LITTERÆRE TEKSTER

 

Bent Christensen

 

 

DIGTE OG ANDRE LITTERÆRE TEKSTER

 

Siden er oprettet den 3. oktober 2008.

 

NÆRVÆRENDE UNDERSIDE ER NU KUN EN APPETITVÆKKER!

 

Oplysning indsat her 03.08.17

 

Mine litterære tekster (digte og aforismer) bliver nu (siden 2015) udgivet i bogform. Se listen nedenfor.

 

I øjeblikket arbejder jeg med tre bøger: Adam Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter, oversat og udgivet af mig (forventes udgivet inden jul 2017). - Mit Dannevirke. Betragtninger om allehånde (forventes udgivet inden jul 2018). - Nye digte og aforismer (forventes også udgivet inden jul 2018).

 

Men da alt, hvad jeg udgiver nu og i resten af min tid, udgør én stor sammenhæng - med teologien og salmerne som noget helt særligt og helt overordnet (og det slaviske som en sideaktivitet) - vil jeg slutte denne "oplysning" med at vise, hvad jeg har udgivet af bøger indtil nu (eller planlægger at udgive). Og jeg vil gøre det ved at indsætte den planlagte første trykte side i Mit Dannevirke:

 

TIDLIGERE UDGIVELSER AF SAMME

FORFATTER:

 

På Gads Forlag:

 

Fra drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S. Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825 til Indledningen i 1832. - Licentiatafhandling (ph.d.) 1987.

 

Omkring Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement. - Disputats 1998.

 

På nærværende forlag som oversætter og udgiver:

 

Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Oversat af Knud Berlin

og Bent Christensen, udg. af Bent Christensen. - 2015.

 

Adam Mickiewicz: Odessasonetter eller Erotiske sonetter. Oversat og udgivet af Bent Christensen. - 2017. *)

 

På nærværende forlag som forfatter:

 

Lollandsonetter. - 2015.

 

Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - 2015.

 

Digte og aforismer 1966-2016. - 2016.

 

Mit teologiske testamente. Dogmatik og betragtninger (2017).

 

PLANLAGTE UDGIVELSER PÅ NÆRVÆRENDE FORLAG:

 

Min poetik.

 

Nye digte og aforismer.

 

(* Jeg regner med, at denne nye Mickiewicz-udgivelse (som jeg for tiden også arbejder på stort set hver dag) når at udkomme inden julen 2017, så at den altså skal stå her, når Mit Dannevirke udgives et års tid senere.

 

Når Mit Dannevirke ikke er nævnt her skyldes det naturligvis, at det er den, disse oplysninger kommer til at stå i!

 

Jeg har selvfølgelig i tidens løb skrevet en lang række artikler af forskellig slags, og jeg vil her især pege på de efterhånden mange artikler på både dansk og polsk (og oversættelser af vers fra polsk), jeg har skrevet i det polsk-danske kvartalsskrift Informator Polski. Men det, jeg helt særligt ønsker at føje til ovenstående liste, er det ejendommelige efterslæt af min virksomhed som Grundtvig-forsker (1972-2002), der udgøres af nedenstående tre artikler i Grundtvig-Studier:

 

"Totaldigteren Grundtvig. En kommenteret forskningshistorisk oversigt som bidrag til bestemmelsen af Grundtvigs egenart som digter" (GS 2011).

 

"Fra Hamann til Fasc. 209.10. Om Grundtvigs forhold til Johann Georg Hamann og dennes samtidige" (GS 2012).

 

"Kirke og menighed i Grundtvigs teologi og kirkepolitik 1806-61" (GS 2013).

 

Med denne "oplysning" (som i tilpasset form også er sat på nogle tilsvarende undersider) har jeg givet en forklaring på, hvorfor nærværende underside ikke længere bliver opdateret, og på, hvorfor jeg i det hele taget ikke længere er så aktiv her på min hjemmeside.

 

Jeg gør dog opmærksom på, at undersiden "Erindringer" stadig indeholder hele den foreliggende version af min selvbiografi, og at det først vil være om nogle år (om overhovedet), den bliver udgivet i bogform.

 

Følgende undersider bliver stadig opdateret, når der er nyt: "Om mig selv", "Erindringer - DAGBOG", "Det særligt danske", "Kirke og teologi", "Prædikener efter 11.05.03", "Internationalt", "Debat" og "POLSKI". - Flere af de undersider, der slet ikke eller meget sjældent vil blive opdateret, vil stadig kunne være af interesse for mine besøgende. Men de undersider, der svarer til allerede udgivne eller kommende bøger, må nu betragtes som appetitvækkere. - Se listen med samtlige undersider i menuen ude til venstre.

 

De, der måtte ønske at følge med i, hvad jeg laver, henvises helt særligt til "Erindringer - DAGBOG". Men man kan også besøge min Facebook-profil: https://www.facebook.com/bent.christensen.505

Her bliver der især slået ny digte eller oversættelser af digte op hver uge. For tiden er det salmer fra min ovenfor anførte salmesamling der hver lørdag sættes på som søndagens salme, men på et tidspunkt kommer der nok også i hvert fald et mindre antal nye salmer.

 

Se også min forlagsside (Forlaget Luskebakken) i Facebook:

https://www.facebook.com/forlagetluskebakken

 

-

 

HER ER, HVAD DET NÅEDE AT BLIVE TIL MED NÆRVÆRENDE UNDERSIDE

 

Nedenstående tekst er senest opdateret 25.11.16

 

 

OM MIN UDGIVERVIRKSOMHED

 

I august 2015 begyndte jeg at udgive mine forskellige ting. Som selvudgiver. På mit eget Forlaget Luskebakken, men via udgivertjenesten gopubli.sh (se nf.).

 

Det drejer sig pr. 17.02.16 om følgende udgivelser:

 

Adam Mickiewicz: Krimsonetter. Udgivet af mig og med mig som oversætter af de 14 af 19 sonetter. De øvrige fem bringes i Knud Berlins oversættelse fra 1888.

 

Bent Christensen: Lollandsonetter. - Min alvor-i-spøg-opfølgning af Krimsonetter!

 

Bent Christensen: Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage. - Det er blevet en bog på 320 sider med ikke alene de mange salmer og vers, men også de udførlige Bemærkninger og Noter, som gør bogen til også en lille lærebog i salmen, gudstjenesten og kirkeåret. - Jeg mener selv, der er tale om et vigtigt bidrag til dansk kirkeliv netop nu.

 

Siden 17.02.16 har man kunnet købe:

Bent Christensen: Digte og aforismer 1966-2016.

 

Jeg vil derfor ikke uden videre blive ved at sætte digte på her, men højst sætte nogle appetitvækkere på. Der sker noget med en, når man begynder at udgive bøger. Så vil man have solgt dem!

 

 

LINKS TIL FACEBOOK-SIDER:

Til min egen Facebook-profil med nyheder flere gange om ugen og mange interessante billedalbummer om både mig selv og mine internationale og litterære aktiviteter og om min ø Lolland:

https://www.facebook.com/bent.christensen.505

Til den 27.07.15 oprettede side "Forlaget Luskebakken", hvor man kan læse om de ting, jeg har udgivet og agter at udgive på dette enmandsforlag, og om forskellige aktiviteter i forbindelse dermed. - Pr. 17.02.16 havde jeg udgivet: KRIMSONETTER (af Adam Mickiewicz, men for hovedpartens vedkommende oversat fra polsk af mig). - LOLLANDSONETTER. - SALMER. EVANGELIESALMER OG ANDET TIL ALLE SØN- OG HELLIGDAGE. - Og min samling DIGTE OG AFORISMER 1966-2016 var lige på trapperne.  - Her er linket:

https://www.facebook.com/forlagetluskebakken

 

MAN KAN NU KØBE MINE BØGER DIREKTE FRA SIDEN "FORLAGET LUSKEBAKKEN" - eller altså tilsvarende ved at bruge linket her lige nedenfor.

Knappen Køb nu er netop kommet på Forlaget Luskebakken-sidens coverbillede, så at man ved at klikke på den kommer på denne gopubli.sh-side (hvor man på den nedenfor angivne måde kan købe mine udgivelser):

http://gopubli.sh/users/5c56cc83497074ae

Den side, der kommer frem, indledes med mit CV, men NEDERST står alle min udgivelser, som man kan købe ved at klikke på Se mere ved den pågældende bog og derefter på Læg i kurv. Osv.

 

 

-

 

 

SALMER er siden den 4. februar 2012 kun sat på undersiden "Salmer".

 

AFORISMER er siden uge 19/2014 kun sat på undersiden "Aforismer".

 

Se også undersiderne ”ERINDRINGER”, ”POETIK” ”MIT TOTALDIGT”, ”AFORISMER” og ”SALMER”.

 

 

 

*

 

 

 

NB! Nedenstående INDLEDNING bør revideres. Der er jo, siden jeg begyndte at udgive mine ting i bogform (se ovf.), fjernet meget fra indeværende side!

 

På denne side indsætter jeg både ældre og - løbende - nye tekster af i både snævrere og videre forstand litterær karakter. - NB! I alle andre afdelinger end ”Digte, som indgår i ’Erindringer’” og ”Facebook-digte” (selv altid øverst i DIGTE 2008-) følges princippet ældst nederst, yngst øverst.

 

Jeg har (af gode grunde) længe kviet mig ved at sætte egne digte og lignende litterære tekster på min hjemmeside. Men når jeg har gjort det nu, skyldes det, at da jeg i de 29.08.08 påbegyndte erindringer var kommet til slutningen af 1950’erne, så jeg, at denne genre - her tilpasset mit særlige formål - var velegnet til at få mange af de ting bragt til udtryk, jeg gerne vil nå at producere og præsentere. Jeg lader i disse erindringer - som bebudet i indledningen til dem - også nogle steder lade teksten ”bryde ud i digte” (som også bringes her på siden). Der er hermed på flere måder opstået en ny situation, som betyder, at når jeg nu sætter digte m.m. ind på denne side, så er kvalitetsniveau’et ikke så afgørende. Disse tekster kan nu ses såvel i tilknytning til teksterne på undersiden ”POETIK” som i tilknytning til erindringerne (undersiden ”ERINDRINGER”). Og jeg er nu (oktober 2008) 65 år. Jeg kan ikke vente mere, men kan kun have eet for øje, nemlig at få udfoldet så meget som muligt af det, jeg hhv. har drømt om fra min ungdom af og (sammen med det) set som mit bidrag til ”udmøntningen af arven og inspirationen fra Grundtvig”. Mit ønske er, at der trods alt vil være nogen, der umiddelbart kan få glæde af noget af det, ja, at der måske kan være en enkelt eller to, der vil kunne se nogle muligheder i det for sig selv - og arbejde videre med det.

 

Nedenstående tekster - og det gælder i hvert fald dem fra før 2008 - skal altså ikke betragtes som andet, end hvad de er: dele af min livshistorie og eksempler i tilknytning til min storpoetiske tænkning på Grundtvigs skuldre og på grundlag af ”teologien om det kristeligt nødvendige livsengagement”. Og det er tydeligt, at de fleste af digtene før 2008 handler om, at Digtet ikke vil komme. Men sådan har min udvikling, eller mangel på samme, altså været. Skulle nogle af digtene eller de andre tekster være - eller blive - lidt mere, vil det glæde mig.

 

Jeg har på forhånd besluttet, ikke at ville kommentere teksterne her på denne underside yderligere (kommentarerne til især "Facebook-salmerne" fra februar 2010 af er noget andet). Den ældste, og dermed nederste, tekst, fremtidsnovellen ”Mennesker i Aar 2003”, har jeg derimod måttet give en udførlig 2008-kommentar! Men efterhånden som Erindringerne skrives, vil der komme kommentarer dér. ”Mennesker i Aar 2003” er også kommenteret dér.  - Se altså også undersiden ERINDRINGER. - Når jeg har sat ofte meget lange kommentarer til især mine Facebook-salmer, er det oprindelig af hensyn til den lille kreds af Facebook-venner, der meget venligt følger med. Desuden benytter jeg lejligheden til at få sagt nogle ting om salmernes plads og funktion i gudstjenesten - og dermed også om salmevalget i almindelighed.

 

 

* * *

 

 

INDHOLD

 

OM MINE BIDRAG TIL Well Come. Sydhavsøerne rundt med ord og billeder (2016). - Med vejledning til gratis download af hele bogen.

 

DIGTE 2008-

FACEBOOK-DIGTE - fra og med februar 2010. Kronologisk efter opslagstidspunkt, inkl. de digte, der også er "samlet særskilt" i de nedenfor angivne særlige afdelinger.

LOLLANDSONETTER (nu kun smagsprøver).

FRIE LOLLANDSONETTER (nu kun smagsprøver).

SEKS EKSTRA FRIE LOLLANDSONETTER (nu kun smagsprøver).

NATTEVINDUESDIGTE (samlet særskilt).

DIGTE. SOM INDGÅR I "ERINDRINGER".

Indledt med en fortegnelse over de enkelte digte.

ØVRIGE DIGTE 2008-

 

DIGTE 2003-2008

 

DIGTE 1998-2003

 

DIGTE 1985-1998

 

DIGTE 1968 - 1985

 

OVERSÆTTELSER

          Adam Mickiewicz's Krimsonetter

          Andre oversættelser fra polsk

 

FIRE GRIFFEN-TEKSTER 1964.1965.1967. - Trykt i Bornholms Værns blad ”Griffen”.

 

MENNESKER I AAR 2003. - Fremtidsnovelle. - ”Lollands Tidende”, Nakskov, 1958. - Min litterære debut. Som 15-årig! - Med tilføjet 2008-kommentar.

 

 

 

*  *  *      *  *  *

 

 

 

Well Come. Sydhavsøerne rundt med ord og billeder

 

25.11.16 slog jeg nedenstående op på min Facebook-profil:

 

Mine bidrag står til sidst. Den allerede udgivne lollandsonet "Nysted" (vi var jo på Nysted Havn) og den til lejligheden skrevne "Herritslev" (det tredje af mine gamle sogne, nabosogn og tidligere annekssogn til Nysted).

 

Og jeg har nu fundet en løsning, så vennerne kan få det hele at se. Man skal gå på boghandlen Saxo:

https://www.saxo.com/dk/…

 

Og så skal man søge på Well Come. Når man har fået bogen frem (e-bog), kan man downloade den GRATIS - men med samme procedure som ved et almindeligt internetkøb.

 

Der kan siges meget om Well Come og er blevet det og vil blive det. Men denne bog viser altså noget om forfatter- og illustratorforeningen StORDstrømmens giga-lokumsrulleprojekt (NB! skrivepapir!), og der er mange dejlige billeder. Og altså til allersidst to lollandsonetter af mig.

 

 

 

*  *  *

 

 

 

DIGTE 2008-

 

 

FACEBOOK-DIGTE fra og med februar 2010

 

Se kapitlet ”2010-. En slags dagbog” i ”Erindringer”. - Fra 31. januar til 6. februar 2010 er der et lille digt (eller en aforisme) til hver dag, derefter et lille digt (eller en aforisme) til hver uge. Fra og med søndag seksagesima 2010 er der et eller et par salme-vers til hver søn- og helligdag Men på et tidspunkt begyndte jeg at nøjes med at sætte salmer og salme-vers på undersiden "Salmer" og tilsvarende aforismer kun på undersiden "Aforismer".

 

NB! Disse digte står i rækkefølgen ældst øverst, yngst nederst! Altså i normal rækkefølge.

 

 

Dagens Facebook-aforisme (31.01.10)

 

Poesi er livets udvidelse med andre midler.

 

 

*

 

Dagens FB-digt (01.02.10)

 

Ens og ren dækker sneen alt

kun hvor der sker noget kommer skidtet frem

og under det hele

spirer livet fra sidste år.

 

 

*

 

Dagens FB-digt (02.02.10)

 

Bøgene står stille og nøgne over sneen

men gren fra gren og kvist fra kvist

falder livsmønstret til i mit øje

knopskærets runde former

sætter forårstryk på mit hjerte.

 

 

*

 

Dagens FB-digt (03.02.10)

 

Med to gravhunde i snestorm

 

Selv bøjer man hovedet

og krummer kroppen sammen

mod tanken om

hvis man virkelig var i det øde

hundene boltrer sig lystigt

kender vist ingen fare

ormer sig sort gennem sneen

indtil de med eet vender om

lydløst aftalt

hjem til varmen.

 

Skrevet 02.02.10.

 

 

*

 

 

Dagens FB-digt (04.02.10)

 

Det lave lys i sydøst

fin åbning ud over Østersøen

mens vore huse står fast

mellem hvide marker.

 

 

*

 

Dagens FB-digt (05.02.10)

 

Nihilisme!

Alt er intet!

Råber DU

midt i DET HELE.

 

 

*

 

Dagens FB-digt (06.02.10)

 

Ikke alt er intet

her er en sten

dér står et træ

dér går en mand

manden er i liv

med mange andre

nogle nu

nogle før

andre ikke født

heller ikke det er intet!

 

 

*

 

Facebook-salmevers til søndag seksagesima 2010 Mark. 4,26-32

 

Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)

 

Automatisk evigheden,

uden vores fra og til,

vores gerningstrang fra neden,

kommer frem, som selv den vil.

 

...

 

Lad os være dine fugle,

når dit lille sennepsfrø

blader ud som kæmpekugle,

lad os aldrig mere dø!

 

Nogle dage før 07.02.10

 

Der findes (foreløbig?) kun disse to vers, og de står,

som om de var trukket ud af hhv. begyndelsen og slutningen

af en salme over og til dette evangelium.

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 6)

 

E47 går fra Lübeck til Helsingborg

normalt tager jeg Maribo-København

men på hjemvejen kan jeg i mørket

komme helt tilbage til 1947

og til begge sider

tegner de samme bakker

de samme skove

den dybe fælles tid.

 

Skrevet 08.02.10.

 

 

*

 

SØNDAGENS SALMEVERS. Til fastelavns søndag 2010, Luk. 18,31-43:

 

Mel.: Se, vi går op til Jerusalem” (DDK 466)

Jfr. DDS 172

 

”Se, vi går op til Jerusalem,

til sejr gennem død og smerte”. -

Blev mere mon fattet end hos dem

hos os i vor hjerne, vort hjerte?

 

Den blinde så det i mørket klart,

alene med skaden og savnet,

kun der kan det høres åbenbart,

som ligger i Jesus-navnet.

 

09.02.10.

 

Se bemærkningen til versene til søndag seksagesima.

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 7)

 

Du skal ikke tale med din elskede om kærligheden

eller drøfte det særligt danske med dine landsmænd

lad de utro snakke og forræderne spørge

selv skal du bare være tro og pålidelig

og dele din glæde i levet liv.

 

Skrevet 09.02.10 - Sat på 15.02.10

 

 

*

 

Indgangs-salmevers til askeonsdag, 17.02.10, Matt. 6,1-6.16-18

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Fyrre dage i det øde,

Jesus vandt sin første sejr,

og da han på korset døde,

blev det til hans største sejr.

Derfor tager Gud imod

vores anger, vores bod,

uanset på hvilken måde;

i det skjulte er hans nåde.

 

11.02.10

 

KOMMENTAR 17.02.11:

I forbindelse med skrivningen af versene til askeonsdag 2011 er jeg blevet opmærksom på, at 2010-verset her bedst kan ses som et indgangssalme-vers.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 1. søndag i fasten 2010 (21. februar - Luk. 22,24-32):

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Magten virker her i verden,

den gør både godt og ondt,

kun et hjælpemiddel er den,

til at det kan løbe rundt.

Bagved er den sande magt,

selve livets dybe agt.

Jesus viste os dens måde

i sin afmagts stærke gåde.

 

Skrevet i uge 7/2010

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 8):

 

Learning by doing

knowing by living

living by living

don’t wait

start now!

 

Skrevet uge 6 eller 7 / 2010

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 2. søndag i fasten 2010 (28. februar - Mark. 9,14-29):

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Hvis du er der, hvis du hører.

Hvis du vil, og hvis du kan.

Mon min bøn til noget fører?

Hjælper den mig arme mand?

Jesus, styrk mit stakkels håb!

Mød mig i mit bange råb!

Hold mig i min hånd i nøden!

Rejs mig op igen af døden!

 

20.02.10

 

 

*

 

Facebook-digt uge 9-12/2010

 

Lige siden Det Store Knald

er energifaldet strømmet gennem Verden

en del af det passerer min fløjtekant

og så lyder et øjeblik

min tone i tomheden.

 

Min tone i tomheden

energien kommer nu fra Solen

og måske ganske lidt

fra fissionsværker på Jorden

men er tonen da kun

tomhedens genlyd?

 

Tomhedens genlyd?

jeg tror min tone

følger et mønster

dybere end tomheden

mit liv er musik.

 

Mit liv er musik

og delenes dans

selv om delene fortoner sig

i dybet

det forløber i hvert fald

i tiden

og hen over marken

som formet stof

i krop over jord.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 3. søndag i fasten 2010 (7. marts - Johs. 8,42-52):

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Ja, de stredes om det sande,

som jo måtte være ét,

medens nu, i vore lande,

alt kan være lige fedt,

sandhed, løgn og liv og død

indgår i den samme grød;

kun med sandhed dog er livet,

og mod løgn og død, os givet.

 

Skrevet lige først i marts 2010.

 

 

*

 

Se ovenfor det uge 9-12 dækkende almindelige Facebook-digt ”Lige siden Det Store Knald”!

 

 

*

 

Facebook-salmevers til midfaste søndag 2010 (14. marts - Johs. 6,24-37)

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Livet, som går gennem maven,

livets gang fra slægt til slægt,

livet, som er slut i graven,

liv med traditionens vægt.

Jesus, du har mer’ end det!

Lad os klart få det at se!

Ja, giv os dit liv at smage,

himmelstærkt i verdens dage!

 

Skrevet 04.03.10

 

 

*

 

Se ovenfor det uge 9-12 dækkende almindelige Facebook-digt ”Lige siden Det Store Knald”!

 

 

*

 

Facebook-salmevers til Mariæ bebudelses dag 2010 (21. marts - Luk. 1,46-55)

 

Mel.: Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)

 

Hvad skete der i dit DNA?

Det kan vi ikke vide.

Vi tror dog, at fra din fødsel af

er Gud på vores side.

I dig høres Ordet, som er bag alt,

nu direkte talt,

al gudsgrænse overskride.

 

Skrevet i begyndelsen af marts 2010.

 

 

*

 

Se ovenfor det uge 9-12 dækkende almindelige Facebook-digt ”Lige siden Det Store Knald”!

 

 

*

 

Facebook-salmevers til palmesøndag 2010 (28. marts - Mark. 14,3-9):

 

Mel.: Her ser jeg da et lam at gå

Men direkte forlæg: 177 Kom, sandheds konge, Kristus, kom

 

Hvor meget må vi ofre på

at vise Jesus ære?

De fattige det kunne få,

er vel hans egen lære?

Men Jesu lære er konkret,

i ægte optrin hørt og set,

kun dér hans mening findes.

Her salvedes han til sin død,

da denne kvinde krukken brød,

det beder han os mindes.

 

Skrevet 06.03.10

 

 

*

 

Der er først almindelige ”ugens digte” olgn. igen fra og med uge 14!

 

 

*

 

Facebook-salmevers til skærtorsdag 2010 (1. april - Johs. 13,1-15)

 

Mel.: Vor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Det var din sidste rædselsnat,

og du tog anderledes fat

end hidtil set på denne jord,

med tjenermagt ved livets bord.

 

Giv mig nu alt, hvad det betød,

med livets vin og livets brød,

så jeg får lod og del med dig

og andre videre ved mig!

 

Skrevet i marts 2010

 

 

*

 

Facebook-salmevers til langfredag 2010 (2. april - Lidelseshistorien)

 

Mel.: Hil dig, Frelser og Forsoner (DDK 217)

 

Korset er et stridens mærke.

Fjenderne er atter stærke.

Vi kan ikke længer holde

korset bag kulturens volde,

men må ud på Golgata.

 

Skrevet i marts 2010

 

 

*

 

Facebook-salmevers til påskedag 2010 (4. april - Matt. 28,1-8)

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495)

 

Ja, i dag skal livet leve:

halleluja og hurra!

Kvinders ord, apostles breve

vidner om det store Ja,

livets Ja til hver af os,

til vor lille stakkels trods,

livet, som det er i grunden,

livet rent fra værens-bunden.

 

09.03.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til anden påskedag 2010 (5. april - Johs. 20,1-18):

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven

 

Peter og Johannes løber,

Peter, tung, bli’r nummer to.

Også deres sind sig røber;

først Johannes så til tro.

Vi har også hver sit sind,

når vi ser i graven ind.

Herre, lad dig selv os møde,

lad vort påskehjerte gløde!

 

Skrevet i marts 2010

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 14):

 

Pinligt at skulle dø

nu gik det lige så godt

men evighedsintensiteten

nu

vidner om fylden

bag Tidens ende.

 

Skrevet 06.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 1. søndag efter påske 2010 (11. april - Johs. 21,15-19)

 

Mel.: Kom, lad os tømme et bæger på ny (DDK 316)

 

Det var for Peter en hård symmetri,

tre gange spurgt som tre gange fornægtet.

Nu var af manden al selvtillid hægtet,

førstemandskækheden var helt forbi.

Men Jesus tog ham nystyrket tilbage.

 

Skrevet i marts 2010

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 15):

 

Da jeg tog det første skridt

var alt åbent

kunne fyldes med alt

foreløbig dog helt tomt.

 

Skrevet 06.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 2. søndag efter påske 2010 (18. april - Johs. 10,22-30):

 

Mel.: Gud Herren er min hyrde god (DDK 166)

Eller: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

Jeg tror, at du er livets magt,

i kærligheden grundet.

Jeg tror de ord, som du har sagt;

med dem har du mig fundet.

Jeg evigt er i dem hos dig,

fra dig kan ingen rive mig;

selv Døden er for lille.

 

Skrevet 12.04.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 16):

 

Min poesis parabol

fint projekteret

kun beklædningen mangler

men hver ny lille plade

modtager noget

og der skal ikke mange til

før det hele

sådan set

begynder at tegne sig.

 

Skrevet 06.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 3. søndag efter påske 2010 (25. april - Johs. 14,1-11)

 

Mel.: Med thomaskravet står vi her (DDK 351)

Eller: Gak ud, min sjæl, betragt med flid (DDK 148)

 

”Vis os nu bare rent din Far!”

Det havde vel fortjent som svar

et tordenbrag af vrede.

Men blidt det lyder: ”Filip, du

har ikke set mig helt endnu,

at her er Han til stede”.

 

19.04.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 17):

 

Under tågen

tusind blanke ruder

i verdens væg.

 

Skrevet 05.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til bededag 2010 (30. april - Matt. 7,7-14)

 

Mel.: Jeg råber fast, o Herre (DDK 270)

Eller: Befal du dine veje (DDK 24b)

 

Du, Gud, er altings Herre

og yderste instans,

vi ligger dybt, desværre,

i Ondskabs falske sans,

men Jesus taler til os

om livets rette vej

til dig, som alt godt vil os;

hjælp os på den til dig!

 

22.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 4. søndag efter påske 2010 (2. maj - Johs. 8,28-36)

 

Mel.: Gud Helligånd! o kom (DDK 162)

 

Hold os nu i dit ord

og dér i sandhed frie;

den frihed er jo falsk,

som vi os selv vil sige.

 

Og send os snart din Ånd,

så den hos os kan være

grundvarmens sandhedskraft

og vores livstro bære.

 

Skrevet 27.04.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 18)

 

Der er altid mere i det

i horisonten det heles Mere

men her og nu

hver lille tings

hvert lille stykke livs

så se og føl

føl dybt

se langt!

 

Skrevet 19.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 5. søndag efter påske 2010 (9. maj - Johs. 17,1-11)

 

Mel.: Sin vogn gør han af skyer blå (DDK 468)

 

Et liv er ikke evigt liv,

blot det er uden ende,

så Jesus bad sin Fader: ”Giv

dem, dig i mig at kende!”

For livet er at kende Gud,

som han i ham gik yderst ud

i korsdødsherligheden.

 

Skrevet 04.05.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 19)

 

Mit livs rør

gennem rum-tiden

min lille del

min be-rør-ing

omfatter alt

via det værendes

fælles bund

dybt sammenflettet

former det sig frem

som alts og mit

totale digt.

 

Skrevet 17.04.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til Kristi himmelfarts dag 2010 (13. maj - Luk. 24,46-53)

 

Mel.: Vaj nu, Dannebrog, på voven (DDK 521)

 

Talte som den sande jøde,

stiftede den nye pagt,

opstod først af alle døde,

som det nu sås forudsagt,

løftedes til sejrens top

på sin livsmagtstrone op,

strakte over alle hånden

og lod sine vente Ånden.

 

Skrevet 04.05.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 6. søndag efter påske  2010 (16. maj - Johs. 17,20-29)

 

Mel.: Vaj nu, Dannebrog, på voven (DDK 521).

Men direkte forlæg: 264 Herre Jesus, du, som troner.

 

Kristus! Du har bedt for alle,

som i verden på dig tror,

men har set os fra dig falde,

så forvirringen blev stor.

Send nu os igen din Ånd,

bind med herlighedens bånd

alle i din Kirke sammen,

tænd vor tro med pinseflammen!

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 20)

 

Eller jeg bygger på mit skib

mens jeg sejler frem

over tidens hav

mod altings åbne streg.

 

Skrevet 21.04.10.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til pinsedag  2010 (23. maj - Johs. 14,15-21)

 

Mel.: Vanæret vor drot kom i sin grav (DDK 522).

 

Med Talsmanden nu til evig tid

i kærlighedsfællesskabet,

om endnu med verden hårdt i strid,

som raser i sandhedstabet.

Men lever vi sammen i hans bud,

så er allerede vi med Gud

i pinselivsherligheden.

 

Skrevet 12.05.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til anden pinsedag  2010 (24. maj - Johs. 6,44-51)

 

Mel.: O kristelighed (DDK 432b)

 

     Så drag os da nu;

oplære til Sandheden kan jo kun du!

I pinseordindholdets nærvær og kraft,

med livskornets spise og livsdruens saft,

som Ånden i legemet bliv her, og giv

     os del i dit liv!

 

Skrevet 12.05.10

 

 

*

 

Ugens FB-aforisme (2010, uge 21)

 

”Livets mening er at blive levet for andre”. - Men hvis det er det hele, så er det jo lige så tomt, som hvis jeg lever det for mig selv. - 28.04.10. - Er også på undersiden ”Aforismer”.

 

TILFØJELSE 10.06.10

Meningen bliver måske mindre stødende, hvis jeg tydeliggør den på denne måde: 0 + 0 = 0.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til Trinitatis søndag  2010 (30. maj - Matt. 28,16-20)

 

Mel.: O kristelighed (DDK 432 b)

 

     Selv-værende Jeg!

Du var alt, men ville et Andet med dig,

fremkaldte af intet vor verden og os

og fastholdt det forhold mod oprør og trods.

I julen og påsken og pinsen gav du

     din evighed nu.

 

Skrevet 18.05.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 22)

 

Nu går jeg

nu ser jeg

nu gør jeg

Totaldigtet er i gang!

 

Skrevet 17.05.10

 

KOMMENTAR: Alle digtene før pinse - og før aforismen til uge 21 - er enten mere eller mindre tilfældige og spredte forsøg eller også dele af min ”Digtsamlings” indledende afdeling. Digtene her efter aforismen - og efter Trinitatis søndag - skal ses som dele af selve ”Digtsamlingen”, selv om de første her jo også endnu er af en ret indledende karakter. En ting er imidlertid indledningen som sådan, noget andet er begyndelsen af selve hoveddelen. - Se i øvrigt undersiden ”Mit eksistens-rum”. Her kan man i kap. 7 se, hvad der i hvert fald ”eksempelvis” er det, jeg hentyder til, når jeg skriver ”Digtsamlingen”. Og desuden hele den sammenhæng, jeg henviser til med ordet ”Totaldigtet” i digtet her til uge 22.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 1. søndag efter trinitatis 2010 (6. juni - Luk. 12,13-21)

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig

 

Retfærdighed er ikke Gud,

men er Guds krav og gave,

og livet går i intet ud,

hvis vi kun det vil have.

Men hjælp os, Jesus, så vi ser,

at sandt med Gud vi nu og her

kan være himmelrige!

 

Skrevet 25.05.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 23)

 

Jeg ser det hele

især ved dets dele.

 

Skrevet 17.05.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 2. søndag efter trinitatis 2010 (13. juni - Luk. 14,25-35)

 

Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn (DDK 430)

 

Du skræmmer os jo næsten væk;

entusiasmen får et knæk,

når denne pris vi hører.

Det er totalt at følge dig,

men kun ad denne hårde vej

du os til frelsen fører.

 

Skrevet 02.06.10

 

 

*

 

Ugens FB-digt (2010, uge 24)

 

Jeg har trukket min fortid op til mig

ja krængt den et godt stykke ind i fremtiden

nu ligger den dér

med indersiden udad

åben for opdateringer.

 

Skrevet 17.05.10. Forbedret 14.06.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 3. søndag efter trinitatis 2010 (20. juni - Luk. 15,11-32)

 

Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde (DDK 225)

 

Hvis jeg bli’r dig helt svinsk uværdig,

så tag mig hjem til dig igen!

Hvis jeg er udadtil retfærdig,

så lad mig ikke falde hen

i frustrationens ”jeg er bedst”,

men hjælp mit hjerte til din fest!

 

Skrevet 03.06.10

 

 

*

 

Ugens aforisme (2010, uge 25)

 

Erfaringen viser, at spørgsmålet langtfra altid er, hvor mange brikker man har, men ofte snarere er, hvor god man er til at flytte med dem. - 12.06.10. - Senere også ”Ugens aforisme” på Facebook.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 4. søndag efter trinitatis 2010 (27. juni - Matt. 5,43-48)

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449)

 

Hvad skal vi gøre med det bud,

for fjenderne at bede,

ja, være mod dem helt som Gud,

opløse had og vrede?

Hvordan skal vi få dette gjort?

Måske hvis det os gives?

For budet, sagt og evig-stort,

nu ikke kan nedskrives.

 

Skrevet 04.06.10

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 26)

 

Lille hund

der sidder på bakken

og ser på månen

kan du også tænke

for du oplever jo

bare jeg vidste hvordan

måske kan man en dag

forbinde os med en ledning.

 

Skrevet 06.06.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 5. søndag efter trinitatis 2010 (4. juli - Matt. 16,13-26)

 

Mel.: Kirken den er et gammelt hus (DDK 304)

 

Hvem siger folk at Jesus er?

Bare lidt mer af det samme!

Hvad siger I så her hos jer?

Hvor vil mon jeres svar ramme?

Vi siger intet af os selv,

men ud af troens dybe væld:

Du er Guds Søn og vor Herre!

 

Skrevet 08.06.10

 

 

*

 

Facebook-aforisme til uge 27.

 

Ja, ja, mennesket er et biokemisk apparat! - Spørgsmålet er bare, om der dog ikke spilles en større musik på dette instrument. - 14.06.10. - Senere også ”Ugens aforisme” på Facebook.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 6. søndag efter trinitatis 2010 (11. juli - Matt. 19,16-26)

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

Det var forkert fra starten af

om evigt liv at spørge,

som om man selv det kunne ta’

ved gode ting at gøre.

Og da han turer mere frem,

får Jesus ham sendt pinligt hjem

ramt i sit pengehjerte.

 

19.05.10

 

I min "Ansprache" ved slutningen af festmessen under den internationale byfest i Nebelschütz, Sachsen, den 11. juli 2010 (se undersiden DEUTSCH), læste jeg denne strofe i en tysk version:

 

Er war schon frech, der junge Mann,

der nach dem Leben fragte,

man so es selbst nicht nehmen kann.

Und als ihm Jesus sagte:

”Nimm all dein Gut, und es verkauf!”

dann gab der Reiche traurig auf,

in sein Geldherz Getroffen.

 

Hele min "Ansprache" står også i særlig note på min Facebook-profil, hvor man også kan se billedalbummet med billederne fra vor 2010-tur til Polen og til vore vendiske/sorbiske venner i Nebelschütz, som vi nu besøgte for fjerde gang. - Se også rejseberetningerne på undersiden ”Internationalt”.

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 28

 

Verden står mælkeblå

helt uden forskel

og fra sit sted over alt

breder solen varmen jævnt

så tangens søde rådnen

går i eet med poplernes

endnu smerteløse acetylsyre

alt er eet og her

indtil skovbrynet spejler sig i fjorden

og i mit bryst trækker længsel ud

mod fjerne steder.

 

Skrevet lige efter 01.09.08 - til ”Erindringer”, kap. 1.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 7. søndag efter trinitatis 2010 (18. juli - Matt. 10,24-31)

 

Mel.: Befal du dine veje (DDK 246)

 

Du vil os ikke true

med det, du her har sagt

om Helveds brand og lue

som muligt for Guds magt;

du vil tilspidset sige,

Gud altid må stå først,

vi kan torturpint skrige;

selv da er Guds magt størst.

 

09.06.10

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 29

 

Jeg cykler gennem sommernatten

som lyser i nord

mens solen lader op

i mulighedernes rige

træerne har lagt dagens slør

og viser nøgent sandt

mod dunkle dybder.

 

03.10.08. - Fra ”Erindringer”, kap. 3.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 8. søndag efter trinitatis 2010 (25. juli - Matt. 7,22-29, men verset dækker 7,16-23)

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

Et træ skal kendes på sin frugt,

men frugt kan også blænde

og være blot et smart produkt,

som får folk til at rende.

Den sande frugt er gennemsund,

den vidner dybt om rodens grund

og mister aldrig kraften.

 

Formodentlig skrevet juli 2010

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 30

 

Ved Østersøen

 

Sindet pustet ud på cyklen

gennem marker med skove bag

i kast efter kast

med blink og line

kobles jeg ind

på den kosmiske tone

ingen særlig interferens

kun enkelte skrat

fra den fjerne torden

bag min ryg

og aftenrødens dybde

tiltager brat bag havet.

 

1974. 2008. - Fra ”Erindringer”, kap. 3

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 9. søndag efter trinitatis 2010 (1. august - Luk. 12,32-48)

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 126)

 

Vi kan nu leve uden frygt

den tid, der er tilbage.

Med Guds beslutning går vi trygt

i verdens sidste dage.

Så hjertet strækker sig vel frem

og har sin skat i Himlens hjem,

vil glæden dér fuldt smage?

 

24.07.10

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 31

 

Jazzen

 

I Afrika kan trommerytmerne

ligge i flere lag oven på hinanden

Armstrong Holiday og Parker

kunne svæve skråt gennem det hele

ud af Afrika må man sige

aldrig før er noget så stort

kommet ud af noget så nedrigt

en vending af bibelske dimensioner

et udbrud af Tilværelsens dybe swing.

 

29.07.10 - Også sat i ”Erindringer” kap. 4.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 10. søndag efter trinitatis 2010 (8. august - Matt. 11,16-24)

 

Mel.: Dybe, stille, stærke, milde (DDK 107)

 

Dans nu efter vores pibe!

Det er altid tidens krav.

Man vil nødig la’ sig gribe

af en større sandheds drag.

Lad din visdom sig godtgøre

og til livet helt os føre!

 

30.07.10

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 32

 

Nu har jeg intet

men forude venter alt

og min vilje vil det hele

følelsen breder sig ud

mod opfyldelsens møde

engang vil det ske

engang vil synet åbne sig.

 

30.07.10 - Sat i ”Erindringer” kap. 4.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 11. søndag efter trinitatis 2010 (15. august - Lk. 7,36-50)

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Evige Kærlighed, evigt på forhånd!

Du har i Jesus bortsprængt vore synder.

Glæde og tak vælder frem: Halleluja!

 

31.07.10

 

KOMMENTAR:

Den egentlige evangeliesalme til denne søndag ER skrevet: Med sin alabasterkrukke (DDS 151)! Og når det er tilfældet - hvad det jo især ofte vil blive, når vi kommer til næste kirkeår (1. tekstrække) - vil jeg prøve at skrive et eller et par vers til en af de andre ”pladser” i gudstjenesten, især salmen efter den gammeltestamentlige læsning, eller, som her, salmen før evangelielæsningen, altså den salme, der svarer til messeleddet Halleluja, glædesudbruddet i anledning af, at vi nu skal høre det glædelige budskab. Vi har ganske vist allerede et glædesudbrud i ”Gud være lovet for sit glædelige budskab!”, men deri indgår jo ikke ord, der specielt henviser til selve dagens evangelium, så der må under alle omstændigheder på denne plads skulle synges et eller et par vers, der fungerer som en mere specifik lovprisning forud for lige netop dagens evangelium. Se i øvrigt min artikel ”Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv” på undersiden ”Kirke og teologi” (trykt i Præsteforeningens Blad 2007/13). Adressen er www.bentchristensen.dk. - Forlægget for dette forsøg på at skrive et Halleluja-vers til 11. søndag efter trinitatis efter anden tekstrække er det katolske Halleluja til 11. almindelige søndag efter tredje tekstrække (hvor evangeliet er Luk. 7,36-8,3): ”Alleluja, alleluja, alleluja. Gud har elsket os først og sendt sin Søn som sonoffer for vore synder” (her oversat fra den polske messebog). Og jeg har altså brugt strofen fra Halleluja-salmen i Den Danske Salmebog (DDS 436) på den måde, at jeg begynder og slutter med ”Halleluja” og udfylder resten af første og sidste linie med tilsvarende danske ord, medens jeg i de to midterste linier prøver at gendigte ordene fra 1. Johs. 4,10b. Jeg har afstået fra at anvende rim.

 

 

*

 

Facebook-digt til uge 33

 

 

1964

 

Det var tid

men jeg fik ikke løsnet et ord

patronerne var tomme

og desuden sigtede jeg ud i luften

jeg skulle have

samlet min længsels krudt

spidset min tankes vægt

og søgt og søgt mine drømmes mål

men jeg gik bare og ventede

og så gik tiden også.

 

14.08.09. - Fra ”Erindringer”, kap. 5.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 12. søndag efter trinitatis 2010 (22. august - Mt. 12,31-42)

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183)

 

Kald Jesus en forvirret nar,

det kan Gud stadig bære,

men hvis Guds Ånd du for dig har,

den helt direkte nære,

og trodsigt siger, Han er ond,

så er den frækhed fra din mund

den rene djævletale.

 

07.08.10

 

 

*

 

Ugens digt til uge 34

 

 

1968

 

I kampens hede

kan det blive småt med kunsten

og faren kan være så stor

at det bliver helt utilbørligt

at skrive digte

for det er vel ikke bare

fordi man alligevel

ikke kunne?

 

17/23.08.10 - Fra ”Erindringer” kap. 6

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 13. søndag efter trinitatis 2010 (29. august - Mt. 20,20-28)

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed  (DDK 449)

 

Magtdjævlen har fra første færd

sit spil i kirken drevet,

og magten ikke mindre kær

os sidenhen er blevet.

Hjælp os mod Djævlen og os selv,

lær os at se det store

i, frit at tjene som en træl,

som du det selv jo gjorde!

 

12.08.10

 

 

*

 

Ugens digt til uge 35

 

 

1969

 

Nattehimlen lyser bag markerne

hvælver sig dragende over huset

jeg stirrer på det hvide papir

under lampen

hvor svaret skal stå

men det vil stadig ikke komme.

 

17.08.10 - Fra ”Erindringer” kap. 7.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 14. søndag efter trinitatis 2010 (5. september - Johs. 5,1-15)

 

Mel.: Jeg vil din pris udsjunge (DDK 278 b)

 

Mon jeg selv rask vil være,

når Jesus spørger mig?

Vil også jeg belære

ham om min skæbnes vej?

Men hans kommando-ord

igennem alle mine

gør ende på den pine,

en magt så ny, så stor!

 

17.08.10

 

 

*

 

Ugens digt til uge 36

 

 

1970

 

Og jeg fik hvile

helt fri for at skulle

skabe mig

selv

og næsten uden frygt

for de andre skabere

og deres tankes billede

for uanset dækningen

eller ej eller hvordan

alene ved at være her

alene ved lyden af sine ord

giver den kristne påstand

ro i sindet.

 

17.08.10 - Fra ”Erindringer” kap. 7 og brugt som Facebook-digt i uge 36/2010.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 15. søndag efter trinitatis 2010 (12. september - Luk. 10,38-42)

 

Mel.: Øjne, I var lykkelige (DDK 566)

 

Også her er én pointe:

Kun hos Jesus får vi alt,

alt vort eget i sin mængde

bli'r til dødens nul optalt.

Vil måske vi travlt os gemme

for gudskravet i hans stemme?

 

07.09.10

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 37)

 

1972

 

Gudstjenesten er livets kilde

men kilden vander livet

og livets ord

er ord til liv

kun den gamle Adam

skal druknes dér

og livets ord skal ikke

pyntes med dine ord

derinde

du skal følge kilden

ud på marken

og se det første liv

gro på ny

mens du venter på

genoprettelsen

dér skal dine ord

gro med.

 

28.08.10 - Vil senere blive sat i ”Erindringer”, kap. 8.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 16. søndag efter trinitatis 2010 (19. september - Johs. 11,19-45)

 

Mel.: Ånden opgav enkesønnen (DDK 568).

 

Lazarus er død og rådden,

hvilken rædsel, hvilken gru!

Her har Døden ramt med brodden.

Hvad kan Jesus gøre nu?

Ja, vi hører, hvad han gjorde,

gav os det utroligt store

tegn på herlighedens håb.

 

02.09.10

 

BEMÆRKNING: Jeg havde overset Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). Det skyldtes bla., at den ikke var med i salmebogens oversigt over ”Gendigtede stykker af Bibelen”. Men der er jo heller ikke nogen automatik i, at jeg nøjes med at lave et Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen over pågældende tekst (som til fx 11. og 18. s. e. trin.).

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 38)

 

Barneøjets vandhimmel

omkring alt uden forskel

det unge øjes tomme kreds

frem mod alt derude

til sidst lukker skyhimlen sig

over den brune jord

og alt er set.

 

31.08.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 17. søndag efter trinitatis 2010 (26. september - Mark. 2,14-22)

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183).

 

Omgang med syndere var slemt,

for dem, der så vor Herre,

og samme plads for dem bestemt

var endnu meget værre.

Men han med godt helbredte ondt

og drejede det gamle rundt

den halve cirkels grader.

 

02.09.10

 

 

*

 

Ugens aforisme (2010, uge 39)

 

Ham sex-præsten ”Med Gud i sengen”. - Han løb en åben dør ind og fløj gennem hele lejligheden og ud i den tomme luft gennem vinduet på den anden side. - 01.09.10.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 18. søndag efter trinitatis 2010 (3. oktober - Johs. 5,1-15)

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Jesus har sagt: Vær I nu mine grene!

Grene på mig bærer dejlige druer.

Nu er hans glæde hos os. Halleluja!

 

03.09.10

 

KOMMENTAR:

Da vi nu igen (se bemærkning nf.) har en salme til dagens evangelium, nemlig nr. 368 ”Vintræ og grene og frugt hører sammen” (Jørgen Kristensen), vil jeg også her (som til 11. s. e. trin.) nøjes med at lave et Halleluja-vers. Jeg henviser til den ret udførlige kommentar til 11. s. e. trinitatis-verset (i FB-NOTEN ”Digte, aforismer og salme-vers til FB” og på undersiderne ”Litterære tekster” og ”Salmer” på min hjemmeside). - Forlægget for Halleluja-verset her til vor 18. s. e. trin. er det (polske) katolske Halleluja til deres ”5. påskesøndag” = vor 4. søndag efter påske, og det er efter deres tekstrække B (de har jo tre). Evangeliet hos dem er Johs. 15,1-8, og Halleluja’et lyder:

 

Alleluja, alleluja, alleluja.

Bliv i mig, og jeg bliver i jer.

Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

Alleluja, alleluja, alleluja.

 

BEMÆRKNING: Jeg havde til 16. s. e. trin. overset Johannes Møllehaves ”Lazarus lå i sin grav” (DDS 171). Det skyldtes bla., at den ikke var med i salmebogens oversigt over ”Gendigtede stykker af Bibelen”. Men der er jo heller ikke nogen automatik i, at jeg nøjes med at lave et Halleluja-vers, når der er en salme i salmebogen over pågældende tekst.

 

 

*

 

Ugens aforisme (2010, uge 40)

 

Da det nu engang er Frelsen og Guds Rige, det drejer sig om i Det Nye Testamente, er det latterligt at ville gøre Jesus til en kraftkarl - med eller uden sex! Jeg tror, Jesus har set ud som en teologisk nørd. - 01.09.10.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 19. søndag efter trinitatis 2010 (10. oktober - Johs. 1,35-51)

 

Mel.: Dybe, stille, / stærke milde (DDK 107).

 

Herregud, er du fra Rødby!

Sådan siger vi i dag.

Nazaret var den tids Dødby,

intet stort kom vel derfra?

Men hos Jesus sås det store

i den mindste ting, han gjorde.

 

23.09.10

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 41)

 

Djævelen sidder i detaljen

men det gør Gud også

og sandheden gør det

og livsbilledet gør det

derfor er detaljen

åbenbaringens sted

og poesiens sted.

 

23.09.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 20. søndag efter trinitatis 2010 (17. oktober - Matt. 21,28-44)

 

Mel.: Ak, Fader! lad dit ord og Ånd (DDK 3).

 

Så blev dit Rige givet os

på grund af andres trods.

En dejlig vingård fik vi her

i Danmarks gode ler.

Men hvordan er vor frugt?

Er vi på farlig flugt?

Tag os tilbage på din vej,

frels os fra flugtens Nej!

 

24.09.10

 

 

*

 

Ugens aforisme (2010, uge 42)

 

Jeg har levet mit liv forlæns. Og forstår det også ret godt nu. Dog hverken mere eller mindre, end at jeg er nødt til at gå tilbage og tage det en gang til for at få det hele med.

 

06.09.10. - Står nu som MOTTO på ”Erindringers” titelblad-del.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 21. søndag efter trinitatis 2010 (24. oktober - Luk. 13,1-9)

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde (DDK 204)

 

Når vi brat af rædsel fyldes,

vil vi gerne regne ud,

hvad mon hændelsen kan skyldes.

Måske tror vi, det er Gud.

Vi skal os til ham omvende,

hvad så end der kan os hænde!

 

18.08.10

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 43)

 

Toget kører

hen over jorden

frem gennem tiden

og mit hjerte sender

sin varme længsel

ud over markerne

mod de fjerne skove

mens mit øje fortvivlet

prøver at læse hegnenes

rebusrækker.

 

01.10.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til 22. søndag efter trinitatis 2010 (31. oktober - Matt. 18,1-14)

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde (DDK 204)

 

Vi vil høre til de store,

Jesus peger på de små

og på storhedstrangens snore,

som de små kan snuble på.

Den, som har den trang opgivet,

med de små går ind til livet.

 

11.10.10

 

KOMMENTAR:

Jeg blev ordineret i Maribo Domkirke den 31. oktober 1971 til sognepræst i Pedersker-Povlsker på Bornholm (Døllefjelde kom jeg til i 1974). Denne dag er altså min 39-års ordinationsdag. Og det var stort for mig at skulle fejre den som præst ved gudstjenesterne i Landet og Ryde Kirker, Lolland vestre Provsti.

 

 

*

 

Ugens fragment (2010, uge 44)

 

”Mere af det samme” betyder almindeligvis ”intet nyt”. Men brugt storpoetisk betyder det: Mere virkelighed. Større virkelighed. Dybere virkelighed. Men altså som mere af den givne virkelighed. Uden ideologi og andet fantasteri. – 07.10.10

 

KOMMENTAR:

Bemærk, at der her – for første gang – er tale om et ”fragment”. Det bliver måske senere også sat på min hjemmeside, på undersiden ”Mit eksistens-rum”, kapitlet ”Fragmenter A. – Livs- og litterærpoetiske betragtninger”. – Når jeg kalder disse mere eller mindre korte stykker ”fragmenter”, er det med henvisning til tilsvarende tekster af ikke mindst Friedrich Schlegel (1772-1829) og Paul la Cour (1902-1956). Og de indgår altså i mit store samlede livs- og litterærpoetiske projekt.

 

 

*

 

Facebook-salmevers til allehelgens søndag 2010 (7. november - Matt. 5,13-16)

 

Mel.: Gør dig nu rede, kristenhed (DDK 185).

 

Du siger: I er jordens salt!

Få livet til at smage!

Lad glæden gro, og friskhold alt

for råddenskabens plage!

Men du er i os denne kraft;

vi havde selv slet intet haft.

Bliv hos os, saltets Herre!

 

12.10.10

 

 

*

 

Ugens digt (2010, uge 45)

 

Kirken og mig

 

Jeg insisterer på enheden i Kristus

i Himlen og på jorden

synlig gennem alle fragmenteringer

og bag alle syndens tagselvborde

og jeg insisterer på min egen plads

mit eget sted i enheden

det sted historien munder ud i for mig

hvor meget jeg end

er sammen med de andre

kan jeg ikke være mig alle steder

jeg er kun én gren

har kun én direkte linie

tilbage til Ham.

 

13.10.10

 

Kommentar: Jeg insisterer også på min ret til at skrive et sådant ”kristeligt digt”. Det er hverken en salme (til gudstjenesten) eller et egentlig poetisk digt ude på den godt nok af kristendommen til alle sider omgivne ”statholder-mark”, hvor der skal gås direkte til alt, uden kristelig eller anden facitliste og uden nogen som helst påklistring af religion eller ideologi. Det er jo forholdet til og erkendelsen af den faktisk foreliggende virkelighed, det drejer sig om i det, der i mit egentlige projekt hedder ”poetisk livsfølelse og litterær poesi i det kristeligt nødvendige livsengagement”. - Men det ”kristelige digt” er altså noget andet. Det ligger i forlængelse af gudstjenesten og teologien og er i den forstand en del af det kristne liv. – Se evt. nærmere på min hjemmeside, undersiderne ”Poetik” og ”Mit eksistens-rum”.

 

 

*

 

Salme-vers til 24. søndag efter trinitatis, 14.10.10, Johs. 5,17-29

 

Mel.: Op alle folk på denne jord (DDK 437).

 

At Jesus skulle slås ihjel,

lå i gudstroen givet;

at sige sådan om sig selv,

det måtte koste livet.

Medmindre hvert et ord var sandt

og Gud til netop ham sig bandt,

udnævnte ham til dommer.

 

19.10.10.

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 46/2010

 

Novemberskov

 

De nøgne grene tegner sig

på de lave skyer

rødderne ligger bredt

i den kolde jord

et højere mønster

kæmper sig frem

i min hjernes tåger

og mit hjertes rødder

søger dybt

gennem mit varme blod.

 

09.11.10

 

 

*

 

 Salme-vers til sidste søndag i kirkeåret, 21.11.10, Matt. 11,25-30

 

Mel.: Fuglen har rede, og ræven har grav (DDK 145).

 

Vi, de umyndige, svage af ånd,

som dog fik stærkt åbenbaret

visdom med frihed for åg og fra bånd,

liv af Guds-lyset opklaret,

takker for byrden så god og let,

hvilen for sjælen med fred og ret!

 

20.10.10

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 47/2010

 

Derude bag skoven

ligger bedrifterne

skjult i det blå

jeg ved endnu ikke

at bedrifter

er skrift i vand

så jeg går og går

drevet af drengens længsel

mod store ting.

 

16.10.10. - Forbedret lidt 22.11.10. - Er også sat i ”Erindringer” kap. 4.

 

 

*  *

 

 

Her begynder det nye kirkeår 2010-2011 - Første tekstrække

 

Halleluja-vers til 1. søndag i advent, 28. november 2010, Matt. 21,1-9

 

Mel.: Op! thi dagen nu frembryder (DDK 444)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må synge højt for Herren,

hylde ham endnu en gang

med vor kirkenytårssang.

Han med os alt ville dele,

vi skal atter se det hele.

Halleluja, halleluja!

 

23.10.10

 

KOMMENTAR:

Husk, at Halleluja er det led i messen, hvor menigheden bryder ud i jublende lovprisning, fordi evangeliet nu skal læses. Vi har det jo hos os også i det "Gud være lovet for sit glædelige budskab", vi synger lige før evangelielæsningen. Men salmen før prædikenen bør også have denne karakter. - NB! Der er præster, der ikke har forstået, hvad det vil sige, at højmessens tre læsninger nu er GT - Epistel - Evangelium, så at anden salme nu er salmen efter den gammeltestamentlige læsning og derfor skal være et svar på den, fx en gendigtet davidssalme. En del præster vælger stadig andensalmen, som om de var i den forrige ordning, hvor epistlen var første læsning og blev fulgt af læsningen fra alteret af det evangelium, hvorover der ikke skulle prædikes.

 

 

*

 

 Ugens Facebook-digt, uge 48/2010

 

Netop denne lille plet

et sted i Universet

lidt gråt græs

med brune blade i

under de fattige buskes

våde grene

netop denne plet

tryk dit blik på den

og den åbner sig

som en lem mod det dybe

ram den med din længsel

og den er dit afsæt

mod alle muligheder.

 

29.10.10

 

 

*

 

Halleluja-vers til 2. søndag i advent, 05.12.10, Luk. 21,25-36

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Trods alt, hvad der engang skal ske

for altings fald at vise.

Den gamle verdens undergang

vi venter på med håbets sang:

Pris Herren, halleluja!

 

23.10.10

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 49/2010

 

Min søgeparabol

gløder i formet længsel

bredt indstillet

mod alt derude

når der bliver kontakt

fyldes formen ud

med virkelighed

og dybt i den store computer

ligger et større program

med alle det muliges data

noget nyt bliver til.

 

21.10.10

 

 

*

 

Salmevers til 3. søndag i advent, 12.12.10, Matt. 11,2-10

 

Mel.: Maria hun var en jomfru ren (DDK 348)

 

Er Jesus nu helt det sidste ord

og ikke én blandt flere?

Hvorfor skulle vi og det, vi tror,

så afgjort triumfere?

Hver tid har sin måde at spørge på,

selv vor tid dog må

hans virkningers kraft notere.

 

25.10.10

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 50/2010

 

Drengens drømme

mod alt hvad manden skal

det bliver aldrig større

der er plads til alt

hvad der er og kommer

eller bare ligger som muligt

klar til optagelse

i livsmødets omfavnelse

klar til udfoldelse

i poesiens rum.

 

20.10.10 / 13.12.10

 

 

*

 

Halleluja-vers til 4. søndag i advent, 19.12.10, Johs. 1,19-28

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Johannes Døber skulle kun

fra sig til Jesus vise,

som ikke bare var profet,

men noget ellers aldrig set.

Pris Herren, halleluja!

 

03.11.10

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 51/2010

 

Jeg rykker nu frem

over det muliges mark

og det gør ikke noget

det ligner et angreb

det er jo kun

min viljes kampvogne

min følelses infanteri

det skader ingen

tager ikke noget fra nogen

enhver kan gøre det samme

og som jeg erobre alt.

 

29.10.10

 

KOMMENTAR på Facebook:

 

Dette bliver det sidste almindelige digt i år. Der kommer først almindelige digte på igen efter jul, dvs. efter helligtrekongers dag 6/1. Og det bliver forhåbentlig efterhånden mere rigtige digte. Indtil nu har der været tale om nogle ganske vist nødvendige ”indledende øvelser”. Jeg regner også med at kunne sætte en statusopgørelse ind som NOTE først i det nye år, nemlig artiklen ”Livsengagement og poesi. En præsentation af teologien om det kristeligt nødvendige livsengagement og af nogle derfra udgående punkter på vejen mod en poetik”. Men den skal lige være trykt først. Dér vil I kunne få et indtryk af, hvad det først og fremmest er jeg er gået på tidlig pension for at arbejde videre med. - De første jule-salmevers (fra juleaften til Sankt Stefans dag) vil blive sat samlet på 23. eller 24. december.

 

 

*

 

NB! Der er først almindelige digte m.m. fra efter helligtrekonger (6. januar), hvilket i praksis vil sige efter 1. søndag efter helligtrekonger, altså uge 2.

 

 

*

 

Salmevers til juleaften, 24.12.10, Matt. 1,18-25

 

Mel.: Mit hjerte altid vanker (DDK 369)

 

Og Josef stod med skammen;

Maria var gravid.

De lå jo ikke sammen

i deres første tid.

Kan vi de ord nu høre,

som i hans drøm blev sagt?

Vis, Jesus, selv vort øre

al juledrømmens magt!

 

10.11.10

 

 

*

 

Salmevers til Kristi fødsels dag, 25.12.10, Luk. 2,1-14

 

Mel.: Hjerte, løft din glædes vinger (DDK 219)

 

Hyrderne, de var de første.

Snavs og sår,

lugt af får!

Men de fik det største.

Glæden er for hele folket.

Sådan Gud

fik det ud,

hyrdeklart fortolket.

 

10.11.10

 

 

*

 

Salmevers til Sankt Stefans dag, 26.12.10, Matt. 23,34-39

 

Mel.: Den yndigste rose er funden (DDK 58)

 

De folk, som fik Stefanus stenet,

var af deres fromhed forbenet.

Men ofret så himmelen åben

på trods af den hellige råben.

 

Og Jesus, han så det jo komme,

i form af blodtørstige fromme,

som slet ikke ville ham kende.

Det varer til tidernes ende.

 

10.11.10

 

 

*

 

Salmevers til nytårsdag (Herrens omskærelse, julens ottendedag), 01.01.11, Luk. 2,21

 

Mel.: En sød og liflig klang (DDK 117)

 

Du fik dit frelsernavn

for vores angst og savn.

Du lå i jødepagten

med Gud og Abraham.

Du overlod helt magten

til knivens skarpe kam,

men det blev Satans skam.

 

23.11.10

 

 

*

 

Indgangssalmevers til helligtrekongers søndag, 02.01.11, Matt. 2,1-12

 

Mel.: Julen har bragt velsignet bud (DDK 298)

 

Kongen i krybben, Gud med os,

for Helligånden er fader!

Det synger vi ud i jule-trods

mod alle oplysningsstader.

Hyrderne så Guds herlighed,

de vise mænd julestjernen,

vi mærker hans gåde-særlighed,

i hjertet, langt op i hjernen.

 

23.11.10

 

I linie 4 er "oplysningsgrader" 13.12.11 rettet til "oplysningsstader".

 

KOMMENTAR:

Til helligtrekongers søndag efter første tekstrække har jeg haft et problem. Et rigtigt luksusproblem, kan man sige. For der er allerede salmer til både evangeliet (DDS 136, 137 og 138) og den gammeltestamentlige læsning (357 og 362), og ved højmessen skal der jo (efter min normalpraksis) ikke være nogen ”epistelsalme”, idet denne plads udfyldes af hallelujasalmen eller -versene/-verset, hvilket i juletiden (minus Sankt Stefans dag) vil sige enten hele ”Et barn er født i Betlehem” (104) eller nogle af dens første vers (ved helligtrekongershøjmessen selvfølgelig v. 1-4). Og som udgangssalme, julens sidste salme, har jeg i mange år brugt ”En rose så jeg skyde” (117), som jeg ikke kan se nogen grund til at erstatte med noget andet. Tilbage er så kun indgangssalmen. Her er der ganske vist heller ikke det store behov for en ny salme, idet 136, 137 og 138 alle kan bruges på den plads - og så hhv. 136 eller 138 efter prædikenen.

 

Men da jeg ikke ligefrem ville undlade at skrive et helligtrekongerssalmevers, besluttede jeg på grundlag af det ovenfor anførte at prøve at skrive et indgangssalme-vers, der på en eller anden måde kunne være en sammenfattende indledning til julens sidste gudstjeneste. - Det er i og for sig utilfredsstillende at skulle nøjes med kun ét vers (eller undertiden to små), og det viser sig nok ganske særligt her. Men allerede selve det, man kan kalde Facebook væg-genren, nærmest kræver det, hvortil kommer, at det jo er noget af en opgave at have stillet sig at skulle skrive et digt eller tilsvarende til hver uge og et salme-vers til hver søn- og helligdag. Så jeg vil fortsat nøjes med at gøre som indtil nu. Først når vi når frem til søndag seksagesima 2012, vil jeg se, om jeg kan føje noget til de vers, jeg allerede har lavet, så der i hvert fald i nogle tilfælde måske ligefrem kan blive tale om en udbygning til hele, større eller mindre, salmer.

 

 

*

 

Halleluja-vers til 1.  søndag efter helligtrekonger, 09.01.11, Luk. 2,41-52.

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Jesus var tolv år, men klog som de lærde.

Han var jo hjemme i Faderens tempel.

Men skulle vokse endnu. Halleluja!

 

23.11.10

 

KOMMENTAR:

Idet jeg henviser til halleluja-versene til anden tekstrække-dagene og kommentarerne dertil, nøjes jeg her med at konstatere, at der i salmebogen er to salmer til evangeliet om Jesus som tolvårig i templet (DDS 139 og 140). Desuden er det fint at få brugt denne strofe her på den første søndag i den grønne, almindelige helligtrekongerstid, eller rettere: tid mellem helligtrekonger og forfaste eller septuagesimatid. - Forfasten eller septuagesimatiden er en mærkelig tid, som er afskaffet i Den Romersk-Katolske Kirke, men bevaret i Folkekirken. Se nærmere i kommentaren til søndag septuagesima, når vi kommer til den.

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 2/2011

 

Granerne bagved

står der bare

mørke og tætte

bøgene foran

er godt på vej til at sige noget

med deres grå og brune grene

jeg går i sneen

og snakker med mine hunde.

 

07.12.10 / 18.12.10

 

 

*

 

Salme-vers til 2. søndag efter helligtrekonger, 16.01.11, Johs. 2,1-11

 

Mel.: Op, alle folk på denne jord (DDK 437)

 

Da festen her er løbet tør,

kan Jesus redde glæden,

vil bare nødig komme før

sin tid med stærk optræden.

Dog bliver det nu tegnets tid,

som åbner op for tro og strid,

for kærlighed og vrede.

 

29.12.10

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 3/2011

 

Alle må til alle tider

begynde helt forfra

her kommer jeg

så er jeg da til

og nu dukker alle tingene frem

dér ligger en sten

dér står et træ

dér går en mand

og der har været noget før mig

og forude ligger fremtiden

og det hele hænger vist sammen

nu må jeg se!

 

15.01.11

 

KOMMENTAR:

Dette digt kan ses som en variant af dagens Facebook-digt 06.02.10. Men det er altså skrevet næsten et år senere og indgår nu i den mere eller mindre systematiske række af digte ”frem over marken” inden for den færdige totaldigt-sammenhæng”.

 

 

*

 

Ugens ekstra digt, uge 3/2011

 

VED ETÅRS FACEBOOK-JUBILÆET

 

Du skal se det hele på ny

men så må du vende ryggen til det gamle

lukke ørerne for krigslarmen

og øjnene for det tomme skin

du kan vende tilbage senere

og se hvad der er under overfladen

for nu skal du se fremad

se hvad der viser sig

fordi det virkelig er noget

når alt er skrællet af

det begynder med de mindste ting

kun overfladen fylder det hele

det dybe bryder frem i det små

se efter se efter

snart kommer den første erantis!

 

19.01.11

 

KOMMENTAR:

Jeg ved ikke, hvornår præcis jeg kom i Facebook. Men jeg ved, at det begyndte den 19. januar 2010, hvor jeg i Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift Sapphos nyhedsbrev læste om Nikolinenikkis alias Nikoline Astrid Nielsens video ”Farlig romance - med Kurt Westergaard” (underligt, at det er aktuelt netop i dag, retssagen). Og da der kom blandt andet mordtrusler mod Nikoline for hendes video og der i den anledning blev oprettet en støttegruppe for hende på Facebook, måtte jeg for at kunne melde mig ind i denne støttegruppe selv gå på Facebook. Hvad jeg ellers havde erklæret jeg aldrig ville! Men nu har jeg været her et år og er i hvert fald en af de mere ivrige. Jeg er glad for det hele - lige fra den rene småhygge af til de største teologiske diskussioner. Og noget helt særligt er, at jeg ved en for så vidt tilfældig indskydelse begyndte at sætte digte, aforismer, ”fragmenter” og salme-vers på min væg. Som flere af vennerne er så venlige at ”synes godt om”, ja, undertiden give en kommentar. Det har en meget positiv virkning på mig og hele mit livs- og litterærpoetiske hovedprojekt. En særlig ære er det, at pastor Mogens ofte bruger mine salme-vers på sine forkyndende sider. - Jeg siger tak til alle med dette beskedne ret programagtige digt, som jeg har skrevet i dag - begyndende i Søholtskoven under onsdagsturen med min søns to gravhunde.

 

 

*

 

Salme-vers til 3. søndag efter helligtrekonger, 23.01.11, Matt. 8,1-13

 

Mel.: Kvindelil, din tro er stor (DDK 326)

 

Ja, du fandt den store tro

hos dem, som var ude;

nøden løste for de to

forbeholdets knude.

 

Hjælp nu os, som er hos dig,

til at blive inde,

mod at gå ad trodsens vej

for kun død at finde.

 

09.01.11

 

 

*

 

Ugens fragment 1, tirsdag i uge 4/2011

 

Det må kræves af ethvert digt, at livet er blevet større efter det, end det var før. - 09.11.10.

 

 

*

 

Ugens fragment 2, onsdag i uge 4/2011

 

Man kan godt sige, at min poetik er et helt spisestels dybe tallerkener opfundet på ny. Men der er alligevel en vis tilfredsstillelse ved at spise af en tallerken, man selv har opfundet, i stedet for af en, der bare stod der, da man satte sig. - 07.12.10

 

 

*

 

Ugens fragment 3, torsdag i uge 4/2011

 

Hele landskabets skønhed ligger i virkeligheden inde i dig selv! - Og hvad så? Det kommer jo samme sted fra! - 09.11.10

 

 

*

 

Halleluja-vers til 4. søndag efter helligtrekonger, 30.01.11, Matt. 8,23-27

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

De ser ham sove, dog er han i båden,

troen er lille, dog kalder de på ham.

Trods alt er frelsen hos ham. Halleluja!

 

10.01.11

 

KOMMENTAR:

Igen nøjes jeg med et halleluja-vers. Til evangeliet om stormen på søen er der jo både Kingo/Fenger (DDS 149) og Gustav Biering (DDS 150). Se eventuelt de forskellige kommentarer til ”halleluja-vers” i NOTERNE med digte og salme-vers.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 5/2011

 

Jeg går i den hvide tåge

men varmer min længsel op

og sætter min vilje ind

whoom!

forskelsløsheden sprænges

i former og farver

en million motiver

ligger for mit blik.

 

17.12.10

 

KOMMENTAR:

Og jeg kan ikke lade være at minde om, at det den 31. januar 2011 er/var 1 kalenderår siden jeg satte den første væg-tekst på, nemlig denne aforisme: ”Poesi er livets udvidelse med andre midler”. Se eventuelt noten med teksterne fra da af og indtil udgangen af kirkeåret 2009/10. - Den nøjagtige dato for min indtræden i Facebook kan jeg indtil videre ikke angive, men det er enten 19. januar 2010 eller ganske kort derefter, og i hvert fald nogle dage før 31. januar. Se også kommentaren til det ”jubilæums-digt”, der blev sat på 19. januar. - En udførlig beretning om alt dette kan læses på min hjemmeside, undersiden "Erindringer - DAGBOG" (www.bentchristensen.dk).

 

 

*

 

Halleluja-vers til 5. søndag efter helligtrekonger, 06.02.11, Matt. 13,24-30

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Ukrudtet stammer fra hans og vor fjende.

Kun Gud kan vikle det ud af vort hjerte.

Alt bliver renset til sidst. Halleluja!

 

17.01.11

 

KOMMENTAR:

Evangelie-salmen ER skrevet - af Grundtvig - DDS 155! - Bemærk i øvrigt, at vi er i et af de sjældne kirkeår, hvor påsken falder så sent, at vi får samtlige søndage efter helligtrekonger og dermed også denne 5. søndag efter helligtrekonger, for ”helligtrekongerstiden” slutter jo nu (efter 1992) altid med dén faste sidste søndag efter helligtrekonger, vi skal fejre søndag 13/2. Det er altså denne FEMTE søndag efter helligtrekonger, der er den virkelig sjældne!

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 6/2011

 

Alle disse stjerner

i den store kulde

alt i min krop

var engang

i nogle som dem

nu går min krop

her på Jorden

med varme fra den nærmeste

310 grader over gennemsnittet.

 

07.12.10

 

 

*

 

Halleluja-vers til sidste søndag efter helligtrekonger, 13.02.11, Matt. 17,1-9

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

De så hans ansigt, der lyste som solen,

de så hans klæder så hvide som lyset.

De så gudsglansen for os. Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR:

Igen er der hele to salmer til dagens evangelium, nemlig af Grundtvig (DDS 161) og af Aastrup (DDS 162). - At der allerede findes mindst én evangeliesalme, vil ofte være tilfældet, når vi er i 1. tekstrække. Før 1895, hvor den nye anden tekstrække blev taget i brug, havde man kun denne ene tekstrække - hvis evangelietekster de gamle salmedigtere derfor som regel har skrevet deres evangeliesalmer over. - Bemærk desuden, at ”helligtrekongerstiden” (tiden mellem helligtrekonger og søndag septuagesima) nu, dvs. efter den seneste alterbogsreform i 1992, altid slutter med denne ”sidste søndag efter helligtrekonger”, uanset hvornår påsken falder og dermed uanset antallet af søndage efter helligtrekonger.

 

 

*

 

Ugens fragment 1, uge 7/2011

 

Du går. Og dit blik afsøger alt. Pludselig bliver noget i synsfeltet et motiv. Og så skal enten du hente mere liv ud af det - eller det hente mere liv ud af dig. - 09.11.10.

 

KOMMENTAR:

Igen sætter jeg tre tekster på i den samme uge. Jeg har en del på lager. Måske vil jeg engang også gøre det med digte.

 

Ugens fragment 2, uge 7/2011

 

Uden teori er også poesiens øje blindt. - 18.12.10.

 

Ugens fragment 3, uge 7/2011

 

Digtet må ikke handle om sig selv. Det, det handler om, skal finde sted i digtet. - 17.01.11.

 

 

*

 

Halleluja-vers til søndag septuagesima, 20.02.11, Matt. 20,1-16

 

Mel.: Gør døren høj, gør porten vid (DDK 186)

 

Halleluja! Halleluja!

Gud giver livet lige helt

til første og til sidste mand.

Halleluja! Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR:

Evangeliesalmen til denne søndag er DDS 170 (Kingo. Ingemann. Bearbejdet 1951).

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 8/2011

 

Jeg ser min livsfilm

i stor samkopiering

den vej jeg gik

mellem de åbne marker

den vej jeg kunne være gået

til det store hav

over de høje bjerge

den vej jeg går nu

ad gamle grønne stier

omkring den syge by

så flyder det hele sammen

og jeg ser nye billeder

af det som endnu kan komme.

 

04.01.11 / 10.01.11

 

 

*

 

Halleluja-vers til søndag seksagesima, 27.02.11, Mark. 4,1-20

 

Mel.: Gør døren høj, gør porten vid (DDK 186)

 

Halleluja! Halleluja!

Gud sår sit ord på verdens mark.

Den gode jord gi’r mange fold.

Halleluja! Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR 1:

I den nye alterbog (1992) har Markusevangeliets version af lignelsen om sædemanden erstattet den hidtidige Lukas-version, som de tre evangeliesalmer til denne lignelse er skrevet over: DDS 152 (Kingo. Ingemann), DDS 153 (Grundtvig) og DDS 154 (Johansen). Men vi har altså disse tre salmer, så jeg nøjes endnu engang med et halleluja-vers.

 

KOMMENTAR 2:

Hvad mine Facebook-salmevers angår, er ringen nu sluttet i den forstand, at det er et kirkeår siden, jeg satte mine første to små salmevers på, begyndende med linien: ”Automatisk evigheden” (til Mark. 4,26-32).

 

Disse to allerførste FB-salmevers kan ses under søndag seksagesima 2010 i den ældre note (temmelig langt nede i rækken af noter): "FACEBOOK-DIGTE (eller salme-vers, aforismer eller fragmenter). - Fra 01.02.10 og søndag seksagesima 2010 (2. tekstrække)". De kan også ses på undersiderne ”Salmer” og ”Litterære tekster” på min hjemmeside.

 

Men da vi altså har to tekstrækker bliver det først om endnu et kirkeår, jeg (forhåbentlig) virkelig skal begynde forfra.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 9/2011

 

HISTORIEN

 

Kast dig ikke over historien før tiden

lad dig ikke friste af de gamles nemme spor

lad dig ikke presse af de kloges flade had

gå til den når du er rede

den er alt hvad der har været

fra Big Bang af

fra de første levende molekyler af

og den står op af jorden alle vegne nu.

 

20.01.11 / 03.02.11

 

 

*

 

Halleluja-vers til fastelavns søndag, 06.03.11, Matt. 3,13-17

 

Mel.: Gør døren høj, gør porten vid (DDK 186)

 

Halleluja! Halleluja!

At Jesus gik i alles dåb,

var vejen til retfærdighed.

Halleluja! Halleluja!

 

25.01.11

 

KOMMENTAR:

Der er to salmer til denne dags evangelium: DDS 141 (Kingo. Grundtvig) og DDS 142 (Grundtvig), så jeg nøjes igen med et halleluja-vers.

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 10/2011

 

FORÅR 1961

 

Jeg stamper af sted på min cykel

og min verden er lige nu

grøftekanten under østenvinden

vintergræsset i den grå jord

hegnene og skovene ude til højre

bærer den kolde luft mod mig

og ses gennem øjenkrogens vand

pludselig passerer mit forhjul

det første grønne strå.

 

24.10.10

 

 

*

 

Facebook-salmevers til askeonsdag, 09.03.11, Matt. 6,1-6.16-18

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Når vi giver, når vi beder,

skal det være rent og skjult,

hvis vi os for verden breder,

bli'r det hele skidt og hult.

Faste eller mindre mad,

andet i en mindre grad,

ja, hvis det til Gud os vender,

så vi ham i Næsten kender. *)

 

-  -  -

 

Jesus, lad med dig os vandre

frem mod korsets sorte dag,

lad os se dig i de andre

og hos dig vor egen sag,

så ved din afskrækningsdød

vi får håb mod angst og nød,

så din magt i mørket glimter

og selv dér vi livslys skimter!

 

17.02.11

 

 (* Jfr. Es. 58,5-7

 

KOMMENTAR 1:

Fastetiden er de 40 dage, som udgøres af tiden fra og med askeonsdag (i år 9/3), til og med påskelørdag - MINUS de 6 søndage (der fastes ikke om søndagen, som altid er Herrens opstandelses fest-dag). De 40 dages faste er til minde om Jesu faste i ørkenen og kamp med Fristeren, lige efter at han var blevet døbt og dermed indviet til sin gerning. - Navnet askeonsdag kommer af, at man i fx Den Romersk-Katolske Kirke, Den Anglikanske Kirke og Svenska Kyrkan på forskellig måde får aske i hovedet ved denne dags gudstjeneste. I Svenska Kyrkan genindførtes askeonsdag i 1983 efter at have været bortfaldet i reformationstiden. Asken er et bodstegn, jfr. "at klæde sig i sæk og aske", og et tegn på menneskets dødelighed. I Den Anglikanske Kirke og i Svenska Kyrkan tegnes gudstjenestedeltagerne med et askekors i panden, idet præsten i sidstnævnte siger for eksempel: "Kom ihåg, o människa, att du är stoft och att du åter skall bli till stoft. Omvänd dig och tro evangelium". - Der er i Folkekirken ingen forordnet askeonsdagsgudstjeneste. Men jeg så gerne, at man begyndte at holde den rundt omkring på eget initiativ. På samme måde, som man nu mange steder holder uforordnede kyndelmissegudstjenester. Askeonsdag er faktisk vigtigere. Samtidig kunne man så holde op med at blande udklædning og tøndeslagning ind i fejringen af fastelavns søndag!!! - Matt. 6,1-6.16-18 er Den Romersk-Katolske Kirkes evangelium til askeonsdag.

 

KOMMENTAR 2:

Der er tale om to selvstændige vers. Det første er klart til evangeliet. Det andet kunne være et udgangssalme-vers. - Askeonsdags-verset for et år siden ("Fyrre dage i det øde") må ses som et indgangssalme-vers.

 

 

*

 

Facebook-evangeliesalme til 1. søndag i fasten, 13.03.11, Matt. 4,1-11

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220)

 

Fra alles dåb med sønnenavn

må Jesus ud at fristes;

er han nu også søn af gavn,

det skal i ørk'nen testes.

Den Onde får sit frie spil

til dér at se, hvad Jesus vil,

men han bli'r pinligt skuffet.

 

Den første fristelse var blød:

Snyd dig fra denne prøve!

Skaf dig ved sønnemagten brød;

du kan den kunst udøve!

For Jesus var den sande magt

dog hvert et ord, som Gud har sagt;

han ville ikke snyde.

 

Den anden fristelse var led:

Gør det spektakulære!

Styrt dig fra Templets tinde ned,

lad englene dig bære!

Men Jesus afsvor al magi;

hans sønnemagt lå helt deri,

Guds gerninger at gøre.

 

Den tredje gang det alting gjaldt;

nu satsede den Lede:

Jeg vil dig give rent ud alt,

hvis du vil mig tilbede!

Men svaret her på verdens top

var ganske enkelt: Rend og hop!

Kun Gud er altings Herre!

 

Og engle kom og tjente dig,

gav dig den sande ære.

Din sejr var brodersejr for mig,

med dig kan jeg fri være.

Du stod imod, hvor Adam faldt,

og dermed tabte Djævlen alt.

Tak, kære broder Jesus!

 

26.02.11

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 11/2011

 

Verden er fuld af løgn

vi bedrager os selv og hinanden

mens vi skøjter på overfladen

for at fylde os mere og mere

med den skinnende tomhed

men verden er større

end det den er fuld af

og overfladen er kun en

polering på det som er

jeg vil åbne mig ud mod det større

og se dybt gennem det glatte

for at fylde mit åbne rum

med noget af det som er.

 

08.02.11

 

 

*

 

Tractus (lovprisning før evangelielæsningen) til 2. søndag i fasten, 20.03.11, Matt. 15,21-28

 

Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Al ære være dig, Guds Ord!

Du så den stakkels moders tro

og gjorde hendes datter rask.

Al ære være dig, Guds Ord!

 

03.03.11

 

KOMMENTAR:

 

Den allerede foreliggende evangeliesalme er Grundtvigs "Kvindelil! din tro er stor" (DDS158).

 

Salme-verset til før evangelielæsningen bliver denne lovprisning (Tractus). I fastetiden synges jo ikke Halleluja, men i stedet en anden lovprisning. Jeg har ikke kunnet finde ud af eller få oplyst, hvad man i dag kalder dette led i den danske katolske kirke. Men den gamle betegnelse er "Tractus", og om dette messeled siger Den Store Danske:

 

Tractus, (lat. 'udtrukket, langstrakt', perf. part. af trahere 'trække'), propriumsled i den romersk-katolske messe, hvor det på faste- og bodsdage erstatter Halleluja.

 

BC fortsat: Propriumsleddene i messen er de led, der skifter i henhold til ugedag, årstid eller helligdag - i modsætning til ordinariumsleddene, der er de samme i hver messe (Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei).

 

Hvis nogen mener, jeg nu bliver for katolsk, vil jeg for det første sige, at katolsk har jeg altid været, men vel at mærke i den del af Kirken, der fik den lykke at gennemgå den lutherske reformation! Og forstået på den måde gælder det jo os alle i Folkekirken. For det andet vil jeg henvise til min artikel "Salmevalg i historisk og økumenisk perspektiv". Den stod i Præsteforeningens Blad 2007/13, men kan nu læses på min hjemmeside, undersiden "Kirke og teologi". - www.bentchristensen.dk

 

 

*

 

Ugens Facebook-digt, uge 12/2011

 

Nøddehegnet med brombærrene

varmes af solen fra vest

før det går over i skovens dunkelhed

vejen lyser gult mod den næste skov

og bag den store mark

glimter fjorden mod fjerne lande

drengen står lykkeligt stille

i altings her og nu.

 

03.02.11 - Står også i "Erindringer" kap. 1.

 

 

*

 

Tractus (lovprisning før evangelielæsningen) til 3. søndag i fasten, 27.03.11, Luk. 11,14-28

 

Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Al ære være dig, Guds Ord!

Du blev beskyldt ekstremt absurd,

men satte fjenderne til vægs.

Al ære være dig, Guds Ord!

 

04.03.11

 

KOMMENTAR:

Den allerede foreliggende evangeliesalme er Kingos "Så skal dog Satans rige" (DDS166). - I fastetiden synges som tidligere bemærket ikke Halleluja før evangelielæsningen, men i stedet en lovprisning som denne. Se den udførlige kommentar til 2. søndag i fasten-verset i NOTEN med digte m.m..

 

 

*

 

Ugens digt, uge 13/2011

 

FREMTIDEN

 

Fremtiden ligger som altid forude

kun nogle tåber tror

at nogle tåber tror

det kan være anderledes

lad den derfor komme

som sådan

tro bare ikke du kender den

bild dig ikke ind du ejer den

lad dig heller ikke låse fast

i et modtryk af det du frygter

gå roligt din egen vej

og kast dit eget billede ud

til orientering

så vil det hele vise sig.

 

29.01/28.03.2011

 

 

*

 

To evangelie-vers til midfaste søndag, 03.04.11, Johs. 6,1-15

 

Mel.: Jesus, dine dybe vunder (DDK 285)

 

Jesus mættede de mange

i den øde græsmarksegn,

men bagefter blev han bange;

mon de misforstod hans tegn?

Var det fristelsen igen

til at blive folkets ven

gennem underfulde gaver,

ved at fylde deres maver?

 

Derfor trak han sig tilbage,

op på gudsnærhedens sted,

for gudskraften selv at smage,

som han måtte styrkes ved,

før han skulle ned på ny

for at gå fra by til by

med den sande mad til alle,

for til gudsriget at kalde.

 

05.03.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 14/2011

 

MAGTEN

 

Han ville have magt

lærte hurtigt at sige

hvad der ville høres

at se de gunstige konstellationer

og træde videre opad på dem

til sidst sad han ved

skrivebordet med alle telefonerne

havde aldrig tænkt en tanke

havde aldrig præget noget

efterlod sig ikke en skid.

 

22.01.11

 

 

*

 

Tractus (lovprisning før evangelielæsningen) til Mariæ bebudelses dag, 10.04.11, Luk. 1,26-38

 

Mel.: Hvor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Al ære være dig, Guds Ord!

Du blev som os i moders liv,

vor konge god til evig tid.

Al ære være dig, Guds Ord!

 

11.03.11

 

KOMMENTAR:

Evangeliesalmen er "Nu kom der bud fra englekor" (DDS 71). - Og vi har også den dejlige salme "Maria hun var en jomfru ren" (DDS 72).

 

 

*

 

Ugens digt, uge 15/2011

 

DEN MITOKONDRIELLE EVA OG MIG

 

Jeg hælder meget til Eva-hypotesen

om vor fælles stammoder i Afrika

for måske to hundrede tusind år siden

vores alle sammens moder

mtDNA'et viser det store fællesskab

bare sørgeligt at vi børn slås så meget

men der er også sket mange gode ting

stor mangfoldighed har udfoldet sig

her sidder for eksempel jeg

og er mig i Danmark!

 

09.04.11

 

KOMMENTAR:

Dette er en første frugt af mit arbejde med del-projektet "Det særligt danske". - mtDNA, dvs. mitokondrie-DNA, er det cirkulære DNA-molekyle, der bærer det såkaldte mitokondrielle genom. Mitokondriet er et celleorganel, hvis vigtigste funktion er at producere cellens energi.

 

TO LINKS:

 

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/mitokondrie

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Mitokondrie

 

 

*

 

Evangelie-vers til palmesøndag, 17.04.11, Matt. 21,1-9

 

Mel.: Her ser jeg da et lam at gå (DDK 213)

 

Det var et sælsomt indtogsridt,

på æselryg mod magten!

Men du red i dit eget trit,

hinsides verdens tragten.

Og skarerne, hvad vidste de?

Hvad så de, da du red forbi?

Vel lidt af dit det store?

Lad os i dag forstå det helt,

så håbet ikke bliver delt,

når vi ser, hvad du gjorde!

 

12.03.11

 

 

*

 

Evangelie-vers til skærtorsdag, 21.04.11, Matt. 26,17-30

 

Mel.: Vor Herres Jesu mindefest (DDK 547)

 

Og alle tolv, de spurgte dig:

Det kan vel ikke være mig?

Så dybt gik alles tvivl og frygt

og præg af denne verdens kløgt.

 

Men, Jesus, du er nu hos os;

hjælp os at byde kløgten trods,

at smage kraften i dit brød

og sejren i din taberdød!

 

12.03.11

 

 

*

 

Evangelie-salme til langfredag, 22.04.11, Matt. 27,31-56

 

Mel.: Hil dig, Frelser og Forsoner (DDK 217)

 

Tortureret og lemlæstet,

hang du, Jesus, nu korsfæstet,

som en advarsel til alle,

der sig konge ville kalde;

sådan gjorde man dengang.

 

Du blev groft af alle hånet,

blev for ingen spot forskånet.

Frygteligt de kunne stikke:

Hvorfor hjælper Gud dig ikke?

Du har sagt, du er hans søn!

 

Og komplet blev nederlaget,

da du selv af tvivl blev naget.

Dog straks efter frembrød tegnet;

fjenden havde sig forregnet,

over alt for meget gabt.

 

Jorden i sin grund blev krænget,

forhænget for Gud blev flænget,

klipperne fik store skader;

senere i byens gader

sås de døde, som slap ud.

 

Jesus, tak for det, du viste,

netop som din sag forliste;

det er på en særlig måde

trøst mod intethedens gåde,

håb mod håb, når alt er sort.

 

06.04.11

 

KOMMENTAR:

Denne salme er skrevet til Matthæus' langfredagsevangelium med særligt henblik på de ting, der kun står i det (27,43 og 27,52-53).

 

 

*

 

Salme-vers til efter den gammeltestamentlige læsning påskedag, 24.04.11, Sl. 118,19-29

 

Mel.: Min sjæl, du Herren love (DDK 367)

 

De gamle kunne synge

med tak og pris til Jakobs Gud,

lod dansekæden slynge

sig helligfestligt ind og ud.

De sang til Gud på deres sted,

vi synger bedre med;

for Davids søn har sejret,

har sprængt den onde død,

det bliver hos os fejret

med påsketroens glød;

med dødens angst bortvejret

er sejersglæden stor og sød.

 

26.03.11

 

KOMMENTAR:

Som evangeliesalme påskedag, altså som salme efter prædikenen har jeg, så vidt jeg husker, altid brugt Thomas Kingos "Som den gyldne sol frembryder" (DDS 227, på DDK 495!). Den har altid stået for mig som "påskesalme nr. 1", og altså navnlig i den forstand, at det har været svært for mig at vælge en anden end den som salme efter prædikenen. - Og der er ingen grund til at skrive et nyt halleluja-vers. Ved en påskehøjmesse i almindelig form (se nf.) vil det være naturligt at bruge DDS 218 "Krist stod op af døde", selvfølgelig på DDK 325, så netop halleluja-slutningen kommer med - og at bruge den fast til og med 3. søndag efter påske. Men ellers kan man jo bruge DDS 220 eller 222 eller et eller et par vers af dem; de har jo også "halleluja". Eller man kan, når man har brugt "Opstanden er den Herre Krist" og "Krist stod op af døde" som del af en særlig indledning, bruge DDS 223, hvor ordet "halleluja" jo lyder i strofe 6, som stor lovprisningssalme før evangelielæsningen (eller et eller et par vers af den), hvilket svarer godt til den jo østkirkeligt inspirerede allerede nævnte særlige påskeindledning. Om den særlige påskedagsindledning, jeg har ikke har kunnet lade være at overtage fra min sognepræst i Vesterborg Volmer Krohn, kan man læse på undersiderne "Prædikener A-1" og "Prædikener B-1". - Jeg må i denne forbindelse understrege, at jeg ellers altid holder mig strengt til Alterbogen. Men dette er i hvert fald ikke min egen opfindelse.

 

 

*

 

Salme til efter gammeltestamentlig læsning anden påskedag, 25.04.11, Sl. 22,22b-32

 

Mel.: Om alle mine lemmer (DDK 434)

 

Det er nu sket i verden,

det indgreb af Guds hånd,

som skulle bryde smerten

og sprænge dødens bånd.

Det sås i Davids sang

om det, der skulle komme,

nu har det påskeklang.

 

Ja, påskeklangen lyder

nu også her hos os,

men hårdt med tvivlen bryder

vor tro i stakkels trods.

Det er en oplyst tid,

men lyset viser intet,

alt er kun meningsstrid.

 

Dog er midt i det hele

den påstand, at vor Gud

med os alt ville dele

og læge sår og brud.

Der er et andet lys,

med trofasthedens varme,

end intethedens gys.

 

I dette lys er magten

bag alt, hvad der er til,

i dette lys er pragten,

i alt, hvad magten vil.

De døde skal stå op,

men han kan også skabe

nyt liv i Kirkens krop.

 

Så selv når troen falmer

i tidens kolde vind

vi har dog påskens salmer

i vort forpinte sind

og finder et par ord

til dem, som endnu længes

på denne dødens jord.

 

28.03.11

 

KOMMENTAR:

Der er allerede to salmer til dette evangelium: DDS 244 (Kingo) og DDS 245 (Johansen). Hvortil kommer Grundtvigs mere indirekte, aktualiserende (DDS 243). Jeg har derfor forsøgt at skrive en salme til at synge efter den gammeltestamentlige læsning. - Som halleluja-salme (salme før evangelielæsningen) anbefaler jeg som sagt, at man fra og med anden påskedag (evt. allerede fra påskedag; se kommentaren dertil) og til og med 3. søndag efter påske bruger DDS 218 "Krist stod op af døde", selvfølgelig på DDK 325, så netop halleluja-slutningen kommer med.

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 17/2011

 

NEANDERTALERNE OG OS

 

Hvor blev Neandertalerne af

forsvandt de bare

eller udryddede vi dem

efter at have dyrket lidt

forbudt sex med dem

det eneste der er tilbage

er i hvert fald nogle knogler

og måske nogle få gener

en sørgelig skæbne

for disse grove mennesker

kunne de være blevet til noget

hvis vi ikke havde været der?

 

11.04.11

 

KOMMENTAR:

Dette er endnu en frugt af mit arbejde med del-projektet "Det særligt danske". Jeg begyndte jo før påske bogstavelig talt med "Eva". Men bare rolig! Det går stærkt, og snart kommer jeg til Thomas Kingo! - Et link:

http://www.b.dk/viden/du-er-en-neandertaler

 

 

*

 

Ugens digt 2, uge 17/2011

 

Gud var død

de andre havde ikke opdaget

at så var de vel også døde

jeg havde

men ville ikke finde mig i det

måske var der en gnist at slå

ved de yderste grænser

et kort glimt

mellem trods og mørke.

 

23.01.11 - Står også i "Erindringer" kap. 6.

 

 

*

 

Ugens digt 3, uge 17/2011

 

FORFRA

 

Godt nok at der viser sig noget

på begyndelsens nøgne mark

stenene buskene træerne

og en mand

og en mand

men vil der også vise sig noget

mellem mand og mand?

 

22.01.11

 

 

*

 

Salme-vers til efter den gammeltestamentlige læsning 1. søndag efter påske, 01.05.11, Sl. 30.

 

Mel.: Min sjæl, du Herren love (DDK 367)

 

Salmisten sang om livet

spændt mellem klagesang og dans,

igen af Gud ham givet

med megen herlighed og glans,

men givet blot endnu en stund

lidt over gravens bund.

Dog ikke om et andet

vi synger påskesent,

kun livet helt ublandet

for evigheden rent

som det af Gud blev dannet,

som det af ham er skabt og ment.

 

20.04.11

 

KOMMENTAR:

Evangeliesalmen er Grundtvigs "Kom, lad os tømme et bæger på ny" (DDS 246), som vi tidligere kun havde vers 3-6 af: "Brat, Herre Jesus, blandt dine du stod" (som jeg altid brugte). Og der er Lisbeth Smedegaard Andersens "Med thomaskravet står vi her" (DDS 248). Den kan med fordel synges som indgangssalme, også 3. søndag efter påske efter anden tekstrække. Jeg har altså igen prøvet at skrive et vers til pladsen efter GT-læsningen.

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge

18/2011

 

Har vi lidt DNA fra de første

der kom her efter isen

jeg håber det

åh Johannes V Johannes V

men ellers er det jo fra bønderne

der kom og slog sig ned

og blev gumpetunge

og dog

der var også nogle der sejlede

på et tidspunkt stillede hvert herred

med op til fem langskibe.

 

KOMMENTAR:

Dette er digt nr. 3 til del-projektet "Det særligt danske". - "Johannes V" hentyder til Johannes V. Jensens "Den lange rejse", som begynder med, at den unge mand Dreng søger fra de varme egne op mod istidsbræen. - To links, til hhv. bønderne og herred og langskibe:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/de-danske-landmaend-kom-sydfra

 

 

*

 

http://www.traeinfo.dk/archive/Traeinformation/Billeder/Viden_og_raadgvining/Trae_og_kultur/Traeskibet/Langskib_42-43.pdf

 

 

*

 

Ugens digt 2, uge 18/2011

 

Himlen hvælver sig højt og blåt

uendelig fjernt rundt om alt

kun til stede i fjordens spejl

men skoven svulmer bag strandengen

og lægger sit billede ovenpå

så blikket slår ned og slår op igen

hen over toppene om på den anden side

fulgt af drømmens syn bag mit øje

hvor jeg nu går mod himlens kant

over åbne ukendte marker.

 

04.02.11 - Står også i "Erindringer" kap. 1.

 

 

*

 

Ugens fragment, uge 18/2011

 

Er også KOMMENTAR til ovenstående "Ugens digt 2".

 

Hvor mange billeder malede J.C. Dahl af Elben? Hvor mange digte kommer jeg til at skrive om Sakskøbing Fjord? - 05.02.11.

 

 

*

 

Evangelie-vers til 2. søndag efter påske, 08.05.11, Johs. 10,11-16

 

Mel.: Som forårssolen morgenrød  (DDK 475)

 

Så mange ønsker sig din magt

iført en svindlerhyrdedragt,

og hjorden er prisgivet.

Du ejer os i evighed,

du døde tro i vores sted

og gav os påskelivet.

 

22.04.11

 

KOMMENTAR:

Den egentlige evangeliesalme, dog kun til Johs. 10,14-16, er Grundtvigs "Hyrden er én, og så hans hjord" (DDS 168). Ingemanns trøst-og-fred-salme "Frelseren er mig en hyrde god" (DDS 664) kan synges efter den gammeltestamentlige læsning. Og så er der N.J. Holms omvendelsessalme "Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme" (DDS 594). Som halleluja-salme vil jeg fortsat vælge "Krist stod op af døde" (se de tidligere kommentarer). Som ind  og udgangssalme kan bruges to påskesalmer. Jeg har derfor forsøgt at skrive et vers over første del af evangeliet (Johs. 10,11-13) - med en særlig, aktuel drejning mod de mange direkte religiøse svindlere.

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 19/2011

 

SAGNHELTENE OG OS

 

Rolf Krake -

Nu kan I varme jer til gengæld.

Regnar Lodbrog -

Grynte ville grisene.

Uffe og Vermund -

Jeg hørte Skræps klang.

 

I kunne slås

I kunne oneliners

I levede med os i århundreder

og efterhånden havde vi det

nærmest hyggeligt

nu slås vore bander i gaderne

og vore soldater ude i verden

mens politikerne siger oneliners

i tv-avisen.

 

04.05.11

 

KOMMENTAR:

1. Da Rolf Krake besøgte kong Adils i Uppsala, tændte denne et stort bål i hallens midte, så at Rolf og hans mænd kom til at lide under varmen. Da kastede de deres skjolde på ilden og sprang gennem den, idet Rolf råbte: "Den flyr ej ilden, som over den springer". Derefter greb de en af dem, der havde passet bålet, og kastede ham i flammerne, idet de sagde: "Vi har nu varmet os tilstrækkeligt; nu kan I varme jer til gengæld". - 2. Da angelsakserkongen Ella havde kastet Regnar Lodbrog i en "ormegård" (en grube fyldt med slanger), og da en slange til sidst huggede ham i hjertet, sagde han, inden han døde, med henvisning til sine sønner, som også senere hævnede ham grusomt: "Grynte ville grisene, om galtens lod de kendte". En galt er en (vildsvine)orne. - 3. Den gamle blinde kong Vermund sagde dette, da han hørte, hvordan hans ellers (tilsyneladende) enfoldige og sløve (spage) søn Uffe ved tvekampen på en ø i Ejderen med sværdet Skræp kløvede sin saksiske modstander i ét hug.

 

 

*

 

Ugens digt 2, uge 19/2011

 

DAGLIGDAGEN

 

Der tales om den hele tiden

som om alle de andre ting

vi bare havde før

ja vi pålægger præsterne

at prædike om den

hvis de vil se os

men vi skal tie stille

det der er tilbage

må tale for sig selv

det at du er dig

når du vågner

dit kød på dine knogler

morgenens rutiner

i kaffens blanke spejl

det at I er jer

ved bordet i køkkenet

og skal mødes dér

igen i aften.

 

12.02.11

 

 

*

 

Evangelie-salme til 3. søndag efter påske, 15.05.11, Johs. 16,16-22

 

Mel.: Du, Herre Krist  (DDK 96)

 

Et barn gør ondt,

men når det sundt

er født til denne verden,

endnu helt vådt,

alt sødt og småt,

da er det godt,

og glemt er fødselssmerten.

 

Den livsværdi

oplever vi

straks efter fødselssorgen,

og Jesus ser

det samme her,

men også mer:

sin egen påskemorgen.

 

Han kom igen,

den døde ven,

og er hos os til stede

i sine ord

og ved sit bord,

til en ny jord

vi ser med evig glæde.

 

En påskesang

med nyfødt klang

vi lader derfor lyde;

vor sørgenat

er nu forladt,

det håb indsat,

som kan al livsvé bryde.

 

05.05.11

 

KOMMENTAR:

Der er i salmebogen en Grundtvig-salme over Johs. 16,16-22, nemlig "En liden stund / i rosens lund" (DDS 540), men den står jo i afdelingen "Kødets opstandelse og det evige liv", underafdelingen "Døden". Så jeg har prøvet at skrive en evangelie-salme (til især v 21-22) - men på den samme melodi.

 

 

 

*

 

Evangelie-salme til bededag, 20.05.11, Matt. 3,1-10

 

Mel.: O Gud, du ved og kender (DDK 420)

 

Omvend jer; Riget kommer,

I møder jeres dommer!

Her nytter ingen flugt!

I er en øgleyngel!

Hver af jer er en slyngel!

Omvend jer, og bær frugt!

 

Med denne hårde tale

Johannes vil udmale

i tydelige ord,

at uden om Guds Rige

vil ingen kunne snige

sig ad et hyklerspor.

 

Vi må det også høre

som skyldige at gøre,

hvad her er blevet sagt.

Men der kom jo en anden,

som var gudsrigesmanden

med kærlighedens magt.

 

Man trusler må vel frygte,

men prøver dog at flygte;

de trænger ikke ind.

Men møder vi Guds nåde,

da på en anden måde

det virker i vort sind.

 

For der er ingen sprækker,

når nåden alting dækker

og vi er helt i Gud.

Da må vi alt bekende,

i anger os omvende,

så skylden renses ud.

 

Og da vil frugten komme

af nådens frihedsdomme,

af kærlighedens tugt.

Gud, vi om dette beder,

at du os sådan leder:

Giv os en sådan frugt!

 

06.05.11

 

 

*

 

Evangelie-vers til 4. søndag efter påske, 22.05.11, Johs. 16,5-15

 

Mel.: Almindelig er Kristi kirke (DDK 13)

 

Du kunne ikke bare blive

hos os i påskens nye krop.

Vel var du påske-ny i live,

men dette måtte høre op.

Dit sted er evigt hos din Fader,

dog aldrig mer du os forlader;

du er nu hos os ved din Ånd.

 

07.05.11

 

KOMMENTAR: Der er en evangelie-salme til Johs. 16,5-15, nemlig Kingos "O Jesus, går du da din vej?" (DDS 600), men jeg har alligevel forsøgt at skrive et nyt evangelie-vers. - Hvad Halleluja-leddet (lovprisningen før evangelielæsningen) angår, gælder det, at vi nu er kommet over "vandskellet" i påske-festtiden, så at vi er mere "før pinse" end "efter påske". Så her har jeg i min tid brugt "Kom, Helligånd, Gud Herre from" (DDS 301) - med de to gange "halleluja" i sidstelinierne - på alle de tre sidste søndage før pinse (selv om det latinske forlæg er til selve pinsen). Når man som jeg prøver at foretage et traditionalistisk salmevalg inden for Den Danske Salmebogs rammer, kan man ikke altid være helt konsekvent. Det helt afgørende er at få understreget, at der er disse to dele af tiden mellem påske og pinse.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 21/2011

 

Folkeligt må intet være. En slags genklang.

 

Jfr. Grundtvigs "Folkeligt skal alt nu være",

hvis melodi også bruges her.

 

1.

Folkeligt må intet være,

lød igen de kloges bud,

traditionen kan kun snære;

vi skal se i verden ud.

Og de sad i glascaféer

med de rigtige idéer

eller rejste vidt omkring

for at se de samme ting.

 

2.

Men man kunne også dyrke

gamle stammer, fjerne folk;

her så stor eksotisk styrke

mangen globalismetolk.

Kun vort eget var for farligt

ja, direkte uforsvarligt,

her var selv den mindste sti

vejen til konflikt og krig.

 

3.

Men nu har de nye kloge

også bag sig deres tid;

de kan melde, overvåge,

har dog tabt i denne strid,

for de fleste ønsker andet

end foragt for fædrelandet,

i det mindste fred og ro

for den store fremskridtstro.

 

4.

Hvad er så det folkelige

andet end en baglæns drøm?

Hvad vil danskhed mon nu sige?

Ved du det? Sig frem, bedøm!

Det er svært at finde svaret,

selv om meget er bevaret.

Hvordan trækker du dit vejr?

Den er også ganske svær!

 

5.

Når du på din cykel kører,

heller ikke alt du ved;

hvis det kun til spørgsmål fører,

falder du i grøften ned.

Vi vil bare selv bestemme

i vort danske liv herhjemme.

Hvem kan kræve noget svar?

Vi er, hvad vi er og har.

 

6.

Vi dog også selv må spørge,

hvad vi kan og ikke kan,

vi må hele tiden sørge

for at gribe alting an       

på den rette, sande måde;

meget står jo som en gåde.

Det er ikke altid let;

fakta har dog altid ret.

 

7.

Helt forfra vi må begynde

som med meget andet godt,

på en ny sang stille nynne;

før var meget alt for flot.

I det små må ses det store,

hvad man før så ellers gjorde;

først med dette bud adlydt,

bli'r det gamle atter nyt.

 

22.02.11/10.05.11

 

 

*

 

Evangelie-vers til 5. søndag efter påske, 29.05.11, Johs. 16,23b-28

 

Mel.: Herre Jesus, vi er her (DDK 205)

 

Når I beder, skal I få,

klart du til os dengang sagde.

Hvis vi beder! Sådan må

mange nu med skam beklage.

Lad os derfor atter lære,

i dit navn hos Gud at være!

 

10.05.11 (ca.)

 

KOMMENTAR:

Der er i salmebogen to salmer til dagens evangelium, nemlig DDS 584 og 586, men jeg har alligevel villet prøve at skrive noget nyt.

 

 

*

 

Salme-vers til efter den gammeltestamentlige læsning Kristi himmelfarts dag, 02.06.11, Sl. 110,1-4

 

Mel.: Sin vogn gør han af skyer blå (DDK 468)

 

Kong David så den store magt

i ham, som skulle komme,

så alle folk blev underlagt

hans love, bud og domme.

Vi ser ham anderledes stærk,

for det var i sit frelsesværk,

han viste herskermagten.

 

24.05.11

 

KOMMENTAR:

Evangeliesalmen (se nf.) er B.S. Ingemanns "Fuldendt er nådens store værk" (DDS 254). Sådan er det angivet i salmebogen, selv om den jo faktisk snarere svarer til 2. tekstrækkes evangelium (Luk. 24,46-53) og dagen i almindelighed. Og jeg har også altid brugt den som særdeles velegnet salme efter prædikenen i begge tekstrækkeår. Men det kan godt være, jeg senere vil prøve at skrive en ny. Der mangler faktisk en salme til specielt Mark. 16,14-20. - Som Halleluja-salme Kristi himmelfarts dag, dvs. salmen før evangelielæsningen, har jeg altid brugt "Til Himmels fór den ærens drot" (DDS 252). - I år har jeg derfor forsøgt at skrive et vers til den gammeltestamentlige læsning. - Ellers har jeg efter den gammeltestamentlige læsning brugt "Kommer, sjæle, dyrekøbte" (DDS 250). Den oplagte indgangssalme er DDS 257 "Vaj nu, Dannebrog, på voven" (som førstelinien nu lyder), og som udgangssalme har jeg altid brugt "Jesus, himmelfaren" (DDS 251), svarende til DDS 287 som udgangssalme pinsedag.

 

 

*

 

Evangelie-vers til 6. søndag efter påske, 05.06.11, Johs. 15,26-16,4

 

Mel.: Talsmand, som på jorderige (DDK 498)

 

Du har sagt farvel to gange

til os, dine små og bange,

senest ved din himmelfart.

Du ser for os megen trængsel,

eksklusion og drab og fængsel,

det har du gjort ganske klart.

Men skal vi end meget lide,

er du stadig ved vor side,

i din Talsmands vidnesbyrd.

 

24.05.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 23 /2011

 

DANNEVIRKE

 

Grænsekontrollen blev indført

flere århundreder før Thyras tid

kong Godfreds voldarbejde

kan vi læse om hos frankerne

senere kom mere til

også efter Thyra

hvad hun så fik bygget

til sidst var der 1864

hvorefter Dannevirke blev

en sårvold i vort sind

vi blev dem vi er

nord for disse volde

og bag sårvolden kæmper vi

for at blive ved at være os

og for at få sjælen med

over i det som kommer.

 

10.05.11 / 16.05.11

 

 

*

 

Evangelie-vers til pinsedag, 12.06.11, Johs. 14,22-31

 

Mel.: Drag ind ad disse porte (DDK 88)

 

Kend mig i kærligheden,

og Gud i mine ord!

Jeg går, men giver freden

trods verdens krig og mord.

Og Ånden i mit navn

Gud Fader selv vil sende,

så den nyt mod kan tænde

hos jer i frygt og savn.

 

27.05.11

 

KOMMENTAR:

Til pinsedag efter første tekstrække vil jeg vælge: 290 "I al sin glans nu stråler solen" (uundgåelig her). - 285 "Hør himmelsus i tredie time" (uundgåelig pga. både tekst og melodi og er også "evangeliesalme" til første læsning, som jo er "pinseevangeliet"). - 283 "Fra Himlen kom den Helligånd" (hallelujasalme; jfr. Kr. himmelfart og den særlige påskedagsindledning). - 282 "Apostlene sad i Jerusalem" (over lektien fra ApG., første læsning, som jo altså faktisk er pinseevangeliet, og som der under alle omstændigheder også må prædikes over). - 287 "Kraften fra det høje" (jfr. "Jesus, himmelfaren" (251) til Kr. himmelfarts dag). Og hvis man tager 286 efter prædikenen i anden tekstrække-år og 280 som indgangssalme anden pinsedag, får man faktisk brugt alle uundgåelige salmer! - Men jeg har altså her prøvet at skrive et vers til evangeliestykket fra Johannesevangeliet.

 

 

*

 

Evangelie-vers til anden pinsedag, 13.06.11, Johs. 3,16-21

 

Mel.: Jesus er mit liv i live (DDK 287)

 

Du kom ikke for at dømme,

men med frelsen til vort liv,

for at fylde, ikke tømme,

med Gudsrigets nye: Bliv!

Men så er du også Lyset,

som nu giver mange gyset,

hvis de fortsat ønsker blot

mørkelivet skjult og godt.

 

Jesus, derfor vi nu beder,

at du ved din Pinseånd

os i sandhedslyset leder,

løser alle mørkets bånd,

at du sådan vil os føre,

at vi lysets ting må gøre

og alt i din Sandhed se.

Lad din pinsegerning ske!

 

28.05.11

 

KOMMENTAR:

Der er to salmer til dette evangelium: DDS 490 og 491 ("Guds kærlighed"). Men jeg har prøvet at skrive et par vers til også anden halvdel (lyset). - Da jeg efterhånden ofte bruger kommentarerne til, også at give salmevalgsforslag i almindelighed, vil jeg, idet jeg henviser til de tidligere kommentarer her i påske-pinsetiden, oplyse, at jeg, sidste gang jeg fejrede anden pinsedag som præst (2001), brugte følgende salmer (oversat til de nye numre): 280 - 288 - 283 - // - 321 - 298.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 24 /2011

 

JAZZ AND POETRY

 

Aldrig lige på taktslaget

livet pulserer omkring skelettet

og når det bliver rigtig stort

sejler det skråt gennem alle lagene

og ikke nede i treklangen

spændingen ligger i de højere tertser

allerede i ottendedelenes gang

men så pludselig det nye spring

den uhørte forbindelse fra viol til måge!

 

18.01.11

 

 

*

 

Til Trinitatis søndag, 19.06.11. Trosbekendelsen gendigtet (2002).

 

Mel.: Op til Guds hus vi gå (DDK 447).

 

1. Vi vender ryggen til,

hvad Løgne-Magten vil,

og kaster os mod Gud:

Fri os fra ondskab ud!

 

2. Vi tror på Altings Grund

og siger med vor mund

helt barnligt: Kære Far,

fra dig vi livet har!

 

3. Vi tror på Sandheds Magt,

al mening evigt sagt;

du kom og blev vor Bror;

Maria var din mor!

 

4. Du gik den hårde vej,

alt vort tog du på dig,

igennem synd og død

du udvej for os brød!

 

5. Fra døden stod du op

og viste os din krop;

vi håber, det er sandt,

at liv og sandhed vandt!

 

6. Vi ser dig ikke mer,

dog er du stadig her;

for overalt er du,

i evighed og nu!

 

7. Når verden er forbi,

og tiden lukkes i,

da kommer du igen

som dommer og som ven!

 

8. Vi tror på Sandheds Ånd

som Kærlighedens bånd,

som Søn og Fader her,

i ordets kraft os nær!

 

9. Guds legeme er vi,

som Ånden lever i;

det store folk på jord,

der samles af Guds ord!

 

10. For skyld vi kendes fri,

og livet er deri;

når døden lægges ned

er glæden evighed!

 

2002.

 

KOMMENTAR:

Evangeliesalmen er M.B. Landstads "Hos dig, o Jesus, sent om nat" (DDS 145). Jeg vil derfor til denne afsluttende og sammenfattende festdag sætte mit gamle forsøg på at versificere forsagelsen og trosbekendelsen på. Det gamle danske navn for Trinitatis søndag er Hellig Trefoldigheds fest, festen for Den Treenige Gud. - Jeg har flere andre ting fra 2002, som jeg vil sætte på i den kommende tid.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 25/2011

 

Kirken før mig - og jeg i den

 

Et bekendelses- og læredigt til en salme-melodi.

 

Mel.: Jeg ved et evigt himmerig (DDK 275).

 

1. Før jeg blev født, var kirken her,

dog mest som kristen baggrund;

kulturen søgte mer og mer

mod gudløshedens afgrund.

 

2. Jeg måtte regne Gud for død

i alt, jeg kunne vide,

hvorved den store tomheds nød

jeg snart kom til at lide.

 

3. Men Gud han var jo her hos mig

på mange stærke måder

i gådens form han viste sig

som svar på mine gåder.

 

4. I kristendommen var en magt,

kom den end ind fra siden,

dens folk fik mere sandhed sagt,

end dem med verdens viden.

 

5. Så kom jeg da til nogen tro

på "meningen med livet",

for tomheds angst jeg fik lidt ro,

fik siden mere givet.

 

6. Min tomhed var jo skabt til Gud,

til fyldt af ham at være,

hvert tanke-rum i den lagt ud

til sted for troens lære.

 

7. Men læren selv er kun den del,

hvor sagen klart udfoldes;

gudstjenesten gør sagen hel,

som den i kirken holdes.

 

8. Her fandt jeg da nu helt den fred,

jeg havde før fornemmet;

som døbt jeg havde her mit sted,

i Jesu flok indlemmet.

 

2002. Enkelte ændringer 2011.

 

KOMMENTAR: Normalt er "Ugens digt" et almindeligt "verdsligt" digt, men blandt de 2002-ting, jeg har fundet, var altså også dette. - Det er meget sjældent, jeg skriver sådanne kristelige digte. Men selvfølgelig kan man gøre det. Det er bare noget andet end digtene inde i, hvad jeg kalder "det poetiske centralfelt". Se evt. NOTEN "Nogle grundlæggende ting om mit hovedprojekt".

 

 

*

 

Indgangssalme til 1. søndag efter trinitatis, 26.06.11. Eller til andre søndage i trinitatistiden.

 

Mel.: Kirken er som himmerige (DDK 306)

 

1. Fjernt på marken, langt fra vejen,

hvid og rød bag grønne træ’r,

tårnets tavse opadpegen;

Kirken findes stadig her.

 

2. Skjult jo nok bag overfladen,

i kultur og adfærd gemt;

gnid kun lidt på skrabepladen,

endnu ikke alt er glemt.

 

3. Er Gud død for vores tanke,

alt opløst i intethed,

dog vi føler længsel banke,

efter mer end tanken ved.

 

4. Og det møder vi i kirken,

nutids sted for ham, som kom,

føler her hans nærværs virken

i det ord, vi samles om.

 

5. I vort liv her nu udfoldes

det, som slog i verden ned;

når gudstjeneste her holdes,

mødes tid og evighed.

 

6. Skaber, Frelser og Opliver,

gådefulde Treheds-Gud,

giv tilkende, at du bliver

hos os hele tiden ud!

 

7. Og når så ved tidens ende

alt, hvad tidens er, går ned,

lad os helt dig se og kende,

i din fulde herlighed!

 

2002.

 

KOMMENTAR: Disse strofer var oprindelig tænkt som bare et digt om kirkens og kristendommens tilstedeværelse trods alt. Men måske vil de også kunne bruges som indgangssalme i trinitatistiden. De to sidste strofer har i hvert fald klart salmekarakter.

 

 

*

 

NB! Da hele nedenstående "salmesæt" stod på FB-væggen hele uge 26, var der ikke noget "Ugens digt" i uge 26.

 

 

*

 

Salmer til hele højmessen 2. søndag efter trinitatis, 03.07.11. - Es. 25,6-9. - 1. Johs. 3,13-18. - Luk. 14,16-24.

 

 

INDGANGSSALME

 

Mel.: Som hønen klukker mindelig (DDK 476).

 

1. Gud er min støtte og mit håb,

med mig i al min færden;

jeg modstår alle trusselsråb

i denne stridens verden

Jeg føres i det åbne land

og frygter ikke afgrunds rand;

af kærlighed jeg bæres.

 

2. Jeg elsker dig! For du er størst,

grundmagten bag det hele,

og dog så jeg dig allerførst

i livets mindste dele.

Og da du kom som bror til mig,

fik jeg det hele nyt af dig,

af dødens magt udrevet.

 

3. Dog står jeg stadig her med skyld,

som en af lovens dømte;

i sindet sidder byld på byld,

det gjorte, det forsømte.

Tilgiv mig dog, hvad jeg har gjort,

om også jeg har syndet stort,

og tag mig i dit Rige!

 

4. Forbarm dig, Fader, hør min bøn

og hjælp mig ud af nøden!

Forbarm dig, Herre Krist, Guds Søn,

før mig frelst ud af døden!

Forbarm dig, Herre Helligånd,

bind mig med kærlighedens bånd

til Faderen og Sønnen!

 

5. Gud Fader, evigt almagts-stor,

dig være pris og ære,

og ligeså din Søn, vor Bror,

som ville hos os være,

og Helligånd, du, nærværs-magt

i ordet, når det bliver sagt!

Og fred til os på jorden!

 

2002. 2011.

 

KOMMENTAR: Bygger på dagens gamle Introitus (Sl. 18,19f.2f) og på de faste messeled Confiteor, Kyrie, Gloria.

 

 

SALME EFTER GAMMELTESTAMENTLIG LÆSNING

 

Mel.: Alt, hvad som fuglevinger fik (DDK 15).

 

1. Al Grund og Magt bag alle ting,

til stede ved hvert kvantespring,

hinsides alle stjerner,

Grund-Væren selv i evighed,

Grund-Mønster for, hvad er lagt ned

som sprog i livets kerner!

 

2. Dog, Gud, med disse tanke-ord

betegnes nok, at du er stor,

ud over alt, vi kender,

men hvad i dig er allerstørst,

det lærer os at kende først

de syn og ord, du sender.

 

3. I syn og ord din nærværs-magt

hos folket i den gamle pagt

var underfuldt til stede;

de sås og sagdes her fra dig,

fordi med dem du ville vej

for Jesu pagt berede.

 

4. Esajas så dit Riges bord,

gav os sit syn med stærke ord

om vin og fede retter;

du lover os en rigtig fest,

og alt, vi kender selv som bedst,

du da på bordet sætter.

 

5. Han så, at Gud med denne mad

vil samle det, som skiltes ad,

vil Djævels-bruddet hele

og folk med folk som ét i Gud

i dejlig samklang sone ud,

med døden intet dele.

 

6. Med døden slugt af egen død,

og dermed smerte, sorg og nød,

den sidste tåre grædes.

Hvert menneske er atter frit;

Gud viser, hvad han vil med sit:

at alt i ham skal glædes.

 

7. Han er vor Gud, han er vort håb,

til ham vi sendte vore råb,

vor hjælp han ville være.

Nu synger vi vor takke-sang

i glædes-kor med jubel-klang,

vor Gud højlydt til ære!

 

2002.

 

 

HALLELUJASALME

 

Der findes vist (endnu) ikke nogen melodi, dette vers kan synges på

 

Kærligheden tak og ære,

som kun dybest den kan være;

Jesus gav sit liv for os,

så vi har mod døden trods.

Hállelúja, Hállelúja!

Til dit måltid ved fest-bordet

kalder os Gudsriges-ordet.

Hállelúja, Hállelúja!

 

2002.

 

 

SALME EFTER PRÆDIKENEN

 

Mel.: Hvad kan os komme til for nød (DDK 220).

 

1. En mand var glad og ville se

til fest dem, som han kendte,

og dagen kom: Nu skal det ske!

Indbydelsen han sendte.

Han sagde: Så, nu er jeg klar.

Der er til både bord og bar.

Nu er det, I skal komme.

 

2. Men alle havde andet for

og pinligt afbud meldte

med, hvad de skulle selv og hvor.

Hans plan nu kunne vælte.

Så blev han noget mindre glad,

dog købt var drikkelse og mad;

han måtte holde festen.

 

3. Måske har andre mere trang

til fællesskab og glæde

i ensomhed, med tiden lang,

så trist, at de må græde?

Nu vil jeg finde frem til dem

og byde alle til mig hjem,

så de bli’r mine gæster.

 

4. Som sagt, så gjort. De sagde ja,

og straks det fyldte mere,

men manden så, at der endda

var plads til mange flere,

så han inddrog den sidste kreds,

dem, som hos ingen kunne ses.

Nu kunne de begynde.

 

5. Og vennerne, som ikke kom,

de blev i deres eget;

ifølge deres valg og dom

den fest var dem for meget.

Led de måske af tørst og sult?

Og manden havde huset fuldt

af sine nye venner.

 

6. Gud, lad det ikke være os,

der afbud til dig sender,

lad liv og glæde fremfor trods

gå op hos dine venner,

lad os deltage i din fest,

gør livet højt for hver en gæst

nu og i evigheden!

 

2002.

 

 

UDGANGSSALME

 

Mel.: Tag det sorte kors fra graven (DDK 495).

 

Tak for alt i dette møde

mellem tid og evighed;

så er vi dog ikke døde

og i fald mod Intet ned.

Tak for håbets lyse ord,

tak for glædens stærke bord!

Lad os i dit håbslys blive,

os din glædesmad oplive!

 

Bent Christensen 2002.

 

KOMMENTAR - til hele ovenstående "højmessesæt": Alle salmerne her er skrevet i 2002 - som et forsøg på at lave salmer til en hel gudstjeneste, så de tre første svarer til de pågældende led i den romersk-katolske messe. - Da det er salmer til en hel højmesse, har jeg sat dem på allerede mandag i uge 26, og de bliver stående til mandag i uge 27.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 27/2011

 

HARALD BLÅTAND

 

Harald hvad var du for én

på mange måder en skidt karl

der lod folk myrde

og til sidst fik du en pil bagi

under krigen med din egen søn

men du var vel ikke værre

end så mange andre

og du havde sympati for kristendommen

fra ungdommen af

om den så kom

fra din kristne engelske mor

eller det var fordi du så

hvad vej vinden blæste

du vandt dig hele Danmark

og gjorde danerne kristne

hvordan du så bar dig ad med det

og hvor kristne de så blev

du var en milepæl

og du satte din runesten

det kan ingen nægte.

 

17.06.11

 

Indgår i min hjemmesidetekst "Det særligt danske", der også står i noter til min Facebook-profil.

 

 

*

 

Ugens aforisme 1, uge 27/2011:

 

Hvis man tilhører den herskende kultur, kan man fordybe sig i selv det snævreste område og blive stor dér, men hvis man ønsker et alternativ til den herskende kultur, må man prøve at lave det hele selv - med risiko for at blive lille over det hele. - 25.03.11.

 

Ugens aforisme 2, uge 27/2011:

 

Hvis du sætter en frugt, for at du skal kendes på den, bliver den grim. - 29.03.11.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter trinitatis, 10.07.11, Luk. 15,1-10

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183).

 

Mon alle hyrder gør som her?

Man må jo kalkulere,

og hvis til flokken ingen ser,

kan man nemt miste flere.

Men Gud kan gøre både og;

hos ham bli'r kærlighedens lov

udlevet af Almagten.

 

Og kvinden med den tabte mønt

vil bare intet miste;

med lys og fejning straks begyndt

hun leder til det sidste.

Gud ønsker også alt sit helt,

med intet tabt og skilt og delt;

kun sådan kan han hvile.

 

Lad os dit sindelag forstå,

så vi kan dele glæden,

når en af de fortabte små

står atter i livskæden.

Det kunne være en af os,

der selv var faret vild i trods.

Tak, at det gælder alle!

 

29.06.11

 

 

*

 

Ugens aforisme 1, uge 28/2011:

Alt er, hvad det er. For eksempel toppen af isbjerget. - 29.04.11

 

Ugens aforisme 2, uge 28/2011:

En rigtig mand siger ikke så meget. Men det er dem, der snakker, der sætter dagsordenen. - 29.04.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag efter trinitatis, 17.07.11, Luk. 6,36-42

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449)

 

Som kristne lever vi med Gud

i kærlighedens strømme,

og deraf følger Jesu bud:

I skal nu ingen dømme!

Tilgiv og giv,

så har I liv,

og livet gi'r tilbage

i større mål

i favn og skål

end nogen selv kan tage.

 

Ja, vi skal have samme sind,

som Gud det har mod alle,

men den vil blive farligt blind

og dybt i grøften falde,

som selv nu tror

sig gudestor

og selv vil herre være;

vi ydmygt må

til Jesus gå

og sindelaget lære.

 

Da uden selvretfærdighed

vi kan de andre møde,

se dem i deres værdighed,

dem ikke emsigt støde.

Måske har vi

langt mer end de

af skidt i vores øje,

så hvis vi ser

først skidtet dér,

vil alt sig bedre føje.

 

Gud, lad os nu dit sindelag

i hjertet ydmygt have!

Ja, lad det vokse dag for dag

som del af frelsens gave!

Sæt Jesu sind

hos alle ind!

Lad nådens gave virke

og strømme ud

som overskud

fra livet i din Kirke!

 

01.07.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 29/2011

 

SPROG-HISTORIE

 

Gastir - gestr - gæst

hlewagastir horna tawido

Lægæst gjorde hornet

hvem drak af det?

nu drikker mange gæster

af fine glas i Noma.

 

Tanmaurk - Danmǫrk - Danmark

sa haraltr ias sąr uan tanmaurk ala

den Harald som vandt sig hele Danmark

bød gøre mindesmærket i Jelling

nu står stenen i dronning Margrethes pas.

 

De var der dengang

vi er her nu

er vi alle os?

 

12.07.11

 

 

*

 

 

Salme og vers til 5. søndag efter trinitatis, 24.07.11, Luk. 5,1-11

 

Samtidig med, at vi har alle vore forskellige tanker i forbindelse med situationen i Norge, skal livet gå videre, også vort kristenliv. Så jeg sætter de forberedte ting på som altid fredag aften. Med TV 2 News kørende ved siden af. Og med en bøn for os alle. - Se kommentarfelterne nedenfor.

 

 

Der findes jo - må man nok sige! - en salme til dette evangelium, nemlig DDS 147, Grundtvigs "Der sad en fisker så tankefuld"! Men så kan jeg jo vise vennerne, hvoraf nogle måske læser russisk, den oversættelse til russisk, jeg på opfordring fra russiske lutherske venner lavede i 1996. Se den i kommentarfeltet lige her nedenfor. - Se dog også verset til den gammeltestamentlige læsning i næste kommentarfelt.

 

 

Yлoв Cимoнa Пeтpa (Лyк. 5,1-11)

 

1.

Pыбaк зaдyмчивo вoт cидeл,

oн cлyшaл Гocпoднe cлoвo,

язык кpacивee здecь звeнeл

чeм звyк клaдa зoлoтoгo;

Гocпoдь из лoдки нapoд yчил,

нapoд вo мнoжecтвe peчь любил,

цвeтки тaк cтoят пoд coлнцeм.

 

2.

Oкoнчив пpoпoвeдь тaк Cвoю

cкaзaл Вывший Вoжe Cлoвo:

«Нy, Cимoн, в cyднo, нa глyбинy

ceйчac oтплыви для лoвa!

Вpocaй в пyчинy, ты, cвoю ceть,

пopa тeбe пoпытaтьcя, вeдь,

и Я бyдy Caм c тoбoю

 

3.

«Yчитeль!» Cимoн тoтчac cкaзaл,

oднaкo нe oчeнь cмeлo,

«вcю нoчь и pыбы я нe пoймaл;

пoпpoбoвaть cтoить дeлo».

Xoтя и oн coмнeвaлcя тaм,

кaк oбpaзeц вceм coмнитeлям

oн Гocпoдy пoдчинилcя.

 

4.

Oн, бpocив ceть, cтaл вытacкивaть,

нo cил eмy нe xвaтaлo,

и ceть eгo нaчaлa лoпaть

pыб cтoлькo в нee пoпaлo.

Toвapищeй пoдмaнил к ceбe

и нaгpyзилиcь тaк лoдки двe;

oни eлe нe тoнyли.

 

5.

Yвидeв этo pыбaк пpипaл

к кoлeнaм Paввинa чyдa

«Нeчиcтый гpeшник я!» oн cкaзaл,

«Teбe лyчшe пpoчь oтcюдa».

Нo тиxo Oн пopyчил eмy:

«Teбя Я cтaями нayчy

лoвить чeлoвeкoв cлoвoм».

 

6.

Пeтpa пoтoм Ииcyc yчил,

и вepнo пpиняв пpизвaньe,

oн тыcячaми людeй лoвил,

кaк coлнцe y ниx cияньe,1

и дo cиx пop пpoдoлжaeтcя

вeликaя pыбoлoвля тa

Xpиcтoм тaк ocнoвaннaя.

 

7.

Toвapищи pыбaкa Пeтpa

eщe чeлoвeкoв лoвят,

и в ceти люди дaют ceбя,

вeдь к жизни yлoв гoтoвят,

в cвoбoдy вeчнyю иx нecyт,

из миpa к Вoгy oни идyт,

тaм вeчнaя paдocть бyдeт.

 

8.

Co cвeтoм, в чecтнocти мы идeм

- и ктo oбoльщeн был нaми? -

пpeкpacнo знaют: идeт o тoм,

пpocтитьcя c миpcким, c вeщaми,

cигнaл пoднят был oпacнocти,

и ceти днeм мы paccтaвили,

oткpытo, в бoльшoм пpoливe.

 

9.

Mы нa дyши глyбинe плывeм,

дo днa нe дoйдeт миpcкoe,

нo кaк пpикaзaнo нaм Xpиcтoм,

тaм лoвим yтpaчeннoe,

миpcкoгo ищyщий, тoлькo, тaм

нe xoчeт cлeдoвaть тeм cлoвaм,

eгo нaшa peчь нe тpoнeт.

 

Н.Ф.C. Гpyндтвиг 1838.

Пepeвeл Бeнт Kpиcтeнceн 1996.

Meлoдия: Кapл Нилceн (Carl Nielsen) 1920.

 

1 Maтф. 13,43

 

Alle de oversættelser til russisk, jeg i 1996 blev opfordret til at lave, kan læses på undersiden RUSSKIJ.

 

 

Salme-vers til efter den gammeltestamentlige læsning 5. søndag efter trinitatis, 24.07.11, Es. 6,1-8

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 126)

 

Hvordan kan jeg dog tjene Gud

med så urene læber?

Hvordan kan han mig sende ud,

når skylden til mig klæber?

Men han mig renser for min synd

og siger gå nu og forkynd,

du skal mit redskab være!

 

07.07.11

 

 

*

 

Ugens aforisme uge 30/2011

 

Hvis ikke alt altid er det samme, er både forværringer og forbedringer mulige. - 19.02.11.

 

NB! Jeg ledsagede den med denne kommentar:

Livet skal gå videre. Det er også en del af vort store Nej til den voldelige ekstremisme. Så jeg har nu, med et par dages forsinkelse, sat denne aforisme på - lavet den 19. februar. - Men jeg henviser stadig til den "Status efter ugerningen i Norge", jeg satte på i går.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 6. søndag efter trinitatis, 31.07.11, Matt. 5,20-26

 

Mel.: O Gud, du ved og kender (DDK 420)

 

Tro ikke, mit er mindre,

tro ikke, jeg vil hindre,

at der er krav og bud!

Nej, mit er meget større;

her med sit på det tørre

sig ingen smyger ud.

 

Ved drab bli'r livet taget,

men den, der kun bli'r plaget,

han mister også liv,

ja, ikke brat det hele,

men ganske store dele

bli'r dræbt ved strid og kiv.

 

Gud elsker hele livet,

som han enhver har givet,

og han er ligeglad

med hver en form for fromhed,

den er for ham kun tomhed,

hvis mellem jer er had.

 

Selv om det er den anden,

der klart er ophavsmanden

og har den hele skyld,

tag initiativet,

det gælder jo dog livet;

få fjernet hadets byld!

 

Ja, hvis I står på retten

og turer frem i trætten,

kan livet gå helt ned.

Langt bedre at forliges

end fortsat gå og kriges;

det vinder begge ved.

 

Lad, Jesus, os alt høre,

så vi vort liv kan føre

som vist med disse ord,

giv mere end en lære;

du må i os selv være

livssammenhængen stor!

 

16.07.11.

 

 

*

 

Ugens aforisme, uge 31/2011

 

Hvorfor er kapitalisterne egentlig ganske godt tilfredse med de venstreorienterede kunstnere og intellektuelle? De er en slags hofnarre - med et menneskeligt ansigt. - 02.08.11.

 

 

*

 

Ugens digt uge 31/2011

 

Atter atten år?

 

Er jeg nu fremme

der er i hvert fald gået fyrre år

men måske er jeg kun en Moses

der må nøjes med at skue

mens en ung Josva

indtager den grønne mark

eller er de fyrre år bare væk

så jeg selv går derud

atter atten år?

 

22.07.11.

Bygger på dele af et længere digt fra formodentlig 26.10.01.

 

KOMMENTAR: Jeg behøver vel ikke henvise til 5. Mos. 3,24-29 og 34,1-9? - Men jeg kan oplyse, at 1961, hvor jeg var atten år gammel, er grund-året for hele mit storpoetiske projekt, og at det oprindelige 2001-digt altså er skrevet fyrre år derefter.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 7. søndag efter trinitatis, 07.08.11, Luk. 19,1-10

 

Mel.: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre (DDK 31)

 

Zakæus, han var dobbelt lille,

af vækst og i sit eget værd,

men netop derfor han nu ville

se Jesus og ham komme nær;

et vejtræ blev hans udsigtsstade

og gav ham skjul i sine blade.

 

Han var jo byens overtolder

og dermed også meget rig,

og man vel på sin status holder,

især når man er rig ved svig,

men noget gnavede derinde;

var mon hos Jesus hjælp at finde?

 

Zakæus var af Jesus fundet,

på forhånd, før han fik ham set,

han fik sig også dårlig sundet,

før Jesus selv sig havde bedt

til gæst hos ham, til alles harme.

Han modtog ham med åbne arme.

 

Men han var også slemt forvirret.

Af Jesus gæstet som en ven,

af vrede folk omkring nidstirret.

Hvad skulle han så gi' igen?

Han kunne gi' af sine penge

til fattige, som måtte trænge!

 

Og hvis de ikke var hans egne,

men presset ud ved korruption,

så måtte han nu hurtigt regne

sig frem til en tilpas portion:

Jeg firedobbelt gi'r tilbage;

det vil de nok som bod modtage!

 

Ja, her kan vi jo sagtens sige,

Zakæus ville være kvit,

få alt til at stå faktisk lige,

når sådan nu enhver fik sit.

Men det var med forvirret glæde,

han ind til sig så Jesus træde.

 

Og Jesus lod sig ikke mærke

af denne ubehjælpsomhed,

hans ord var afgjorte og stærke:

Nu skal I høre, hvad jeg ved;

Guds frelse er her inden døre;

det er, hvad jeg kom for at gøre!

 

Kom, Jesus, også til os andre,

som du gik hos Zakæus ind!

Når vi ser dig forbi os vandre,

så kald os ned med samme sind!

Bær over med, hvad vi vil sige,

og tag os ind i frelsens rige.

 

27.07.11

 

Link til "morbærfigentræ" (så man kan se dets krone som skjul):

http://en.wikipedia.org/wiki/Ficus_sycomorus

 

 

*

 

Ugens digt uge 32/2011

 

DANSK MIDDELALDER

 

Bonden gik på sin mark

skomageren sad ved sin læst

sømanden sejlede

nogle fangede sild

kongen kørte rundt

med sine svende og sin kansler

centraladministrationen lå i nogle kister

kirken var alle vegne.

 

Når folk snakkede med hinanden, sagde de:

Det er en ond fugl, som skider i sin egen rede.

Mus fjerter ej som hest, uden røv revner.

Når konen er drukken, da er kussen galen.

 

Der var også nogle, der dansede og sang:

Op under den lind, der vågner allerkæresten min.

De legte en leg, og legen var alt ud af vrede.

Der dagen han dages og duggen den driver så vide.

 

Bønderne vidste ikke de var danskere

eller at de levede i middelalderen

de var det bare

og gjorde det bare

men dejligt at høre fra dem.

 

27.07.11

 

KOMMENTAR:

Dette er endnu et af de særlige digte, der indgår i "Det særligt danske" (allersidst i kap. 2).

 

 

*

 

8. søndag efter trinitatis, 14.08.11, salme til efter gammeltestamentlig læsning, Jer. 23,16-24

 

Mel.: Jeg ved, på hvem jeg bygger (DDK 276).

 

Profeterne er mange,

det gælder hver en tid;

hver synger sine sange,

gentager dem med flid.

Man ved, hvad folk vil høre,

og vælger gode ord,

som meningen kan sløre,

så mange på dem tror.

 

Man Gud sig påberåber;

det kan man stadig godt,

for der er stadig tåber,

for hvem dét lyder flot,

men der er meget andet

at bruge i Guds sted,

så det er såre blandet,

hvad der forkyndes ved.

 

Men hvad er så det sande?

Mon netop det, vi har?

En viden bag vor pande,

så helt parat og klar?

Nej, hvis vi det vil sige,

så bliver vi som dem;

vi må om meget tie,

vor tro er ikke nem.

 

Sandheden ejer ingen,

og ingen ta'r den selv,

den er jo selve tingen

og altings dybe væld.

Vi kan kun ydmygt lytte

til kristentroens ord.

Men er der mon et bytte

for dem på denne jord?

 

Her tror vi, at vi møder

sandhedens ord til os,

som ingen sig pånøder,

hvis den bli'r mødt med trods;

den vil sig selv godtgøre,

i livets store sum

og frit sig lade høre

i hjertets dybe rum.

 

Gud, gør det i vort hjerte,

lad os din sandhed se!

Lad ingen sig forhærde,

lad troens under ske!

Du er jo den, der fylder

al virkelighed ud,

hinsides stjerners mylder,

som sandhed, som vor Gud.

 

02.08.11

 

KOMMENTAR: M.B. Landstads "Gud lad dit ord i nåde lykkes" (DDS 390) er skrevet til dagens evangelium og vil være god at synge efter prædikenen. Den klassiske danske evangeliesalme består ellers af "genfortælling", "tilegnelse/anvendelse" og - navnlig til sidst - bøn. DDS 390 er stort set ren bøn. Men sådan kan man jo også svare på evangeliet. - Nu har jeg så prøvet at skrive en salme til at synge efter den gammeltestamentlige læsning.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 33/2011

 

Et digt fra 2000, som jeg gerne vil vise vennerne i denne uge. Se det i kommentarfeltet lige nedenfor. Og se Johs. V. Jensens "jyske tilegnelse" og noterne til mit digt i de to næste kommentarfelter.

 

LOLLANDSK TILEGNELSE

 

Jeg kommer op fra plutten

kender I min roe

måske er jeg lindormen

i det danske våben

ude af feltet

kan ikke bekræfte

nogens ret til noget som helst

har dog mine tanker

om fornægteren

og sætter gerne

mit bløde sydhavshjerte

hos skjoldets løver.

 

23.09.00

 

 

KOMMENTAR 1:

 

Skrevet op mod Johs. V. Jensens kendte jyske digt:

 

TILEGNELSE

 

Jeg kommer ud fra Skovene.

Kender I min Kølle!

Vid, jeg er Vildmanden

i det danske Vaaben!

 

Jeg bringer fra blaa Bølger

Havets barbariske Hjærte.

Jeg sætter det til Symbol

i Feltet med springende Løver.

 

Her staar jeg ved Skjoldet.

Jeg vil slaa Fornægteren.

Jeg vil bekræfte de Raske

i Retten til Riget.

 

Johs. V. Jensen. Digte 1906.

 

 

KOMMENTAR 2 (til BC-digtet):

- Plutte er det lollandske ord for pludder eller pløre og anvendes også om markers og vejes tilstand i forbindelse med sukkerroehøsten hernede. Desuden anvendes det i nedsættende omtale af os hernedefra, fx i sammensætningen plutbonde.

- Indtil 1972 stod lindorme-emblemet i det danske kongevåben for titlen "de venders". Og som lollandsk elsker af de slaviske sprog, og som en, der også i det hele taget står noget ude på en sidelinie, kan jeg godt føle mig som en slags vender (jfr. venderne her på Lolland-Falster for tusind år siden og de slaviske stednavne, der stadig vidner om dem).

 

 

*

 

Evangeliesalme til 9. søndag efter trinitatis, 21.08.11, Luk. 16,1-9

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449).

 

Han var korrupt fra først til sidst,

og da han var afsløret,

han ty'de til en skamløs list

som udvej i uføret.

Hvor kunne dog

en mand så grov

få sådan nærmest ære,

hvad kunne de,

og hvad kan vi

af hans eksempel lære?

 

Men Jesus ofte på en spids

for os vil sætte sagen;

han siger hermed jo, at hvis

det nu står klart som dagen,

at denne mand

betragtes kan

som klog i egen ramme,

kan der så om

vor kristendom

mon siges helt det samme?

 

Lær, Jesus, os nu at forstå,

hvad klogskab her vil sige:

at vi i troen leve må

som børn af lysets rige!

Vi ved jo godt,

alt vort er blot

en del af verdensspillet,

at budet: giv!

er sagt til liv,

som Gud har livet villet.

 

05.08.11

 

KOMMENTAR: Johan Nordahl Bruns "Du skal i denne verden ej / dig af dit guld hovmode" (DDS 692) angives som skrevet til dagens evangelium. Og den svarer da i flere afgørende henseender også til det. Men den går ikke ind i lignelsens særlige hovedpointe. Vi har nemlig her endnu et eksempel på, hvordan Jesus spidser tingene til i særlige, ofte stærkt ironiske pointer. (Jfr. fx lignelsen om skattens mønt, som IKKE er en "lære" om de to regimenter, men hvor pointen jo er: Når I nu har været så dumme at tage kejserens afgudsmønt op af jeres lomme, så indrøm dog, at I har bøjet jer for besættelsesmagten, og lad være med at stille fælde for mig på denne hykleriske måde. Og betal så den skat, når kejseren nu har magten. Men den egentlige magt har jo altid og under alle forhold Gud). - Jeg har, hvad nu dagens evangelium angår, hørt, dog forhåbentlig som en vittighed, at der er præster, der bevidst lægger deres ferie hen over denne søndag, fordi de ikke kan finde ud af at prædike over en tekst, hvori Jesus roser en korrupt forvalter! Men pointen er jo tydeligvis: Når selv sådan en korrupt fyr og skidt karl kunne indse sin egen situation, så er det meget flovt, hvis I, mine kære disciple, ikke kan indse jeres situation som lysets børn. - Denne pointe har jeg prøvet at få frem i ovenstående lille salme.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 34/2011

 

GRUND-POETIK

 

Straks fra min zygote af

krængede det sig frem

mit livs-rør

min fremrykning gennem rum-tiden

her foldede jeg mig ud

her rørte jeg verden

selv om det først

var inde i min mors mave

og da jeg var kommet ud

tog det rigtig fart

jeg rørte mere og mere

meget trængte ind gennem væggene

og satte sig i mig

efterhånden tog jeg også

dele af verden ind forfra

mens røret krængede sig frem

nej jeg åd ikke verden

det var bare vores måde at mødes på

virkelighedens indoptagelse

jeg-rummets udfyldning

og røret skød et nyt rum ud

omfattede alt derude

med et slørfint net

inddrog alt i en ny proces

så der krystalliserede sig

et tredje sted derude

digtets sted

hvor den store fusion skete

og nye processer

lod nye strukturer opstå

den yderste manifestation

af verden og mig

af verdens og min

fælles grund.

 

04.07.11

 

 

Ugens aforisme, uge 34/2011

 

Bedøm aldrig noget efter, om det er gammelt eller nyt, kun efter, om det er godt eller skidt. - 01.03.11.

 

I TREDJE KOMMENTARFELT

BEMÆRKNING til ovenstående aforisme: Jeg har som regel lidt aforismer på lager. Til at bruge, hvis jeg løber tør for digte. Men hvis lageret bliver for stort, sætter jeg dem, som her, ind sammen med ugens digt. - Hvad i øvrigt DIGTENE angår, håber jeg, at jeg nu snart kan begynde at vise rigtige og virkelig stærke eksempler på, hvad det er der sker, når den proces kommer i gang, der er beskrevet i ovenstående "læredigt", poetik-læredigt, kan man sige.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 10. søndag efter trinitatis, 28.08.11, Luk. 19,41-48

 

Mel.: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre (DDK 31).

 

Nær byen Jesus græd og skældte,

helt menneske, som helt sand Gud.

Og da man romerne så vælte

hver mur og bygning, så det ud,

som var det straffen til de blinde,

der den dag boede derinde.

 

Og senere med voldsom vrede

han tempelkræmmerne fordrev:

I dette hus skal alle bede,

som klart Esajas til jer skrev,

men nu er det en røverkule,

ja, en fordærvet pengebule!

 

Og alle de, der havde magten,

så gerne, Jesus blev gjort tavs.

De kunne bruge tempelvagten,

men hvordan undgå synligt snavs?

Pågribe ham, men skjult og stille,

det var, hvad helst de store ville.

 

Der var trods alt i folket andre,

der så i Jesus noget stort,

en del selv havde set ham vandre,

en del hørt, hvad han havde gjort,

og de hang ved ham for at høre

og se, hvad mer han ville gøre.

 

Indholdet her er meget blandet,

skældud, udjagning, kærlig gråd,

stor skuffelse hos Jesus dannet,

mens lederne holdt onde råd,

fordi de frygtede for roen

blandt dem, der nærmede sig troen.

 

Men det var, som det måtte være,

når verden var på verdens vis,

det må vi tage som en lære,

og Jesus gav den fulde pris,

så vi kan få gudsrigesfreden

nu og i hele evigheden.

 

11.08.11

 

KOMMENTAR: Der er en salme til dagens evangelium: Johan Nordahl Bruns "Jerusalem! i dag din konge græder" (DDS 174). Og den har jeg, i overensstemmelse med mine principper om bred brug af salmebogen, selv brugt. Men jeg har nu prøvet at give den et supplement.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 35/2011

 

Hejren flyver over vore huse

med nakken trukket tilbage

i sælsom eftertænksomhed

frøen den overså

ligger mellem sivene i søens kant

og ved ikke rigtig

jeg går ind og spiser mit kød

mens tv-avisen ruller over skærmen

og vi snakker lidt om det hele.

 

10.08.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 11. søndag efter trinitatis, 04.09.11, Luk. 18,9-14

 

Mel.: Ånden opgav enkesønnen (DDK 568).

 

1. Jesus har en magt, som drager

mennesker af alle slags,

også dem, som fornemt vrager,

hvad de burde gribe straks,

mener deres på det tørre,

føler sig dog endnu større,

når de træder på de små.

 

2. Men til netop dem han taler

strengt i ordet om de to:

en, der selv i bønnen praler,

en, som dårligt nok tør tro,

en, der er så stærk og sikker,

en, der blot om nåde tigger,

selvstorhed og ydmyghed.

 

3. Tolderen med bøjet hoved

slog i anger på sit bryst,

selv han mindst af alle tro’de,

han var nærmest liv og lyst.

Dog til netop ham blev givet

det, som helt betyder livet:

fællesskab med livets Gud.

 

4. Men hvorfor nu denne tolder

med hans taber-ydmyghed?

Hvorfor op for os mon holder

Jesus, hvordan han fik fred?

Fordi livet er af nåde,

der er ingen anden måde;

det er gave først og sidst.

 

5. Og fordi retfærdigheden

ikke bare er et ord,

blot et ord om høfligheden

mod den Gud, som er så stor,

men er alt, hvad liv betyder,

når det ikke bare flyder

blindt og tomt i kemisk tvang.

 

6. Gud, vi beder dig om livet,

livet vendt den rette vej,

fra Begyndelsen os givet

som et fællesskab med dig.

Giv os dette liv tilbage,

det, vi søgte selv at tage,

giv os nådens liv igen!

 

1985.

 

KOMMENTAR:

Ja, det er rigtigt, at den er skrevet i 1985, en af mine få salme før februar 2010.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 36/2011

 

DEN DYBE RYTME

 

Kameraet ruller på sin skinne

på højde med racerhundene

der er ingen skinner på min sidelinie

og jeg går så langsomt det passer mig

mens jeg ser i alle retninger

og verden åbner sig for mig

efterhånden ser jeg også på dem

der løber efter hinanden

inde på den brede bane

mange løber flot

nogle har den dybe rytme

dem møder jeg måske længere fremme.

 

11.08.11

 

 

*

 

Halleluja-vers til 12. søndag efter trinitatis, 11.09.11, Mark. 7,31-37

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Fingre i ører og spyt på en tunge.

Sådan var kraften fra Himmelen virksom.

Han gjorde alle ting vel. Halleluja!

 

15.08.11

 

KOMMENTAR:

Der er i salmebogen to salmer til dagens evangelium, nemlig den bearbejdede version af Rambachs/Brorsons "Min Jesus, grund til al vor lyst" (DDS 159) og Grundtvigs "Jeg tror det, min genløser" (DDS 160). Jeg har derfor nøjedes med at lave et Halleluja-vers, der ville kunne synges før evangelielæsningen, altså som højmessens tredje salme. Jfr. mine tidligere forsøg med Halleluja-vers. De kan ses i noterne til min Facebook-profil og på min hjemmeside, undersiderne "Litterære tekster" og "Salmer".

 

 

*

 

Ugens digt, uge 37/2011

 

IKKE MERE HER

 

Det samme liv én gang til?

Det ville jeg godt.

Mit liv som det burde have været?

Det siger sig selv.

Og det evige liv i Guds Rige

er der jo ikke tale om her.

 

Men kunne jeg nå at se

den store livsfusion

i rummet over mit livs mark

virkelighedsmødets sted

alt udfoldet og alt udfyldt

så ønsker jeg ikke mere

her.

 

15.08.11 / 09.09.11

 

Ugens aforisme, uge 37/2011

 

Jeg har af natur et ganske vidt udsyn. Hvis jeg i perioder har kunnet forekomme mere snævervinklet, er det, fordi jeg har været trængt op i en krog. - 02.03.11.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 13. søndag efter trinitatis, 18.09.11, Luk. 10,23-37

 

Mel.: O store Gud, din kærlighed (DDK 449).

 

Da Jesus råbte lykken ud,

den store nye glæde,

og sagde: Her er nyt fra Gud!

Her er han selv til stede! -

da var der én, der kun var fræk,

for hvem det var for meget,

som ønskede det store væk

til fordel for sit eget.

 

Hvorfor var manden ikke glad

for, hvad han fik at høre?

Hvorfor dog dette spørgsmål: Hvad

skal jeg så selv nu gøre?

Han ville trække Jesus ned,

han kunne ikke tåle

en højere retfærdighed,

han ville selv alt måle.

 

Han kendte kærlighedens bud:

Elsk Gud og dermed Næsten!

men ville have det lagt ud:

Hvem er nu det for resten?

For hvis man bare bliver ved

med bogstav-teorien,

så får til sidst man skrevet ned

kærlighedsbud-værdien.

 

Men Jesus gik fra teori

til et konkret eksempel,

som viste ham med fuld værdi,

med livets eget stempel,

hvad mening budet faktisk har,

når Næsten ses forslået

og pligten, den er ganske klar,

af kætteren forstået.

 

Men var det dybest set sig selv,

vor Herre her indsatte,

som selve livets dybe væld,

der ene kan omfatte

al vores nød med kærlighed

og ene har al magten

til at gå ind på vores sted

i næsteredningsdragten?

 

Var det nu en foragtet mand,

der ene kendte pligten,

var det nu ham, som ene kan,

når alt vort kun er svigten,

så beder vi om hjælp dertil,

at vi dog lytter ærligt

og prøver, som vor Herre vil,

at handle næstekærligt.

 

18.08.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 38/2011

 

Er jeg mon Danmarks ældste teenager

når jeg først og fremmest vil folde mig selv ud

man kan jo også sige

det bliver mit bidrag til det hele

når udfoldelsen udfyldes

af alt det den åbner sig mod

en bid af Eksistensen

smagt af min mund

hvad skal den falske beskedenhed her

når det er virkeligheden om at gøre

og dette er det nærmeste jeg kan komme den

jeg påstår jo ikke noget

jeg pålægger ikke nogen noget

jeg udfolder mig og udfyldes

og resultatet lægger jeg frem

værs'go'

til fri afbenyttelse!

 

23.08.11 / 09.09.11

 

 

Ugens aforisme, uge 38/2011

 

Social-demokrat eller social-konservativ - hvad er forskellen? Den er ikke stor, hvis begge dele er Danmark for folket. - 17.08.11.

 

KOMMENTAR [oprindelig, men i første omgang glemt]: Bemærk datoen! 17. august! Ni dage før valget blev udskrevet! Men det er jo under alle omstændigheder den social-demokratiske og den social-konservative holdning, jeg taler om, ikke det danske socialdemokratiske eller konservative parti anno 2011!

 

KOMMENTAR TIL AFORISMEN [den, der blev sagt på sen aften 20.09.11]. - NB! Denne kommentar var skrevet og skulle have været sat på med det samme, men blev glemt og først sat på tirsdag aften:

 

Bemærk datoen! 17. august! Ni dage før valget blev udskrevet! Men det er jo under alle omstændigheder selve den social-demokratiske og selve den social-konservative holdning, jeg taler om, ikke det danske socialdemokratiske eller konservative parti anno 2011!

 

 

*

 

Evangeliesalme til 14. søndag efter trinitatis, 25.09.11, Luk. 17,11-19

 

Mel.: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre (DDK 31)

 

Igen gik Jesus ved en grænse

og mødte dér en stakkels flok,

som ingen andre ville ænse,

og egentlig fornuftigt nok;

man måtte sig for dem jo vare,

for deres sygdoms smittefare.

 

Og straks nu råbte fra det fjerne

til Jesus de spedalske ti:

Hjælp os, åh, vil du ikke gerne!

Du må nu ikke gå forbi!

De vidste, hvem det var de mødte,

at her var hjælp for de udstødte.

 

Og Jesus gav dem blot en ordre:

Gå hen og lad jer efterse!

Det var, hvad loven måtte fordre;

for underet kom til at ske.

De gjorde alle, som han sagde,

men kun den ene kom tilbage.

 

Og det var en samaritaner,

en mand med den forkerte tro

og fra et folk med andre vaner;

man kunne ikke med dem bo.

Han måtte ned for Jesus falde,

Gud netop dér med tak påkalde.

 

Her så nu Jesus atter troen

så stærkt hos den forkerte mand,

som i sin nød fandt grænsebroen

til frelsens åbne Jesus-land:

Rejs dig, gå fri og ren til livet,

som Gud har dig i troen givet!

 

Lad, Jesus, os på samme måde

se dig som hjælpen i vor nød,

som grænselandets åbne nåde,

som troens bro til liv fra død!

Forbarm dig over os, er råbet,

fra os til dig i udkantshåbet.

 

17.09.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 39/2011

 

NIHILISMENS STILLING I SEPTEMBER

 

Egentlig skulle alt være nulsort

men himlen og fjorden er blå

stubmarkerne er gule

eller brune efter kultivatoren

skoven er dybt grøn

dybere end nogensinde

mellem alle farvepailletterne

og i hegnene lyser de røde bær

i buskenes mangfoldige kæder

det er her alt sammen

en farveskærende protest

mod den sorte tomhed

eller ligefrem et dementi

protesten skærer i mit hjerte

men min hjerne overvejer

dementiets mulighed

lad nu bare vinteren komme!

 

20/26.09.11

 

 

*

 

Salme til 15. søndag efter trinitatis (eller høstgudstjeneste på andre dage), 02.10.11, Matt. 6,24-34

 

Mel.: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDK 93).

 

Vi takker dig, Gud, for at alting er til,

for alt det, som dybt i dig bunder,

vi takker dig for, at du alt dette vil,

for vandet og luften og stjernernes spil,

for jorden - for skabelsens under!

Af intet er alt

ved dit ord fremkaldt,

af kærlighed alting udmunder.

 

Ja, Gud, du er magten bag verden og os,

din væren er under det hele,

i troen på dig bydes tomheden trods,

du er om hver eneste stofbyggeklods,

og du vil dit liv med os dele.

For hvad er det værd,

at alting er her,

hvis vi er i blindhedens sele.

 

Så kan vi da leve som din blomst og fugl,

hvordan end høståret kan ende,

om marken er dejligt først grøn og så gul,

om alt bli'r for vådt til maskinernes hjul,

om solen det hele vil brænde.

Fortvivlelsens råb

har i sig dog håb,

når vi det til dig kan opsende.

 

Vi takker for høsten, om lille, om stor,

men beder om hjælp i vor møje

i verden, hvor alle slags tidsler nu gror,

hvori Syndefaldet har sat sine spor,

så vi har her meget at døje.

For Guds fugl og blomst

er altid adkomst

til hjælp og til håb fra det Høje.

 

26.09.11

 

KOMMENTAR: Der findes sådan set to salmer til dagens evangelium. Og det er jo i enhver henseende først og fremmest Grundtvigs "Lille Guds barn, hvad skader dig" (DDS 41). Men til Matt. 6,24-25 er der desuden Brorsons "Så skal da mammon vige" (DDS 621). Det afgørende er imidlertid, at "Lille Guds barn, hvad skader dig" er selvskreven som evangeliesalme (normalt salme efter prædikenen) på denne søndag, hvor vi jo også ofte fejrer høstgudstjeneste. Jeg kunne så bare endnu en gang have nøjedes med et Halleluja-vers. Men nu har jeg gjort et forsøg med en høstgudstjenestesalme, som knytter sig lidt til Matt. 6,24-34, men ikke mere, end at den i princippet skulle kunne bruges ved høstgudstjeneste på enhver søndag. Den ville - i princippet - kunne bruges som indgangssalme. Men dér har vi jo "Nu falmer skoven trindt om land"! Så en god mulighed ville være efter gammeltestamentlig læsning. Der er jo stadig ingen høstgudstjenestesalmer fra vor tid i salmebogen. Og der er slet ingen høstgudstjenestesalme, der på en helt særlig måde passer til et år som i år, hvor mange landmænd vil have svært ved, bare uden videre at sidde og synge takkesalmer. I hvilken forbindelse jeg dog også vil henvise til "Lille Guds barn, hvad skader dig". Den kan vi også synge i år. Men den er alligevel mere almindelig i sin karakter.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 40/2011

 

Bag skovbrynspanden

mødes alle syn

bearbejdelsen finder sted

fra spids til spids

i hjernegrenenes mørke

og resultatet projiceres ud

som dybets hologram

over den flade mark.

 

21.09.11 / 04.10.11

 

 

*

 

Halleluja-vers til 16. søndag efter trinitatis, 09.10.11, Luk. 7,11-17

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

HALLELUJA

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Han følte medynk, opvakte den døde.

Gav så den levende søn til hans moder.

I ham var Gud hos sit folk. Halleluja!

 

28.09.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er Grundtvigs "Ånden opgav enkesønnen" (DDS 148). Så jeg nøjes altså med et Halleluja-vers.

 

 

*

 

Ugens aforismer, uge 41/2011

 

På vej mod paradiset overser de progressive alt dårligt hos sig selv, mens alt andet dårligt tegnes ondt og sort i paradisets lys. - 28.09.11.

 

Selvfølgelig skal du som kristen arbejde for et bedre samfund. Men hvis du bliver blind for virkeligheden, er du en sværmer. - 30.07.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 41/2011

 

SIDSTE DIGT OM DIGTET?

 

Jeg er ved at være fremme ved Digtet

jeg ser det allerede tegne sig

højt over livsmarken

det ligner et luftskib

men er en repræsentation

af hele min eksistens' rum

den bageste line udgår

fra et sted dybt under mig

den forreste ude bag horisonten

fra den samme grund

men det er oppe i Digtet det foregår

i møde efter møde

af ting fra begge sider

her højt oppe vil dybe ting ske

virkelige ting som indtil nu

kun har ligget i det dernede.

 

28.09.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 17. søndag efter trinitatis, 16.10.11, Luk. 14,1-11

 

Mel.: Dybt fornedres skal enhver (DDK 108)

 

Jesus gik hos alle ind,

nu en farisæer,

med sit guddomsåbne sind,

skønt man stod på tæer

for i fejl at fange ham,

ja, for på ham at få kram,

vinde overhånden.

 

Dér står nu den syge mand,

her er lejligheden;

hvis nu Jesus hjælpe kan,

brydes sabbatsfreden,

hvis han bare intet gør,

følger loven, som man bør,

har han svigtet manden.

 

Jesus gennemskuer dem,

vender deres fælde.

Sagen klart er ubekvem;

hvad skal her nu gælde?

Budet i den gamle lov

eller denne mands behov?

De vil ikke svare.

 

Jesus lægger hånden på

og helbreder manden,

lader ham så ellers gå,

rask som nogen anden.

Hvad gør man i sabbatsnød,

når det gælder liv og død?

Nu er de helt stumme.

 

Men bagefter viser de,

hvad det hele gælder,

hvad det er de godt kan li',

hvad der for dem tæller,

og det er den første plads,

det at sidde godt tilpas

foran alle andre.

 

Husk, at hovmod står for fald,

Jesus dem advarer,

selvvalgt ære uden kald,

måske kort kun varer.

Sæt jer derfor stille ned

på et mere ydmygt sted;

vent til værten kalder.

 

Og den store vært er Gud,

ene han bestemmer,

hvad der ligger i hans bud,

hvad hans vilje fremmer.

Hellighold min dag, javist,

reglerne dog kommer sidst,

når det livet gælder.

 

Gud, vi beder, at vi må

følge denne lære,

leve her som dine små,

give dig al ære,

så du selv os fører op

til det heles sande top,

pladsen i dit Rige!

 

04.10.11

 

KOMMENTAR: Der er ingen salme til dette evangelium som sådant. "Dybt fornedres skal enhver, / som sig selv ophøjer" (DDS 609) passer dog godt til tekstens anden del (Luk. 14,7-11) - men jo også til hele sammenhængen; det at vogte på hinanden er en vigtig del af selvophøjelsen! Jeg har vist mere eller mindre altid valgt "Dybt fornedres skal enhver" som salme efter prædikenen på denne dag. Men nu har jeg prøvet at skrive en salme til hele læsestykket.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 42/2011

 

Jeg går langs roemarken

pludselig vipper et blad

på lige min frekvens

grønt

med gule pletter

og roden dybt

i jordens årtusinder

sukkerfabrikken fra 1874

står lige bag marken

bladet vipper stadig

der overføres data

og tiden står stille så længe.

 

28.09.11 / 04.10.11

 

 

*

 

DAGENS AKTUELLE AFORISME:

 

I kirken er det ikke den lille mand med den lille tro, der er problemet, men den store mand med den modsatte tro. - 20.10.11.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 18. søndag efter trinitatis, 23.10.11, Matt. 22,34-46 (+ 22,23-33).

 

Mel.: Jeg vil din pris udsjunge (DDK 278 b)

 

De ville Jesus fange

i ord endnu en gang.

Hvorfor var de så bange?

Hvoraf kom denne trang?

Det var en ordstrid om

gensynet i Guds Rige,

hvad evigt liv vil sige,

hvad vi skal opstå som.

 

Og Jesus havde svaret:

Tro blot på livets Gud!

De havde ikke klaret

at hårtrække ham ud.

Og folk stod rundt omkring

berørte af hans lære;

han kunne måske være

Guds brud med dødens ring.

 

Nu prøver de med loven:

Nævn, hvad for dig størst

i hele regelskoven;

hvad vil du nævne først?

Men Jesus atter ved,

hvorom det hele gælder,

hvad her alene tæller,

kun dobbeltkærlighed.

 

Men under hele striden

den aktuelle sag

er mere end blot viden

om lovens for og bag.

Så Jesus spørger dem,

hvad de selv har at sige

om Kristus og hans rige:

Hvis søn er han? Sig frem!

 

Kong David er hans fader!

er deres korte svar.

Men Jesus ikke lader

dermed den sag stå klar:

Hvad sagde David selv?

Han kaldte ham sin Herre!

Og det var for dem værre;

for svar de stod i gæld.

 

Men, Jesus, vi bekender,

at du er sandt Guds Søn.

Se os som dine venner,

hør vor discipelbøn:

Hold os i livets håb

og dobbeltkærligheden,

værn os i troslivsfreden

mod trodsekrampens råb!

 

08.10.11

 

KOMMENTAR: Der er ingen evangeliesalme til dette mærkelige todelte evangeliestykke som helhed. Men til dets anden halvdel (Matt. 22,41-46) har vi nu K.L. Astrups salme fra 1941, som oven i købet i sine to første linier ordret citerer Matt. 22,42: "Hvad mener I om Kristus, / hvis Søn er han?" (DDS 54). Og den kan derfor godt synges som salme efter evangelielæsningen og prædikenen. Og det er faktisk kun godt, at den efterfølgende Kristus-bekendelse er meget omfattende, medens der i evangeliestykkets anden halvdel jo kun er tale om forholdet mellem kong David og Kristus. Men netop så mærkeligt som hele evangeliestykket er - idet det jo også begynder med en henvisning til, hvordan Jesus tidligere havde "lukket munden på saddukæerne" (Matt. 22,41) - fortjener det sin helt egen salme, og jeg har nu forsøgt at skrive en.

 

 

*

 

TRE TEKSTER TIL UGE 43

 

Ugens digt, uge 43/2011

 

Her står jeg og er mig

inden for min hud

der dog har to huller

som mine øjne ser ud af

ser mine fødder på jorden

og derudfra landskabet

til det går ned i horisontens dyb

landskabet

landskabet

pludselig min sjæls spejl

denne busk i hegnet

en følelse under udfoldelse

allerede med små frugter

dette træ på marken

en tanke der går op og ned

skoven bag marken

med sit dunkle dyb

alle min længsels muligheder

og så bliver spejlet gennemsigtigt

synet går dybere

ned i det som endnu er skjult

som busken kan udfolde sig til

som træet kan vokse til

som skoven kan fyldes af

her står jeg og er mig

med det hele.

 

11.10.11

 

Ugens aforistiske digt, uge 43/2011

 

DET SOCIALES MAGT

 

Døden fremfor vanære

råbte den latterlige italienske officer i Abessinien

andre gør det lige så stille

når de har taget af kassen.

 

19.10.11

 

Ugens "betragtning", uge 43/2011

 

OGSÅ EN MÅDE AT SE HISTORIEN PÅ

 

Hvis vi sætter historisk tid til 5000 år, er det, der er sket i denne tid ikke bare vor mere eller mindre kendte fortid, men også et virkelighedsreservoir uden lige.

 

Hvis vi lader nutiden være bogstavelig talt i dag, dvs. det, der sker i dag, og lader ét år være 365 dage, så er "i dags" skive af den samlede historiske virkelighed kun én skive ud af i alt 1.825.000 dagskiver!

 

Og der føjes hver dag en ny skive til.

 

21.09.11

 

 

*

 

AFORISMER OM HENHOLDSVIS DET NØDVENDIGE FÆLLESSKAB OG ARVESYNDEN. - Ekstra i uge 43.

 

Nedenstående to aforismer er i dag sat på undersiden "Aforismer" - og slået op på min Facebook-væg, hvor de blev ledsaget af de også her indsatte kommentarer

 

AFORISME 1

Jeg har altid sagt: Lad folk mene, hvad de vil, bare de ikke generer mig og i øvrigt overholder landets love. Men så er jeg kommet til at tænke på, at hvis flertallet mener noget, der generer mig, så er det jo dem, der giver landets love. - 26.10.11. - Sat på min Facebook-væg samme dag.

 

AFORISME 2

Den store modvilje mod læren om arvesynden udtrykker netop arvesynden. - 26.10.11. - Sat på min Facebook-væg samme dag.

 

KOMMENTARER:

 

1.

Jeg arbejder i denne tid inden for mit mange gange omtalte "storpoetiske" projekt meget med forholdet mellem det individuelle og det fælles. Helt centralt - og helt upolemisk - på området helt inde omkring det enkelte digt, men jo også på det poetiske område i bredere forstand. Men hvor meget jeg end ønsker at holde mit poetiske arbejde fri for det programmatiske - for slet ikke at tale om det egentlig politiske - kan man jo ikke arbejde med et projekt af denne karakter (oven i købet "på Grundtvigs skuldre!), uden at man også kommer til at tænke på folkets og samfundets liv i det hele taget. Med en let omskrivning af noget, netop Grundtvig har sagt, så er det samfundsmæssige og politiske liv jo i høj grad udtryk for "åndens legemlighed". Og under alle omstændigheder er det jo ikke ligegyldigt for selv den mest individualistiske og pluralitetsvillige "poetiker" og kultur-tænker, hvordan det fælles liv i samfundet er. - Dagens første aforisme handler om, at hvis der ikke er bred enighed om en lang række grundlæggende ting, kan det blive svært at leve i samfund sammen under bekendelse til pluraliteten og den individuelle frihed. Det er fint og berigende med mangfoldighed. Jeg går selv stærkt ind for mangfoldighed og ønsker ingenlunde at mine egne - i øvrigt meget fine og gode! - meninger skal være enerådende. Jeg ved godt, at der er mange andre gode positioner og vinkler, og at ingen enkeltperson kan se det hele. Men mangfoldigheden er kun positiv og smertefri, hvis alle har dette syn og i øvrigt et fælles syn på en lang række grundlæggende ting.

 

2.

Der har for nylig været foretaget en undersøgelse af danskernes religiøsitet. Det, jeg har hørt om resultaterne, har været skræmmende. Selv præster har fx sagt, at det ikke længere kan nytte noget at tale om arvesynden. Jeg håber dog, det kun er selve ordet, de har ment. For sagen selv må jo siges at være meget tydeligt til stede. Og kan man ikke se den inde i sig selv, kan man i hvert fald se den i tv-avisen! - Problemet er selvfølgelig, at det moderne menneske ikke bryder sig om at høre om synd og skyld. Men jeg tror også, problemet er, at tidsånden i det hele taget ikke bryder sig om bare tanken om, at der er noget, der er uden for menneskets og samfundets kontrol. Man kan bare se, hvordan man forholder sig til spørgsmålet om intelligensens arvelighed og til spørgsmålet om kønnet som medfødt biologisk kendsgerning. - Teologisk udtrykt kan man sige, at det moderne menneske i helt særlig grad ønsker at være såvel sin egen skaber som sin egen frelser. Og det er netop, hvad Synden grundlæggende består i. Det er herfra, alle enkeltsynderne og enkeltulykkerne stammer. Sådan må man i hvert fald sige det, hvis det skal udtrykkes meget kort. For også her er der jo tale om store gudsforholdsmæssige og eksistentielle forhold, som intet menneske kan gennemskue. Men det klassiske teologiske syn har efter min mening i høj grad virkeligheden for sig. Tidligere domprovst i Odense Rudolph Arendt (far til blandt andet biskoppen i Haderslev og domprovsten i Roskilde) har, citeret efter hukommelsen, udtrykt i hvert fald en afgørende side af arvesyndsbegrebet med disse ord: Mennesket er selv medskyldigt i sin skæbne. - For man må jo ikke glemme slangen i Paradiset (intet af det skal naturligvis forstås bogstaveligt): Mennesket blev ifølge allerede den gamle jødiske, meget fine teologi forført af Djævelen til at gøre oprør mod Gud. Mennesket er altså trods alt ikke selv en djævel, men kun en synder. Arvesyndsbegrebet og den gamle fortælling om uddrivelsen af Paradiset handler om nogle eksistentielle grundvilkår, som det er katastrofalt at se bort fra - selv om ingen af os jo kan forklare dem. Det er ikke for ingenting, man ofte bruger ordene "det Ondes gåde". - Mon Lenin, Stalin, Hitler, Mao og Pol Pot troede på Arvesynden?

 

 

*

 

Evangeliesalme til 19. søndag efter trinitatis, 30.10.11, Mark. 2,1-12.

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183)

 

Vi ser nu Jesus godt i gang

med både ord og handling,

han hjælper folk i alskens trang,

alt undergår forvandling.

Og rygtet om det spredes ud;

her er nu nyt og godt fra Gud,

og alle til ham søger.

 

De trænges også om hans hus,

da han vil hvile hjemme,

man er i en forventningsrus.

Blot lyden af hans stemme!

Så taler han Guds ord til dem,

som når til ham at komme frem,

men mange når det ikke.

 

Da kommer nogle med en lam,

som ligger på en båre.

Hvordan skal de nå frem til ham?

Vilkårene er hårde.

Men de vil ikke give op

og får den lammes tunge krop

slæbt helt op på hustaget.

 

Og de får lavet sig et hul

og sænket ned den lamme.

Da båren står på husets gulv,

ser Jesus med det samme,

at dette er den store tro,

som måske længe skjult kan bo,

men bryder frem i nøden.

 

Men hvad er det nu Jesus gør?

Hvad er det dog han siger?

Er det, hvad netop siges bør,

når nød mod himlen skriger?

Den lamme vil jo kunne gå,

og nu må han så høre på

forladelse af synder.

 

Det er, hvad vi vil spørge om,

og sådan set med rette,

vi ved jo nok, hvorfor de kom,

det var vel ikke dette?

Men omkring Jesus sidder der

en del, for hvem problemet er,

at han som Gud optræder.

 

Kun Gud kan tage skylden bort,

kun han kan synd tilgive,

så de fordømmer Jesus hårdt,

la'r dog i hjertet blive

den hårde gudstrosvogterdom;

de kan jo ikke vide, om

den kun vil vække vrede.

 

Så svarer Jesus os og dem

på helt utrolig måde:

Var syndsforladelsen for nem?

Kan jeg tilsige nåde?

Se her den hele sammenhæng!

Du lamme mand, tag nu din seng,

gå hjem, rask og tilgivet!

 

Lad, Jesus, os din magt forstå,

som gælder begge dele,

at vi kan kun din frelse få

som frelse for det hele.

I synden er vi skilt fra Gud,

den er det store dybe brud,

fra den alt andet stammer.

 

19.10.11

 

KOMMENTAR: I den gamle alterbog var evangeliet Matt. 9,1-8, dvs. Matthæus' parallel til Mark. 2,1-12, som nu er denne dags evangelielæsning. Og man forstår godt det nye valg. Der er mindre forskelle mellem Mark. 2,5-12 og Matt. 9,3-8, men det afgørende er, at vi i Mark. 2,1-4 hører om den store trængsel omkring det hus i Kapernaum, Jesus boede i, og om, hvordan den lamme mands hjælpere derfor måtte gå op på taget, bryde hul i det og sænke båren ned til Jesus (jfr. Luk. 5,18-19). Der er ingen evangeliesalme til hverken det gamle eller det nye evangeliestykke, så jeg har igen måttet prøve at skrive en.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 44/2011

 

Alfahannen slog os

hvis vi ikke ville indordne os

i øvrigt var vi nødt til det

hvis flokken skulle overleve

kun indordningsgenerne blev ført videre

og vi dyrkede marker

sejlede med skibe

byggede byer

oprettede hære og flåder

dannede stater

nu er indordningen næsten total

nogle steder stadig med kølle

hos os mere subtilt

kun nogle få utilpassede laver ballade

alle andre udfolder sig ved at tilpasse sig.

 

18.10.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til allehelgens søndag, 06.11.11, Matt. 5,1-12

 

Mel.: Herrens røst, som aldrig brister (DDK 209)

 

I er hjertens lykkelige

i enhver slags fattigdom;

alle rum er hyggelige,

som af Gud er bygget om!

 

Sådan Herren saligpriste

sine venner allerførst,

inden han dem også viste,

Lovens bud, når de er størst.

 

Lykkelige selv i sorgen,

selv i svaghed, tørst og sult,

foran ligger trøstens morgen,

hunger bli'r af fylde fulgt.

 

Når barmhjertigheden koster,

når den rene findes svag,

Gud vil dække alle poster,

fredens børn ser fredens dag.

 

Ja, når verden med sin vrede

rammer Himmerigets børn,

da skal de i trængslens hede,

se sig i en himmeltørn.

 

Herre Jesus, tak for lykken,

som du her har tilsagt os!

Hos dig er gudsrigeshyggen,

verdens sorg og nød til trods!

 

20.10.11

 

KOMMENTAR: Der er i salmebogen ingen salme til dette evangelium. Selv har jeg som salme efter prædikenen brugt fx "Er livet alt lifligt herneden" (DDS 566). Men nu har jeg altså skrevet denne lille salme til de saligprisninger, Jesus indledte Bjergprædikenen med (jfr. vers 1). - I to tilfælde har jeg slækket på kravet om fuld overensstemmelse mellem rimstavelsernes vokaler, nemlig i vers 1: "lykkelige - hyggelige", og i sidste vers: "lykken - gudsrigeshyggen", hvor vokalerne i udtalen jo er henholdsvis ø og y (men i skriften rimer y dog på y). I vers 1 er rimet yderligere afvigende fra det normale derved, at "-lige" og "-lige" er identiske, så at det egentlige rim bliver udgjort af alle fire stavelser i de to ord. Men jeg forbeholder mig i det hele taget retten til at bruge den slags flerstavelsesrim, og her var det for det første meget vigtigt for mig, at få "salige" oversat med "lykkelige", og da rimordet dertil faktisk kun kunne være "hyggelige", greb jeg glad denne mulighed (jfr. "Hyggelig, rolig, / Gud, er din bolig"). I sidste vers fik jeg slået lykke-hygge-sammenhængen yderligere fast. - Og der er mere end bare rim-nød i dette. I mine sidste år som præst brugte jeg altid fænomenet hygge, når jeg skulle forklare mine konfirmander, hvad Helligånden og Guds treenighed betød. Naturligvis under indtryk af islams opdukken på det religiøse marked - med den strenge betoning af Guds enhed (og dermed strenge, kolde fjernhed), jo i udtrykkelig modsætning til den kristne tro på Jesus som Guds Søn og til den kristne treenighedslære med Helligånden som Guds tredje "person". Jeg sagde nemlig til konfirmanderne, at det er netop den Guds nærhed, der kommer til udtryk i disse jo ellers så fornuftstridige forhold, der gør, at vi har det så HYGGELIGT her i det af evangelisk kristendom trods alt så stærkt prægede land Danmark! - Når jeg forklarer alt dette, er det naturligvis, fordi jeg nok her er lidt for langt ude - eller inde?

 

 

*

 

Mandagsbetragtninger, uge 45/2011

 

1. Poetik-betragtning

 

Jeg ved, hvad jeg vil finde. Men hvis det ikke findes? Så var det noget andet, jeg skulle have villet finde. Og så må jeg prøve at finde det!

 

07.11.11

 

 

*

 

2. Betragtning om identitet

 

Jeg så i går det sidste af "Forskning på kanten" i DR 2. Her taltes der blandt andet om de forsøg, man har lavet med at dele nogle mennesker op i helt tilfældigt udvalgte grupper, og hvor det hurtigt viste sig, at der meget hurtigt både opstod såvel en identitetsfølelse som en magtstruktur i den enkelte gruppe og et modsætningsforhold mellem fx to grupper - i hvert fald i et enkelt tilfælde så voldsomt, at man måtte afbryde forsøget tidligere end planlagt. Dette ligger i generne. Jeg kan her også henvise til Ugens digt, uge 44/2011. (Jeg arbejder for tiden i det hele taget med forholdet mellem individ og fællesskab, også helt inde i poetikken og digtene). Men jeg kan også henvise til mine tidligere betragtninger i mit venstrehåndsarbejde "Det særligt danske". Det afgørende er, at identiteten altså ikke primært er en konstruktion. Det ligger i generne fra urmenneskenes flok-liv af, at identitet opstår. At dette også giver sig udslag i, at man fra gruppers eller staters side (yderligere) prøver at konstruere identitet, er bogstavelig talt sekundært. Det viser sig også, at der er meget dårligt og farligt forbundet med dette. Udsendelsen i går var netop den første af fire med fællestitlen "Ondskab". Der er også noget ondt i identiteten. Jeg vil, med et ord, mange i vor tid ikke kan lide, kalde det udslag af arvesynden. Eller man kan sige dele af Syndefaldets virkninger. Det gælder jo i det hele taget, at den foreliggende virkelighed langtfra er identisk med Guds skaberværk, som det fra begyndelsen og i grunden var meningen med det. (Men der er dog også stadig megen "skabthed i den"; det er det, der er den store gåde og giver den store smerte). Og dette gælder altså også fra den mindste gruppeidentitet af og op til nationalfølelsen, ja, "kulturkredsfølelsen" (jfr. fx et begreb som eurochauvinisme). Men sådan er altså virkeligheden. På godt og ondt. Og heller ikke denne del eller side af virkeligheden kan hverken ties eller tales væk. Vi kan ikke bekæmpe de onde elementer eller holde dem i skak ved at fornægte, at de findes, eller ved at prøve at bekæmpe også de gode elementer. Vi må tage virkeligheden til efterretning og prøve at få det bedst mulige - eller mindst dårlige - ud af det.

 

Denne betragtning er også sat ind som supplement til en tilsvarende betragtning i "Det særligt danske".

 

07.11.11

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 45/2011

 

Individet opstod

da det blev påske

bogstavelig talt

hver enkelt person blev set

med evig værdi

både bag og for

så forsvandt for

så forsvandt bag

men hver enkelt person

blev stadig set

og så sig selv

sig selv sig selv

evigt alene.

 

18.10.11

 

 

*

 

Ugens digt 2, uge 45/2011

 

GRÆKERNES SIDSTE GAVE

 

Hvis nu Grækenland giver os nye ruiner

det hele smadret

grækernes sidste gave til Europa

en ny begyndelse

det værste bliver alle tragedierne

men den nye begyndelse

den ville jeg godt deltage i.

 

05.11.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 21. søndag efter trinitatis, 13.11.11, Joh. 4,46-53

 

Mel.: Herre, jeg har handlet ilde (DDK 204)

 

Embedsmanden ville bare

redde sønnen fra at dø,

han stod ikke med en skare

for et undertegn i kø.

Derfor gentog han blot bønnen

om helbredelse for sønnen.

 

Og den blev nu straks besvaret:

Drengen lever, gå blot hjem!

Her på ordene blev sparet,

sagen ført direkte frem,

faderbønnen, frelserløftet;

underet blev ikke drøftet.

 

Manden dog forstod det hele,

da de meldte rask hans søn,

kom til tro og måtte dele

frugten af den hørte bøn

med hver en, som hos ham bo'de,

så på Jesus alle tro'de.

 

Jesus, vi jo også beder

om din hjælp i al vor nød,

alle livsomstændigheder,

angst og sygdom, sorg og død,

yderst dog om selve livet,

som i troen ligger givet!

 

01.11.11

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 46/2011

 

Der er sådan set ikke nogen

der tvinger os til noget

som i gamle dage

eller i andre lande

så nu gælder det om

at være frivilligt fælles

vi behøver ikke

være myrer i tuen

og bliver hurtigt trætte af

at være Palle alene i verden

du vrimlende myre

Palle min broder

kom og vær med

lad os se hvad vi har

lad os se hvad vi kan få

du som dig

jeg som mig

enhver som sig

alle som os!

 

18.10.11

 

 

Ugens digt 2, uge 46/2011

 

Katten går på gulvet

krummer lidt ryg og løfter halen

ser på mig med sine søde tigerøjne

min sjælekat ligger klar til spring

og junglen er derude

søde kat

kom hen og kæl

lad os blive her!

 

10.11.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til sidste søndag i kirkeåret, 20.11.11, Matt. 25,31-46.

 

Mel.: Jeg vil din pris udsjunge (DDK 278 b)

 

Vi ved, du er vor dommer

og har al ret dertil;

når på din dag du kommer,

du dømmer, som du vil.

Så er det bare godt,

at du er også broder,

Maria var din moder,

du er i vor hud trådt.

 

Men det igen betyder,

at når vi på vor vej

med næstepligten snyder,

er den, vi svigter, dig.

Det siger du jo her,

så vi må bare høre

og prøve godt at gøre

mod dig, set i enhver.

 

Det skulle bare flyde

af hjertekilden ud

som andet end at lyde

af pligt et pålagt bud.

Men det er os for svært,

ja, simpelt hen for meget,

vi har jo alt vort eget,

vi får det aldrig lært.

 

Lad os dog fortsat prøve

at leve, som vi skal;

lad os god gerning øve

imellem fejl og fald.

Så må vi bede om,

at når til sidst du kommer

som vores broderdommer,

vi får en nådedom.

 

02.11.11

 

 

*

 

Ugens digt, uge 47/2011

 

KRISTEN I VERDEN - Et læredigt

 

Når jeg går ud af kirkedøren

går jeg ind i verden igen

og forholder mig til Gud derinde

jeg ved jo at alt er i Ham

og at Han er i alt

men så gælder det ellers om

at se på denne sten og denne blomst

denne hest og disse mennesker

om at se dybt i alt der er og sker

uden videre snak

og jeg skal slet ikke prøve

at destillere Evangeliet ud af verden

ikke nogen evangeliealkymi her

jeg må vente til på søndag!

 

19.10.11

 

Er også sat på undersiden "Salmer og kristelige digte".

 

 

*  *  *

 

 

HER BEGYNDER KIRKEÅRET 2011/2012

 

 

*

 

Halleluja-vers til 1. søndag i advent, 27.11.11, Luk. 4,16-30.

 

Mel.: Op! thi dagen nu frembryder (DDK 444)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må synge højt for Herren

for endnu et nådeår

med godt bud om frihedskår.

Trods al modstand fra hans fjender

går han ud til nye venner.

Halleluja, halleluja!

 

02.11.11

 

KOMMENTAR: Evangeliesalmen er Jørgen Michaelsens "Velkommen de Jesus / i Nazaret bød (DDS 146).

 

 

*

 

Ugens digt, uge 48/2011

 

Jeg er ikke bange for Rummet

det kan så være 156 milliarder lysår i diameter

indeholde 200 milliarder galakser

og måske 300 trilliarder stjerner

og de sorte huller og det sorte stof

og hvad der ellers er

mit verdensbillede er egocentrisk

jeg synes det er flot

at jeg lever i så store omgivelser

og at hvert eneste atom i min krop

er blevet til i en stjerne

en stor ære for den

her er disse atomer jo med i noget

der langt overgår alt

hvad der nogensinde er sket i den

eller noget andet sted derude

medmindre der sidder en digter

på en planet om en

endnu brændende stjerne

og skriver et digt som dette

indtil videre er Rummet mit

og det er mig

der skriver om det.

 

14.11.11

 

NOTE: De tal, der forekommer i digtet, er jeg nået frem til ved søgning på Internettet, hvor der også var andre tal. Men da alle tallene alligevel er så ufatteligt store, er de tal, jeg her har valgt, under alle omstændigheder gode nok. Der skulle bare være sådan nogle tal. Og man kan jo ikke i et digt tage flere forbehold, end jeg har gjort her, endsige begynde at henvise til diskussioner og alternativer.

 

TILFØJELSE [i nyt kommentarfelt i tråden]: Efter at jeg havde slået digtet op her, søgte jeg igen på Nettet. En Wikipedia-artikel afviste det tal for Universets diameter (eller "diameter"), jeg har brugt her - fordi det var det største af dem, jeg fandt! Men en artikel i "Ingeniøren" bekræfter det. I det hele taget interessant læsning:

http://ing.dk/artikel/56870-universet-er-156-mia-lysaar-bredt

 

Den pågældende Wikipedia-artikel er:

http://da.wikipedia.org/wiki/Observerbart_univers

 

 

*

 

Halleluja-vers til 2. søndag i advent, 04.12.11, Matt. 25,1-13

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Brudgommen venter os til fest.

Vor lampe klart skal brænde.

Han kommer på sin store dag.

Lad kanden være fyldt med tro!

Vent Herren! Halleluja!

 

16.11.11

 

KOMMENTAR: Jeg minder om, at det er med vilje, jeg næsten altid lader disse "Halleluja-vers" være urimede. Det ideelle ville have været at bruge "sungen prosa" her, men når jeg følger en bestemt melodi, og dermed versemålet, vil alle kunne synge det. Reelt er der så tale om en urimet strofe, og sådan kan man jo også bare gøre.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 49/2011

 

Jeg kører gennem mørket

dér er en rasteplads

med en lille klump træer ved

alle de mennesker der har holdt dér

alle disse liv

træklumpen trækker mørket sammen

drager alt indad

dybere dybere ind

ud på den anden side

hvor det hele er

alle rastepladsgæsternes

og alt mit

jeg er for længst forbi

men har det nu

ude foran lyskeglerne

kører frem mod det

og vil komme dybere

gennem dagen i morgen.

 

16.11.11

 

 

*

 

Halleluja-vers til 3. søndag i advent, 11.12.11, Luk. 1,67-80

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 127)

 

Halleluja, halleluja!

Vi må vor Gud lovprise.

Med Zakarias synger vi:

Gud har besøgt os med frelse!

Johannes Døber gik foran.

Nu lyser Himlens sol for os.

Pris Herren, halleluja!

 

16.11.10

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme til Luk. 1,67-80 har vi nu Johannes Johansens "Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge" (DDS 89), så jeg nøjes igen med et Halleluja-vers

 

 

*

 

Ugens digt, uge 50/2011

 

POETIK-OPSUMMERING 2011

 

Mit dna

min del af menneskeslægtens

biologiske erindring

min persons grund

og alt det der er kommet ind udefra

siden jeg bare var dna

vekselvirkningen derinde

vekselvirkningen med det

der fortsat er derude

det er mig

det bliver hele tiden

mere og mere mig

men hvis jeg vil leve mere

må jeg møde mere

alle mine mig-data

styrer søgeradaren

og jeg har en parabol

der kan opfange det

jeg ikke har søgt

så går det i poesiprocessoren

og videre til digtets organisme

der begynder at leve

sit eget liv

en helt ny manifestation

af alle betydninger.

 

28.11.11

 

KOMMENTAR: Dette er det sidste digt i 2011. Resten af året skal der forberedes og fejres jul. Men efter helligtrekonger (se nf.) håber jeg at kunne vise eksempel efter eksempel på, hvordan dette for alvor sker i digte, der bare lever deres eget manifesterende liv. - Tak til alle, der har fulgt med i det gamle år, og på gensyn i 2012! - Men vi skal jo altså først have afsluttet adventstiden og så ellers have fejret jul. På søndag er det 4. søndag i advent, og så bliver det juleaften, og så kommer hele julefesten. Og der kommer altså salmer eller vers til det hele! - På grund af uge- og datoforholdene bliver "efter helligtrekonger" for Ugens digts vedkommende ensbetydende med efter 1.søndag efter helligtrekonger (8/1), altså uge 2. Der er jo ikke plads til noget mellem 6/1 og 8/1. Her kommer de to salme-tekster til at følge lige efter hinanden.

 

 

*

 

Evangeliesalme til 4. søndag i advent, 18.12.11, Johs. 3,25-36

 

Mel.: Mit hjerte altid vanker (DDK 369)

 

Johannes var den første,

han var jo sendt forud,

men Jesus var den største;

på jorden var nu Gud.

Johannes vidste dette

og var kun ydmygt glad;

hos Jesus var det rette,

helt nye frelsesbad.

 

Dengang sås ægteskabet

som billed på det bånd,

som Gud trods syndetabet

holdt fast med kærlig hånd

imellem sig og folket

i stadig troskabspagt,

så dybt blev det fortolket,

så stort blev det udsagt.

 

Men helt tæt blev nu knyttet

pagtsbåndet til Guds brud,

for Guds Søn havde byttet

sin himmelglans med hud,

dog Himlen var derinde,

og glansen trådte frem;

han havde nu i sinde

at hente bruden hjem.

 

Johannes var kun vennen,

der stod ved siden af,

ja, nærmest brudesvenden

på frelsens bryllupsdag;

han skulle blive mindre

og Jesus blive stor;

det kunne intet hindre,

for jord af jord er jord.

 

Det er den store trætte,

som dengang også nu,

om vi vil selv os sætte

som både jeg og du,

om der er en helt anden,

om der er kun os selv,

det sidste er påstanden,

som gør det store skel.

 

Johannes og Johannes,

de vidner begge to,

og deres ord må sandes,

modtages må til tro,

hvis vi skal kunne håbe

mod intethed og død;

den mindste troens tåbe

har dog livsfylden sød.

 

Så lad os da modtage

det vidnesbyrd fra dem

og leve vore dage

med håbet rettet frem

mod Herrens sidste Komme

og glæden frem mod jul;

da er al trængsel omme,

nu fødes Gud i skjul.

 

19.11.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til juleaften, 24.12.11, Matt. 1,18-25

 

Mel.: Mit hjerte altid vanker (DDK 369)

 

Nu Josef stod med skammen;

Maria var gravid.

De lå jo ikke sammen

i deres første tid.

Kan vi de ord nu høre,

som i hans drøm blev sagt?

Vis, Jesus, selv vort øre

al juledrømmens magt!

 

Profeten havde spået

en fødsel underfuld,

og det blev nu forstået

som himmelvækst i muld.

Men ingen kan jo vide,

hvordan den ting gik til.

Vi må med tvivlen stride,

Gud gør alt, som han vil.

 

Og selve hovedsagen,

den fremgår af det navn,

som skulle stille klagen

og dæmpe frygt og savn.

Immanuel betyder,

at nu er Gud med os,

og når det budskab lyder,

da bydes fjenden trods.

 

Så blev det Jesus-navnet,

at Herren, Altings Gud,

er frelse fra grund-savnet,

fra syndens store brud.

Når Jesus-navnet siges,

da er det største sagt,

da tales ind Guds Riges

helt nye fremtidsmagt.

 

Og Josef fulgte drømmen,

Maria blev hans brud,

trods hele tankestrømmen,

hvordan det end så ud.

Han blev Vor Herres fader

af kærlighed og pligt,

så stort på æresskader,

men ikke stort på svigt.

 

Og Josef var nu manden

i dette ægtepar,

der børn fik med hinanden,

som det naturligt var.

Så Jesus blev den første

i deres børneflok,

men skjult den allerstørste;

derom ved troen nok.

 

Velkommen, du, vor broder,

al tanketvivl til trods;

vi ved jo, at din moder

var helt som en af os,

men tror så, at din Fader

er Altings Magt og Gud,

og hvordan alt så lader,

er det vort julebud.

 

10.11.10 / 25.11.11

 

KOMMENTAR: Jeg kunne skrive side op og side ned om mit forhold til juleaften (og kommer jo godt i gang her). For jeg er stærkt kritisk over for den måde, hvorpå den bliver gjort til "julegudstjenestEN" - hvorefter kirkerne er mere eller mindre tomme i hele selve jule-tiden som sådan, der altså begynder ved midnatstid natten mellem den 24. og 25. december (hvor Folkekirken ikke har nogen forordnet gudstjeneste, men hvor der dog fejres midnatsgudstjeneste en del steder), men jo i hvert fald begynder om formiddagen den 25. december, Kristi fødsels dag, og slutter den 6. januar (helligtrekongers dag), hvor der ganske vist ikke er nogen forordnet gudstjeneste på selve datoen som sådan, idet helligtrekonger fejres på den søndag, der falder i perioden 2.-6. januar (i de år, hvor hverken 31/12 eller 1/1 er en søndag), og som hedder helligtrekongers søndag. Mange steder holder man en ikke forordnet helligtrekongersgudstjeneste de år, hvor der ikke er nogen søndag i den her nævnte periode, typisk som helligtrekongersaftensgudstjeneste om aftenen den 5. januar. - Men hvis man har orden i begreberne, er det da udmærket, at vi holder en lille helligaftensgudstjeneste i forbindelse med juleaftenskimningen (jfr. "Det kimer nu til julefest"). Og i den nye alterbog er det ligefrem blevet en forordnet gudstjeneste. Det var det ikke før, svarende til, at fx de helligtrekongersaftens- og påskelørdagsgudstjenester, der holdes nogle steder, ikke er forordnede. - Jeg har (vel bortset fra mine allerførste år) aldrig prædiket over hverken Lukas' eller Johannes' juleevangelium juleaften (men har dog for at undgå revolution læst Lukas' fra alteret). I stedet har jeg prædiket over en tekst fra de øvrige nytestamentlige skrifter eller fra Det Gamle Testamente. - Men vi har jo faktisk et særligt juleaftensevangelium, nemlig Matt. 1,18-25 (som jeg vist også har prædiket over en eller et par gange). Det står i den nye alterbog som mulighed to juleaften. Og det var jo også evangeliet ved den katolske juleaftensgudstjeneste, den såkaldte julevigilie (vågenat forud for midnats-julemessen) - og er det, så vidt jeg kan se, endnu, selv om det vist ikke er en gudstjeneste, der spiller den store rolle. I 2010 skrev jeg derfor enkeltverset "Og Josef stod med skammen" til dette evangelium, og nu har jeg prøvet at udvide det til en hel salme (med ændring af "Og" til "Nu" allerførst i det oprindelige, nu første vers).

 

 

*

 

Evangeliesalme til Kristi fødsels dag, 25.12.11, Johs. 1,1-14

 

Mel.: Fra himlen højt kom budskab her (DDK 135)

 

Fra evighed, før noget kom,

før selve verdensformen tom,

da var, som evigt sandheds-væld,

Grund-Meningen hos Væren selv.

 

Vi siger: Ordet, Logos, Gud,

men ingen kan det tænke ud,

uendelige evighed,

kun Væren selv og Han det ved.

 

Hans aftryk er dog overalt,

i alt, hvad der er målt og talt,

i alt, hvad der er hørt og set,

i alt, hvad der er hændt og sket.

 

For alt ved Ham er blevet til,

og intet er sit eget spil,

så vi ser Ham i alle ting

fra børneleg til kvantespring.

 

I Ham er liv og livets lys,

urørligt varmt mod mørkets frys,

og den, der ser det, gøres ny

og får hos Gud sit barne-ly.

 

Og Han blev født i krop af kød

og delte med os liv og død;

Hans herlighed dog ses i skjul;

det er derfor, vi holder jul.

 

Velkommen, Livs og Sandheds Magt!

Du afstod fra din himmelpragt,

men med din nådeherlighed

du er vort liv i evighed!

 

30.11.11

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme (salme efter prædikenen) har vi jo faktisk "Lovet være du, Jesus Krist! / at du menneske vorden est" (DDS 108) - selv om den ikke betegnes som skrevet over Johs. 1,1-14. Og den har jeg vist også altid brugt - med stor glæde. Men selv om det er med frygt og bæven, jeg så at sige stiller mig mellem pdes. evangelisten Johannes og pdas. både Luther og Grundtvig, har jeg alligevel prøvet at skrive en salme helt direkte til Johannes' juleevangelium.

 

 

*

 

Evangeliesalme til Sankt Stefans dag, 26.12.11, Matt. 10,32-42

 

Mel.: Den yndigste rose er funden (DDK 58)

 

Dengang du de tolv først udsendte,

du sagde, hvad de kunne vente,

afvisning, afstraffelse, døden;

Guds nærvær dog gør ufortrøden.

 

I skal ikke mennesker frygte;

I bærer jo sandhedens lygte,

og han, som til dette jer kalder,

er med, om til jorden I falder.

 

Total er den kamp, vi skal kæmpe,

en grundstrid, som ingen kan lempe,

forlig giver her ingen mening,

om også det ender med stening.

 

Så også af os du alt kræver,

at til intet andet vi skæver,

når Løgnen mod Sandheden raser,

måske under lokkende fraser.

 

I troen vi ved, hvad du mener,

hvad her dine spids-ord forener;

det er intet mindre end livet

med sandhed og kærlighed givet.

 

Så livet med dig må vi vælge,

for intet i verden det sælge;

du er jo den første og sidste,

med dig kan vi ingenting miste.

 

Matt. 10,32-39

 

03.12.11

 

KOMMENTAR: Denne salme dækker lidt forskudt, idet den jo i vers 1-2 tager udgangspunkt i første del af Udsendelsestalen og indledningen til den (Matt. 10,1-31) og i vers tre - via tilknytningen til Stefans skæbne - går frem mod vor modtagelse af Matt. 10,32-39 som nu talt til os. Og så slutter salmen. Hvor vigtigt det, der står i Matt. 10,40-42, end er, må det være klart for enhver, at det ville være helt ødelæggende at føje noget til det, der nu er blevet denne Sankt Stefans dag-salmes sidste vers.

 

 

*

 

Indgangssalme til nytårsdag / Herrens omskærelse, 01.01.12, Matt. 6,5-13

 

Mel.: Vær velkommen, Herrens år (DDK 561)

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Verdens-året er skiftet i nat,

vi føler os nøgent i livet sat.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Navnet Jesus er Frelserens navn,

vor trøst og vort håb gennem frygt og savn.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Ud til året vi går da med ro,

modtager fra Ham alle ting i tro.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Herligheden i livet er stor,

og glæden dog dybest i hjertet bor.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Vær med os i det nysatte år,

hvordan det med alt i vort liv end går!

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

Nytårsmorgen, nytårsdag,

al vor tid er i Gud.

Vi skal leve, til tiden er endt

og alt bliver ret i Guds Rige vendt.

Hver dag, hvert år er i Guds evighed.

 

09.12.11

 

KOMMENTAR: I kirkeåret er den 1. januar allerførst julens ottendedag - og dermed Jesu omskærelses- og navnedag (jfr. evangeliet på kun ét vers efter første tekstrække, Luk. 2,21 og denne salmes andet vers, hvor der jo er tale om det frelser-navn, Jesus fik ved sin omskærelse otte dage efter sin fødsel). Og det er meget vigtigt, at dagens julekarakter fastholdes, også og ikke mindst i salmevalget. Det gælder ganske særligt, fsva. brugen af "Et barn er født i Betlehem" som gennemgående Halleluja-salme (altså salmen før evangelielæsningen og prædikenen). I mine sidste flere år brugte jeg i 1. tekstrække-år efterhånden vers 1-3 plus vers 6: "Guds kære børn vi blev på ny" (jfr. 1. tekstrækkes epistel: "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus" (Gal. 3,26)). I 2. tekstrække-år brugte jeg enten hele salmen eller kun vers 1-3. - Men selvfølgelig betyder det også meget for os kristne her i verden - og her i vort samfund og fædreland - at vi er på den første dag i et nyt borgerligt år. Så det er jo også virkelig nytårs-dag - hvad evangeliet her efter 2. tekstrække klart viser, idet det handler om vor daglige bøn som Guds børn, frit over for ham, med Fadervor som eksempel. - Sidste gang jeg fejrede nytårsdag i mit embede (det var 2003 i Musse Kirke, og altså 1. tekstrække), sang vi, hvad der svarer til følgende numre i den nye salmebog: 712 - 110 - 104 v 1-3 & 6 -///- 135 - 719. Ved min sidste gudstjeneste efter 2. tekstrække (2002 i Herritslev) sang vi, hvad der svarer til 712 - 713 - 104 -///- 109 - 718. - Hvis man vil synge en salme, der direkte lægger sig til Fadervor-evangeliet, kan man vælge DDS 587 "Guds egen kære Søn / har sagt for for sin bøn". Eller man kan som sagt vælge en julesalme (en af dem, man ikke har fået sunget de andre dage). Så jeg har nu vovet mig ud i noget, der overgår, hvad jeg gjorde med salmen til Johannes-juleevangeliet, nemlig at skrive en ny indgangssalme - på melodien til Grundtvigs "Vær velkommen, Herrens år" (DDS 712)! Jeg mener, vi trænger til en mere tidssvarende udgave - og har i hvert fald nu gjort et forsøg.

 

 

*

 

Indgangssalme til helligtrekonger

 

Til helligtrekongers søndag (forekommer ikke i år), helligtrekongers aften (5/1) eller helligtrekongers dag (6/1). - Es. 60,1-6 og Matt. 2,1-12.

 

Mel.: Julen har bragt velsignet bud (DDK 298)

 

Kongen i krybben, Gud med os,

for Helligånden er fader!

Det synger vi ud i jule-trods

mod alle oplysningsstader.

Hyrderne så Guds herlighed,

de vise mænd julestjernen,

vi mærker hans gåde-særlighed,

i hjertet, langt op i hjernen.

 

Lyset er kommet, Himlens lys,

Guds herlighed åbenbaret,

det skinner trods mørkemagtens fnys,

til alt bliver sandt opklaret.

Gudsfolket rejser sig i glans,

for julelyset at bære

for menneskers dybe hjertesans;

de samles nu til Guds ære.

 

Lyset fra Gud er overalt,

men helt i Betlehemsbarnet,

og det i de vises øje faldt

nu underfuldt juleklarnet.

Fremme ved Betlehem de så,

hvortil det lys skulle lede,

og barnet, som lå i krybbens strå,

de måtte på knæ tilbede.

 

Vi går i dag af julen ud,

til hverdagslivet tilbage.

Lad os få al glæden med os, Gud,

til resten af årets dage!

Send os forbi Herodes' vej,

når vi går ud med det hele,

lad stråle vort julelys fra dig,

lad os det med alle dele!

 

13.12.11

 

KOMMENTAR: For et år siden skrev jeg, hvad jeg nu gentager her: "Til helligtrekongers søndag efter første tekstrække har jeg haft et problem. Et rigtigt luksusproblem, kan man sige. For der er allerede salmer til både evangeliet (DDS 136, 137 og 138) og den gammeltestamentlige læsning (357 og 362), og ved højmessen skal der jo (efter min normalpraksis) ikke være nogen ”epistelsalme”, idet denne plads udfyldes af hallelujasalmen eller -versene/-verset, hvilket i juletiden (minus Sankt Stefans dag) vil sige enten hele ”Et barn er født i Betlehem” (104) eller nogle af dens første vers (ved helligtrekongershøjmessen selvfølgelig v. 1-4). Og som udgangssalme, julens sidste salme, har jeg i mange år brugt ”En rose så jeg skyde” (117), som jeg ikke kan se nogen grund til at erstatte med noget andet. Tilbage er så kun indgangssalmen. Her er der ganske vist heller ikke det store behov for en ny salme, idet 136, 137 og 138 alle kan bruges på den plads - og så hhv. 136 eller 138 efter prædikenen". - Og jeg fortsatte med at sige, at da jeg ikke ligefrem ville undlade at skrive et helligtrekongerssalmevers, ville jeg prøve at skrive et indgangssalme-vers, der på en eller anden måde kunne være en sammenfattende indledning til julens sidste gudstjeneste. Det blev til det, der nu (med en enkelt rimforbedring) er første vers i denne helligtrekongersindgangssalme - hvis følgende vers er skrevet til helligtrekonger 2012, som angivet enten til en særlig helligtrekongersaftensgudstjeneste 5/1 eller en særlig gudstjeneste på selve helligtrekongers dag (6/1), idet der jo i år ikke er nogen helligtrekongers søndag (som jo ville have været efter anden tekstrække). - Jeg vil så vidt muligt gøre noget tilsvarende til alle de enkeltvers, jeg har skrevet til søn- og helligdagene fra og med søndag seksagesima, hvortil jeg jo i 2010 skrev to små del-vers af en evangeliesalme. - Hermed er julefesten forbi. På søndag begynder den såkaldte helligtrekongerstid, eller jo egentlig "tid efter helligtrekonger". Jeg takker alle for medleven her i juleforløbet, idet jeg udtrykker håbet om, at I har haft en god julefest. Og jeg ønsker alle en god hverdagstid i 2012!

 

 

*

 

Halleluja-vers til 1. søndag efter helligtrekonger, 08.01.12, Mark. 10,13-16

 

Mel.: Gladelig vil vi halleluja kvæde (DDK 152)

 

Halleluja! Vi må lovsynge Herren!

Han blev jo vred, da de små børn blev truet.

I skal selv blive så små som de mindste!

Tak ham og pris ham for det! Halleluja!

 

13.12.11

 

KOMMENTAR: Som evangeliesalme (salme efter prædikenen) kan synges Grundtvigs "Kommer hid kun med de små" (DDS 169). Men der burde engang skrives en salme, der direkte og udelukkende forholder sig til netop Mark. 10,13-16, altså "børneevangeliet" som sådant, uanset (barne)dåben og diskussionen om den. Foreløbig har jeg dog nøjedes med at skrive et - igen urimet - Halleluja-vers.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 2/2012

 

Den hvide vanddamp

fra sukkerfabrikkens skorsten

vandret i vestenvinden

den har svært ved at holde sig

som en jævn fane

nogle gange bliver formerne helt vilde

kaos for fuld henblæsning

men altså dog former

de vrider sig og roterer

skyder forrevne arme ud

galakser møllevinger

søpindsvin balletskørter

og de opløses så i usynlig damp

drevet med mekanisk nødvendighed

af kullenes og vindens kraft

gennem disse øjeblikke

der ligner liv.

 

15.12.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 2. søndag efter helligtrekonger, 15.01.12, Johs. 4,5-26(30)

 

Mel.: Til dig alene, Herre Krist (DDK 501 b)

 

Ved brønden Jesus tørstig sad,

i dagens værste hede,

så han om vand nu kvinden bad,

trods den foragt og lede,

som jøder ellers følte mod

nordfolkene med blandet blod.

Men det var ikke bare tørst,

brøndvandet først;

en anden sag var for ham størst.

 

Han tilbød hende livets vand,

men hun forstod det ikke:

Du har jo ikke nogen spand

til vand, som jeg kan drikke!

Men hun var ikke bare dum,

og heller ikke døv og stum;

hun vidste godt, at Jesus her

kom hende nær,

og følte, at den sag var svær.

 

Hun ville tale udenom,

og dermed sig beskytte

mod, hvad hun følte som en dom

fra ham, som hun nu mødte.

Hun ville holde fast ved sit,

som mennesker har gjort det tit,

og som de gør den dag i dag,

den samme sag,

den samme modstandsvilje bag.

 

Jakob er vores patriark;

du er vel ikke større!

Jeg undgår gerne denne mark,

med brøndvand i det tørre,

hvis dette kildevand fra dig,

der hvor jeg bor, kan læske mig!

Hun taler stadigvæk forbi,

jo klart, fordi

hun for hans liv vil være fri.

 

Nu Jesus på det ømme sted

med sin befaling rammer:

Gå, hent din mand, og tag ham med!

Det hende næsten lammer;

hun mærker jo den symbolik,

som tegner sig ved næste blik.

De havde Moses' bøger, fem,

forlod dog dem

for anden tro i deres hjem.

 

Jeg ser, at du er en profet,

og jeg vil gerne vide,

hvorfra Gud bliver ret tilbedt,

hvad er den rette side?

Men Jesus svarer ligeud:

I ånd og sandhed dyrkes Gud,

hvad man så ellers har fortalt,

som om det gjaldt;

Gud er til stede overalt!

 

Så prøver hun en sidste gang;

Messias skal jo komme,

og indtil da, nok en tid lang,

udskydes alle domme.

Men vigtigst lige her i dag

er at få fred for denne sag,

som gik for dybt i hjertet ned,

som rev og sved

og hårdt på selvrespekten sled.

 

Da siger Jesus: Det er mig,

med vand fra livets kilde,

som stod og talte her med dig,

hvor nødig du end ville.

Og kvinden gik til byen ind,

nu med et noget andet sind:

Kom ud og se, hvem jeg har mødt,

og hårdt mig stødt;

måske har han livsvandet blødt.

 

Hvor meget bedre er mon vi

end denne Sykar-kvinde?

Vi har en ret teologi,

men hvad med det derinde,

hvor grundforholdet er på spil,

med hvad vi allerdybest vil?

Stød, Jesus, også hårdt til os,

hver egoklods,

opløs med dit livsvand al trods!

 

29.12.11 / 03.01.12

 

KOMMENTAR: Bemærk, at denne salme dækker helt frem til vers 30, skønt evangelielæsestykket i Alterbogen jo slutter med vers 26. Og med i sammenhængen hører også vers 39-42. Som en service for dem, der læser teksten i salmebogens afdeling med "Kirkeårets kollekter og bibelske læsninger", sætter jeg de pågældende vers ind her: - v27  Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. v28  Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: v29  »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« v30  De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham. (...) v39  Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« v40  Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, v41  og på grund af hans ord kom mange flere til tro. v42  Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.«

 

 

*

 

Ugens digt, uge 3/2012

 

Hegnets grene

i den jordvåde efterårsluft

fletter min længsels hjertekurv

knopskællene venter blåbrunt

på det fjerne forår

som allerede ligger derinde

frostsikret livsspændt

og de første former

af det som skal fylde kurven

anes i hegnets fordobling opad

dets overbygning i disens lys.

 

21.12.11

 

 

*

 

Evangeliesalme til 3. søndag efter helligtrekonger, 22.01.12, Luk. 17,5-10

 

Mel.: Et trofast hjerte, Herre min (DDK 126)

 

At bede mig om mere tro

er ganske misforstået;

det hele må i hjertet bo,

et frø derinde sået.

Og frøet er jo altid helt,

om nok så lille aldrig delt,

fuldt af livsunderkraften.

 

Og så er troen lydighed

mod mig som livets Herre,

langt mer end tugt og dydighed,

den sure pligts Desværre.

Den vokser op med troens frø

og ikke ned i frygtens hø;

den er en del af livet.

 

Nej, ikke straf, ej heller tak

har noget her at sige;

der føres ingen regnskabssnak

hos mig og i mit Rige.

Her gælder bare livets lov

og livets eget grundbehov;

det bliver aldrig større!

 

Giv os nu, Jesus, troens vækst

dybt i vort sind og hjerte!

Lad dit ord være mer end tekst

trykt på papir med sværte!

Tros-livet vi dig beder om,

og ikke læren tør og tom;

lad os i din kraft leve!

 

06.01.12 / 10.01.12

 

KOMMENTAR: I salmebogens oversigt over "Gendigtede stykker af Bibelen" anføres DDS 576 "O Jesus, troens dyre skat" som en gendigtning af Luk. 17,5: "Apostlene sagde til Herren: Giv os en større tro!". Og det er så det. Til resten af evangeliestykket er der ingen salme angivet. Det gælder såvel Luk. 17,6 (Jesu umiddelbare svar: "Havde I tro som et sennepsfrø ...") som resten af evangeliestykket, hvor det jo, om man så må sige, er "troens lydighed", Jesus taler om, og hvor konklusionen er: "Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre". - Jeg har altså igen måttet prøve at skrive en evangeliesalme. Og jeg har valgt samme melodi, som DDS 576 synges på.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 4/2012

 

FORÅRSRENGØRING

 

Væk med spindelvævet

disse net af meninger

lag på lag

indfiltret i hinanden

kun forbundet med hinanden

vi vil have væggene frem

i solens lys!

 

14.01.12

 

 

*

 

Evangeliesalme til sidste søndag efter helligtrekonger, 29.01.12, Johs. 12,23-33

 

Mel.: Min død er mig til gode (DDK 357)

 

Nu var din time inde,

forude var din død;

alt det var ved at svinde,

som ellers magt betød.

 

Men din magt var en anden,

det vidste du trods alt,

hvad menneskeforstanden

i dit sted havde valgt.

 

Du var som hvedekornet,

der folder ved at dø;

i jorden djævletornet

dog sejrer frelsens frø.

 

Det gælder også dine,

det kan gå os som dig.

At løbe ud vor line 

med dig er livets vej.

 

Du også selv var bange,

oprørt i sind og sjæl;

du så den gamle slange

med tanden i din hæl.

 

Men du bad til din Fader:

Må det, der nu skal ske,

betyde, at du lader

din herlighed dem se!

 

Og skaren fik at høre

en uforklarlig lyd,

forskellig i hvert øre,

i torden himmel-tyd.

 

Og du så herligheden

dybt i dit nederlag,

lod dine i afskeden

se frem mod sejrens dag.

 

Drag os med til det høje,

når Slangen er mast ud,

lad skue da vort øje

din herlighed hos Gud!

 

10.01.12

 

KOMMENTAR: DDS 476 "Kornet, som dør i jorden" henviser til vers 24, og DDS 255 "Drag, Jesus, mig / dog efter dig" tager udgangspunkt i vers 32, men der er ingen salme til hele evangeliestykket, så jeg har igen måttet prøve at skrive en evangeliesalme. - For at forstå dagens evangeliestykke må man have hele kapitel 12 for øje. Jesus siger disse ting i den tilspidsede situation mellem palmesøndag og skærtorsdag. Den direkte anledning beskrives således i Johs. 12, 20-22: "Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus". Og det er lige herefter, dagens evangeliestykke kommer. I selve Johannesevangeliet begynder det således: »Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres"« (vers 23). Meningen er tydeligvis, at Jesus nu ikke kan tage sig af interesserede "grækere".

 

 

*

 

Ugens digt, uge 5/2012

 

Mennesket alene i Kosmos

ligger i bregnerne uden ble

og græder af sult

snart kommer ulven.

 

14.01.12

 

 

*

 

Evangeliesalme til søndag septuagesima, 05.02.12, Matt. 25,14-30

 

Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDK 183)

 

Er Jesus nu kapitalist?

Har han rost korruptionen? *)

Var han måske militarist,

da han med divisionen,

som var for lidt mod fjendens to,

advarede mod hurtig tro,

som kan os koste kronen? **)

 

Nej, Jesus bruger, hvad han vil,

når han os skal forklare,

hvordan det kan og bør gå til

i hans discipelskare.

Hans lignelser har hver et punkt,

som står for det, der vejer tungt,

ja, sådan er det bare!

 

Og hvad betyder en talent?

I penge rigtig meget,

vel tyve arbejdsår omtrent,

og vel til guld omvejet.

Men det er ikke punktet her;

det drejer sig om meget mer,

det er ret klart påpeget.

 

Det er sit riges kapital,

os Jesus overdrager,

så den i verden maksimal

gudsrigesrente tager.

Han er i Himlen nogen tid

og ønsker, at vi med al flid

forvalter her hans sager.                     

 

I lignelsen hver tjener blev

betroet efter evne,

og to af dem forretning drev,

som stolt de kunne nævne.

Den tredje, med den mindste kløgt,

lod helt sig styre af en frygt,

som skulle slemt sig hævne.

 

For hvis talenten graves ned,

fordi vi kun er bange,

gør den mistillid Jesus vred;

kun tro vil han forlange;

han er tilfreds med, hvad vi kan,

hvis bare hver med sin forstand

lidt livsgevinst vil fange.

 

For kapitalen er jo liv,

det ny liv i Hans Rige,

og hans befaling lyder: Giv,

så livsglæden kan stige!

Lad os nu høre dette bud

og tillidsfuldt og trygt for Gud

kun mod livsvæksten hige.

 

(* Luk. 16,8

 

(** Luk. 14,31-32

 

11.01.12

 

KOMMENTAR: Hermed er ringen sluttet! Der er nu en salme eller et salme-vers til alle de søn- og helligdage, der har været i perioden fra og med søndag seksagesima 2010 til og med nu søndag septuagesima 2012, hvormed begge tekstrækker er dækket - altså bortset fra de dage, der ikke er forekommet i perioden.

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 6/2012

 

Der er ingen sne i denne

næsten subtropiske granvinkel

og græsset fra i fjor

lyser gult i sydvestsolen

atlanterhavshimlen nåede det ikke

og alle stråene har knækket nakken

men knækkenes tørre skarphed

sigter opad som aldrig før.

 

04.02.12

 

 

*

 

Ugens digt 2, uge 6/2012

 

PALLE ALENE I VERDEN

 

Men Palle opdagede at han kunne udfolde sig

og han udfoldede sig og udfoldede sig

nåede at fylde det hele inden han sprak.

 

24.01.12

 

-  -

 

Ugens digt, uge 7/2012

 

LIVSMØNSTRET

 

Båndet ruller mine kartofler frem

og pigen løfter dem op til scanneren

hav en god dag

tak i lige måde

butikken er fuld af ting og mennesker

resten er ude i byen

i aften er vi alle derude

nogle sidder hjemme

andre går til noget

det kunne vises på en skærm

som prikker og linier

hvad ville vi forstå

hvis vi kunne læse det?

 

24.01.12

 

Ugens aforisme, uge 7/2011

 

Det er ikke nok at mene det rigtige; man skal også mene det samtidig med, at de rigtige mener det.

 

11.02.12

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 9/2012

 

Det må være derude

mere end jeg lige ser

om jeg så skal

helt om på den anden side

og hente det indefra.

 

26.01.12

 

 

Ugens digt 2, uge 9/2012

 

SOLNEDGANG I JANUAR

 

Solen står endnu orange

over jordranden

og jeg ser den gennem

træernes sorte nethindeårer

også hjernen inde bag mit eget øje

har sin energi fra denne smukke kugle

to brintatomers fusion

står bag hvert mindste stykke liv

åh fælles Sol!

 

25.01.12

 

 

Ugens aforisme, uge 9/2012

 

Mon S og SF's drøm har været at skulle regere som overførselsindkomstmodtagernes fortrop - såvel de hjemmeavledes som de importeredes? - 20.02.12. - Vel dog nok mere en aktuel politisk ytring.

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 10/2012

 

FRIT EFTER GRUNDTVIG

 

Menneskelivet er allerstørst

af alt her i Kosmos-rammen;

men menneskestorhed har det først

som levet af mennesker sammen.

 

26.01.12

 

KOMMENTAR: Jfr. Grundtvigs sang "Menneskelivet er underligt". - Som man vil have bemærket, handler flere af digtene i denne tid om forholdet individ-fællesskab.

 

 

Ugens digt 2, uge 10/2012

 

Jeg vil ikke brede mig over det hele

som sådan

jeg har ikke særlig lyst til det

og har slet ikke ret til det

desuden vil de andre ikke finde sig i

at jeg breder mig på deres bekostning.

 

Men er jeg da kun et punkt

i en forskelsløs masse

eller er fællesskabet en organisme

hvori alle dele

bidrager med deres?

 

De dårlige og onde

kan godt brede sig

nogle gange også i den grad

hvordan det så går til

men vi andre skal bidrage

give tilbage

hvad vi har modtaget

med personlige renter

det er den sande storhed

livs-storheden

i den fælles livs-proces.

 

20.02.12

 

 

Ugens digt 3, uge 10/2012

 

Mit er mit

og som sådant

jer andre uvedkommende

men jeg har jo ikke andet

at tage af

virkelighedsrentens overskudsdeling

her er mit bidrag

og så kan vi jo altid

bagefter

skrive bøger om hinanden.

 

29.02.12

 

 

KOMMENTAR: Og jeg kan så tilføje den aforisme, jeg fik, da jeg for lidt siden gik en af mine "arbejdsture" i Søholtskoven lige sydøst for Maribo:

 

Hvis du kan sige "det kulturelle dna", må du også kunne sige, at kulturen er en organisme. - 05.03.12.

 

 

*

 

 

Ugens digt 1, uge 11/2012

 

Bedriften lokker derude

mit kamp-gen ser store ting

vi rykker frem over bakkerne

med vimpler i lanserne

indtil synet lukkes

af en åben mave

og tarmenes blårøde bukler

fylder hele feltet.

 

28.01.12

 

 

Ugens digt 2, uge 11/2012

 

Alt hvad der er

er godt nok

når det altså ikke er ondt

og du skal leve med det

men der er mere i det

og mere hvor det kommer fra

og mere forude

så du skal også se dybere

og du skal se frem

mod det endnu blot mulige

som også er mere af det samme

dybt forstået

det der er

er stort

og større endnu!

 

05.03.12

 

 

Ugens betragtning, uge 11/2012

 

Der er flere grunde til, at jeg ikke skriver erotiske digte. En af dem er, at min kone ikke ville bryde sig om det. Hvis de handlede om hende, ville hun blive genert. Og hvis de skulle komme til at handle om andre, ville hun blive vred. - 21.02.12

 

 

*

 

Ugens digt 1, uge 12/2012

 

Min tunnel gennem livet

fylder kun noget fordi tiden er gået

og der ses intet

gennem de blinde tågevægge

før den modkommende virkelighed

gennembryder mødestedsskallen

og den brogede masse af alt muligt

vælter ind under det heles høje tryk

da vil det vise sig

at hvert forgæves syn

har skåret en form i den hvide væg

som nu bliver støbt ud.

 

30.01.12

 

 

Ugens digt 2, uge 12/2012

 

Du har ikke set dig for

før du har set dig tilbage

ja den historieløse

kører hurtigt ind i noget.

 

Men du kan heller ikke se dybt

før du har set dig omkring

kun de mange stråler

fra de mange lystoppe

samlet i betragtningspunktet

brænder igennem.

 

Og du kan heller ikke

se det endnu kun mulige

hvis du ikke forlænger

linierne ud bag horisonten

det er poesiens trigonometri.

 

29.02.12

 

 

Ugens digt 3, uge 12/2012

 

FRA SIDELINIEN

 

Historiens menneskestrøm

de bageste står faktisk stille

foran urtidens tåge

men efterhånden ses

mere og mere bevægelse

mange slås

og skubber hinanden af vejen

andre diskuterer ivrigt

om både sig selv og landskabet

men de fleste går bare

krop ved krop

enkelte ser sig nøje omkring

tegner skitser og skriver ned

og nogle synger

alene eller i kor

klædedragten er mest grå og brun

men nogle fører sig spraglet frem

undertiden ligefrem i dansetrin.

 

Forude står en anden tåge

hvid og grå og sort

og når de ser ind i de åbne rifter

sætter nogle farten op

andre sætter den ned

nogle prøver at vende om

men alle må videre.

 

Jeg står på min lille bakke

ikke langt fra tågevæggen forude

jeg gik jo op fra vejen

nogle år længere tilbage

og kom ofte en del bagud

men havde et godt overblik

for slet ikke at tale om

alle de spændende ting jeg fandt

mens jeg masede mig frem deroppe

alene mellem buske og sten .

 

Jeg har mange af tingene

med i min rygsæk

og jeg har set nok

nu vil jeg ned til de andre

og med lidt videre frem

jeg vil godt synge med i et kor

og gerne blande mig med dem

der endnu diskuterer

og ser og tegner og skriver

jeg skal også snart af med rygsækken

de ting jeg fandt

vil nogle af dem helt oppe foran

nok kunne bruge til noget.

 

04.02.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 13/2012

 

STØVSUGNING

 

Robotstøvsugeren kører rundt

og rundt om sig selv

er dog ikke noget selv

kun et aggregat

af metaller og stoffer

en form med strøm igennem

en menneskeforlængelse

sidste skud på

århundreders teknologi

en knop på historien.

 

Når jeg støvsuger

mærker jeg røret i mine hænder

og dermed at jeg er mig

mig i min stue

mellem disse vægge

på dette tæppe

har vi levet og skal vi leve

om nogle timer kommer gæsterne

hver bane er vigtig

alle generationernes liv

ligger i den lige nu.

 

01.02.12 / 29.02.12

 

 

Ugens aforisme, uge 13/2012

 

De gamle naturalister mente, det ville få store og gode følger, når al den energi, der hidtil var blevet rettet op mod Himlen, blev udfoldet på jorden. Men der skete det, at al energien blev brugt på at udfylde det tomrum, Guds død havde efterladt. - 24.02.12

 

 

*

 

SOM SÆDVANLIG IKKE LITTERÆRE TEKSTER I DEN STILLE UGE

 

 

*

 

Ugens digt, uge 15/2012

 

Samfundet har besejret naturen

og reservaterne forvaltes af Miljøministeriet

nogle frygter revanchen

og pisker sig med ord

for i det mindste at stå retfærdige

i modsætning til den blinde hob

i øvrigt har samfundet også besejret mennesket

så det kan sådan set være lige meget.

 

Men er der endnu et reservat

en dimension på tværs

hvor jeg fortsat kan være menneske

og hvor naturen gør sig gældende

gennem glasbetonens dække

og netværkstrådenes svævende spind?

 

18.02.12

 

 

Ugens aforisme, uge 15

 

Når de ikke-kristne dyrker Kierkegaard, er det, som når man skærer det midterste ud af grenen og sætter sig på det. - 03.04.12.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 16/2012

 

Det muntre køkken

i tivoliteltet

3 bolde 5 kroner

de unge mænd slår sig løs

herrer for en stund.

 

Jeg roder længe i skårene

kan det virkelig være rigtigt?

 

Jeg må opfinde

den dybe tallerken

på ny.

 

23.03.12

 

KOMMENTAR: Jeg vil helst ikke kommentere mine almindelige digte, men jeg kan ikke lade være at sige rent ud, at dette digt handler om "modernitetens fragmenterede virkelighed" og mit eget forsøg gennem mange år på at begynde forfra og se, om virkeligheden ikke er der alligevel.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 17/2012

 

Sten ved min fod!

fast og tæt

med dit feldspat

glimmer og kvarts

rød og blå i solen

på det gule grus

hvis du kunne

ville du nyde lykken

ved bare at være til.

 

Jeg elsker dig sten

fordi du så umiskendeligt

er til

og ligger ved siden af

den fod jeg selv

står på jorden med

og minder mig om

at så er jeg også til.

 

01.04.12

 

 

*

 

Ugens aforisme, uge 18, 2012

 

Dårlige kristne er også kristne - og skal ikke kunne unddrage sig fællesskabet ved at påberåbe sig deres dårlighed. - 24.04.12.

 

KOMMENTAR: Da det på fredag er den for tiden meget omtalte "bededag" og jeg også har lidt til den, må vennerne nøjes med ovenstående aforisme. Men brug det næste par dage til at tænke over den - og videre frem mod den gode og så brede som muligt fortsættelseskirke, vi skal ende med at få/blive!

 

 

*

 

Ugens digt, uge 19/2012

 

Nu kommer jeg

hør mine Sleipner-fødder

Pegasus

og endnu ældre vershestes

fodslag

digtet må gå

i deres ældgamle

hovspor

rytmen bærer

de dybe betydninger

selv endnu dybere

kommer i det dunkle

før øjet ser.

 

30.04.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 21/2012

 

Nu åbner alle horisonter

deres henholdte porte

og drømte ting

kommer væltende frem.

Sent lysende skærme viser sig

og den svævende by

slår sig grundfæstet ned.

 

Så er dog alt

endelig her.

 

02.05.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 22/2012

 

LOLLAND I MAJ 2012

 

Skovene er friske og store

og markerne grønnes fint

men omme i baghovedet

er bananskrællen næsten sort.

Jeg tvinger blikket ud gennem øjnene

og borer det trodsigt ind

i sommerens tidløse lykke.

 

24.05.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 23/2012

 

Som Marsmanden

så rigtigt sagde

er alt sådan set

bare

at Universet

er i gang med at

omdanne sig til jern.

 

04.06.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 24/2012

 

Alt er hvad det er

uanset alle forklaringer

eller for den sags skyld

bortforklaringer.

Selv den mindste fugl

skriver sit spørgsmålstegn

på den bortklare himmel

og dens utrolige vingemuskler

er kød på

enhver forklarings

nøgne skelet.

 

04.06.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 25/2012

 

STUDENTERÅRGANG 2012

 

Studenterne springer ud igen

det samme liv

i nye unge kroppe

men under andre omstændigheder

og med andre horisonter

alt anderledes

end hvad vi så

og dog det samme liv

åbent for alt

måske kan nogle af dem

realisere vore drømme.

 

20.06.12

 

NOTE: Skrevet 50 år efter, at jeg selv blev student.

 

 

*

 

STUDENTERÅRGANG 1962

 

Vi kørte i hestevognen gennem Maribo

og bøgegrenene lyste på siderne

i Fredericia stod Den tapre Landsoldat

med sin i bronze

men ham tænkte vi ikke på

selv om Frederik den Syvende lidt senere

så os danse rundt om Lollandspigen

det var 112 år siden

og vi havde glemt historien

for os lå soldatertjenesten forude

indhyllet i alle de ældres beretninger

det var strengt sagde de

udrustningen var tung

ved lange marcher og hårde løb

og under kryben gennem pladder og pløre

geværet slog på skulderen

når man skød sit første skud

(det må have været med geværgranat)

men det var manddomsprøven

og ægte fysisk liv

efter alle disse år ved skolebordet

snart skulle studenterhuen skiftes ud

med skråhuen og hjelmen

blod og lemlæstelse og død

tænkte vi ikke på

selv om vi havde læst mange krigsbøger

og set mange krigsfilm

kun på om vi kunne klare alt det

vi havde hørt om

vi ville ikke gøre en kat fortræd

foreløbig gjaldt det dog nu

den lille manddomsprøve

alle besøgene i hjemmene uden at blive for fuld

og vi vidste ikke at den tredje verdenskrig

nær kunne være brudt ud

før vi fik prøvet det første skud.

 

26.06.12. - Sat i "Erindringer" kap. 4 og brugt som Facebook-digt i uge 26/2012.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 27/2012

 

I DYBDEN

 

Jeg står i min have

min jordforbindelse

ude på vejen kører alle menneskene forbi

de skal ud og lave noget

ud og besøge nogen

støjende foretagsomhed på overfladen

nej nu vil jeg gå i dybden

jeg står på et stykke bar jord

her må jeg ned

jeg borer blikket ned

muld

ler

kridt

granit

kappe

kerne

nikkeljern 5000 grader

til bunds!

 

28.06.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 28/2012

 

Faderen sidder med sin søn

i traktorens førerhus

ploven går dybere end stenalderen

om tyve år vil drengen sidde

i et meget større glasbur

og flytte tegn på en skærm

mågerne ser det hele

inden de går ned og æder orm.

 

09.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 29/2012

 

At nedlægge alle mænd

og alle kvinder i verden

hver på sin måde

eller at sluge og samle

al verdens ting

eller at nå toppen

omgivet af alles bifald

hver sin lyst

bare et enkelt øjeblik

hvor alt er stille

alt helt til stede

jeg helt mig.

 

14.07.12

 

 

*

 

Ugens aforismesamling, uge 30/2012

 

KØNSAFORISMER 2012

 

Kønsdebatten har fremkaldt denne variation af to kendte Grundtvig-linier hos mig: Stræbe da begge køn på jord, sandt menneske at være! - 18.07.12

 

Kønskamp? Jeg ser ikke hverken min kone eller kvindekønnet som en fjende. Men skulle det være, ville vi mænd vinde til hver en tid. Kvindemagten er en tilstand i oplyste mænds hoveder. - 18.07.12

 

Hvis man ville, kunne man allerede nu lave et samfund uden mænd. Og i næste bioteknologiske fase vil man kunne lave et samfund uden kvinder. - 18.07.12

 

Der er utvivlsomt noget af begge køn i begge køn. Men det er ikke ensbetydende med, at en mand bliver mere kvindelig, jo mindre alfahan han er. - 18.07.12

 

Der er flere grunde til, at jeg gerne ville leve rigtig mange år endnu. En af dem er, at jeg måske ville nå at opleve kønskampens afslutning. Eller dens fortsættelse med mere naturlige midler. - 18.07.12

 

KOMMENTAR til disse i kommentar til agenda-udsendelsen "Det pik-løse samfund": "I nat hørte jeg denne udsendelse. Meget interessant. Men jo på mange måder også skræmmende. Det er dog nødvendigt at vide, hvordan virkeligheden er. Man kan ikke, heller ikke hvad denne problematik angår, gøre det gode, hvis man ignorerer virkeligheden eller prøver at snakke den væk. Og med "det gode" tænker jeg her især på, hvad der kan gøres, for at de svage mænd kan få et menneskeværdigt liv. Allerede nu må det ikke være sjovt at tilhøre denne gruppe og høre sig omtalt på den måde, det er tilfældet. - Og så var det netop i dag, jeg skulle sætte mine "kønsaforismer" på som Ugens aforismer. De blev skrevet 18.07.12 og må siges at være særdeles aktuelle. Se dem i opslaget ovenfor. Men den om, at vi mænd vil kunne vinde kønskampen, hvis vi selv vil, passer altså ikke helt. Det er åbenbart ikke han-kønnet som sådant, der kan vinde, men gruppen af stærke mænd, fremtidens alfahanner. Et uhyggeligt perspektiv".

 

 

*

 

Ugens digt, uge 31/2012

 

Her går åen og mosen gennem skoven

engang sejlede de ind her

og de sejlede ud

måske med et af herredets langskibe

måske til England

måske til Rügen

nu ligger deres ting på Nationalmuseet

smukt afbildet i historiebøgerne

på rødt og blåt fløjl.

 

Jeg går på skovvejen og krydser mosen

prøver at se det hele i skovbrynet

hvor dengang og nu mødes

i det dunkle bag bladene

ja hvor fremtiden sådan set

ligger gemt længere inde

i skovens uafsluttethed.

 

Nu smelter det hele sammen

bag mine øjne

jeg sejler ud på tidens hav

med andre skibe

og erobrer helt andre lande

i det muliges verden

mine våben skærer ind

til nye indsigter

og mit smykkeguld

er den rene glans

fra livsmønstrets former

i hidtil uset udfoldning.

 

17.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 32/2012

 

Instrumenterne

skal selvfølgelig være stemt

og alle toner skal rammes rent

men efter en takt eller to

kan man høre

om selve musikken

er falsk eller sand!

 

17.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 33/2012

 

I dette øjeblik samles alt

i denne tidselblomst

i hjørnet af det nyplantede egestykke

alt lyser dybviolet i den

men hvor kom fluen fra?

 

14.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 34/2012

 

Det biologiske dna vil videre

og det kulturelle dna vil videre

det biologiske ved det ikke

ved i det hele taget ikke noget

man siger det bare sådan

men det kulturelle

er simpelt hen viden

derfor har der altid været

kamp om sandheden

ofte med alle midler

så min sandhed

vor sandhed

er blevet sat over sandheden

dog dømt til at mislykkes

selektionen er en hård herre

og virkeligheden er der

hele tiden.

 

23.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 35/2012

 

VALG-FRIHED

 

Jeg vil helst have en stue

hvor intet er valgt

noget kan være arvet

andet købt

fordi vi for eksempel

manglede en stol

her kan jeg være

og være mig

herfra kan jeg gå ud

og udrette mit

fordi det simpelt hen

skal gøres.

 

23.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 36/2012

 

EN PARKERINGSPLADS I NAKSKOV

 

Supermarkedsparkeringspladsen

i den hede sommersol

de unge træer giver ingen skygge

lige ved bilen jeg sidder i

er ét gået helt ud

nok allerede sidste år

barken er godt nedbrudt

med bare pletter flere steder

lav'et trives godt

og spidserne er faldet af mange kviste.

 

De skinnende biler holder i solen

og kommer og går

kunderne skubber indkøbsvogne

eller slæber på bæreposer

det hele sker af sig selv

det gælder også de lastbiler

som døgnet rundt

holder hylderne derinde fyldte.

 

Lige bag det næste supermarked

og endnu nogle huse

ligger havnen hvor den altid har ligget

i kong Hanses tid lå der et skibsværft

længere ude i fjorden

det seneste ligger ophørt ved havnen.

 

Men himlen er lidt klarere

ude over Langelandsbæltet

som stadig fører ud til Atlanterhavet

det ser børnene bare ikke

mens de går med deres mødre

mellem bilerne

deres fremtid bag himmelranden

ude bag alle husene

går hen over hovedet på dem.

 

27.07.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 37/2012

 

Pikken og køllen

er de to tappe

verden har drejet sig om

livet er dog mere

end sex og vold

hver ting til sin tid

du skal begære livet selv

langs hele horisonten

og i kampens billede

skal du se dig selv

på tilværelsens yderste kant

overhovedet.

 

08.08.12

 

 

*

 

Ugens aforisme, uge 38/2012

 

En digter er en, der ser ting, de andre ikke kan se, og viser dem dem.

 

16.08.12

 

KOMMENTAR: Denne aforisme er ikke alene, ligesom det altid sker med digtene, sat på min hjemmesides underside "Litterære tekster", men også på undersiden "Aforismer". Desuden er den nu ikke alene blevet motto-aforisme 2 for den tekst, der står på undersiden "Poetik", men også udgangspunkt for et nyt punkt i den samling af punkter ("fragmenter"), denne tekst i hvert fald indtil videre i høj grad består af. Motto-aforisme 1 på denne side har længe været den aforisme, der var en af de allerførste tekster, jeg slog op på min Facebook-væg: "Poesien er livets udvidelse med andre midler". - Interesserede kan se mere på de her anførte undersider. Adressen er www.bentchristensen.dk

 

 

*

 

Ugens digt, uge 39/2012

 

Min sønnesøn sidder på køkkengulvet

og rører i en tom gryde med en ske

og er lykkelig

det kan ikke blive større

er faktisk for stort til at skrive om

det vi skriver om

er større på en anden måde

og har også sin ret

så lad os bare gå tilbage til Urknaldet

og ud til Universets grænser

lad os betragte hele biologien

og hele historien

ja Mennesket overhovedet

dybt i sindet

og ud til de største bedrifter og værker

lade digtet gå dybt

lade digtet selv være en bedrift

meget stort kan finde sted dér

og så må det være nok.

 

20.08.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 40/2012

 

Du vil jo kun udfolde dig selv!

Og hvad så?

Jeg har ikke andet.

Det har I heller ikke.

Og vær glade for,

at jeg ikke prøver at udfolde jer.

Det er der mange andre der vil.

Nej, lad mig nu bare.

Take it or leave it!

Det er til fri afbenyttelse.

Og så prøver jeg jo faktisk også

at finde andre ting

og lægge dem frem.

Værs'go'!

 

24.09.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 41/2012

 

Da hele uge 41 gik med at sætte tekster og billeder i Facebook (og på undersiderne "Kirke og teologi", "Internationalt" og POLSKI), nemlig fra de to Harald Blåtand-dage i Szczecin og omegn 4/10 og 5/10, blev det oprindelige uge 41-digt flyttet til uge 42.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 42/2012

 

Se Danmark på kortet, venner!

Er det ikke et dejligt syn?

En udvandrerkvinde i Amerika

skal have bedt sine børn

holde hendes pegefinger fast

på Danmark på verdenskortet

i dødsøjeblikket.

Men det er i hvert fald både sjældent og kønt.

Hvor finder man magen til land?

Det nærmeste må være Grækenland,

alt taget i betragtning,

Middelhavets svar på Danmark,

eller jo faktisk omvendt.

Det kunne måske også være Italien.

Men det mangler småøerne,

og Illyrien var hverken Jonien eller Skåne.

Romerriget var desuden i det hele taget noget andet.

 

Grundtvig drømte om,

at Danmark skulle blive et nyt Grækenland,

nå, ja, sammen med Norge og Sverige,

Göteborguniversitetet!

Men han drømte også om København i 1910

som verdens videnskabelige og kulturelle centrum. 1

Det blev måske mest til Niels Bohr Institutet fra 1921 af, 2

men vi kan nå det endnu,

også selv om det ikke bliver kaldt centrum.

Vi skal bare sørge for at få givet vort bidrag!

 

25.09.12

 

1 I det store digt "Dansk Ravne-Galder" (skrevet 1860).

 

2 Det hedder Niels Bohr Institutet - med ét t.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 43/2012

 

Hvad hvis Storbritannien havde sluttet fred med Nazityskland i 1940?

Hvad hvis Frankrig havde stoppet Nazitysklands indmarch i Rhinlandet i 1936?

Hvad hvis Den Røde Hær havde løbet Polen over ende i 1920?

Hvad hvis Konstantin havde tabt slaget ved Chrysopolis i 324?

Hvad hvis "jeg" sad i et andet parallelunivers?

NU sidder JEG imidlertid HER

med HISTORIEN bag mig.

Men der er mange muligheder forude!

 

27.09.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 44/2012

 

UDSYN

 

Det halve af mit vindue

er dækket af naboens hus

yderligere en fjerdedel af hans hæk

for der er ingen nabo

huset står tomt

og det gror og det gror og det gror

øverste højre fjerdedel

må være min trøst

fyldt af himmel

med en del lette skyer på

ja der er også lidt sky

over selve den blå himmel

som dermed hvidner en del.

 

Jeg kan bare ikke se ud

gennem denne blåhvide flade

den lukker mig inde

med sit skær af åbenhed

og skyerne skifter hele tiden

snart flyder de sammen

snart opløses de

de er noget andet

eller helt væk

før jeg kan nå ud til dem.

 

Nabomuren bliver mørkere og mørkere

og hækken vokser truende

jeg hører kun svagt

når en bil kører forbi

og den skal sikkert også

bare et eller andet

snart kommer natten

og lukker alt.

 

19.10.12 med ændringer 29.10.12.

 

 

*

 

Ugens digt, uge 45/2012

 

OKTOBERLANDSKABET

 

Dette er mere end årets kulmination

mere end at den grønne forårsflade

nu har udfoldet alt hvad der lå i den

skarpt set i den lave sols kuldeklare lys.

 

Ja der er jo allerede sorten muld

og nøgne træer

men stubbene de golde lyser mere hvidt

end aksene gjorde for to måneder siden

og roemarkerne giver den sidste søde høst

mellem skinnende røde rønnebær

mens vintersæden maler næste forår.

 

Skovbrynene har nu alle farver

inklusive vintergrenenes grå og brune

men de gule steder er noget særligt

de lyser i mere end trods mod mørket

står som skarpe vinduer

i vinterens væg

og drager blændende synet

mod mere end foråret

gennem skov og vinter

ud til en helt anden side

aldrig før set.

 

25.10.12

 

 

*

 

Ugens aforisme, uge 46/2012

 

At fremlægge et program vil altid være et forsøg på at brede et telt ud over alle. Derfor skal du nøjes med at stille dit bord op på det åbne torv og præsentere dine produkter på det.

 

01.11.12.

 

 

*

 

Ugens aforisme, uge 47/2012

 

I hjerneforskningen ser hjernen på sig selv. Men den kan aldrig komme bag om sig selv.

 

01.11.12

 

 

*

 

Ugens aforisme (eller hvad man skal kalde det), uge 48/2012

 

Det særligt danske? Diskussionen om det fører ikke til noget. Der skal bare ikke komme nogen, hverken indefra eller udefra, og fortælle mig, hvordan jeg skal leve.

 

02.10.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 49/2012

 

MENS BILEN GLIDER GENNEM NATTEN

 

Bilen glider gennem natten

lavt gennem Rummet

i denne vandgrå sfære

karosseriets metal skærmer

mod dagens interferens

og lygtekeglerne forlænger

min således isolerede

frihed til at være rent i alt.

 

Skovkanter træer og buske

tegner deres grå mønstre

i lygtehulens vægge

hurtigt forbi

når dog at drage mit sind

mod hele mønsterværket derude

som jeg også bevæger mig frem mod

mens bilen glider gennem natten.

 

02.11.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 50/2012

 

TRÆET I MIDTEN

 

Dette træ er altings midte

det har hele Jorden omkring sig

40.000 km til alle sider

og det har rødderne i jorden

og grenene mod himlen

med rødderne henter det

jordens stoffer op i sig

og på grenene sidder bladene

og henter kuldioxid fra luften

og energi fra Solen

i denne biomasse

mødes jord og luft og sol.

 

Men hvilket møde!

Massen er formet

som livsmønstret i midten

midten mellem jord og kød

midten mellem stof og ånd

derfor er det også mit møde-sted

mit syns møde med alt

min følelse og min tanke

gror på dette træ

i nye aldrig før sete mønstre

ud over alle grænser

uden at slippe jorden.

 

14.11.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 51/2012

 

Stenen ligger og er

græsset står og gror

hunden løber og leger

jeg står og ved ikke rigtig.

 

15.11.12

 

 

*

 

To digte til uge 02/2013

 

REVNE I SOLHVERVSHIMMEL

 

Solhvervshimlen er grå mod nord

i denne middagstime

men ikke glat som en væg

nærmest rillet som et vaskebræt.

 

Lige for mine øjne åbner en rille sig

og lyser klart rødgult over et stykke.

 

Men solen er jo ikke dér

lyset må komme fra den anden side.

Den anden side? Det ligner et tegn!

 

20.12.12

 

 

MOTIVER

 

Når jeg udvider mit syn

ud-hvides alt

og jeg står sneblind

med hele verden for øje

nej på med motivbrillerne

dem med de to små huller

så ser jeg måske alting dybt

i et blankt rønnebær

i et rustent søm på vejen

i et par sko der går på fortovet.

 

08.11.12

 

KOMMENTAR: Dette digt har vist sig at blive det første i en gruppe på fire digte. Jeg har nemlig prøvet at tage mig selv på ordet, så at de næste tre digte bliver: "Rønnebærret", "Det rustne søm" og "Skoene på fortovet". Se dem de følgende uger!

 

 

*

 

Dagens digt 1 i uge 3/2013

 

RØNNEBÆRRET

 

Alene tilbage på den nøgne gren

bladene er væk

de andre i skærmen er væk

men hele den klare himmel

spejler sig i den endnu blanke skal

og samler sig i et enkelt lysende punkt

som stråler udad mod det store Rum

og indad mod frøene.

 

Måske når det at blive spist af en fugl

og frøene at ende et mærkeligt sted

hvor måske et af dem bliver til et nyt træ

som vokser under solen

i et nyt møde med himmellyset.

 

Ene men stærkt

rødt på gråt

og rødt mod blåt

kuglespejl for alt

kugleskal for frø

fuglemad og dog

nyt træ til næste år

måske.

 

13.11.12

 

KOMMENTAR: Jeg prøver at tage mig selv på ordet, nemlig fra digtet MOTIVER (det andet digt til uge 2/2013). De to næste bliver så DET RUSTNE SØM og SKOENE PÅ FORTOVET! (Og de bliver efter planen sat på i uge 4 og 5/2013).

 

 

*

 

Dagens digt 2 i uge 3/2013

 

DET RUSTNE SØM

 

Det rustne søm ligger på vejen

ynkeligt og truende

det skulle have siddet i et bræt

et sted

men ligger nu her

og ender måske i et dæk.

 

Indtil videre ruller livet

hen over det

på vej til arbejdet

på vej til besøg

trailere på vej til genbrugspladsen

brædder med andre søm

hele kredsløbet.

 

Hvor ender det selv

bliver det brændt med et dæk

og ender det som nyt jern

eller ender det

som affald under jorden

hvis det da ikke bare

bliver skubbet ud i vejkanten

og ender dér

nogle centimeter nede?

 

Vil det så ligge dér

i resten af Jordens tid

som en lille klump jernoxid

der langsomt fordeler sig

eller vil det blive flyttet og spredt

eller vil der ske voldsomme ting

så det samles med andet jern

i nye årer?

 

13.11.12 / 28.12.12

 

KOMMENTAR: Dette er det andet digt, hvormed jeg prøver at tage mig selv på ordet, nemlig fra digtet MOTIVER. Det forrige var RØNNEBÆRRET, og det næste (og sidste) bliver SKOENE PÅ FORTOVET.

 

 

*

 

Dagens digt 3 i uge 3/2013

 

SKOENE PÅ FORTOVET

 

Jeg ser kun et par sko

der går på fortovet

men der er selvfølgelig en mand i

som dog kan være hvem som helst

måske nærmest bare et menneske.

 

Men skoene har en historie

de begyndte som huden på en ko

og blev senere købt i en forretning

det helt særlige er dog

alle de skridt de har gået

og den vej de går nu

for det er jo lige netop disse sko

og hvem som helst går

i lige netop sine sko.

 

Mere ved jeg ikke

jeg ser kun et par sko

der går på fortovet

et lille stykke

af hvem som helst's historie.

 

14.11.12

 

KOMMENTAR: Dette er det tredje og sidste digt, hvormed jeg prøver at tage mig selv på ordet, nemlig fra digtet MOTIVER. De to forrige var RØNNEBÆRRETog DET RUSTNE SØM.

 

 

*

 

Dagens digt 4 i uge 3/2013

 

RUINTRÆET

 

Dette træ har vist aldrig været normalt

men det lille stykke med græs det står i

har nok været en have engang

for der er et par andre frugttræer

mellem husene og Nettos parkeringsplads

og ved den lave mur lige foran bilen og mig

står en busk der blomstrede i sommers.

 

Er det egentlig to træer

eller er det bare splittet i roden?

Hovedstammen står i hvert fald lodret

mens den anden står 40 grader ud til siden

og har haft en tyk sidegren

ikke meget over jorden

som bare nu er skåret af.

 

Sidestammen er skåret af cirka tre meter oppe

hvor den havde delt sig i en gaffel

som en afflækket sidegren fra hovedstammen

nu hviler nedadskrånende i

fordi den endnu hænger fast

ved det lysende flækkesår derinde

og er skåret af lidt ude fra gaflen.

 

I øvrigt er det meste af det der er tilbage

dækket af vedbend

som ude på den afflækkede stump

strutter med vintermørke blomsterstande.

 

Kun en slags krone er endnu fri

med et stort hul i luften til den side

hvor den afflækkede sidegren var.

Bortset fra nogle underlige små grene

der står ynkeligt ud til siden

hvor vedbenden er nået op

er der tre kronegrene tilbage

hvis krogede sidegrene tegner sig sælsomt

mod den endnu blå aftenhimmel

over de gule huse med de røde tage.

 

I græsset tæt ved sidestammen står en busk

eller er det et rodskud

et nyt forsøg? 1

 

Sådan lyder min afskrift

af det digt som dette træ er

og jeg må ikke føje noget til

enhver skal selv læse nøje.

 

14.01.13

 

1 En senere undersøgelse har vist, at der ikke alene er tale om et rodskud, men om nogle nye lodrette skud, der som en slags busk står op af den grenagtige øverste del af en rod, der udgår fra træet lige i og over jordoverfladen. - Ved samme lejlighed viste en mærkelig klump, der lå på jorden nogle meter til højre for træet, sig at være den allerbageste del af en gammel sprængt eller ituslået forladekanon, der åbenbart ligger som en slags udsmykning på dette lille græsstykke eller anlæg. Formodentlig en kanon fra den gamle fæstning Nakskov. - Er ikke alene det første, men også det andet noget, der kan indgå i dette "træets digts" betydningssammenhæng?

 

*

 

To digte til uge 4/2013

 

POESIENS BLÅ KRUS

 

Det blå krus jeg lige

har drukket kaffe af

står på bordet

og fanger mit blik

så jeg ser det er

af samme ler som jeg

og at vi kommer samme sted fra

dybt nede under bordet.

Det må være derfor

jeg også føler krusets form

inde i mig selv

ikke af ler

ikke af noget

men kommet op gennem leret

endnu dybere nedefra.

Jeg mærker den i brystet

som poesiens blå glasur

og som den tomme hvidhed

på indersiden af det rum

der venter på opfyldelsen.

Jeg stirrer på hanken

og løfter fingrene fra tasterne.

 

01.12.12

 

 

LØSNINGEN?

 

Måske er denne hjernegrå

himmel løsningen

bag den er alt

og nu danser snefnug

foran den og viser ud

mod det der ligger bag.

Hvert eneste af dem

er et flot mønster

dødt men flot

og prototypen på alle

de meget større

endnu ikke sete

betydninger derude.

 

30.11.12

 

 

*

 

Ugens digt, uge 5/2013

 

JENS HANSEN OG HANS EFTERKOMMERE

 

Marken ligger nypløjet som i århundreder

furerne er bare større og dybere

end nogensinde

skåret og vendt af en tolvfuret plov

trukket af en 350 hk dieseltraktor.

 

For årtier siden gik en mand her

bag en plov

der var lavet af den lokale smed

med en hest foran

der var opbygget og næret af havre fra jorden.

 

Der var ikke den store afstand mellem

jorden og ploven og hesten og manden

og manden hed måske Jens Hansen

og boede et sted

mellem andre der hed noget.

Alle vidste hvad det betød

når de sagde Jens Hansen.

 

Snart bliver jorden pløjet

af gps-styrede robotplove

lavet i store fabrikker

hvor ingen hedder Jens Hansen

og senere bliver maden lavet

i store tanke

i store automatiske fabrikker

hvis dele bliver lavet

i store automatiske fabrikker.

 

Jens Hansens fjerne efterkommere

styrer det hele

og opfinder nye ting

i store teams

i store forskningsafdelinger

og ellers styrer det hele sig selv.

Ingen går alene på jorden

alle indgår bare.

 

26.11.12

 

 

*

 

Ugens digt til uge 6/2013

 

VINTERGÆKKEN

 

Dagene går og tingene er

jeg gør hvad jeg gør

og ser hvad jeg ser

der skal ikke føjes noget til.

 

Men det kan bule ud et sted

noget kan pludselig udvide sig

og blive mere af det samme

så væggen også strækkes

og bliver gennemsigtig.

 

Her står denne vintergæk

<