ANNA CHRISTENSEN

 

Anna Christensens underside

 

 

 

Denne underside er oprettet 10.05.04. - Senest opdateret 31.05.14: Canadisk familiebesøg med sovjetisk Anden Verdenskrig-baggrund. - Tre nye billeder, to er scanninger af Folketidendes helsidesreportage.

 

 

Foreløbig indeholder denne underside foruden denne indledning og det efter den indsatte CV kun artiklen om min tidlige barndom i Fuglse og den derefter indsatte beretning om det canadiske familiebesøg med baggrund i Anden Verdenskrig den 26. maj 2014. Men jeg henviser til min mands underside »Om mig selv«, idet min historie siden 1965, hvor vi blev gift, i høj grad har været forbundet med hans. Det gælder allerede min tilværelse som præstefrue i Pedersker på Bornholm 1971-1974 og i Døllefjelde 1974-2003. Og det gælder min tjeneste som kirkesanger i Døllefjelde-Musse 1981-87 og som organist i Døllefjelde-Musse-Herritslev 1987-2003 (Lolland østre Provsti). Desuden gælder det min deltagelse i det mellemkirkelige og internationale arbejde i og med de øst- og vestslaviske lande siden 1990.

 

Siden 2003, hvor min mand gik på pension for at »bruge pensionen som arbejdsstipendium«, som han siger, er jeg fortsat som organist. Indtil sommeren 2004 var jeg ikke fast ansat noget sted, men fungerede som vikar rundt omkring i Lolland-Falsters Stift, såvel ved enkelte gudstjenester som i længere perioder. Den 1. august 2004 blev jeg ansat i Arninge og Tillitse sogne i det daværende Lolland søndre Provsti.

 

Fra 1. juni 2007 til udgangen af april 2014 var jeg ansat i Landet-Ryde Pastorat, som også hørte til det gamle Lolland søndre Provsti. (Sognene i det gamle Lolland søndre Provsti udgør nu den sydlige del af det nye Lolland vestre Provsti).

 

Jeg deltager fortsat i det mellemkirkelige og internationale arbejde, nu ganske særligt med udgangspunkt i Polsk Forening i Maribo, som vi begge er meget glade og aktive medlemmer af. - Se undersiden ”Internationalt”.

 

 

- - -

 

 

Mit CV

 

Jeg er født i Fuglse Præstegård på Midtlolland den 9. juni 1946 og døbt i Fuglse Kirke den 7. juli 1946. Forældre: Sognepræst Ejlif Andersen og hustru Yrsa, født Christophersen.*) - I 1965 blev jeg gift med stud. mag. Bent Christensen (1968-1971 adjunkt ved Nakskov Gymnasium, 1971-1974 sognepræst i Pedersker-Povlsker på Bornholm, 1974-2003 sognepræst i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat, Lolland øster Provsti, 2003 til nu "fri kristen åndsarbejder" og forfatter).

 

Realeksamen 1964.

 

Au pair i London 1964.

 

Indtil jeg i 1966 fik mit første barn, arbejdede jeg først på en børneinstitution og var dernæst porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelænsfabrik (Kurant Kunstafdeling). - Derefter hjemmegående med efterhånden fire børn - og fra 1971 lidt i rollen som præstefrue.

 

1981-1987 kirkesanger i Døllefjelde og Musse (Lolland østre Provsti).

 

1987-2003 organist i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat (Lolland østre Provsti).

 

Siden 1990 deltagelse i min mands mellemkirkelige og internationale arbejde i især de vest- og østslaviske lande.

 

1991 Den præliminære Orgelprøves modul 2 (PO 2), Sjællands Kirkemusikskole. - Senere suppleret med to efteruddannelseskurser.

 

2003-2004 forskellige afløsningsjobs som organist rundt omkring i Lolland-Falsters Stift.

 

2004-2007 organist ved Arninge og Tillitse kirker i det daværende Lolland søndre Provsti. **)

 

2006 bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Lolland (DF i Lolland Kommune).

 

2007-2014 organist i Landet-Ryde Pastorat i det nye Lolland vestre Provsti. **)

 

____________________________________________________________

 

 

(* Min far var præst i det daværende Fuglse-Krønge Pastorat. Vi bor nu i Torslunde Sogn, som siden begyndelsen af 1970’erne har været en del af Fuglse-Krønge-Torslunde Pastorat i Maribo Domprovsti.

 

(** Fra 1. januar 2007 omfatter det nye Lolland vestre Provsti de samme sogne som det gamle Lolland nørre Provsti og det gamle Lolland søndre Provsti.

 

 

 

* * *

 

 

 

Jeg er gammel Fuglse-pige

 

af Anna Christensen

 

[Trykt i FUGLSE-Bladet nr. 3 · Maj 2004]

 

 

Omkring første april her i 2004 fik vi endelig gjort alvor af at melde os ind i Beboerforeningen. Vi overtog jo ellers huset den 1. marts 2003 og flyttede hertil den 1. maj - så at vi boede her på Fuglsevej 5 de sidste elleve dage af Bents og min tid som hhv. sognepræst og organist i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat. Men der er jo nok at se til, når man har købt hus og skal til at indrette sig i sin ny tilværelse. Så dagene er gået. For lige siden vi blev klar over Beboerforeningens eksistens (og begyndte at læse det hyggelige lille blad), har vi været fast besluttede på at melde os ind. Det ville vi vel under alle omstændigheder have gjort, men som det fremgår af dette indlæg, havde vi også vore helt særlige grunde til, gerne at ville være med i det lokale fællesskab!

 

I forbindelse med vor indmeldelse gav vi formand Eddy lidt oplysninger om os selv, og da han åbenbart mente, der her var noget, der kunne være interessant for bladets læsere, bad han os om at skrive lidt her. Og nu er det altså blevet mig, der - som gammel Fuglse-pige - har gjort det.

 

Bent har ganske vist også en fortid her i den nuværende Holeby Kommune, idet han i hele sin gymnasietid boede på Bursø Alderdomshjem, hvor hans mor, Ebba Christensen, var bestyrerinde, indtil efter vi var blevet gift og havde fået vort første barn. Og gennem alle vore mange år i Døllefjelde har vi færdedes meget i området her, så da Bent besluttede at gå af som 60-årig for, som han siger, at bruge pensionen som arbejdsstipendium, havde vi i flere år vidst, at det skulle være et sted her i nærheden.

 

Men det er unægtelig mig, der har den helt direkte fortid her i pastoratet. Jeg er nemlig født i Fuglse Præstegård, hvor min far, Ejlif Andersen, dengang (1946) var præst. Allerede i 1951 flyttede vi ganske vist til Hillested, hvor min far var præst til sin død i 1975, men jeg må åbenbart have en god hukommelse, for der er mange ting, jeg kan huske fra vor tid i Fuglse.

 

Måske støttes min hukommelse af, at min far var ven med sin efterfølger Asger Jeppesen, så at vi indtil hans død i 1964 ofte besøgte Fuglse Præstegård. Jeg husker blandt andet, hvordan vi børn somme tider valgte at gå dertil fra Hillested over Bursø og Krønge, når Ester og Asger Jeppesen havde inviteret os på weekend-ophold. Vi blev rigtig forkælet. Vi kunne for eksempel se fjernsyn (som vi endnu ikke selv havde fået). Og Asger nød at kokkerere og servere sin lækre mad for os. Nogle gange gav han om aftenen en lille koncert for os på flyglet - bamse-buldret og bamse-blødt. Han kunne begge dele.

 

Da vi den allersidste gang besøgte Ester i den gamle præstegård, var jeg lige blevet kæreste med Bent, som dermed også nåede at få en lillebitte andel i denne tilknytning. Næste gang jeg besøgte Fuglse Præstegård, var i 2000, hvor vor nuværende sognepræst Vinni havde inviteret mig til et interview til kirkebladet, fordi Bent, første gang han havde haft tjenstlig kontakt med hende henne fra Døllefjelde af, havde fortalt om min fortid i hendes præstegård. Det var en stor oplevelse at gense barndomshjemmet. Jeg genkendte tydeligt hvert et rum.

 

Efter at vi er flyttet ind i vort nye hus har vi også haft den glæde at høre naboer og andre i sognene fortælle, at de kan huske min far som præst. En nabo er blevet konfirmeret af ham, og andre har fået slægtninge begravet af ham. Torslunde Sogn, som vi bor i, hørte ganske vist ikke med til pastoratet dengang. Det kom først til i 1970, da det daværende Tågerup-Torslunde Pastorat blev delt, så Torslunde kom sammen med Fuglse og Krønge og Tågerup sammen med Errindlev og Olstrup. Men det er samme egn og jo nu samme kommune.

 

Der er som sagt en hel del, jeg kan huske fra min barndom i Fuglse. Jeg husker den store, for os børn paradisisk spændende præstegårdshave. Men den store græsplæne udgjorde et problem - som min far løste ved at give sig til at holde får på den. Jeg husker, at min morfar, som i perioder boede hos os, var med til at klippe fårene. Jeg husker den lange, høje nøddegang. Og jeg husker sommermøderne i præstegårdshaven.

 

Og der var søen med fars sorte båd. Et smerteligt minde om søen er, at jeg tabte min dåbsring i den, fordi jeg var så glad for den, at jeg hele tiden skulle fingerere ved den. Det må have været en særlig dag, for jeg gik ikke med den til daglig. Jeg havde fået den af min gudmor, og den ligger der nok endnu. - Jeg var blevet døbt af min far i Fuglse Kirke den 7. juli 1946.

 

Til venstre for søen lå Frederiksminde, hvor vi børn ofte var ovre at lege. Min storebror Christian, som var blevet født kort efter, at min far og mor var kommet hertil, kom somme tider hjem fra legen på halmloftet med levende mus i lommerne.

 

I præstegårdens konfirmandstue blev der oprettet en roebørnehave, hvor vi børn også havde vores gang. Vi fik lov at spise morgenmad sammen med de andre børn, havregrød og gule levertranspiller. Så var Far fri for at skulle jagte os rundt om spisebordet for at få os til at spise torskelevertran med ske. Min storebror nåede at gå første år i Fuglse gamle skole, og jeg husker hans historier fra den tid.

 

Der var dengang en sti direkte fra præstegården over markerne til Fuglse Kirke. Jeg kan endnu se Far for mig, når han gik dér med sin flagrende præstekjole. Og der var ”Jordvejen” fra Frederiksmindes store lade til nogle huse med børn, som vi legede med.

 

Når vi kører gennem Fuglse by, sender vi altid min far en særlig tanke, for det er ham, der har lavet indskriften på befrielses-mindestenen: UFRED TRÆLDOM VOLD BORTSVANDT / FRIHED GLÆDE LIV OPRANDT. Og vi tænker på brugsmanden, der sammen med blandt andre proprietær Hovmand på Frederiksminde var Fars kammerat i den lokale modstandsgruppe. Men gruppens våbenekspert var en ung mand, som havde aftjent værnepligt i Vordingborg. Det var ham, der overtog ledelsen, når de nedkastede våben skulle gøres klar, og når man skulle lære at betjene dem.

 

Hvis man tænker sig lidt om, kan man godt forstå, at der kan opstå et særligt forhold mellem præsten og uddeleren. Sådan blev det også, da vi kom til Døllefjelde, hvad min mor gentagne gange kommenterede med ordene: ”Ja, historien gentager sig”.

 

Jeg husker også gartner Hansen og gartneriet i Fuglse ikke langt fra gadekæret på den anden side af vejen. Og der var damen, der hjalp Mor med at reparere tøj, og som boede lidt uden for selve Fuglses bykerne. Og hjemmesygeplejersken, fru Svensson. Jeg kunne nævne flere, men dette er de mest tydelige eksempler.

 

Da jeg som lille havde lungebetændelse, var det vor gode huslæge doktor Madsen fra Sløsse, der behandlede mig med det nye lægemiddel penicillin og på et tidspunkt tilså mig dagligt. Han gav mig en tokrone hver gang, fordi han syntes, jeg var så tapper.

 

Vi blev klippet i det hus, hvor Mogens Hansen (J. Borring-Møllers Eftf.) nu har sin havemaskine-forretning. Og i hele vor Døllefjelde-tid har vi været kunder der - på min fars anbefaling. Men først for kort tid siden er vi blevet klar over, at damefrisøren dér var identisk med den fru Hviid, som senere havde salon i det hus, vi bor i nu! Det ligger også på den la-ange vej til Holeby. Hvor var den altså lang! Med grøfter i siderne. Og slet ikke så mange huse, altså fx ikke vores (som er fra 1955). Jeg husker tydeligt turen til Holeby, men kunne af gode grunde ikke dengang vide, at jeg godt et halvt århundrede senere selv skulle komme til at bo på Luskebakken!

 

 

 

* * *

 

 

 

Canadisk familiebesøg med sovjetisk Anden Verdenskrig-baggrund

 

Den 26. maj 2014 havde jeg besøg af min canadiske kusine Pitte Annes datter Tracy og andre mere eller mindre canadiske familiemedlemmer. Tracy er barnebarn af min onkel Jan, den sovjetiske krigsfange og flygtning, som min far efter befrielsen i maj 1945 i sin egenskab af kommandant for flygtningelejren Højbygaard syd for Holeby, Lolland, hjalp til at blive i Danmark, og som nogle år senere blev gift med min fars søster Etly og derefter flygtede/emigrerede videre til Canada. - Her nedenfor bringer jeg først såvel albumteksten og teksterne til de enkelte billeder i min mand Bents Facebook-billedalbum om dette besøg, hvortil der også bringes et link. - Lørdag den 31. maj 2014 bragte Lolland-Falsters Folketidende en helsidesreportage fra vort besøg ved Højbygaard. Hele Folketidende-teksten (inkl. billedteksterne m.m.) står her på siden lige efter teksterne til billedalbummet. - Derefter følger en længere beretning om hele denne historie.

 

 

Facebook-billedalbummet "Canadisk familiebesøg med sovjetisk Anden Verdenskrig-baggrund".

 

LINK: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.787682537932280.1073741842.100000716224349&type=1&l=ba283a3a25

 

26.05.14

 

I maj 1945 blev min svigerfar Ejlif Andersen, som var sognepræst i Fuglse-Krønge og medlem af modstandsbevægelsen, kommandant for den flygtningelejr, som var oprettet på Højbygaard syd for Holeby på Lolland. Blandt flygtningene var den sovjetiske krigsfange af litauisk afstamning Jan Karlovitj Driskus, som indtog en ledende position i lejren. Det endte med, at min svigerfar og Jan Driskus fik et nært forhold til hinanden og at min svigerfar hjalp Jan Driskus til at flygte, da flygtningene skulle føres tilbage til Tyskland - og for Jan Driskus' vedkommende til Sovjetunionen, som han under ingen omstændigheder ville tilbage til. Det ville have været hans visse død, eller i bedste fald ensbetydende med en enkeltbillet til Sibirien. Det korte af det lange er, at Jan Driskus endte i Fuglse Præstegård - og med at blive gift med min svigerfars søster Etly! Men Jan Driskus ville ikke blive i Danmark. Det var for tæt på Sovjetunionen. Han og min kone Annas faster Etly og deres lille datter Pitte Anne emigrerede til Canada. - Midt i 1980'erne besøgte faster Etly og onkel Jan Anna og mig i Døllefjelde, og de kørte med Anna til Højbygaard, hvor onkel Jan blev totalt hensat til det tidspunkt, hvor han flygtede fra flygtningekolonnen på vej til Rødbyhavn. - Den 26. maj 2014 besøgte Etly og Jans barnebarn Tracy og hendes mand Kurt os. De var ledsaget af Annas kusine Karen (datter af Annas farbror Hans) og hendes mor Edel samt Kurts bror Scott og hans Kone Marcella. Det hører med til historien, at Annas onkel Hans og tante Edel på et tidspunkt også boede i Canada. Vi spiste frokost her hos os på Fuglsevej 5 lige øst for Holeby, ikke direkte i min svigerfars gamle pastorat, men næsten. Vi bor i Torslunde Sogn, som dengang var en del af Tågerup-Torslunde Pastorat, men som nu er en del af Fuglse-Krønge-Torslunde Pastorat. Så kørte vi til Højbygaard for at se den bygning, Tracys morfar havde været indkvarteret i, og den rute, han var flygtet ad. Her mødte vi journalist Kenneth Kjæp Larsen fra Lolland-Falsters Folketidende, som jeg, min natur tro, havde gjort opmærksom på begivenheden, og Folketidendes fotograf. Historien skulle, efter hvad der foreligger, blive bragt i Folketidende lørdag den 31. maj. Derefter drak vi kaffe hos os og udvekslede yderligere oplysninger. Og så kørte vi til Fuglse, hvor vi på både hen- og tilbageturen så Fuglse Kirke fra vejen, men hvor vi især dvælede ved præstegården, hvor onkel Jan havde boet og lært faster Etly at kende. Vi var også ved 5. maj-mindestenen i rundkørslen ved den gamle Fuglse Brugs. Teksten på den er forfattet af min svigerfar og lyder: "UFRED TRÆLDOM VOLD BORTSVANDT / FRIHED GLÆDE LIV OPRANDT". Endelig kørte vi til Hillested lige syd for Maribo, hvor min svigerfar var blevet sognepræst i 1951. Her så vi præstegården fra vejen og gik derefter på kirkegården, hvor mine svigerforældre ligger begravet. Til allersidst fik Annas kusine Karen taget et billede af sig ved døren ind til Hillested Kirke, hvor hun var blevet døbt af min svigerfar, mens hun og hendes forældre boede i Canada. - Det var en stor dag for os alle, og jeg fik taget nogle billeder, som jeg gerne vil vise i dette album. - Lørdag den 31. maj 2014 bragte Lolland-Falsters Folketiden en helsidesreportage fra vort besøg ved Højbygaard. Hele teksten (inkl. billedteksterne m.m.) står her på siden lige efter teksterne til billedalbummet. De to scanninger af denne side står nu sidst i albummet, hvor desuden det gamle billede fra Højbygaard i dagene efter 5. maj 1945 er indsat.

 

-

 

Tekster til de enkelte billeder:

 

01 - Gæsterne er lige ankommet til Fuglsevej 5. Fra venstre (se om personerne i album-teksten): Det halve af Scott. Marcella. Kurt. Anna og hendes grandkusine Tracy i omfavnelse. Annas søster Elisabeth. Tante Edel. Annas kusine Karen.

 

02 - Selskabet ved Højbygaard. Efter hvad Anna fortæller om onkel Jans genoplevelse i ca. 1985 af situationen dengang, var det i den store gulstensbygning til højre, onkel Jan boede i tiden op til og efter 5. maj 1945.

 

03 - Den bygning, som onkel Jan og de øvrige flygtninge formodentlig boede i. - Bemærk i øvrigt årstallet: 1864.

 

04 - Vejen ned til Højbygaard-hovedbygningen.

 

05 - Selskabet fra en anden vinkel.

 

06 - Nu er Folketidende ankommet.

 

07 - Til højre fortæller Anna Folketidende om, hvordan hun oplevede onkel Jans genoplevelse af flugten dengang.

 

08 - Et gruppebillede. Fra venstre (se om personerne i album-teksten): Scott. Marcella. Elisabeth. Edel. Tracy. Kurt. Anna. Karen.

 

09 - En bindingsværkudbygning. Her kan der også have boet flygtninge, men ifølge Annas oplevelse af onkel Jans gensyn med stedet var det i gulstensbygningen han boede.

 

10 - Gruppebillede ved Fuglse Præstegård. Fra venstre (se om personerne i album-teksten): Edel. Karen. Tracy. Kurt. Scott. Marcella. Anna. Elisabeth.

 

11 - Øverste halvdel af Folketidendes reportage 31.05.14. Man må desværre dreje hovedet for at se det rigtigt. - I båndet allerøverst: Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, siger Anna om det at se sin canadiske grandkusine for første gang og få delt denne familiehistorie. - Tekst til billedet: Canadiske Tracy Warner forrest midt for genser Højbygaard, hvor hendes bedstefar var i flygtningelejr efter Anden Verdenskrig. Til højre for hende står Anna Christensen fra Fuglse, der er hendes grandkusine. Bagest Højbygaard. Foto: Flemming Karlsen. - - Se hele Folketidende-teksten her lige nedenfor

 

12 - Nederste halvdel af Folketidendes reportage 31.05.14. Man må desværre dreje hovedet for at se det rigtigt. - Allerøverst: Canadisk barnebarn besøgte Højbygaard, hvor hendes bedstefar var i flygtningelejr efter Anden Verdenskrig. - Overskriften: Så bedstefaderens flugtrute. - Tekst til det sorthvide billede til venstre: Højbygaard som flygtningelejr i dagene efter 4. til 5. maj 1945. Kilde: Sydlollands Lokalhis. Arkiv. - Tekst til farvebilledet til højre: Anna Christensen peger ud over marken, hvor hendes onkel flygtede. Noget han senere genoplevede. - Reportagens forfatter: Kenneth Kjæp Larsen. - Se hele Folketidende-teksten her lige nedenfor.

 

13 - Selve det sorthvide billede fra Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv (Rødby), som i avisen har teksten "Højbygaard som flygtningelejr i dagene efter 4. til 5. maj 1945".

 

-

 

Lolland-Falsters Folketidendes helsidesreportage 31.05.14

 

I båndet allerøverst på siden: Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, siger Anna om det at se sin canadiske grandkusine for første gang og få delt denne familiehistorie. - Tekst til billedet: Canadiske Tracy Warner forrest midt for genser Højbygaard, hvor hendes bedstefar var i flygtningelejr efter Anden Verdenskrig. Til højre for hende står Anna Christensen fra Fuglse, der er hendes grandkusine. Bagest Højbygaard. Foto: Flemming Karlsen

 

Nederste halvdel af siden. Allerøverst: Canadisk barnebarn besøgte Højbygaard, hvor hendes bedstefar var i flygtningelejr efter Anden Verdenskrig. - Overskriften: Så bedstefaderens flugtrute. - Tekst til det sorthvide billede til venstre: Højbygaard som flygtningelejr i dagene efter 4. til 5. maj 1945. Kilde: Sydlollands Lokalhis. Arkiv. - Tekst til farvebilledet til højre: Anna Christensen peger ud over marken, hvor hendes onkel flygtede. Noget han senere genoplevede. - Reportagens forfatter: Kenneth Kjæp Larsen.

 

Selve teksten

Men en enkelt korrektion i [].

 

bedstefaderens flugtrute

 

HOLEBY - Det er jo vores historie, lyder det fra Tracy Warner, da hun bliver spurgt, hvorfor hun og manden Kurt er taget fra Canada for blandt andet at besøge Højbygaard.

 

Læser man hendes familiekrønike, forstår man godt, hvorfor hun på en forårsdag i maj valgte at lægge vejen forbi den gamle gård lidt uden for Holeby.

 

Det var nemlig herfra, at hendes bedstefar, russiskfødt Jan Karlovitj, flygtede efter at have siddet i flygtningelejr i 1945.

 

Så for at forstå hendes historie, skal man forstå bedstefarens.

 

Tysk krigsfange

Jan Karlovitj blev født i Sankt Petersborg, Rusland, i 1910. Senere flyttede familien til Moskva, hvor han, der havde vist evner inden for elitesport, begyndte at træne unge mænd sandsynligvis til OL i Berlin 1936.

 

Da Anden Verdenskrig var godt i gang, brugte han sine evner til blandt andet at træne sovjetiske soldater i at stå på ski. Senere blev han, der også havde arbejdet med at grave panser- og skyttegrave, menig soldat. Det var i den anledning, at Jan Karlovitj blev taget til fange og transporteret til Tyskland.

 

I forbindelse med befrielsen lykkedes det ham imidlertid at hoppe på et skib fra Nordtyskland til Rødbyhavn.

 

Herfra blev han sammen med andre flygtninge fragtet til Højbygaard, hvor der var blevet oprettet en flygtningelejr. I lejren mødte han sognepræst i Fuglse-Krønge og modstandsmand, Ejlif Andersen, der var blevet udnævnt til lejrens kommandant.

 

Da flygtningene skulle hjem igen, hjalp han den russiske soldat med at flygte.

 

Det skete ved at tegne et kort i soldatens hånd, så han stille og roligt kunne glide ud af kortegen med flygtninge på vej gennem Byhave skov.

 

I tiden derefter skjulte Ejlif Andersen sin russiske ven i præstegården. Han ville nemlig for alt i verden ikke tilbage til Sovjetunionen.

 

Under præstens tag fik Jan Karlovitj et godt forhold til familien, og skæbnen ville, at han blev gift med præstens søster Etly.

 

Senere fik han datteren Pitte, og han, der havde en kunstnerisk åre, opnåede også at blive udlært på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorefter familien emigrerede til Canada i 1952.

 

I Canada tog han navneforandring til Jonas Norkus og levede blandt andet af at sælge sine malerier. Han døde i 1994. [Han var kun én gang i Danmark igen].

 

[Det] var i midtfirserne, hvor han ifølge familien pludselig forlod selskabet og nærmest i trance gik ad samme rute, som han 40 år tidligere var flygtet.

 

Et bevæget øjeblik

Tilbage i nutiden står Tracy Warner og betragter det sted, der ændrede sin bedstefars liv. Og som på sin vis var afgørende for hendes eget. Hun er uden tvivl bevæget af situationen og glad for, at det har kunnet lade sig gøre. Det skyldes blandt andet ægteparret Anna og Bent Christensen fra Fuglse. Det var nemlig Annas far, der hjalp Jan Karlovitj med at flygte.

 

KENNETH KJÆP LARSEN

 

-

 

Den baggrundstekst, Bent 20.05.14 sendte til Folketidende-journalist Kenneth Kjæp Larsen

 

 

CANADISK FAMILIEBESØG MED SOVJETISK ANDEN VERDENSKRIG-BAGGRUND

 

Mandag den 26. maj 2014 får Anna Christensen, Torslunde ved Holeby, besøg af sin canadiske grandkusine Tracy, som er barnebarn af en sovjetisk krigsfange, Annas far havde hjulpet til at blive i Danmark, og som senere blev gift med hans søster. Annas far Ejlif Johannes Andersen var i 1945 sognepræst i Fuglse og medlem af modstandsbevægelsen. Hovedtrækkene af hele historien opridses nedenfor. Men der henvises også til artiklen "Da lægefamilien blev malet" i Krumsøarkivets årsskrift 1996. Lægefamilien er læge Niels Madsen, som dengang havde praksis i Sørup og var Fuglse-præstefamiliens læge.

 

Lokalhistoriker Hans Andersens artikel i Krumsøarkivets årsskrift bygger på oplysninger og materiale fra læge Niels Madsens søn overlæge Bent Frijs-Madsen, Næstved, og sognepræst Ejlif Andersens datter Anna Christensen, Døllefjelde, men den følgende oversigt gælder kun selve Jan Karlovitjs historie og historien omkring hans flugt fra flygtningetransporten og ophold i Fuglse Præstegård samt hans videre flugt til Canada og senere besøg i Danmark. Der skal her, som i artiklen, gøres opmærksom på, at der i høj grad bygges på, hvad der er blevet husket af Jan Karlovitjs enke og andre i henholdsvis præste- og lægefamilien, så at det, der fortælles, kan være behæftet med en måske ikke ringe usikkerhed.

 

Jan Karlovitj blev født i Sankt Petersborg, Rusland, den 9. februar 1910, men hans forældre var litauere, og hans fulde navn har formodentlig været Jan (eller Ivan) Karlovitj Driskus. På et tidspunkt flyttede familien til Krasnojarsk i Sibirien.

 

Efter faderens død fik Jan, der havde vist talent, undervisning af en russisk maler, men han blev også gode venner med en mand, der var idrætslæge eller lignende, og som så et idrætstalent i ham.

 

Da familien var flyttet til Moskva, ernærede Jan sig ved at træne unge mænd i klubben Dynamo, bla. til (formodentlig) de olympiske lege i Berlin 1936.

 

Da tyskerne i 1941 nærmede sig Moskva, var Jan med til at grave panser- og skyttegrave. Senere instruerede han soldater i at stå på ski. Og senere igen blev han regulær soldat, men kort efter taget til fange og transporteret til Tyskland.

 

I foråret 1945 opholdt Jan sig i Nordtyskland, hvor det lykkedes ham at komme om bord på et skib, der sejlede til Rødbyhavn, og han blev sammen med de andre flygtninge anbragt på Højbygaard syd for Holeby. Det fremgår ikke udtrykkeligt, at anbringelsen på Højbygaard skete før krigens slutning, men efter den 5. maj 1945 var disse flygtninge i hvert fald på Højbygaard, og som den mest sprogkyndige blev sognepræst i Fuglse-Krønge og medlem af modstandsbevægelsen Ejlif Andersen kommandant dér.

 

Jan havde en betroet stilling i flygtningelejren og fik et godt forhold til lejrkommandanten, som også inviterede ham med hjem i Fuglse Præstegård. Da flygtningene skulle sendes hjem, hjalp pastor Andersen Jan, der absolut ikke ville tilbage til Sovjetunionen, til at flygte og skjulte ham senere i præstegården.

 

Det er uklart, hvor længe Jan blev i Fuglse Præstegård, men han havde kontakt med såvel præstefamilien i Fuglse som lægefamilien i Sørup, også efter at han var flyttet til København - hvor han blev gift med pastor Andersens søster Etly! I september 1950 fødtes parrets eneste barn, en datter, som i familien Andersen kendes under navnet Pitte. I København nåede Jan at videreføre sin kunstmaleruddannelse på Det Kgl. Kunstakademi.

 

I 1952 emigrerede den lille familie til Canada. Jan kunne ikke komme langt nok væk fra Sovjetunionen. I Canada arbejdede Jan først på en gård og en restaurant. Han kone fik arbejde på et kontor. Senere tjente han penge ved at sælge sine malerier.

 

Hans Andersens artikel slutter med oplysningen om, at Jonas Norkus (som Jan Karlovitj nu hed) døde i Canada i foråret 1994. Men der er mere at fortælle.

 

Faster Etly har været hjemme i Danmark mindst to gange, den ene gang alene (i slutningen af 1960'erne, den anden gang sammen med onkel Jan (engang i 1980'erne). Datteren Pitte besøgte Danmark engang i slutningen af 1960'erne (men efter moderens besøg).

 

Under faster Etly og onkel Jans besøg i Danmark i 1980'erne besøgte de også nu afdøde pastor Andersens datter Anna i Døllefjelde, hvor hendes mand Bent Christensen var præst og hun selv kirkesanger. Bent Christensen kunne byde onkel Jan velkommen på russisk. Han var nemlig gammel sprogofficer med russisk og cand. mag. i russisk. Og der blev talt en hel del om henholdsvis den russisk-ortodokse kirke i Canada, som Etly og Jan var aktive medlemmer af, og den evangelisk-lutherske danske Folkekirke.

 

Men højdepunktet i dette besøg var, at Anna Christensen kørte sin faster og onkel til Højbygaard, hvor Jan for en stund blev fuldstændig hensat til dengang i 1945 (må det vel have været?), hvor han flygtede fra flygtningetransporten. Han forlod simpelt hen selskabet og gik i sine fodspor fra dengang. Det gjorde et meget stærkt indtryk.

 

Herefter fortsatte kontakten gennem brevveksling. Faster Etly fik en blodprop i 1995 og døde på et eller andet tidspunkt derefter.

 

I begyndelsen af 2014 blev Anna og Bent Christensen, som nu (siden Bents pensionering i 2003) bor på Fuglsevej lige øst for Holeby, kontaktet af Annas kusine Karen, som er datter af Annas nu afdøde farbror Hans, der sammen med sin kone Edel også har boet i Canada. Kusine Karen fortalte, at Pittes datter (og altså Etly og Jans barnebarn) Tracy og hendes mand ville komme til Danmark i maj måned, og spurgte, om der kunne arrangeres et besøg på stederne fra dengang. Det kunne der selvfølgelig, og mandag den 26. maj kommer Tracy og hendes mand og kusine Karen og tante Edel til Fuglsevej 5, hvor man efter en frokost vil køre til Højbygaard og Fuglse kirke og præstegård.

 

Det er naturligvis et særligt element i det hele, at Anna og Bent Christensen - næsten - bor i Annas fars gamle pastorat, og jo i hvert fald i "Fuglse-pastoratet". Men det er i Torslunde Sogn, som dengang (og indtil begyndelsen af 1970'erne) indgik i Tågerup-Torslunde Pastorat. Annas far var sognepræst i Fuglse-Krønge Pastorat fra 1943 til 1951, hvor han blev sognepræst i det daværende Hillested-Skørringe Pastorat. Der var han til sin død i 1975.

 

 

Teksterne under billederne i årsskrift-artiklen

 

Til billedet på side 31: "Omkring 1947 malede Jan Karlovič [Karlovitj] for anden gang hele familien i Sørup lægebolig. Her er det læge Niels Madsen selv. Den sort/hvide gengivelse yder naturligvis ikke på nogen måde maleriet retfærdighed".

 

Til billedet på side 32: "Jan Karlovičs [Karlovitjs] gengivelse af lægefruen, fru Sys Madsen. Hun var sin mands medhjælp i de 33 år, han praktiserede i Sørup. Begge var meget afholdte af patienterne".

 

Til billederne på side 39: Øverst tv. "Jan Karlovič [Karlovitj] og hans danske hustru Etlys eneste barn, gengivet efter et maleri af faderen". - Øverst th. "Gengivelse af et maleri med titlen "Flugten". Kvindens ansigt er hustruen Etlys. - Nederst tv. "Foto af Jan Karlovič [Karlovitj], der i Canada kaldte sig Jonas Norkus, med det i artiklen omtalte maleri af kardinal Léger i Montreal". - Nederst th. "Etly og Jonas Norkus, fotograferet under et besøg engang i 1980'erne hos Etlys niece, fru Anna Christensen i Døllefjelde præstegård".