ting, han gjorde.
Vi må altså til ham komme
for at se og blive set,
høre Sandheds dybe domme,
se langt mer end en profet.
Over vores lille måben
lover han os himlen åben.
Vi må se, når nogen peger,
og så følge efter ham,
gå ind i det hus, han ejer,
uden dumt at føle skam;
her er der jo godt at være,
her er der alt godt at lære.
Vi må vidne for hinanden
om, hvad vi i ham har mødt,
om, at han er redningsmanden,
for alt vores, tabt og dødt.
Vil til tjeneste han kalde,
må vi lade loddet falde.
Ja, fra Nazaret, du kommer,
fra et ydmygt udkantssted,
verden er din fine dommer,
den har nok at dømme med.
Dog er netop det gudsstedet,
jord og Himmel
sammenkædet.
Lad os da se himmelstigen
som den sande storheds vej,
når vor egen tankehigen
ikke fører os til dig!
Vil du os, må vi dig kende!
Bliv hos os til verdens ende!
Første
vers (anden linje senere ændret) 23.09.10.
Andet
vers 24.09.12.
De
følgende vers 02.10.14.
1 Dette var i hvert fald
tidligere en almindelig bemærkning på Lolland.
2 Nathanael stammede fra Kana
knapt 15 km nord for Nazaret (Joh 21,2).
KOMMENTAR: Der er altså i
2014 føjet fire nye vers til de oprindelige to evangelie-vers.
*
To evangelievers til 20. søndag efter
trinitatis. - Matt 21,28-44.
Mel.: Ak, Fader! lad dit ord og Ånd (DDK 3).
De første ender
helt til sidst,
de
utro meget trist.
Man svigter det,
man fint har sagt,
misbruger
groft sin magt.
Men nogle vender om
og
får en anden dom.
De stiller sig med
sind og ben
på
sandhedsdybets sten.
Så blev dit Rige
givet os
på
grund af andres trods.
En dejlig vingård
fik vi her
i
Danmarks gode ler.
Men hvordan er vor
frugt?
Er vi på farlig
flugt?
Tag os tilbage på
din vej,
frels os fra
flugtens Nej!
Sidste vers 24.09.10
Første vers 13.10.12
*
Evangeliesalme til
21. søndag efter trinitatis. - Luk 13,1-9.
*
Evangeliesalme til
alle helgens dag (allehelgens søndag). - Matt 5,13-16.
Mel.: Gør dig nu rede,
kristenhed (DDK 185).
Du siger: I er jordens salt!
Få livet til at smage!
Lad glæden gro, og friskhold alt
for råddenskabens plage!
Men du er i os denne kraft;
vi havde selv slet intet haft.
Bliv hos os, saltets Herre!
Du siger: I er verdens lys,
så lys nu over verden!
Frygt ikke mørkets vrede fnys,
men lys ved jeres færden!
Det kan vi godt, når du er med
i selv det værste mørkested.
Lys ved os, lysets Herre!
Du siger, at vi ikke må
bekvemt og flovt os dække,
at vi skal åbent stå og gå,
så det kan andre vække
ved gerninger, som kun de ser,
fordi de i dit livslys sker.
Virk ved os, livets Herre!
Første
vers 12.10.10.
Andet
vers 25.10.12.
Tredje
vers 23.10.14.
Note: Gerninger, "som kun
de [andre] ser", er gerninger, vi ikke selv tænker over, fordi de simpelt
hen sker i Jesu Kristi livslys, jf. hvad Jesus har sagt om, ikke at lade den
ene hånd vide, hvad den anden gør, eller hvad Martin Luther (her citeret efter
hukommelsen) har sagt om, at de gode gerninger springer ud af troen på Guds
nåde "wie ein freudiges Hervorquellen"
(som et glædens kildespring).
*
Evangeliesalme til
22. søndag efter trinitatis. - Matt 18,1-14.
Mel.:
Herre, jeg har handlet ilde (DDK 204)
Vi vil høre til de store,
Jesus peger på de små
og på storhedstrangens snore,
som de små kan snuble på.
Den, som har den trang opgivet,
med de små går ind til livet.
Ikke kun de små og gode
hører til i Jesu fold;
han vil bringe dem på fode,
som er i det ondes vold,
vil tålmodigt på dem vente,
ja, dem selv tilbage hente.
Jesus, tak fordi du lover,
at du henter os igen
tak, fordi du alting vover
som
vor redningsmand og ven!
Hold os fast i
livets kæde,
lad
os blive i din glæde!
Første
vers 11.10.10.
Andet
og tredje vers 05.11.14.
*
Evangeliesalme til 23. søndag efter
trinitatis. - Mark 12,38-44.
*
Evangeliesalme til 24. søndag efter trinitatis. - Joh 5,17-29.
*
Evangeliesalme til
sidste søndag i kirkeåret. - Matt 11,25-30.
Mel.: Fuglen har rede, og ræven
har grav (DDK 145).
Tak, siger Jesus til sin og vor Far,
alt er helt modsat nu drejet,
alt bli'r dem givet, som ingenting har,
blinde står de, som har meget.
Og kun i Jesus vi kender Gud,
Gud er til stede i vores hud.
Vi, de umyndige, svage af ånd,
som dog fik stærkt åbenbaret
visdom med frihed for åg og fra bånd,
liv af Guds-lyset opklaret,
takker for åget i godhed lagt,
byrden til hvile for sjælen rakt.
Ja, vi dig takker, vor Herre og Bror,
for, hvad du hidtil har givet,
undertegn, glædesbud, plads ved dit bord,
forsmag på gudsrigeslivet!
Og når du kommer i herlighed,
giv os det helt i al evighed!
Andet vers 20.10.10 (de to
sidste linjer udskiftet 2014).
Første vers 06.11.12.
Sidste vers (og de to nye
linjer i andet vers) 06.11.14.
KOMMENTAR: Der er i
salmebogen en salme til Matt 11,28-30: "O, kommer hid dog til Guds
Søn" (DDS 638).
*
* * *
* *
Salmer og kristelige digte
m.m. i øvrigt
Yngst
øverst, ældst nederst.
SALMER
EVIGHEDEN ER
FULD AF SANG
Mandag den
12. marts 2018 slog jeg nedenstående op på min Facebook-profil:
EVIGHEDEN ER FULD AF SANG,
Bidrag til Folkekirkens Ungdomskors sangkonkurrence
Engang i 2017 udskrev Folkekirkens Ungdomskor en
konkurrence om tekst til en ny sang om at synge. Det var i anledning af
Folkekirkens Ungdomskors 50-års jubilæum i 2018. Jeg sendte nedenstående. Men
vandt ikke. Jeg ved ikke, hvem der så vandt. Jeg har ikke kunnet finde noget om
det. Men jeg ved, at vindersangen (med musik af komponist og dirigent for DR PigeKoret Phillip Faber) skulle præsenteres på Folkekirkens
Ungdomskors årsmøde fredag d. 9. marts 2018. Så nu kan jeg også præsentere mit
bidrag - som jeg håber vil kunne bruges i andre
sammenhænge. Jeg mangler bare en komponist. Hvis nogen har lyst til at prøve,
er man mere end velkommen til at kontakte mig. Det kan være i form af en besked
her i Facebook. Jeg understreger bare, at det skal være en, der kan lave en
virkelig avanceret moderne melodi og koralsats. Teksten er skrevet med netop
dette for øje - eller altså ØRE!
Her er min salme om det at synge:
Evigheden er fuld af sang,
uden begyndelse, aldrig omme.
Og den sang har en
genlydsklang
inde hos os her i tidens lomme.
Evighedssang. Tidslommeklang.
Tiden startede med et brag,
siger nu vi, som har lyd at høre.
Alt var lysende kræfters drag,
og der var slet ikke noget øre.
Lysende brag. Kræfternes drag.
Sang begyndte på vores Jord
først med de vingede søde fugle.
Smukt de synger, men uden ord,
ligner dog englene nok en smule.
Sang på vor Jord. Smukt uden ord.
Kun i menneskets hals og mund
lyder der sprogord i sangens
toner.
Dobbelt høres på Ordets grund
mening i samlydens
dimensioner.
Ord-lyd i mund. Guds Ord er grund.
Sangens ordtoner, tyd i lyd,
sangen fra halse og mellem kroppe,
er til egen og fælles fryd,
holder os svævende samstemt oppe.
Halsenes lyd. Kroppenes fryd.
Derfor synger vi uafbrudt,
tonerne skal sig om livet slynge.
Og når tidslommens tid er slut,
skal vi med englene evigt synge.
Her uafbrudt. Evigt til slut.
04.12.17
Ovenstående vil, som de
andre nye digte m.m., der er blevet slået op her, efter planen blive trykt i "Digte
og aforismer 2016-2018". Jeg kommer måske ikke til at udgive endnu er
særskilt salmesamling. Til gengæld agter jeg at udgive en ny digtsamling, hver
gang jeg har nok til det. Og så har jeg - blandt flere andre særlige afdelinger
- en afdeling, der hedder "Salmer".
* *
Første vers
af en moderne påskesalme
Mel.: Herre Jesus, vi er her
Gule lys, hvor alt er gråt,
smerteglimt i døve dage,
alting var jo næsten godt,
førend du kom her tilbage!
Hvorfor skal vi atter høre
det, som ingen magt kan gøre?
... ... ...
1988? 1989?
* *
”TRACTUS”
Salmevers
mellem epistel og evangelium til søndag seksagesima (vel efter den gamle
alterbog).
”Tractus”
betyder måske ”i ét træk” (jfr. ”traktor”, en der trækker!) - dvs. ”ikke
vekselsang”. Bruges (eller brugtes) om det sang-stykke, der i faste- og
bodstiderne træder i stedet for Halleluja.
- Nedenstående vers er en gendigtning af det gamle messeled over Sl. 60,3-6.
[2008:
Den Romersk-Katolske Kirke har efter Andet Vatikanerkoncil afskaffet forfasten
(septuagesima-tiden), og i vor egen vejledning om kirkefarver angives denne
kirke-årstids farve som enten grøn eller violet. Det er derfor et spørgsmål, om
der nu bør synges ”Tractus” før evangelielæsningen her i Folkekirken, eller om
der skal synges halleluja til og med fastelavns søndag. Jeg er her i oktober
2008 ikke færdig med at gøre min egen stilling op, hverken mht. kirkefarven
eller mht. karakteren af salmen før evangelielæsningen. Jeg henviser til min
artikel ”Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv”, Præsteforeningens Blad 2007/13. - Står nu på
undersiden ”Kirke og teologi”].
Den gamle Tractus lyder:
Gud, du har forstødt os, du
brød løs mod os, du blev vred på os, rejs os igen! Du har bragt landet til at skælve
og slå revner, hel dets brud, for det vakler! Du lod dit folk opleve hårde
tider ... Dem, der frygter dig, har du givet et banner, som de kan flygte til
for buens skud.
*
Tractus til sexagesima
Mel.: Herre, jeg har handlet ilde.
Gud! Et jordskælv
er din vrede,
du har ret, og vi
har skyld.
Vores udvej er at
bede:
Hel det brudte,
kløften fyld,
giv os korsets sted
som tilflugt,
og
lad nåden bære livsfrugt!
Sl. 60,3-6.
1985?
* *
Introitus til
temagudstjeneste ”Syndefaldet”
Mel.: Herre, jeg har handlet ilde
Gud, vor Skaber,
livets giver!
Du, som gjorde
alting godt!
Tvivlen os mod
vanvid driver,
når det onde koldt
og råt
piner, flænser,
knuser, dræber
livet
mellem dødens kæber.
Hvad er det, at du
er Skaber,
mod
det ondes frie spil?
Hvis det gode altid
taber,
tør vi tro, at du
er til?
Tør vi tro, at du
bestemmer,
når den Ondes
benhånd klemmer?
Herre! Vi er små og
bange!
Tilgiv os vort
tvivlens råb!
Byt det ud med
troens sange,
glædeslyd
med liv og håb!
Løs vort blik fra
ondskabs gåde,
ret
det mod din stærke nåde!
November 1975
* *
Introitus til
temagudstjeneste ”Skabelsen”
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
Mørke, tomhed, død
og kulde,
ingen mening, ingen
grund.
Alle tanker
smertefulde
i
en verden uden bund.
Sådan føler vi vort
liv,
vindens pust i græs
og siv,
korte dage, brat
henlevet,
sorte
tavle ubeskrevet.
Grønne skove. Solen
skinner.
Lærker under himmel
blå.
Glade børn med røde
kinder.
Hvor kan tanken det
forstå?
Er det kun et tomt
bedrag?
Blomster ved den
åbne grav?
Eller stærke livets
tråde
gennem
død og smertegåde?
Hør, vi råber ud af
nøden:
Er der mer’ end
ingenting?
Nogen, stærkere end
døden,
som
kan bryde gådens ring?
Tal da til os, giv
os svar!
Tænd dit lys, gør
dagen klar!
Giv os tro og mod
til livet!
Vis, at det af dig
er givet!
November 1975
* *
En slags salme i 1970
Mel.: Hvilestunden er i vente
Mørke,
tavshed, død og kulde
hersker i det store rum.
Alle føler
vi til fulde:
Verden er
kun blind og tom.
Kærlighed
hos mand og kvinde,
børn, som springer
glade om;
alle vegne
vil vi finde:
Verden er
kun blind og tom.
Skønhed,
sandhed, magt og ære,
alt, vi
tror, det gælder om,
kan vi se
må intet være:
Verden er
jo blind og tom.
Men da
strømmer liv og varme,
glæde, over
verden ud,
sine børn
med faderarme
kærligt
favner altets Gud.
Thi når vi
er dybest nede,
råber sorg
og smerte ud
eller
synker hen i lede,
mærker vi,
der er en Gud.
Han er liv,
og Han er nåde,
i hans ord er glædesbud.
Vi får håb
ved korsets gåde.
lad os
takke livets Gud!
1970
* * *
KRISTELIGE DIGTE I ØVRIGT
Ugens Facebook-digt, uge 47/2011
KRISTEN I VERDEN -
Et læredigt
Når jeg går ud af
kirkedøren
går jeg ind i
verden igen
og forholder mig
til Gud derinde
jeg ved jo at alt
er i Ham
og at Han er i alt
men så gælder det ellers
om
at se på denne sten
og denne blomst
denne hest og disse
mennesker
om at se dybt i alt
der er og sker
uden videre snak
og jeg skal slet
ikke prøve
at destillere
Evangeliet ud af verden
ikke nogen
evangeliealkymi her
jeg
må vente til på søndag!
19.10.11
-
Kirkedøren bag mig
Kirkedøren bag mig
skaller lidt i den
røde maling
begyndende råd
nedefra
mange af murstenene
omkring
sat i gennem tiden
men det var derinde
jeg lige var sammen
med
den evige Gud
kommet engang
nærværende
nu.
25.09.00
* * *
OVERSÆTTELSER
(Mine oversættelser af danske salmer til
russisk står på undersiden RUSSKIJ).
-
Gud, du, som Polen gennem
lange tider
Ved andagten ved de
polske flyveres grav i Slaglille den 14. september 2013 (se billedteksterne
"1943 - Slaglille - 2013" på undersiden "Internationalt")
sang vi til allersidst den polske "national-salme" "Boże,
coś Polskę" (den polske tekst står efter oversættelsen), som jeg
på opfordring havde lavet denne oversættelse af, så danskerne kunne synge den:
Gud, du, som Polen
gennem lange tider
omgav
med glansen af din magt og ære!
Du med dit skjold
var værn til alle sider,
du
lod os fri for tryk og trængsel være.
Velsign os, Herre,
hør os, når vi beder;
vort land er frit,
når du, vor Gud, os leder!
Du led med os, da
vi var dybest nede,
og var hos os i
vore frihedskampe,
du ville vidt vort
kampmods ry udbrede,
vor
ære lod du ingen hær nedtrampe.
Velsign os, Herre,
hør os, når vi beder;
vort land er frit,
når du, vor Gud, os leder!
Opstanden som af
graven var nu Polen,
genfødt var verdens
frihedsfanebærer,
den hvide ørn fløj
frit nu under solen,
nu
ingen fangelænker folket snærer.
Velsign os, Herre,
hør os, når vi beder;
vort land er frit,
når du, vor Gud, os leder!
Alojzy Feliński og
Antoni Gorecki m.fl. 1816 og senere
Dansk oversættelse
Bent Christensen 2013
-
Boże, coś
Polskę
Boże, coś
Polskę przez tak liczne
wieki
otaczał blaskiem potęgi i chwały,
coś ją zasłaniał, tarczą Swej opieki
od nieszczeć, które przygnębić ją miały
Przed Twe ołtarze zanosim błaganie:
Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!
Ty, któryś potem, tknięty jej upadkiem,
wspierał walczących
za najswiętszą sprawę,
i chcąc świat cały mieć jej męstwa świadkiem,
w nieszczęściach samych pomnażal jej slawę.
Przed Twe ołtarze zanosim błaganie:
Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!
Powstała z grobu na Twe władne
słowo
Polska, wolności narodów choraży,
pierzchnęły straże, a ponad jej głową
Znowu swobodnie Orzel Biały krąży!
Przed Twe ołtarze zanosim błaganie:
Ojczyznę wolną pobłogosław, Panie!
* * *
For at vi ét må være
Ved et par af
gudstjenesterne i ærkebispedømmet Szczecin-Kamień 2012 (se nærmere på
undersiden "Internationalt") sang vi, mens vi holdt hinanden i
hænderne:
Abyśmy byli jedno, podajmy sobie ręce.
Abyśmy byli razem i jedno mieli
serce.
Dzielmy się chlebem, dzielmy się niebem;
Niech się odmieni, niech się odmieni
oblicze ziemi, tej ziemi.
På opfordring lavede jeg denne danske
oversættelse:
For at vi ét må være,
ræk nu hinanden hånden!
Så at nu i det nære hjertet er ét og ånden.
Vi deler brødet og
himmelmødet.
Må Ånden give, må
Ånden give,
at
ny må blive vor jord her!
Polsk original: biskop Józef Zawitkowski.
Dansk endelig version: Bent Christensen
10.10.12.