|
FORFATTEROPTRÆDEN Omtale af forskellige slags
forfatteroptræden og tekster eller dele af tekster i forbindelse dermed Bent
Christensen |
Denne
side er grundlagt 20.08.21 og vil blive opdateret og udbygget. Tingene står i
kronologisk orden med yngst øverst.
Se dog også
undersiden "Erindringer - DAGBOG". Ofte vil tingene bare være omtalt
dér. Kun tekster m.m. af særlig interesse - og omfang - vil blive sat på nærværende
underside.
Mit manuskript til stORDstrømmens
Zoom-møde om faglitteratur 20.05.21
Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg fik brugt. Men nedenstående
er, hvad jeg havde forberedt:
Jeg vil begynde med en teaser - undskyld, Lise! [Lise
Bostrup er bestyrelsesmedlem i stORDstrømmen og formand for Den Danske
Sprogkreds, hvor man interesserer sig meget - og kritisk - for brugen af engelske
ord i dansk; jeg er selv medlem]. Det er Pelle Dragsteds nye bog Nordisk
socialisme, se her! Og så kan I spekulere over, hvad den har med min nyeste
fagbog at gøre, Mit Dannevirke. Men spekuler nu ikke så meget, at I
glemmer at høre efter, indtil jeg kommer til denne side af sagen!
Og det er altså især Mit Dannevirke. Betragtninger om allehånde
(2019), jeg vil beskæftige mig med. Den svarer til Grundtvigs berømte
Dannevirkeafhandlinger i hans enmandsstidskrift Danne-Virke
(1816-1819). Men hvordan nåede jeg til at prøve at optræde som discipel af
Grundtvig på denne måde?
Naturvidenskab og teknologi er det første, jeg har
beskæftiget mig med efter tiden med de almindelige drengelege - og jeg har
dyrket denne interesse lige siden, bla. lidt i det til Aarhus Universitet
knyttede Forum Teologi-Naturvidenskab. Derefter kom jazzen. Den forlod jeg
ganske vist i 1961 efter nogle gyldne år som pianist i Nakskov-neobopkvintetten
The Strangers. Jeg indså, at selv om jeg kunne nogle ting og The Strangers var
ret anerkendt, var mit talent langtfra stort nok til en professionel karriere.
Men det efterlod et tomrum, der kun kunne udfyldes med litteratur. Det gik dog
ikke så godt med mine forskellige forsøg, og i 1971 blev jeg præst i
Folkekirken - på min cand. mag.-eksamen i dansk/russisk og en supplerende teologisk prøve.
I 1978/79 besluttede jeg at lave noget, jeg vidste jeg kunne, nemlig teologi.
Og det blev til den periode med Grundtvig-forskning, der først sluttede i 2002,
og som resulterede i først en teologisk licentiatafhandling (ph.d.): Fra
drøm til program. Menneskelivets og dets verdens plads og betydning i N.F.S.
Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825
til Indledningen i 1832, dernæst en teologisk doktordisputats: Omkring
Grundtvigs Vidskab. En undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs forhold til den
erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement (1998).
Desuden nogle artikler i Grundtvig-Selskabets årbog Grundtvig-Studier,
med et efterslæt i årene 2011-2013. Men selvfølgelig også andre art og en del
foredrag, det sidste senest på Rønshoved Højskole: "Om naturvidenskaberne
i det grundtvigske dannelsesprojekt". 07.11.20, altså sidste år!
Men i 1980 begyndte jeg for alvor den Grundtvig-forskning,
jeg allerede så småt havde indledt i 1972, hvor det bredt var forholdet mellem
kristendommen og den almindelige virkelighed, især det almindelige menneskeliv,
jeg som både privatperson og præst interesserede mig for. Jeg ville som sagt
under alle omstændigheder prøve at bidrage med noget, jeg kunne. Men jeg håbede
også, at netop denne Grundtvig-forskning ville kunne give mig et grundlag for
en skønlitterær produktion. Og allerede i 1994/95, da jeg bare, på
bedømmelsesudvalgets opfordring, bare skulle forkorte mit alt for lange
disputatsmanuskript, begyndte jeg at arbejde systematisk med poetikken, ligesom
jeg nu for alvor begyndte at skrive digte. Det stod klart, at skulle jeg være
skønlitterær forfatter, kunne det kun blive som lyriker. I 2003 gik jeg på
pension som 60-årig for - med pensionen som arbejdsstipendium - at hellige mig
mine videre studier og min videre forfattervirksomhed. Senere kom mit
omfattende arbejde med oversættelse af polsk digtning til. Jeg havde - i
forbindelse med mellemkirkelige aktiviteter - studeret polsk siden 1990. - Men
jeg vil nu holde mig til mit faglitterære forfatterskab efter de to
Grundtvig-afhandlinger.
Det kan lyde mærkeligt, når jeg nævner min salmesamling som
min første fagbog: Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og
helligdage (2015). Men halvdelen af bogen udgøres af en række betragtninger
om gudstjenesten og kirkeåret, der faktisk er en vigtig del af mit teologiske
forfatterskab.
Min næste fagbog var Mit teologiske testamente. Dogmatik
og betragtninger (2017). Og i den præsenterer jeg også den del af min Grundtvig-inspirerede
teologi, jeg betegner som "teologien om det kristeligt nødvendige
livsengagement" - og som er det dybeste grundlag for den poetik, jeg
efterhånden fik udviklet. Denne betegnelse kan misforstås, men der er tale om
en teologi, der ser hele det almindelige livsengagement som kristeligt
nødvendigt, fordi selve den særlige kristne frelsestale må udfyldes med
almindelig virkelighedserkendelse, hvis vi skal høre den som tale til os og vor
tilværelse. Lad mig allerede her fremsige den Grundtvig-"kraftterning",
der faktisk siger det hele, nemlig denne berømte strofe fra det store
kirkehistoriske digt "Christenhedens Syvstjerne" (1854-55) - dvs. fra
den del af det, der er blevet til sangen "Ingen har guldtårer
fældet":
Er os tomme Ord og Lyde:
Eget Folk og Fædres Land,
Veed vi ei,
hvad de betyde
Meer end Mængde, Muld og Strand,
Tant er og hvert
Ord, vi tale,
Om Guds Riges
Bjerg og Dale,
Om Guds Folk og
Menighed.
(VU VI 347. DP 259).
Her er det de meget vigtige Grundtvig begreber folk og
fædreland, der specielt er blevet nævnt. Men anliggendet i denne strofe er jo
overhovedet alt, hvad der er indhold i vor tilværelse, alt, hvad der har
betydning i vort liv.
Og det ligger altså i denne teologi, at hele erkendelsen
skal være fri, selvstyrende, autonom, forholde sig åbent og direkte til virkeligheden,
uden kristelige forskrifter - og uden kristelig facitliste. Kun på den måde
opnår man jo den kristeligt nødvendige erkendelse!
Der er to hovedformer for erkendelse, nemlig den (i også
videre forstand) videnskabelige erkendelse og den kunstneriske, ikke mindst
poetiske erkendelse. Og poesien er centrum i mit almindelige forfatterskab og
mine almindelige aktiviteter. Men i netop Mit Dannevirke beskæftiger jeg
mig, som Grundtvig, med erkendelsen overhovedet, inden jeg slutter med at
fremlægge et kulturprogram og en skitse til et politisk program. MEN CENTRUM I
MIT DANNEVIRKE ER "FEMTE DEL. POETISK LIVSFØLELSE OG LITTERÆR POESI",
det vil sige den del, der faktisk er en lille poetik, ja, et forstadium til den
poetik, jeg i flere år har arbejdet på, og som jeg håber at nå at få udgivet.
Men lad mig nu bladre lidt i Mit Dannevirke!
Jeg vil dog, for at være sikker på at nå det, begynde med
den politiske del.
Da jeg hørte om Pelle Dragsteds bog Nordisk Socialisme.
På vej mod en demokratisk økonomi, vakte den min interesse, og det endte
med, at jeg købte - og læste - den. det endte med, at jeg skrev et lille åbent
brev til Pelle Dragsted. Det stod i Folketidende i lørdags (15/5. Og det lød:
Tak, Pelle
Dragsted!
Jeg har læst
"Nordisk socialisme", og jeg er enig i, at uligheden og kapitalens
oligarkiske magt i hvert fald skal mindskes kraftigt. Jeg tror på din absolutte
bekendelse til frihed, retsstat og demokrati. Og jeg tror, at mange af dine
forslag kan virke. Selv om jeg kan blive træt ved tanken om de mange valg og
afstemninger. Du er dog heldigvis meget åben og pragmatisk, så jeg vil som
nationalkonservativ til husbehov og meget socialkonservativ godt kunne
samarbejde med dig. Det største problem er dit partis fremmedpolitik. Den får
du hverken mig eller et flertal af vælgerne med på. Hvad siger du til det?
Med venlig hilsen
Bent Christensen
forfatter, pastor
emeritus
dr.
theol. & cand. mag.
Fuglsevej 5, 4960
Holeby
Jeg havde allerede forud sendt Pelle Dragsted en mail om
det, men i en senere mail viste jeg ham følgende klip fra Mit Dannevirke,
"Syvende del. NOGLE POLITISKE OG ANDRE STØRRE BETRAGTNINGER":
...
Den bedste
mulighed er derfor en eller anden variant af den tredje mulighed
[Markedskræfterne virker, men reguleres af de faglige organisationer og
staten.]. Og det er jo også en sådan, vi har i dagens Danmark. Men det er efter
min mening ikke godt nok. Der er for mange, der har for meget, vel at mærke
ikke bare at kunne forbruge, men, hvad der er endnu værre, til at få en stor
magt i samfundet. Og igen kommer globaliseringen ind i billedet. Jeg hæfter mig
ved begrebet flydende kapital. Det er ikke bare sådan, at der sidder nogle onde
eller i hvert fald egoistiske kapitalistiske personer og flytter rundt på
pengene. Pengene flyder i høj grad af sig selv, så at kapitalen flytter derhen,
hvor forholdene er sådan, at afkastet kan blive større end andre steder.
Dette er en af
flere grunde til, at jeg på trods af den kritik, der på mange områder kan
rettes mod Den Europæiske Union, ikke ønsker Danmark ud af EU eller EU opløst.
Det bedste vil være, at EU reformeres, dvs. afideologiseres og demokratiseres og
gøres mere gennemsigtig. Det er dog muligt at forskellene mellem mentalitet og
politisk kultur er så store, at der må ske en eller anden form for opdeling.
Hvis det ikke lykkes at reformere hele EU, så jeg (og Danmark) kan være
tilfreds med at være i det, kunne jeg forestille mig, at i hvert fald Danmark
fulgte Storbritannien ud af EU og sammen med Norge (og evt. flere nordiske og
andre lande) dannede en særlig gruppe, som kunne samarbejde tæt med det
tilbageværende EU eller med de grupper, EU yderligere kunne blive delt op i.
Det er det, jeg betegner som genskabelsen af Knud den Stores rige!
...
Jeg siger, at jeg
sådan set godt kunne gå ind for et socialistisk samfund. Hvis det bare var frit
og effektivt. Men meget tyder på, at det ikke er sandsynligt, at disse
betingelser kan opfyldes. Hvis jeg alligevel, som den konservative person, jeg
er, skulle prøve at forestille mig en model, skulle den nok være
statssocialistisk, dog gerne også med forskellige former for andelsselskaber,
forbrugerejede selskaber og lignende. Staten skulle, i hvert fald i princippet,
eje alt, men kunne på forskellig måde uddelegere råderet, ledelse og så videre,
så hver enkelt borger i praksis kunne eje sit hus og hver enkelt fabrikant og
lignende i praksis kunne eje sin fabrik eller virksomhed. Hvad det sidste
angår, tænker jeg selvfølgelig på virksomheder under en vis størrelse. De store
virksomheder skulle ejes og ledes af staten, dog efter et armslængdeprincip,
der gav ledelserne meget frie tøjler.
Tilbage er så en
eller anden form for socialdemokratisk blandingsøkonomi, hvor virksomhederne
drives som hidtil. For man må jo indrømme, at de kapitalistiske virksomheder
som regel fungerer godt. Og så leverer disse virksomheder både de varer og
ydelser, der tjener menneskenes liv, og de skatter, der skal finansiere den
offentlige sektor. Statens opgave bliver så for det første at sikre, at alt går
ordentligt til, altså fx, at der ikke bliver monopoldannelse og lignende. Men
statens opgave bliver også at sikre, at få har for meget og færre for lidt. For
den ulighed, der er tale om selv i Danmark, er utålelig, for slet ikke at tale
om, hvordan det er i andre lande og i verdensmålestok.
Der er også sådan
noget som forbrugerejede selskaber. Det er i princippet godt. Det undrer mig
bare, at de ikke uden videre kan udkonkurrere de aktionærejede og på anden måde
privatejede selskaber. Er der på en eller anden måde noget ved den
kapitalistiske model, der er overlegent?
Jeg tror, at der
er nogle mekanismer i det private erhvervsliv, der er overlegne, både i de helt
små og i de mellemstore og helt store virksomheder. Jeg ved ganske vist ikke
noget særligt om det, men jeg har på fornemmelsen, at der i alle den her nævnte
slags virksomheder er en kultur med rødder langt tilbage i tiden, der på en
helt særlig måde giver plads for dygtighed, flid og initiativ.
Videre er der
sådan noget som pensionskasser og lignende. Det er også godt. Kunne man
forestille sig dette udvidet, så der blev tale om andre former for medlemsejede
kapitalfonde? - Jeg ved ikke, hvad der i sin tid nærmere lå i det
socialdemokratiske begreb økonomisk demokrati, men på en eller anden måde lyder
det jo godt.
Spørgsmålet er
bare, om de her nævnte muligheder og tilsvarende vil være nok til at mindske
den økonomiske ulighed og de økonomiske magtforhold afgørende, og om de vil
kunne virke effektivt nok.
Mere om lighed
og ulighed
Jeg er ikke økonom
og er glad, når jeg bare har nogenlunde styr på min egen private økonomi. Men
jeg kunne i det mindste ønske, at klogere folk med god vilje prøvede at finde
en løsning på ulighedsproblematikken. Hvor er venstrefløjen henne? De kører rundt
i moralistiske enkeltsager og i en faktisk religiøs optagethed af miljø og
klima. Men hvor er deres bud på et helt igennem mere retfærdigt samfund? Der
står noget i deres partiprogrammer, vel især Enhedslistens. Men er det godt
nok? Og hvorfor fører de ikke deres principper stærkere frem? Man kan få den
tanke, at de i virkeligheden i høj grad er levebrødspolitikere,
der bare har et bestemt segment som politiske kunder.
-
Men jeg vil nu bladre lidt i hele Mit Dannevirke: