GÖTEBORG-UNIVERSITETET

En spøg? En provokation?

Bent Christensen

Denne side er oprettet 18.03.10.

Senest opdateret 18.03.10: - Tekster til FACEBOOK-GRUPPEN ”Göteborg-universitetet”.

DET UNDERSTREGES, AT DER ALTSÅ ER TALE OM EN SLAGS SPØG ELLER PROVOKATION! DER SKAL NATURLIGVIS MEGET MERE END EN HJEMMESIDE OG EN FACEBOOK-GRUPPE TIL. MEN BORTSET FRA, HVAD JEG HAR SAGT I MIN DISPUTATS ”OMKRING GRUNDTVIGS VIDSKAB”, I NOGLE ARTIKLER OG MUNDTLIGT I FORSKELLIGE SAMMENHÆNGE, ER DETTE MINE ENESTE MULIGHEDER, OG MÅSKE KAN JEG PÅ DENNE MÅDE BIDRAGE EN SMULE TIL, AT GRUNDTVIGS STORSLÅEDE OG PÅ SIN VIS MERE END NOGENSINDE FØR NØDVENDIGE IDÉ IKKE DØR HELT.

* * *

FÆLLESNORDISK SUPERUNIVERSITET I CYBERSPACE

Facebook-gruppen "GÖTEGORG-UNIVERSITETET"

Grundtvig kendes af de fleste som ”folkehøjskolens fader”. Men hans egentlige plan var, at der i Danmark - men også i Norge og Sverige (og Finland?) - skulle være henholdsvis et ”folkeligt akademi” (folke-universitet) til meddelelse af ”folkelig livs-oplysning”, og et universitet, hvor statens embedsmænd og tilsvarende kunne få en faglig uddannelse på højt akademisk niveau, men at der som en super-overbygning over dette, ja, som et super-universitet a la Platons Akademi i Athen eller Oxford University i samtidens England, skulle være ET FÆLLES NORDISK UNIVERSITET I GÖTEBORG (lige i hjørnet mellem det gamle Danmark, Norge og Sverige). Her skulle den absolutte topvidenskabelighed drives, og her skulle den filosofiske og videnskabelige diskussion på allerhøjeste niveau finde sted - som almindelige mennesker, men jo især folk med uddannelse fra de nationale universiteter, skulle kunne komme og høre på, ja, deltage i, altså som en slags post-graduate studerende. Dette nordiske universitet skulle selvfølgelig ikke leve i isolation, men være den nordiske folkestammes bidrag til den store fællesmenneskelige filosofi og videnskabelighed, ja, samlede erkendelsesvirksomhed og være i stadig kontakt og vekselvirkning med tilsvarende institutioner over hele jorden. - Se i øvrigt den mere udførlige beskrivelse.

Desværre er denne tanke aldrig blevet realiseret. Men jeg har i mange år sagt, at hvis det endelig skulle være, kunne samtalen mellem tænkere og forskere på topniveau jo føres i et fællesnordisk TIDSSKRIFT. Og i de senere år har jeg naturligvis sagt, at den kunne føres på en HJEMMESIDE. I januar måned 2010 kom jeg på Facebook, og kort tid efter oprettede jeg gruppen PÅ GRUNDTVIGS SKULDRE. Den 16. marts 2010 kom det til mig, at jeg jo faktisk ville kunne grundlægge en cyberspace-udgave af Grundtvigs Göteborg-universitet på tilsvarende måde!

Og det har jeg - sådan set! - gjort nu, nemlig gruppen "GÖTEGORG-UNIVERSITETET". Og i princippet kunne det være en virkelig grundlæggelse. Men det siger sig selv, at der skal mindst et mirakel til, hvis det også skulle vise sig at være det i praksis!

Den gruppe, jeg her har oprettet, må derfor i praksis ses som en slags spøg eller provokation - eller spøgefuld provokation. Hvilket igen vil sige, at den må ses som en udbygning af gruppen på Grundtvigs skuldre med henblik på drøftelsen af specielt ”Göteborg-perspektivet” eller altså, hvad jeg - og nu i fuldeste alvor - vil kalde den erkendelsesmæssige side af den aktuelle udmøntning af arven og inspirationen fra Grundtvig - hvilket igen vil sige den erkendelsesmæssige side af teologien om det kristeligt nødvendige livsengagement.

* *

GÖTEGORG-UNIVERSITETET

- Mere udførlig beskrivelse

NB! Man skal være klar over, at jeg i den kortere beskrivelse slutter med udtrykkeligt at skrive, at grundlæggelsen af denne gruppe i praksis skal ses som en slags SPØG eller PROVOKATION - eller SPØGEFULD PROVOKATION. Hvilket igen vil sige, at den må ses som en udbygning af gruppen på Grundtvigs skuldre med henblik på drøftelsen af specielt ”Göteborg-perspektivet” eller altså, hvad jeg - og nu i fuldeste alvor - vil kalde den erkendelsesmæssige side af den aktuelle udmøntning af arven og inspirationen fra Grundtvig - hvilket igen vil sige den erkendelsesmæssige side af teologien om det kristeligt nødvendige livsengagement.

- - -

HER FØLGER NU SELVE DEN MERE UDFØRLIGE BESKRIVELSE:

Alle kender ”den grundtvigske folkehøjskole”. Men færre er klar over, at ordet ”højskole” skal sammenlignes med det tyske ”Hochschule”, lig med ”universitet; læreanstalt”, eller med danske navne på højere læreanstalter som ”Handelshøjskolen”, ”Landbohøjskolen”, ”Tandlægehøjskolen” osv. Og endnu færre er vel klar over, at Grundtvigs oprindelige plan for en ”folkehøjskole” var, at ”Sorø Akademi” skulle gøres til et ”folkeligt akademi”, ja, altså faktisk et ”folkeuniversitet”. Men Grundtvig har selvfølgelig hellere villet bruge det danske ord ”højskole” end det latinske ord ”universitet” i netop denne sammenhæng. Går vi imidlertid til fx Polen, ser vi, at en grundtvigsk folkehøjskole hedder ”uniwersytet ludowy”, altså folke-universitet.

INDSKUDT BEMÆRKNING OM BILLEDER: Det var svært for mig at vælge et billede til min nedenfor omtalte og citerede disputats ”Omkring Grundtvigs Vidskab”. For det burde jo have været noget, der repræsenterede Göteborg-universitetet. Men noget sådant findes altså ikke. Så jeg måtte nøjes med det næstbedste (som til gengæld fylder hele omslaget), nemlig et af mig selv taget (og ret utydeligt!) billede af Sorø Akademi) med denne forklaring inde i bogen: ”Billedet på omslaget viser Sorø Akademi ved den skovkransede sø i det sjællandske landskab. Grundtvigs drøm om et dansk folke universitet”. Det samme problem havde jeg, da jeg skulle vælge et billede til denne gruppe - som jo altså i hvert fald er et forsøg på at starte en DISKUSSION om oprettelsen af Grundtvigs Göteborg-universitet i cyberspace. Her har jeg så valgt en situation fra forsvaret af disputatsen på Københavns Universitet den 4. september 1998. - INDSKUD SLUT.

Grundtvigs tanke var, at der i et land som Danmark skulle være to overbygninger på selve skoleforløbet, nemlig dels det folkelige akademi, hvor eleverne skulle modtage ”folkelig livsoplysning” og altså oplyses til at leve som mennesker og borgere i så at sige al almindelighed, dels det nationale universitet, som især skulle være en embedsmandsskole, altså et sted, hvor teologer, jurister, læger og lærere i den højere skole osv. modtog en faglig uddannelse på højt niveau. Men det allerøverste niveau skulle udgøres af et fællesnordisk ”superuniversitet” i Göteborg - i hjørnet mellem det oprindelige Danmark, Norge og Sverige.

Denne tanke er desværre aldrig blevet ført ud i livet, ja, ikke engang Sorø-tanken er jo blevet det. Det, vi fik, var hverken mere eller mindre end de mange små ”folkehøjskoler”. Noget andet er, at Grundtvigs tanker om uddannelse og oplysning heldigvis har sat sit præg på såvel det almindelige skolesystem som universiteterne. Men siden jeg arbejdede med min disputats, har jeg gang på gang sagt, at det da ikke var for sent at gøre forsøget, ja, at det netop nu var både mere muligt og mere påkrævet end nogensinde før. Muligt, fordi et fællesskab og en diskussion mellem topvidenskabsmænd - eller i hvert fald foreløbig en kreds af mere almindelige interesserede! - i dag kan etableres på om omkring en hjemmeside (eller i og omkring en Facebook-diskussiongruppe), og påkrævet, fordi forståelsen for betydningen af den rene erkendelsesvidenskabelighed synes at blive svagere og svagere for hver dag, der går. Når man i dag hører ordet ”forskning” tænker man først og fremmest på nogle aktiviteter, der kan tilvejebringe grundlaget for produktion af nogle måske ligefrem mere og mere overflødige varer, der bare skal indgå i den store mølle af ”beskæftigelsesterapi” (hvor befolkningerne bliver holdt beskæftiget først ved produktionen, dernæst ved forbruget af disse varer). Ofte fremsiges slagordet ”Fra forskning til faktura”!

Men hvorfor lever vi? Jeg kan ikke lade være at tænke på, at det måske ikke er noget tilfælde, at det netop er en kristen præst og teologi som mig, der fører idéen om et superuniversitet frem. Der var engang, hvor der (på grund af dårligdom i kirkeinstitutionen og hos samfundsmagten) så ud til at være fjendskab mellem kristendommen og videnskabeligheden. Men det var naturligvis en misforståelse. Det er det, min disputats handler om, idet dens fulde titel jo er: ”Omkring Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement”. Idet jeg naturligvis henviser til selve bogen, men også til undersiden ”Grundtvig” på min hjemmeside, vil jeg foreløbig slutte med at bringe et par citater fra afsnittet ”Om Nordens videnskabelige Forening” i bogens kapitel 7. Jeg gør opmærksom på, at jeg har måttet afstå fra at gengive dele af typografien, især indrykningerne af de længere citater og kursiveringerne. Og der er naturligvis kun tale om en slags smagsprøver. Men jeg har jo i skrivende stund (16.03.10) først lige fået idéen - som jeg ikke har kunnet lade være at præsentere. For bortset fra, hvad der i øvrigt kan siges om dette projekt og dets muligheder for overhovedet at føre til noget som helst, vil jeg ikke selv bidrage med ret meget andet, end hvad der ligger i min disputats - og så eventuelt i eller i forbindelse med mit personlige livs- og litterærpoetiske projekt. Jeg henviser til den særskilte tekst om den organisatoriske side af sagen.

HER KOMMER NU NOGLE CITATER FRA MIN DISPUTATS ”OMKRING GRUNDTVIGS VIDSKAB”:

FØRST FRA SIDE 346-347:

Men inden Grundtvig nærmere beskriver, hvad det er for en institution han har i tankerne, definerer han den i forhold til hhv. embedsmandsuddannelsen og den folkelige oplysning. Og her opstilles det samlede "system", han opererer med, helt klar: Øverst skal altså nu det ene store fællesnordiske topvidenskabelige universitet være. På næste niveau skal der i hvert land være "en Planteskole for Præster, Lovkyndige og andre praktiske Embedsmænd" samt en "'Folkelig Høiskole', hvor Alt paa Modersmaalet dreier sig om Fædrenelandet [...]" (134). Dette skal selvfølgelig være i orden, før man begynder at tale om det store videnskabelige universitet. (Jfr. her s. 342).

Men hvad skal man overhovedet med et sådant universitet? Ja, hvis det blot drejede sig om videregivelse fra slægt til slægt af "et Læs Kundskaber og en sammenhængende Lærebygning (et System) fra Grækenland og Rom" (135), så behøvede man slet ikke nogen form for universitet; det kunne klares gennem bøger. Desuden kan man - set så at sige fra den anden side - spørge, hvad man skal med universiteter, når man har folkelige højskoler og embedsmandsseminarier. Dette spørgsmål besvarer Grundtvig imidlertid ved først - ganske pudsigt, eller pædagogisk (drillende?) - at nævne hensynet til matematikken og naturvidenskaberne; man må jo straks indrømme, at

”Mathematiken og Naturvidenskaberne hverken kan udtömmes ved den folkelige eller Embedsmændenes Dannelse, og at de dog, baade for deres mangfoldige praktiske Anvendelighed, og for den Indsigt i Naturens Hemmeligheder, de enten give eller dog spaae og love, fortjene alle Hovedfolks Opmærksomhed” (SKV II 135).

At der har været en eller anden form for "spil" i det, når Grundtvig begyndte med at nævne matematikken og naturvidenskaberne, fremgår af, at han indleder omtalen af de historiske videnskaber med den spydighed, at det vist vil være langt mindre indlysende "ei blot i Ægypten og Nordamerika, men selv mangensteds i Europa", at disse videnskaber heller ikke kan udtømmes på de lavere niveau’er, ja, at de oven i købet er "endnu langt mere praktisk anvendelige"! (135). Og det allervigtigste er jo, at for disse videnskabers vedkommende, er det selve menneske-naturen og hele menneske-udviklingen, de spår og lover en langt dybere indsigt i. Sagen er jo, at

”da Historien omfatter Menneske-Slægtens mærkværdigste Ord og Gierninger, hvori Menneskenaturen aabenbarer sig, og hvortil alle videnskabelige Fremskridt höre, saa er al menneskelig Vidskab i Grunden historisk, og Kundskaben om det Forbigangne det eneste Middel til at forstaae det Nærværende og lægge fornuftige Planer for det Tilkommende” (SKV II 136).

OG SÅ FRA SIDE 350-351:

Herefter giver Grundtvig den helt grundlæggende beskrivelse af dette - altså virkelig til sit navn svarende - universitet og dets organisation:

”Ved et saadant frit Nordisk Universitet, hvis Sæde Regieringerne maatte erklære for en Fristad, vilde Collegierne eller Museerne være deelt mellem de Historiske og Physiske Videnskaber, for at samle Kræfterne paa begge Sider til den stærkest muelige Anstrængelse og Vexelvirkning; thi Menneskelivet i kraftig Virksomhed med Ord og Gierning danner en egen Kundskabs-Kreds, der kiendelig adskiller sig saavel fra Dyrekredsen, som i det Hele fra Synskredsen i sandselig Forstand[, så] at der med Nödvendighed finder en vis Modsætning Sted mellem de Historiske og Physiske Videnskaber, skiöndt det fölger af sig selv, baade at en tilstrækkelig Oplysning vil hæve den, og at Universal-Historien, ved at omfatte hele den menneskelige Virksomhed, ogsaa omfatter alle Menneske-Slægtens videnskabelige Bestræbelser” (SKV II 148f).

Dette er på sin vis bare et afsnit i en projekt-skitse. Men det er alligevel i flere henseender et helt centralt og afgørende vigtigt udtryk for hele Grundtvigs videnskabssyn. Man må antage, at han virkelig både er "sig selv" og helt saglig i det her citerede. Han er "sig selv" i den forstand, at den skitse, han ridser op, virkelig svarer til, hvad han selv mener må høre til på et universitet, idet den menneskelige universal-historie jo til sidst ses som indbefattende alle enkeltvidenskaber. Og dermed er han så også saglig, altså hverken polemisk eller "høflig", "pædagogisk" eller "strategisk". Her er det den store videnskabs- og oplysningsmand, der taler.

Grundtvig lader altså universal-historien omfatte alt, hvad mennesker overhovedet har foretaget sig, og dermed også alle naturvidenskabelige bedrifter. Og han inddeler i det hele taget den menneskelige historie i en gernings- og en ordside, altså en overvejende stats-, gernings- og begivenhedshistorisk side og en overvejende kultur-, idé-, og litteraturhistorisk side. Tilsvarende skelner han inden for naturvidenskaberne klart mellem biologien, og så det ikke-levendes naturvidenskaber.

OG FRA SIDE 354-355:

Men Grundtvig har alligevel lidt mere at sige om, hvordan han forestiller sig livet på dette universitet skulle forme sig, hvilket igen hænger nøje sammen med, hvem der skulle udgøre dets faste stab:

”Kan nu [...] Læseren giöre mig den Fornöielse at tænke sig to, tre hundrede virkelige Mennesker, i deres bedste Alder, i det Mindste over de "Tredive", med mere Lyst til daglig at voxe i Kundskab og Forstand end til at være Embedsmænd, eller drive anden borgerlig Handtering, og med Anlæg og Hjelpemidler svarende til Lysten, kan Læseren det, da giör han det sikkert ogsaa med Fornöielse, og forlanger neppe at höre af mig, hvad saadanne Olympier til Hverdags-Brug fordrive Tiden med” (SKV II 153).

"Virkelige Mennesker"! Et helt fantastisk udtryk, som må betyde, at de pågældende i hele deres person er fuldgyldige repræsentanter for det virkelige menneskeliv. Hvordan dette skal opnås, siger Grundtvig lidt mere om senere. Men det er utrolig vigtigt, at der med disse to ord er taget afstand fra den mulighed, at topvidenskabelighedens forbindelse med det virkelige, folkelige menneskeliv skulle bestå i, at nogle "elfenbens-akademikere" på afstand, udefra "studerede" det konkrete, folkelige menneskeliv - og evt. erklærede deres solidaritet med det!

Og så lægger Grundtvig vægt på lysten. Ordet nævnes to gange. Tilsvarende - om end mere indirekte - bruges ordet "Fornöielse"! For en sikkerheds skyld nævner han dog også, at de pågældendes "Anlæg og Hjelpemidler" skal svare til lysten. Ordet "Olympier" er vigtigt. Hvad de fastansatte angår, forestiller Grundtvig sig helt klart noget absolut elitært - selv om han aldrig selv ville have brugt dette ord positivt, og selv om der altså er tale om andre kriterier end de hidtil gældende!

Men der er også gæsterne, som Grundtvig deler op i flere grupper, nemlig for det første dem, der er kandidater til ansættelse ved universitetet, men for det andet også de "Mangfoldige [ynglinger], der fandt, de kunde ei bruge deres Fritid, mellem de egenlige Læreaar og Indtrædelsen i en borgerlig virksom Stilling, bedre, end til at giöre sig bekiendt med Tidens mest opvakte Hoveder, og med de Opgaver, som nu fornemmelig beskæftigede dem" (153). Med den første gruppe er der altså peget på, at der ud over de to-tre hundrede "professorer" o.lign. skal være et antal studerende eller "kandidat-medlemmer" af "akademiet". Men med den anden gruppe har Grundtvig peget på noget mere originalt, så at sige mere "grundtvigsk". Man kan sige, at der er tale om en slags "overbygnings-funktion" i forhold til den folkelige højskole. Men stadigvæk gælder der et klart krav om seriøsitet og kvalitet - sammen med den allerede omtalte virkelige forbindelse til det virkelige folkeliv,

OG ENDELIG FRA SIDE 355-356:

Vel er det altså samtalens form, der skal herske, men velordnet og på allerhøjeste videnskabelige niveau, hvad såvel den formelle disciplin som indholdet angår. Og samtalen ikke bare i "kollokvierne", men også i "forelæsninger", der har form af paneldiskussioner! Man bemærker videre, at Grundtvig ikke er bange, hverken for at bruge et så elitært ord som "Stjerne", eller for at tale om videnskabeligt samkvem med resten af verden! Det sidste var jo også netop det yderste universal-videnskabelige formål med, at der skulle være et særligt nordisk universitet. Endelig lægger man mærke til, at vekselvirkningen med det virkelige liv heller ikke kun gælder børneflokkenes lege ude i de danske landsogne eller børnenes og de unges beskæftigelse i landbrug og håndværk, men også fx den højere offentlige administration. Hvad man derimod leder forgæves efter, er en udtrykkelig omtale af vekselvirkning med digtere og andre kunstnere! Hvilket dog må anses for at være enten en forglemmelse - eller en mere eller mindre bevidst udeladelse, fordi det kunstneriske område, netop for en "romantiker" som Grundtvig, er så exceptionelt, at det ikke skal nævnes i denne sammenhæng. Hvor man så dog stadig ikke kan lade være at tænke på, hvordan Grundtvig for sit eget vedkommende gang på gang påberåber sig sin egen status som "hælvten Skjald og hælvten Bog-Orm" (US V 163, her s. 297). Men den er selvfølgelig helt exceptionel! Under alle omstændigheder må Grundtvig naturligvis have forestillet sig en sådan vekselvirkning - og ikke kun i den forstand, at kunstnernes produktion jo på forhånd vil være en væsentlig del af den humanistiske videnskabeligheds område. En anden grund til denne udeladelse kan være, at det jo er "vidskabs-tiden", man er inde i, så at den kunst og litteratur, der måtte blive produceret, ikke vil have så stor en vægt!?

Efter sit taknemmelige tilbageblik på Steffens-forelæsningerne og på Valkendorf- og Oxford-tiden, og det endnu længere tilbageblik på Platons Akademi, kommer Grundtvig endnu en gang ind på det universalvidenskabelige perspektiv. Den ånd, der skal besjæle det kammeratskab eller "fellowship"(!), der skal være på det nye universitet, skal være "en ægte videnskabelig Aand, med opladte Öine for hele Menneske-Livet [fremhævet her], dets store Natur-Love, Kræfter og Maal" (156), og på hele denne baggrund - under forudsætning af, at alle de betingelser, den repræsenterer, er opfyldt, kan Grundtvig umulig

”love mig eller Norden for meget, naar det er sandt, at ikke blot Nordens Kroppe har havt Kæmpe-Kræfter, men at Nordens Aand har dem endnu, og at Oplysnings-Tiden for den hele Menneske-Slægt, som Grækerne kun forgiæves stræbde at foregribe, er nu, för vi vidste det, kommet bag paa os” (SKV II 156f).

* *

FÆLLESNORDISK SUPERUNIVERSITET

- Den organisatoriske side af sagen

NB! HELLER IKKE DENNE ORGANISATORISKE SKITSE SKAL TAGES MERE ALVORLIGT END SOM SÅ!

Da der næppe vil blive tale om, at to-tre hundrede af de bedste hoveder i hele Norden, i løbet af kort tid selv vil melde sig ind i denne gruppe(!), må det selv i bedste fald blive nogle af os, der står på et noget mere beskedent niveau, der skal begynde at arbejde for idéen.

Der nok skal fx selv i bedste fald være nogle til at opfordre de rette til at melde sig! - I princippet skulle en fagvidenskabsmand, der føler behovet for en virkelig bred drøftelse og udveksling på højt niveau, dog sagtens selv kunne melde sig. Men i praksis er det nok ikke særlig sandsynligt!

Vi må altså se sådan på det, at denne gruppe blot bliver en slags tillæg til gruppen ”På Grundtvigs skuldre”. Et tillæg, som måske i bedste fald vil blive opfattet som en spøg eller en provokation.

Men det kunne jo så være, der var nogle, der i det mindste ville være med på spøgen eller med i provokationen, så jeg må hellere sige lidt om, hvordan jeg her indledningsvis har forestillet mig, projektet skulle gribes an rent organisatorisk.

Det afgørende er, at dette projekt er af en helt anderledes karakter end gruppen ”På Grundtvigs skuldre”, hvor der vil være lige adgang for alle, der på en eller anden måde kan overbevise i første omgang mig om, at de har noget at bidrage med. Her i denne Göteborg-gruppe må det under alle omstændigheder blive noget anderledes. For selv om der næppe i første omgang ligefrem bliver tale om etableringen af et veritabelt ”cyberspace-universitet” vil der alligevel blive tale om et ret elitært projekt.

Efter nærmere overvejelse afstår jeg fra at udfolde principperne for det her, men jeg kunne godt forestille mig, at kredsen af interesserede blev delt op i en gruppe af ”A-medlemmer”, som i det små vil kunne siges at svare til de ”professorer”, der ifølge Grundtvigs plan skulle udgøre universitetet i snævrere forstand, men så desuden kredsen af ”øvrige interesserede” eller ”B-medlemmer”.

Det kan meget vel gå sådan - hvis det altså overhovedet kommer til at ”gå” - at vi til at begynde med sådan set alle bliver ”B-medlemmer”, men at der alligevel ret hurtigt bliver udskilt en gruppe af ”A-medlemmer”

Jeg regner dårligt nok mig selv med til ”A-holdet som sådant”. For bortset fra, at jeg altså i min disputats har givet den hidtil mest udførlige og dybtgående redegørelse for teologien under og omstændighederne omkring Grundtvigs syn på disse ting, har jeg næppe noget at bidrage med. Det skulle da være nogle ting fra mit på blandt andet min hjemmeside omtalte livs- og litterærpoetiske projekt ”Poetisk livsfølelse og litterær poesi i det kristeligt nødvendige livsengagement”.

Men hvis det er Grundtvigs idé, der skal realiseres, skal selve ”professorkollegiet” altså bestå af nogle få hundrede topvidenskabsmænd fra de nordiske lande, hvortil naturligvis skal regnes Grønland, Island, Færøerne og Finland. Hvordan forholdet til eventuelle interesserede i lande uden for Norden skal være, ved jeg ikke. Det eneste, jeg ved, er, at det nordiske universitet ifølge Grundtvigs idé blot skulle være eet blandt flere steder, hvor der drives altomfattende erkendelsesvirksomhed, og at der naturligvis skal være tale om en global vekselvirkning. Umiddelbart vil jeg for mit eget vedkommende ikke se noget til hinder for, at topvidenskabsmænd fra andre lande kunne indgå i eller i hvert fald knyttes til det nordiske Göteborg-universitet. I hvert fald indledningsvis. Indtil de lavede deres eget. Og jeg vil lade hele den nationalistiske eller kulturgeografiske diskussion stå hen. Den har aldrig været vigtig for mig; det er kun superkosmopolitternes og -globalisternes angreb på det nationale og det europæiske, der har tvunget mig til at interessere mig lidt mere for det, end jeg ellers ville have gjort. På samme måde, som man begynder at interessere sig mere for sin vejrtrækning, når nogen trækker en plastikpose ned over hovedet på en.

Det korte af det lange er - rent organisatorisk - at lige her til at begynde med er det mig, der - som den, der har fået idéen og har udført det grundlæggende forskningsarbejde - suverænt bestemmer, hvem der kan komme på ”A-holdet”. Og jeg kan lige så godt med det samme sige, at det altså i princippet må skulle være folk i doktor- eller PhD-klassen eller i hvert fald folk med en akademisk grad - eller folk, der på anden måde har gjort sig fortjent til det, fx i form af kunstnerisk produktion. Det lyder hårdt, men enhver, der har læst og forstået Grundtvigs tekst, kan se, at det ikke kan være anderledes.

Og det er ikke engang enhver med en doktor- eller PhD-grad, der vil kunne komme med. Kandidaterne må selvfølgelig også kunne vise, at de forstår og er enige i selve den store idé, der ligger bag Grundtvigs - og nu mit - projekt. Hvortil jeg dog vil sige, at der vel næppe vil være nogen, der melder sig, uden at have denne del af baggrunden i orden. For der stilles jo ingen krav om religion eller anden overbevisning. Det eneste, alle skal være enige om, er, at ”Göteborg-universitetet” skal være et sted, hvor man mødes for at udveksle viden og tanker om hele Universet og hele den menneskelige Eksistens på allerhøjeste niveau og i total frihed.

Det vil, som allerede sagt, af indlysende grunde i allerførste omgang være mig, der tager stilling til, om en ansøgning om at komme på ”A-holdet” skal imødekommes. Men i samme øjeblik vi når op på to, vil der blive tale om en selvsupplerende gruppe, hvor det altså er dem, der til enhver tid er medlemmer af gruppen, der afgør, hvem der skal optages.

Hvad der videre skal ske, må bero på en drøftelse. Først og fremmest mellem ”A-holdets” medlemmer. Men det siger sig selv, at hvis der skal opbygges noget, der bare ligner en organisation - hvor der fx kommer PENGE ind i billedet, må alle deltagere være med på lige fod og efter de demokratiske principper, der gælder i enhver forening. Det er kun forholdene omkring og i selve ”professorgruppen” eller altså forstadiet til den, der skal afgøres af denne gruppe selv som selvsupplerende organ.

Og noget helt andet er, at der naturligvis ikke er nogen grund til at begrænse adgangen til at LÆSE de tekster, der kommer på (medmindre der er tale om interne arbejdspapirer eller manuskripter, der er under redaktionel behandling osv.).

Men hvad ved jeg? Det helt afgørende ved oprettelsen af denne gruppe er hverken mere eller mindre end selve idéen eller provokationen.

NB! Det kan også være, at den indledende drøftelse af idéen skal foregå i gruppen ”På Grundtvigs skuldre”!

Jeg understreger, at der med oprettelsen af denne gruppe er tale om hverken mere eller mindre end en slags SPØGEFULD PROVOKATION, der dog måske kan få karakter af et indledende bidrag til en fornyet diskussion af Grundtvigs storslåede idé om en fællesnordisk superuniversitet.