MIT
DANNEVIRKE Bent
Christensen |
Denne nye underside er oprettet 13.06.14 og er et forsøg på at realisere min gamle plan
om at lave en samling "betragtninger", der svarer til de otte
afhandlinger i Grundtvigs enmandstidskrift "Danne-Virke" (1816-1819).
Se nærmere i indledningen.
DER KOMMER EN BOG!
Oplysning indsat her
03.08.17
Jeg har siden engang i 2015 arbejdet direkte på en
bogudgivelse af de "betragtninger", der i første omgang blev
påbegyndt på nærværende underside. Og bogen har allerede titlen Mit Dannevirke. Betragtninger om allehånde.
Hvad der står som indledning og kapitel 1 her på denne underside, går i høj
grad igen i det igangværende bogmanuskript, som her 03.08.17 er nået til
afsnittet "Mit naturvidenskabelige verdensbillede" i kapitel 1
"Min virkelighed" (og desuden er forsynet med et forord og en kort
indledning). Jeg forbeholder mig naturligvis retten til at ændre noget på
dette, inden jeg i forhåbentlig slutningen af 2018 udgiver bogen.
Jeg ville oprindelig gerne have udgivet Mit Dannevirke i juli måned 2016 (eller
i hvert fald have kunnet dateret forordet i den måned), men som det fremgår af
oplysningerne nedenfor, har jeg siden 2015 udgivet fem andre bøger, og jeg har
også haft andre større ting at skulle tage mig af. Men det var altså i juli
2016 to hundrede år siden Grundtvig udsendte første hæfte af sit
enmandstidsskrift "Danne-Virke" (1816-1819) med bla. sine
betragtninger "om
Allehaande" i de berømte otte "Dannevirkeafhandlinger", og jeg
er ked af, at jeg ikke nåede at få udgivet mine betragtninger på nøjagtig dette
200-årstidspunkt. Men nu er det mit mål at nå at få udgivet bogen i slutningen
af det tidsrum, som ligger 200 år
efter den periode, hvor Grundtvigs "Danne-Virke" udkom. Det ophørte i
januar måned 1819.
Min bog vil svare til Grundtvigs otte Dannevirke-afhandlinger i den
forstand, at den begynder med nogle erkendelsesteoretiske betragtninger og
derefter bevæger sig fra nogle betragtninger med hensyn til det
naturvidenskabelige verdensbillede over nogle forskellige humanistiske
betragtninger med særligt henblik på poesien og poetikken til nogle
kulturprogrammatiske og til dels politiske betragtninger.
Men da alt, hvad jeg udgiver nu og i resten af min tid, udgør én stor sammenhæng
- med teologien og salmerne som noget helt særligt og helt overordnet (og det
slaviske som en sideaktivitet) - vil jeg slutte denne "oplysning" med
at vise, hvad jeg har udgivet af bøger indtil nu (eller planlægger at udgive
her i 2017). Og jeg vil gøre det ved at indsætte den planlagte første trykte
side i netop Mit Dannevirke:
TIDLIGERE UDGIVELSER AF SAMME
FORFATTER:
På Gads Forlag:
Fra
drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S.
Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825
til Indledningen i 1832. - Licentiatafhandling (ph.d.) 1987.
Omkring
Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den
erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement. -
Disputats 1998.
På nærværende forlag som oversætter og udgiver:
Adam
Mickiewicz: Krimsonetter. Oversat af Knud Berlin
og Bent
Christensen, udg. af Bent Christensen. - 2015.
Adam
Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter. Oversat og udgivet af Bent
Christensen. - 2017. *)
På nærværende forlag som forfatter:
Lollandsonetter.
- 2015.
Salmer.
Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - 2015.
Digte
og aforismer 1966-2016. - 2016.
Mit
teologiske testamente. Dogmatik og betragtninger (2017).
PLANLAGTE UDGIVELSER PÅ NÆRVÆRENDE FORLAG:
Min poetik.
Nye digte og aforismer.
(* Jeg regner med, at denne nye
Mickiewicz-udgivelse (som jeg for tiden også arbejder på stort set hver dag) når
at udkomme inden julen 2017, så at den altså skal stå her, når Mit Dannevirke udgives et års tid
senere.
Når Mit Dannevirke ikke er nævnt her skyldes det naturligvis, at det er
den, disse oplysninger kommer til at stå i!
Jeg har selvfølgelig i tidens løb skrevet en lang
række artikler af forskellig slags, og jeg vil her især pege på de efterhånden
mange artikler på både dansk og polsk (og oversættelser af vers fra polsk), jeg
har skrevet i det polsk-danske kvartalsskrift Informator Polski. Men det, jeg helt særligt ønsker at føje til
ovenstående liste, er det ejendommelige efterslæt af min virksomhed som
Grundtvig-forsker (1972-2002), der udgøres af nedenstående tre artikler i Grundtvig-Studier:
"Totaldigteren
Grundtvig. En kommenteret forskningshistorisk oversigt som bidrag til
bestemmelsen af Grundtvigs egenart som digter" (GS 2011).
"Fra Hamann til Fasc.
209.10. Om Grundtvigs forhold til Johann Georg Hamann og dennes samtidige"
(GS 2012).
"Kirke og menighed i
Grundtvigs teologi og kirkepolitik 1806-61" (GS 2013).
Med denne "oplysning" (som i tilpasset
form også er sat på nogle tilsvarende undersider) har jeg givet en forklaring
på, hvorfor nærværende underside ikke længere bliver opdateret, og på, hvorfor
jeg i det hele taget ikke længere er så aktiv her på min hjemmeside.
Jeg gør dog opmærksom på, at undersiden "Erindringer"
stadig indeholder hele den foreliggende version af min selvbiografi, og at det
først vil være om nogle år (om overhovedet), den bliver udgivet i bogform.
Følgende undersider bliver stadig opdateret, når der
er nyt: "Om mig selv", "Erindringer - DAGBOG", "Det
særligt danske", "Kirke og teologi", "Prædikener efter
11.05.03", "Internationalt", "Debat" og
"POLSKI". - Flere af de undersider, der slet ikke eller meget
sjældent vil blive opdateret, vil stadig kunne være af interesse for mine
besøgende. Men de undersider, der svarer til allerede udgivne eller kommende
bøger, må nu betragtes som appetitvækkere. - Se listen med samtlige undersider
i menuen ude til venstre.
De, der måtte ønske at følge med i, hvad jeg laver,
henvises helt særligt til "Erindringer - DAGBOG". Men man kan også
besøge min Facebook-profil: https://www.facebook.com/bent.christensen.505
Her bliver der især slået ny digte eller
oversættelser af digte op hver uge. For tiden er det salmer fra min ovenfor
anførte salmesamling der hver lørdag sættes på som søndagens salme, men på et
tidspunkt kommer der nok også i hvert fald et mindre antal nye salmer.
Se også min forlagsside (Forlaget Luskebakken) i Facebook:
https://www.facebook.com/forlagetluskebakken
-
HER ER, HVAD DET NÅEDE AT BLIVE TIL MED NÆRVÆRENDE UNDERSIDE
Nedenstående tekst er senest opdateret
16.06.14: Men se
ovenstående "oplysning" om den bog med titlen Mit Dannevirke. Betragtninger
om allehånde, der forventes udgivet senest i 2018.
Se desuden undersiderne "Grundtvig", "Poetik", "Mit Totaldigt "og "Program".
__________________________________
MIT DANNEVIRKE
INDHOLD
Der er endnu ikke sat tekst ind
i de kapitler og dele, der her står med småt.
TITLERNE PÅ
GRUNDTVIGS OTTE DANNEVIRKEAFHANDLINGER
INDLEDNING
KAPITEL 1. - Virkeligheden i det
21. århundrede
KAPITEL 2.
KAPITEL 3.
KAPITEL 4.
KAPITEL 5.
KAPITEL 6.
KAPITEL 7.
KAPITEL 8.
EVT.
EFTERSKRIFT EL.LIGN.
______
TITLERNE PÅ
GRUNDTVIGS OTTE DANNEVIRKEAFHANDLINGER
Da jeg udtrykkeligt prøver at
skrive et "Mit Dannevirke" som et forsøg på at fremlægge en række
betragtninger, der svarer til Grundtvigs dannevirkeafhandlinger, vil det være rimeligt,
at læserne får denne mulighed for at se, hvad udgangspunktet er. I øvrigt
henviser jeg til den grundige gennemgang af Danne-Virke og
afhandlingerne deri i Omkring Grundtvigs Vidskab, ikke mindst til skemaerne over indhold og udviklingsgange s. 150 ff.
1. Om det
Philosophiske Aarhundrede
2. Om historisk
Vidskab
3. Om Krønikens
Dyrkning
4. Om
Videnskabeligheds Forhold til Erfaring og sund Menneske-Forstand
5. Om Mennesket i
Verden
6. Om Sandhed,
Storhed og Skiønhed
7. Om Aabenbaring,
Konst og Vidskab
8. Om Kirke, Stat
og Skole
______
INDLEDNING
Denne tekst vil, om
alt går vel, komme til at svare til en hel bog, der måske også engang vil blive
udgivet som trykt bog. Men foreløbig er det en internetunderside, der er skrevet
med de otte afhandlinger eller "betragtninger" i Grundtvigs
enmandstidsskrift Danne-Virke
(1816-1819) som forbillede. Der bliver ikke tale om noget, der blot er en
"aktualisering" af, hvad Grundtvig skrev dengang. Der bliver heller
ikke tale om blot nogle Bent Christensen-betragtninger i 2010'erne, der led for
led svarer til, hvad Grundtvig skrev dengang. Det kan det ganske vist blive
nogle steder. Og det vil vise sig. I øvrigt kan man også, som en slags
tankeeksperiment, prøve at forestille sig, hvordan det ville være kommet til at
tage sig ud, hvis den ældre, færdige Grundtvig selv havde prøvet at skrive et
"Danne-Virke 2". Og så kan man sige sig selv, hvor meget anderledes
nogle betragtninger skrevet af en anden person ca. to hundrede år senere vil
blive, også selv om denne anden person i høj grad betragter sig som en discipel
af Grundtvig, der, stående på hans skuldre, vil prøve at lave noget, der (i
enhver henseende mutatis mutandis)
svarer til, hvad Grundtvig gjorde dengang.
Allerførst forestillede
jeg mig, at jeg trods alt kunne lade min tekst bestå af otte kapitler, der i en
eller anden forstand svarede til Grundtvigs otte afhandlinger. Men det ville
blive for tungt og medføre for megen "diskussion med Grundtvig". Jeg
vil derfor foreløbig nøjes med at lægge an til en inddeling i otte kapitler med
en vis skelen til Grundtvigs afhandlinger, hverken mere eller mindre. Så må det
vise sig, hvordan det kommer til at forme sig.
Grundtvig betegnede
sine "betragtninger" som nogle afhandlinger "om Allehaande",
hvori han ville "give efterhaanden i Dannevirke et Omrids af de
menneskelige Vilkaar saavidt, og saa godt jeg kiender til dem" (DV I
xii.xiv). Og det kan jo fint stå som en fællesnævner her. Fælles er også, at
projektet præsenteres i modsætning til tidsånden og har karakter af et
idémæssigt og kulturelt program, der for Grundtvigs vedkommende munder ud i et
program for især videnskabelighedens plads i samfundet og dets institutioner,
nemlig i den ottende og sidste afhandling "Om Kirke, Stat og Skole",
hvor der jo altså er tale om videnskabelighedens plads i "Skolen"
(uddannelsessystemet og kulturlivet) og om dennes forhold til kirken og staten.
Det, jeg vil
forsøge at gøre, er først og fremmest at samle, hvad jeg her i 2010'erne må se
som det billede, jeg kan få til at tegne sig, når jeg tager hensyn til alt,
hvad der med rimelighed (altså også ud fra mit synspunkt) kan betegnes som vor
tids viden om den samlede virkelighed. Jeg vil altså allerførst prøve at danne
mig et indtryk af, hvad der må siges at være vor tids bedste bud på, hvordan
hele vor virkelighed er. Og jeg vil selvfølgelig gå til filosofien og samtlige
videnskaber, altså ikke alene naturvidenskaberne, men også samfunds- og
humanvidenskaberne og humaniora, og hvad der ellers måtte være. Men jeg vil
også prøve at danne mig et billede af, hvad hele den samlede menneskelige
erfaring viser. Det er meget. Og også jeg må jo indrømme, at hvis der er noget,
der kan betegnes som vor tids særlige viden, så er det erkendelsen af, at sådan
noget ikke kan lade sig gøre! Men jeg vil sige, at så må man i det mindste
forsøge at bestemme, hvad der nærmere skal forstås ved det, idet man samtidig
spørger, om der dog ikke alligevel vil være blot en smule, der kan betegnes som
vor tids viden om virkeligheden. Man kan fx spørge, hvilket billede af
virkeligheden en person med studentereksamen kan have i 2010'erne. Eller en
person med en mellemuddannelse. Eller en person med universitetsuddannelse.
Idet der i de to sidste tilfælde, og jo især det sidste, naturligvis stort set
må ses bort fra den detailviden, der er ligger i de enkelte fag. Helt konkret
kan man tage et udvalg af lærebøger fra gymnasiet og opefter og på grundlag
deraf prøve at forestille sig, hvilken almenviden en student, en lærer og en
universitetskandidat har. Derefter kan man så prøve at gå dybere på særlige
områder og i forbindelse med særlige spørgsmål. Det vil formodentlig være et
fragmenteret billede, man når frem til. Men så må man tage det til efterretning
- og prøve, om man for sit eget vedkommende og ud fra sit eget standpunkt og
under sin egen synsvinkel kan danne sig et mere samlet og sammenhængende
billede på grundlag af den foreliggende viden og de foreliggende teorier. Det
er noget i den retning, jeg vil prøve.
Jeg har i mange år ment,
at den gamle (i 1971 afskaffede) examen
philosophicum burde genindføres som obligatorisk for alle
universitetsstuderende, men altså i helt afgørende grad som afslutningen på en
præsentation af, hvad vi ved i dag - selvfølgelig med alle forbeholdene som en
vigtig side af sagen, og ledsaget af en indføring i filosofiske discipliner som
logik og erkendelsesteori. En virkning af dette ville være, at offentligheden
blev sparet for en hel del bullshit
fra velbegavede og højtuddannede debattører. Men det vigtigste ville
naturligvis være, at alle med en universitetseksamen havde et sådant fundament
- og havde haft det allerede ved indgangen til deres fagstudium. Og hvis man
ikke ville eller kunne opnå konsensus om ét fælles kursus, kunne man for min
skyld godt give de nye studerende en håndfuld kurser at vælge imellem. Sådan
var det jo allerede i min tid. Og jeg gentager: Noget ville man kunne samle i
et sådant kursus eller sådanne kurser - i det mindste altså en forklaring på,
hvorfor dette ikke kan anses for muligt.
Det siger sig selv,
at det under alle omstændigheder er begrænset, hvad jeg ene gamle mand kan nå
at få samlet. Men jeg har for det første lyst til at prøve at tage et sådant
overblik allerede for min egen skyld. Og for det andet kommer resultatet til at
indgå i baggrunden for min poetik og på en eller anden måde som del af mit
"totaldigt". Endelig er det for det tredje interessant at se, hvad en
mand med min akademiske baggrund og hele erfaring kan få dannet sig af billede,
nemlig for så vidt som det jo netop ligger i denne del af mit projekt, at det
kan og bør være muligt at få tegnet et samlet billede af vor tids viden, som i
det mindste alle med en universitetsuddannelse kan have hos sig - men som jo,
netop grundtvigsk talt, i en eller anden grad bør være hos alle, og som altså
også bør være en del af eller dimension i al uddannelse lige fra folkeskolen
af.
Jeg føler mig altså
ikke forpligtet til at skulle optræde som den store polyhistor, ja, jeg
forbeholder mig retten til at gå meget mere beskedent til værks, end det ville
være tilfældet, hvis jeg, selv nu på mine gamle dage, havde gjort dette til mit
hovedprojekt. (Mit livsprojekt er det jo under ingen omstændigheder). Men jeg
gentager, at netop dette forhold kan gøre dette, altså ganske beskedne, forsøg
særlig interessant. Og det er jo heller ikke en oversigt over alt, hvad vi
overhovedet ved, det drejer sig om, men en stærkt koncentreret sammenfatning af
den viden, der har særlig betydning for vor forståelse af, hvad det vil sige at
være menneske i verden (for nu at henspille på Grundtvigs femte
dannevirkeafhandling).
Endelig er der den
polemiske side af sagen. Her vil jeg nok i høj grad komme til at optræde på en
måde, der svarer til, hvordan Grundtvig optrådte. Ikke fordi der skal være tale
om et kampskrift. Jeg mener det faktisk alvorligt, når jeg siger, at det
afgørende for mig er at se, hvad man kan få tegnet sig af billede af vor tids
videnssituation. Men det gælder jo for mig, som det gjaldt for Grundtvig, at
der er megen "tidsånd", der skal skues igennem, når man vil prøve at
nå frem til det sandest mulige billede af virkeligheden. Og jeg skal da heller
ikke nægte, at imødegåelsen af sider af den postmoderne tidsånd, også er et, om
end sekundært, motiv for mig. Selv om der jo efter min opfattelse ikke kan
skelnes mellem dette, og så selve trangen til at nå frem til det sandest mulige
billede af virkeligheden.
Den kristeligt
apologetiske side af sagen vil jeg så vidt muligt se bort fra. Det ligger jo i
hele min (i meget høj grad på Grundtvig byggende) "teologi om det
kristeligt nødvendige livsengagement", at når vi kristne bliver sendt ud
af døren til henholdsvis gudstjenesterummet og det teologiske studerekammer for
at engagere os i det foreliggende liv, så er det først og fremmest for netop
livets skyld, men jo så også, hvad hele den, også i allervideste forstand
"gudsbegrebsudfyldende" og "evangelieudfyldende" erkendelse
angår, noget, der netop som følge af, hvad den her nævnte teologi kræver, skal
ske "uafvidende", altså uden kristelig overklistring og uden
kristelig facitliste; kun på den måde kan den krævede virkelighedsudfyldning jo
finde sted. Jeg henviser her til især de indledende artikler på undersiderne
"Poetik" og "Mit Totaldigt" og til undersiden "Grundtvig"
samt mine to Grundtvig-bøger Fra drøm til
program og Omkring Grundtvigs Vidskab.
Sagt på en anden måde: Jeg opererer ikke med modsætningerne tro og viden eller
kristendom og videnskab. Den søgen efter viden (eller gode teorier), der finder
sted i såvel naturvidenskaberne som alle andre videnskaber, skal finde sted i
fuld autonomi inden for de forskellige fagområder og i almindelig respekt for
sandheden og virkeligheden. Og den viden eller de teorier, der fremkommer
derved, må også vi kristne tage til efterretning som hverken mere eller mindre,
end hvad det er. Kristendommen er en stor "påstand", der er kommet
ind i verden for knapt to tusind år siden, og som har levet sit liv her i
verden indtil nu. Og det, denne "påstand" kommer til at stå over for,
er ikke vor videnskabelige viden, men hele vor oplevelse af den menneskelige
eksistens overhovedet og vort eget liv, en oplevelse, hvori videnskabernes
resultater naturligvis indgår som en del, men kun som en del. Og når eller hvis
den kristne tro opstår, er det ved en gådefuld proces, der kort sagt finder
sted dybt i vort hjerte. Derfor er alle forsøg på at finde gudsbeviser eller
beviser for kristendommens sandhed ikke alene på forhånd dømt til at mislykkes,
men også på forhånd og principielt forkerte.
Denne indledning
vil måske blive udvidet, efterhånden som arbejdet med de enkelte kapitler
skrider frem, men der vil jo også komme til at indgå indledende elementer i
dem.
13.06.14
______
KAPITEL 1
Virkeligheden i det 21.
århundrede
Titlen på
Grundtvigs første dannevirkeafhandling var, som det fremgår af ovenstående
oversigt, "Om det Philosophiske Aarhundrede". Og den var ikke venligt
ment. Jeg for mit vedkommende vil, i hvert fald grundlæggende, gå ganske
direkte løs på virkeligheden, som den tegner sig for mig her i det 21.
århundredes andet årti. (Jeg begyndte at skrive dette kapitel den 5. marts
2015). Hvor polemisk og mere eller mindre apologetisk min fremstilling vil
blive, må vise sig. Og hvad "apologetisk" angår, henviser jeg til,
hvad der i indledningen står om forholdet mellem nærværende tekst og
kristendommen. - Jeg kan desuden henvise til en anden tekst, jeg arbejder på
netop nu, nemlig "Mit teologiske testamente - eller En slags lille
dogmatik" (undersiden "Mit teologiske testamente"). Der vil man
kunne se, hvad jeg mener om kristendommen og (som man siger) dens stilling her
i verden. Heller ikke dér vil der dog være megen apologetik. Jeg vil først og
fremmest give en sammenfatning af den kristne troslære, som jeg efter et langt
liv som teolog og præst nu forstår den. Men jeg vil selvfølgelig også komme ind
på, hvordan jeg mener man må forholde sig til såvel de anfægtelser, der mere
eller mindre tidløst kan gøre det vanskeligt at være kristen, som de
anfægtelser, der særligt gør sig gældende i netop vor tid.
Et hovedpunkt i min
teologi (som man siger) er, at det er nødvendigt for den kristne at forholde
sig helt direkte og forudsætningsløst til den foreliggende virkelighed. Kun
derved kan troen få den nødvendige indholdsudfyldelse, først og fremmest som
udfyldelse af skabelsestroen, men jo også som forudforståelse for frelsestroen
og som indholdsudfyldelse af den. I det sidste ligger helt klart, at den
direkte og forudsætningsløse forholden sig til den foreliggende virkelighed
indebærer oplevelsen af alle de både smerte- og gådefulde modsætninger i
tilværelsen, men det gælder jo også det første, altså udfyldelsen af
skabelsestroen gennem det at forholde sig til den foreliggende virkelighed; det
er jo ikke uden videre skabelsen, man forholder sig til, men hverken mere eller
mindre end den skabte og faldne verden. Det er (blandt andet) også derfor
intelligent design-konceptet er så tåbeligt.
Jeg hører til dem,
der mener, at der, også med de både smerte- og gådefulde forhold, der er tale
om, er megen skabelsesherlighed at erkende i den foreliggende virkelighed. Vel
hersker det onde og lidelsen og døden i uhyggelig grad, men vi kan i vid
udstrækning se og føle, hvad der er, som det skal være, og dermed have i hvert
fald nogen fornemmelse af, hvad der har været Skaberens mening fra Begyndelsen
og/eller i grunden. Jf. Løgstrup-begrebet den ontologiske rangorden. Men det er
ikke godt nok, fx at betragte det biologiske liv og evolutionen og sige, at der
må stå en Intelligent Designer bag. Det er jo uhyggeligt, hvad der ligger af
lidelse og død i den biologiske evolution, ja, uhyggeligt, at døden er en
vigtig forudsætning for den. Man ser rent ud sagt også Djævelens finger i det
biologiske liv, eller i hvert fald virkningerne af Djævelens finger. Livet er
kristeligt set og talt andet og mere og noget andet og bedre end det biologiske
liv. Men dette skal der ikke som sådan siges mere om her, i hvert fald så lidt
som muligt. Her er det netop den foreliggende virkelighed, der skal betragtes,
og det må vise sig, hvordan tilværelsens vitterlige modsætninger derved kommer
til at tage sig ud. Hvad der ligger derudover, høre hjemme i troslæren og
prædikenen.
Nogle erkendelsesteoretiske
betragtninger
Jeg vil i den
første del af indeværende kapitel hovedsagelig skrive lige ud af hovedet, dvs.
gøre nogle ret umiddelbare betragtninger, for så vidt angår den måde, hvorpå
jeg selv faktisk rent umiddelbart betragter den foreliggende virkelighed her i
det 21. århundredes andet årti. Og jeg må allerførst sige, at det på en måde
byder mig imod at tage tidsbestemmelsen med, og at have gjort det allerede i
kapitlets overskrift. Det vil formodentlig komme til at fremgå flere steder i
nærværende tekst, at jeg forholder mig meget kritisk til alt, hvad der bare
smager af historisk relativering, socialkonstruktivisme og den slags. Men selv
jeg kan jo ikke nægte, at det har stor betydning, under hvilke omstændigheder
man udøver sin erkendelsesvirksomhed. Ja, allerede selve de kulturelle og
samfundsmæssige forhold til en given tid og på et givet sted har betydning. Men
navnlig har den erfaring og viden, der på et givet tidspunkt (og på et givet
sted) er akkumuleret, helt åbenbart betydning for den måde, hvorpå man ser
virkeligheden. Heri ligger dog så også, at man må forholde sig med stor
ydmyghed og altså ikke bilde sig ind, at vi lige netop nu ved det hele. Nu
sidder jeg imidlertid her i året 2015 i den del af Vesten, der hedder Danmark,
og gør disse betragtninger. (Det er i øvrigt interessant, at nærværende tekst
måske bliver færdig i 2016, to hundrede år efter, at Grundtvig begyndte at
udgive sit Danne-Virke).
Min
erkendelsesteori er i udgangspunktet og grundlæggende naivrealistisk. Der kan
føjes meget til, men jeg vil hævde, og altså tage som udgangspunkt og lægge til
grund, at man umuligt kan komme bag om eller stille sig uden for det forhold,
at al erkendelse begynder med, at man ser med sine øjne, hører med sine ører,
lugter med sin næse og føler med sine fingre osv.
Jeg er mig, og der
er et helt Kosmos uden for mig, der ikke er mig. Jeg vil med Grundtvig sige, at
allerede sætningen "Jeg er ikke mig" er en selvmodsigelse, der
bekræfter, hvad den benægter (fx KRG 46 og DV I 118f). Jeg vil nok senere komme
ind på, hvad der i nyere tid er sagt og skrevet om dette forhold, men her på
dette sted i fremstillingen vil jeg nøjes med at sætte denne påstand som mit
udgangspunkt og grundlag.
Jeg er mig. Jeg er
en person. Og jeg må antage, at alle andre mennesker også er personer. Men det
afgørende er, at jeg er mig, en
person. Jeg føler og oplever helt umiddelbart, at jeg er mig. Det er ikke til
at sige, hvad der er den første grund til dette, eller om der er en enkelt
første grund. Jegbevidstheden, selvbevidstheden er udviklet fra fødslen af, ja,
måske fra fostertilstanden af. Sådan vil jeg sige nu. Jeg vil nok senere prøve
at referere, hvad forskningen har at sige om det. Men jeg har jo opdaget, at
jeg er et legeme, at jeg er inden for min hud, og at jeg kan tage på mit legeme
med mine hænder. Og jeg oplever, at det er mig, der ser med mine øjne altså at
det er mig, der ser. Og tilsvarende, for så vidt angår mine andre sanser og
sansninger. Og jeg føler mig i det hele taget som en person. Jeg kan sige, at
jeg er mig.
Og ligesom det er
en helt umiddelbar og ubenægtelig erfaring, at jeg er mig, at jeg er en person,
er det en helt umiddelbar og ubenægtelig erfaring, at der er en verden omkring
mig, der er noget andet. Subjekt-objekt-forholdet er en ubenægtelig erfaring,
en kendsgerning. Siger jeg i hvert fald her.
At jeg er mig, og
at der er en verden omkring mig, er udgangspunktet for al videre erkendelse, og
jeg vil både her og overhovedet se bort fra alle påstande om, at det ikke
forholder sig sådan. Den videre erkendelsesproces og dermed den videre
erkendelsesteori drejer sig om, hvordan jeg kommer til at vide noget om
henholdsvis mig selv og verden omkring mig. Det siger sig selv, at der ikke er
nogen skarp grænse mellem erkendelsen af mig selv og verden omkring mig, idet
jeg jo i hvert fald med mit legeme og de stoffer, det består af, er en del af
det fysiske Kosmos. Men der må skelnes mellem, hvordan jeg forholder mig til
min fysiske legemlighed som del af Kosmos, og hvordan jeg forholder mig til mig
selv som person. Hvordan jeg forholder mig til mig selv som en person, der må
antages at være en person på samme måde som alle andre personer, er en noget
anden sag. Og atter en anden sag er det, hvordan jeg forholder mig til og opnår
erkendelse af alle de andre mennesker i verden, herunder alle mennesker gennem
hele menneskeslægtens historie.
Den videre erkendelsesmæssige proces fra det her definerede udgangspunkt af er
for mig dels hele min for så vidt umiddelbare naivrealistisk forståede
orientering i såvel forholdet til mig selv som forholdet til virkeligheden
omkring mig, dels den erkendelse, der præsenteres for mig i form af samtlige
fagvidenskabers resultater. Men der er jo også filosofien, herunder
erkendelsesteorien. Den vil jeg som sagt ikke komme nærmere ind på her. Jeg vil
nøjes med at sige, at al den tænkning, der har været foretaget i
menneskeslægtens historie, har betydning. Alle former for begrebsdannelse og
skærpelse af begreberne og alle forskellige vinkler på virkeligheden. Og
logikken. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ved en betragtning af filosofiens
historie er tilbøjelig til at karakterisere meget af det, jeg ser, som
"meninger" - af vidt forskellig slags og i mange tilfælde modsigende
hinanden. Men selv med den laveste vurdering af filosofien må jeg indrømme, at
det at have stiftet bekendtskab med et udvalg af disse "meninger"
skærper og klarer ens måde at betragte virkeligheden på, også selv om man ikke
har fået dannet sin egen sammenhængende "mening" eller filosofi. Alle
begrebsdannelserne og begrebsskærpelserne og alle vinklerne påvirker under alle
omstændigheder den måde, hvorpå man som person betragtning virkeligheden. Hele
dette forhold vil blive nærmere behandlet i afsnittet om erkendelsessituationen
lige netop i vor tid.
Når det i øvrigt
gælder forståelsen af hele virkeligheden, må man skelne mellem den almindelige
viden, man får ved at færdes og opleve og agere, og så den særlige
videnskabelige erkendelse. Og man må skelne mellem orienteringen i og
udforskningen af selve den dybest set fysiske virkelighed, og så den viden, der
gælder hele den menneskelige eksistens. Og menneskets oplevelse af og dermed
viden om hele sin eksistens kan ikke reduceres til fysik, tværtimod må man
fastslå, at hverdagserfaringen og eksistenserfaringen udgør det øverste niveau
i den menneskelige erkendelse, og at den videnskabelige erkendelse må ses som
underordnet dette niveau. Den erkendelse, der opnås gennem humanistisk
forskning og gennem kunsten, er en særlig del, side eller udvidelse af den
almindelige hverdagserfaring og eksistenserfaring.
Hvad der her er
sagt om henholdsvis den almindelige menneskelige erfaring og den særlige
videnskabelige erfaring, betyder naturligvis ikke, at den videnskabelige
erkendelse skal underordnes noget som helst i den forstand, at der skal sættes
grænser for dens udøvelse, endsige foreskrives noget om dens resultater. Den
videnskabelige erkendelse skal naturligvis være totalt autonom. Den
underordning, der er tale om, gælder kun det forhold, at den særlige
videnskabelige erkendelse ikke kan stå hverken over eller ved siden af den
almindelige menneskelige livsoplevelse og erfaring. Men dette betyder
selvfølgelig ikke, at den almindelige menneskelige erfaring kan sige, at den
ser solen står op og dermed benægte, det, der er tale om, er, at jorden roterer
om sin egen akse - under sit kredsløb om solen. Den videnskabelige erkendelses
resultater påvirker i høj grad den måde, mennesket oplever sin tilværelse på.
Det moderne menneske, der kender de faktiske forhold i Solsystemet, oplever
både solopgangen og solnedgangen på en anden måde end tidligere tiders mennesker.
Og så længe den videnskabelige erkendelse - eller jo nogle ideologer, der
påberåber sig "videnskaben" - ikke vil prøve at beherske menneskets
overordnede tilværelsesforståelse, er der ingen grænser for, hvor stor en rolle
dens resultater kan spille, nemlig når de sammen med de almindelige erfaringer
indgår i den samlede virkelighed, mennesket har at forholde sig til og tyde og
fortolke.
______
KAPITEL 2
______
KAPITEL 3
______
KAPITEL 4
______
KAPITEL 5
______
KAPITEL 6
______
KAPITEL 7
______
KAPITEL 8
______
[Evt. Efterskrift el.lign.]